{"id":5112,"date":"2015-10-19T05:28:01","date_gmt":"2015-10-19T05:28:01","guid":{"rendered":"http:\/\/blog.hesselholt.com\/?p=5112"},"modified":"2015-10-19T05:28:01","modified_gmt":"2015-10-19T05:28:01","slug":"sjaelehylsteret","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2015\/10\/19\/sjaelehylsteret\/","title":{"rendered":"Sj\u00e6lehylsteret"},"content":{"rendered":"

\"\"
\nBloggen<\/strong>\u00a0er et vindue til mit arbejde som forfatter og foredragsholder. Herp\u00e5 l\u00e6gger jeg tekster, som endnu er i deres vorden. I den n\u00e6rmeste tid vil jeg dog ikke l\u00e6gge fiktion p\u00e5 bloggen, men kun reflektion og andet, der falder mig ind, mens bladene falder omkring os og efter\u00e5ret g\u00e5r ind i sin smukkeste fase. Se f.eks. her et par billeder af haven lige nu:
\n\"\"<\/a>
\n\"\"<\/a>
\nSj\u00e6lehylsteret
\n\u201dDet er jo lidt trist, at jeg ikke mere kan spille violin, men efter en blodprop vil den ene h\u00e5nd ikke makke ret. \u00c6rgerligt, for jeg har stadig en v\u00e6ldig lyst til at spille, og jeg er jo ganske ung indeni.\u201d S\u00e5dan omtrent kom ordene ud i \u00e6teren, da jeg for nogen tid siden \u00e5bnede for radioen. Ung? hm \u2026 mon dog? stemmen l\u00f8d da gammel. Jeg lyttede.
\nDet viste sig, at det var Svend Asmussen, der talte, og det fremgik ret hurtigt, at han kan fejre sin 100 \u00e5rs f\u00f8dselsdag til februar. Det undrede mig virkelig at h\u00f8re, for det er ikke mere end 10 \u00e5r siden, jeg overv\u00e6rede en af hans violinkoncerter i \u00c5rhus Musikhus, og jeg kan stadig se ham for mig, s\u00e5dan som han kom springende ind p\u00e5 scenen den aften og tryllebandt os med sin livfulde musik i mindst et par timer. \u00a0Han m\u00e5 jo have v\u00e6ret n\u00e6r de 90 \u00e5r dengang.
\nNu er det allerede nogle \u00e5r siden, at jeg selv tr\u00e5dte et trin op af aldersstigen og pludselig befandt mig i den s\u00e5kaldte 3. alder. Og m\u00e5ske f\u00e5r jeg lov at tr\u00e6de endnu et trin op til den 4. eller m\u00e5ske endda til den 5. alder, for den omtalte stige synes i vore dage uden ende, som var det selveste Jakobsstigen, hvorp\u00e5 englene let og yndefuldt vandrede l\u00e6ngere og l\u00e6ngere opad, indtil de forsvandt i det uendelige himmelrum.
\nDa jeg var ung eksisterede alderdommen ikke, og da jeg blev \u00e6ldre, virkede den skr\u00e6mmende, men nu, hvor jeg befinder mig i den, forekommer den mig p\u00e5 flere m\u00e5der at v\u00e6re et udm\u00e6rket sted at opholde sig. \u00a0Og for at forklare det, vil jeg vende tilbage til overskriften: sj\u00e6lehylsteret.
\nI ovenn\u00e6vnte radioudsendelse, som faktisk handlede om alderdom, blev en ekspert i gerontologi (aldersforskning) spurgt om, hvordan det kunne g\u00e5 til, at Svend Asmussen og mange andre meget gamle, som k\u00e6mpede med alverdens fysiske skavanker, kunne v\u00e6re s\u00e5 livsglade. Og forskeren sagde, at det sp\u00f8rgsm\u00e5l havde den gamle musiker jo netop svaret p\u00e5: \u201djeg er ung indeni\u201d, havde han sagt.
