{"id":5062,"date":"2015-09-26T07:48:06","date_gmt":"2015-09-26T07:48:06","guid":{"rendered":"http:\/\/blog.hesselholt.com\/?p=5062"},"modified":"2015-09-26T07:48:06","modified_gmt":"2015-09-26T07:48:06","slug":"5062","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2015\/09\/26\/5062\/","title":{"rendered":"Om flygtninge, der krydser vort spor – om en verden, der bliver en anden"},"content":{"rendered":"

\"\"
\nBloggen<\/strong>\u00a0er et vindue til mit arbejde som forfatter og foredragsholder. Herp\u00e5 l\u00e6gger jeg tekster, som endnu er i deres sp\u00e6de vorden. For mig selv er den b\u00e5de blog<\/strong> og blok<\/strong>: notesblok nemlig, men alts\u00e5 ogs\u00e5 den blok, hvorp\u00e5 jeg vover at l\u00e6gge min hals.
\nJeg har det i forbindelse med min tro p\u00e5 Skaberen og hele Skaberv\u00e6rket akkurat som salmedigteren Brorson, der var forankret i 1700-tallets inderlige gudstro, pietismen, men jo ogs\u00e5 et barn af oplysningen ( pietisme er ogs\u00e5 oplysning – selv om de fleste tror, at det er m\u00f8rkel\u00e6gning). S\u00e5dan her omtrent siger Brorson et sted, hvor talen er om det mystiske og ubegribelige i kristendommen: \u00a0“Det jeg ikke begriber, det lader jeg ligge.”
\n“Det lader jeg ligge” – det udtryk holder jeg meget af. Og meget lader jeg ligge. Eller rettere: jeg overlader det til Gud. Og h\u00e5ber s\u00e5, at han ikke lader det ligge.
\nMen nu til flygtningene, som vi kom fra. Jeg skrev en kronik om emnet for nogen tid siden.
\nMedf\u00f8lelse og modf\u00f8lelse<\/strong>
\nFor nogle \u00e5r siden sad jeg over for en far, som lige havde mistet sin datter. Hun havde v\u00e6ret deprimeret i l\u00e6ngere tid, og en nat br\u00f8d hun sammen, tog familiens bil og k\u00f8rte hjemmefra i desperation. P\u00e5 motorvejen mistede hun kontrollen over vognen, der v\u00e6ltede ud over en skr\u00e6nt, og hun omkom.<\/em>
\nJeg kendte ikke faren s\u00e6rlig godt. Vi var medlemmer af samme citro\u00ebnklub, og nu m\u00f8dtes vi for at arrangere en udflugt. Og s\u00e5 var det, at han fortalte om ulykken. \u00a0\u201dJeg forst\u00e5r godt, hvordan du har det,\u201d sagde jeg og fors\u00f8gte at lyde medf\u00f8lende. Men han rystede p\u00e5 hovedet og sagde: \u201dNej det g\u00f8r du ikke. Det kan du slet ikke forst\u00e5.\u201d<\/em>
\nJeg syntes jo, at jeg forstod ham, t\u00e6nkte, at det kunne have v\u00e6ret et af mine b\u00f8rn, der var k\u00f8rt galt. Men inderst inde vidste jeg alligevel, at han havde ret. Mine b\u00f8rn levede jo, de var raske og glade, og vist kunne jeg ikke s\u00e6tte mig i hans sted.<\/em>
\nVi kan heller ikke s\u00e6tte os i krigsflygtningenes sted. Deres virkelighed er s\u00e5 langt fra vores, at vi slet ikke f\u00f8lelsesm\u00e6ssigt kommer i n\u00e6rheden af deres fortvivlelse og desperation. Pressen serverer billeder og reportager, der styrer vore med- og modf\u00f8lelser, og vi kan r\u00f8res over billederne af d\u00f8de og r\u00e6dselsslagne b\u00f8rn, og vi kan \u00e6ngstes over de r\u00e5bende m\u00e6nd, der fors\u00f8ger for enhver pris at tr\u00e6nge ind i vores trygge verden. Og m\u00e5ske forstyrre den. Dem er vi \u00e6rlig talt bange for.<\/em>
\nVi kan ikke med vores fattige fantasi forestille os, hvordan det er at leve, som de har gjort i \u00e5revis, i en verden af daglig vold: bomber, der falder i fl\u00e6ng, skydning i gaderne, tortur og voldt\u00e6gt af kvinder og b\u00f8rn. Selv om vi ved, at det er det, de flygter fra, s\u00e5 kan vi ikke fatte det.<\/em>
\nOg flugtens vilk\u00e5r kan vi heller ikke begribe. Vi, som g\u00e5r i bad og skifter undert\u00f8j hver dag, har sv\u00e6rt ved at forestille os, hvordan det m\u00e5 v\u00e6re i dage, uger og m\u00e5neder at g\u00e5 rundt i det samme stinkende t\u00f8j og v\u00e6re n\u00f8dt til at lugte af snavs og urenhed. Vi, som f\u00e5r varieret og rigelig mad hver dag og til faste tider og som kan stille t\u00f8rsten, n\u00e5r vi vil, kan umuligt forestille os, hvordan det er at v\u00e6re sulten og t\u00f8rstig og ikke at vide, hvor det n\u00e6ste m\u00e5ltid skal komme fra. Eller om det kommer.<\/em>
\nKrigens ekstreme voldsbilleder er ikke nye. De er lige s\u00e5 gamle som menneskehedens egen historie. Det er aldrig lykkedes at afskaffe krig, og det vil vel heller aldrig ske. Ondskaben findes. Den er en drift i os, og vi f\u00e5r aldrig bugt med den. Men det er nyt, at voldsramte og forpinte mennesker i et omfang, som det er tilf\u00e6ldet nu, st\u00e5r og banker p\u00e5 vores d\u00f8r og vil ind. Og hvad skal vi g\u00f8re? Og hvad kan vi g\u00f8re? Og skal vi overhovedet g\u00f8re noget?<\/em>
\nF\u00f8rst af alt vil jeg vove den p\u00e5stand, at vi ikke har noget valg.\u00a0 Vi skal hj\u00e6lpe.\u00a0 Kan vi ikke g\u00f8re det af medf\u00f8lelse, s\u00e5 m\u00e5 vi g\u00f8re det af pligt. Og vi m\u00e5 str\u00e6kke os s\u00e5 langt, som vi magter. Og vi m\u00e5 g\u00f8re det i f\u00e6llesskab, for det er fint nok, at der er nogen, der spontant stiller op og fors\u00f8ger at g\u00f8re en individuel indsats. Fint, men slet ikke effektivt nok. Der er s\u00e5 mange n\u00f8dstedte, der lige nu krydser vores vej, og derfor m\u00e5 vi hj\u00e6lpe i forening. Vi m\u00e5 bruge de organisationer, der har erfaring og effektivitet til at kanalisere hj\u00e6lpen ud til dem, der beh\u00f8ver, hvad enten det er i flygtningelejre eller i vores eget land.<\/em>
\nHvorfor skal vi hj\u00e6lpe? Jo, det skal vi som sagt, fordi det er vores pligt. Vi taler meget om, at vi er et kristent land, og jeg har p\u00e5 de sociale medier l\u00e6st hadefulde indl\u00e6g fra rigtig mange, som foragter og afskyr flygtningene, fordi de er muslimer. Jamen, for pokker, s\u00e5 lad os da vise dem, at vi er kristne og at vi st\u00e5r ved de kristne v\u00e6rdier om n\u00e6stek\u00e6rlighed og barmhjertighed.<\/em>
\nKristne v\u00e6rdier. Ja, og \u00e6ldgamle danske v\u00e6rdier om medmenneskelighed. F\u00f8lgende ord er skrevet for mere end 350 \u00e5r siden af en af vore st\u00f8rste digtere, Thomas Kingo, og mange efter ham har v\u00e6ret med til at forme den danske kultur, vi er s\u00e5 stolte af. Lad os f\u00e5 lov fortsat at bevare stoltheden over, at vi ikke er ligeglade med n\u00e6sten, men elsker ham som os selv<\/em>
\nThi hvo, som siger, at han ret<\/em>
\nKan elske Gud af hjerte<\/em>
\nOg har sin broder dog forg\u00e6t ( =glemt)<\/em>
\nI armod, n\u00f8d og smerte,<\/em>
\nHan lyver slemt<\/em>
\nOg har forglemt<\/em>
\nAt Gud han elskes ikke,<\/em>
\nHvor arme m\u00e5 utr\u00f8stet g\u00e5<\/em>
\nOg deres t\u00e5rer drikke.<\/em>
\nKristendommen er s\u00e5 meget, og bibelcitater g\u00f8r det ikke, dansk kultur er ogs\u00e5 s\u00e5 meget \u2013 rocker( eller brokker)kulturen er f.eks. ogs\u00e5 dansk. Men i deres essens er b\u00e5de vores tro og vores kultur klare i m\u00e6let: vi skal b\u00e6re vore br\u00f8dres byrde, og jo flere, der stiller op, jo lettere bliver byrden.<\/em>
\nJeg er stolt af at v\u00e6re dansker, og jeg er stolt af at v\u00e6re kristen, men jeg er ikke stolt af at v\u00e6re mig. For jeg er ligesom alle andre bange og usikker og kan ikke l\u00f8se de h\u00e6slige krige, der plager landene mod syd og \u00f8st. Og jeg er ikke et hak bedre end alle andre til at l\u00f8fte n\u00e6stens byrder. Jeg lukker f.eks. ikke mit hjem op for flygtninge. Jeg n\u00f8jes med at hj\u00e6lpe i den lille, fattige m\u00e5lestok, jeg form\u00e5r. Det er der ikke noget heroisk eller flot over det, og jeg har ingen glorie at pudse.<\/em>
\nMen vi kan alle give lidt af vores overflod, bl.a. ved at st\u00f8tte de organisationer, der arbejder m\u00e5lrettet og effektivt p\u00e5 at lindre verdens n\u00f8d. Gud velsigne de mennesker, der bruger deres tid og kr\u00e6fter her. Dem kan vi for alvor v\u00e6re stolte af.<\/em>
\n—————-
\nDet er Grundtvig, der siger, at – “Da har i rigdom vi drevet det vidt\/ n\u00e5r f\u00e5 har for meget og f\u00e6rre for lidt.” – S\u00e5dan tror jeg, dr\u00f8mmen var og at den blev nogenlunde opfyldt i virkeligheden. De fleste har det, de beh\u00f8ver i Danmark.