\nI den gamles sj\u00e6l lever stadig den lille dreng, den unge mand og den modne mand. Og det gamle menneske husker og genoplever alle sine aldre. Det er derfor, hukommelsen m\u00e5ske er den st\u00f8rste af alle gaver. Det er ogs\u00e5 derfor, den gamle er klogere end den unge. Det vidste man alt om i tidligere tider, hvor man med rette betragtede de gamle ikke bare som \u00e6ldre, men ogs\u00e5 som visere end de unge.
\nHukommelsen. Her kan vi hente alle de k\u00e6re, men selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 alle de smertefulde erindringer frem og m\u00e5ske l\u00e6nges tilbage til lykkeligere tider, men m\u00e5ske ogs\u00e5 bare gl\u00e6de os over, at vi fik lov at opleve de tider og stadig er i stand til at sanse dem og gl\u00e6de os over de erfaringer, vi gjorde.
\nJeg er ikke ekspert i alderdom, men jeg har efterh\u00e5nden f\u00e5et et godt kendskab til demenssygdommen Alzheimers, og jeg kan allerede h\u00f8re nogen sige: men de demente da, de har jo glemt det meste. Og det er rigtigt, at deres hukommelse er sv\u00e6kket, men det er mest det, der h\u00e6ndte for kort tid siden, der forsvinder i sygdommens t\u00e5ger. Og selv i den dementes bevidsthed lever den lille dreng og den lille pige som regel i bedste velg\u00e5ende. Det er derfor, gamle billeder betyder s\u00e5 meget. Og det er ogs\u00e5 derfor, den syges verden stadig er v\u00e6rd at leve i.
\n\u201dDet er ikke let at v\u00e6re gammel.\u201d Den s\u00e6tning h\u00f8rer vi tit, og den er jo ogs\u00e5 rigtig, for det er de f\u00e6rreste gamle, der som Asmussen kan springe ind p\u00e5 en scene som 90\u00e5rig. Mange sidder i k\u00f8restol, mange kan ikke se eller h\u00f8re. Og jeg vil bestemt ikke p\u00e5st\u00e5, at alderdommen er den letteste af alle aldre, men jeg vil gentage, at den p\u00e5 flere m\u00e5der ikke er s\u00e5 ringe endda. Her kommer endnu et par bud p\u00e5 hvorfor:
\nGanske vist er nogle af sanserne nedsatte: vi h\u00f8rer, og vi ser d\u00e5rligere. Men fordi sj\u00e6leevnerne er sk\u00e6rpede, og fordi vi giver os tid, s\u00e5 bruger vi sanserne bedre: vi h\u00f8rer musikken mere intenst end tidligere, vi ser farverne mere opm\u00e6rksomt end f\u00f8r, et glas vin smager bedre, og vi lever i nuet p\u00e5 en helt anden m\u00e5de end da vi var unge. Vi har f\u00e5et tid, og vi v\u00e6lger langsomheden i stedet for jaget. Vandreturen i stedet for l\u00f8beturen.
\nMens de unge ofte farer derudad med tunnelsyn og uden at sanse naturens farver og lyde, for det drejer sig kun om at komme fremad i en fart og helst f\u00f8r alle de andre, s\u00e5 giver vi os tid til refleksion og samtale. I stedet for l\u00f8bepsykose og pr\u00e6stationsangst har vi f\u00e5et \u00e5ndelighed og indsigt. Ikke s\u00e5 s\u00e6rt, at vi ind i mellem er glade.
\n 
\n 
\n 
\n <\/p>\n

\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Bloggen\u00a0er et vindue til mit arbejde som forfatter og foredragsholder. Herp\u00e5 l\u00e6gger jeg tekster, som endnu er i deres vorden. I den n\u00e6rmeste tid vil jeg dog ikke l\u00e6gge fiktion p\u00e5 bloggen, men kun reflektion og andet, der falder mig … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[24],"tags":[],"class_list":["post-5112","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-stort-og-smat-om-lidt-forskelligt"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5112","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=5112"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5112\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=5112"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=5112"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=5112"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}