\nMen s\u00e5dan er det ikke ude i verden, og der er ingen tvivl om, at det, der sker nu, er den udvikling i selve globaliseringsprocessen, som vi holder mindst af: at vi m\u00e5 til at dele med verden.<\/strong>
\nDet lyder ikke s\u00e5 rart, for der bor s\u00e5 utrolig mange fattige derude i de U-lande, der aldrig for alvor blev til de udviklingslande, vi troede engang, men blev ved med at v\u00e6re underudviklede lande. S\u00e5dan kaldte man dem, da jeg var barn, men mens jeg voksede op, l\u00e6rte vi, at det var en uv\u00e6rdig betegnelse, de skulle hedde udviklingslande. Der er bare det ved det, at de ikke udviklede sig i positiv retning, men sank dybere og dybere ned i fattigdom og diktatur.
\nOg hvad sker der nu? Verden bliver en anden. Men jeg ved ikke, p\u00e5 hvilken m\u00e5de. Det jeg frygter er ikke s\u00e5 meget, at vi skal blive fattigere materielt, men at vi skal blive fattigere \u00e5ndeligt. At der vil ske en forr\u00e5else. Ja, den er vel allerede indtruffet.
\nJeg kan ogs\u00e5 blive bange for, at det darwinistiske menneskesyn ( hvis det da er Darwins) skal vinde over det kristne menneskesyn ( og jeg taler ikke kreationisme her). Jeg t\u00e6nker p\u00e5 “survival of the fittest” tanken. Men s\u00e5 ved jeg jo nok, at Darwin ikke mente, at vi skulle g\u00e5 ud og sl\u00e5 alle handicappede og syge og sk\u00e6ve ihjel. Men det var alligevel den konsekvens f.eks. nazismen drog af hans teorier.
\nDet, jeg er bange for, er, at vi i stadig h\u00f8jere grad betragter mennesket som et v\u00e6sen, der ikke har v\u00e6rdi i sig selv, men som kun er noget v\u00e6rd, hvis det kan leve op til en vis standard for “v\u00e6rdighed” ( og det er uv\u00e6rdigt at sidde stum og lam i en k\u00f8restol f.eks.). Det skal v\u00e6re samfundsnyttigt = \u00a0bidrage til samfundets v\u00e6kst: = flere og flere materielle ting og flere og flere penge i folks lommer og i statens kasser.
\nDet er ogs\u00e5 lidt sl\u00e5ende, at vi hele tiden f\u00e5r at vide af “gode” mennesker, at vi skal se flygtningene som “ressourcer” – alts\u00e5 det er de h\u00f8jtuddannede og dem vi kan s\u00e6tte direkte ind i produktionsapparatet, der er v\u00e6rdifulde for os. S\u00e5 kan de hj\u00e6lpe os med at f\u00e5 det hele til at vokse ad helvedet til, indtil indlandsisen smelter og forureningen kv\u00e6ler os.
\nMen hvad med alle de syge og gamle – alle de sm\u00e5 og ynkelige og uproduktive? De er i en kristen ( humanistisk) t\u00e6nkem\u00e5de lige s\u00e5 meget v\u00e6rd, som de st\u00e6rke og produktive. Men i et samfund, der som vores mere og mere baserer sig p\u00e5 markeds\u00f8konomiske v\u00e6rdier er disse mennesker det rene “skod”.
\nOg jeg er bange for, at det ikke kun er nynazisterne, der t\u00e6nker og f\u00f8ler s\u00e5dan, men desv\u00e6rre st\u00f8rre og st\u00f8rre dele af den almindelige j\u00e6vne dansker.
\nSuk.
\nJeg tager vel fejl.
\nJeg h\u00e5ber.
\n———————–
\nI aftes l\u00e6ste jeg et essay af S\u00f8ren Ulrik Thomsen<\/strong>,<\/em> \u00a0– “We are open in a while ago” – Han skrev det for 25 \u00e5r siden – i 1990 – Men h\u00f8r hvor aktuelt: Her kommer et lille uddrag.:
\n“P\u00e5 sin lange march bort fra religionen og henimod en lumpen hjemstavnsfilosofi tilsides\u00e6tter den ikke s\u00e6rlig ydmyge Krapup, at forholdet mellem mennesket og Gud er et\u00a0mysterium<\/em> og ikke en \u00e8n-til-\u00e9n-relation, hvoraf vor mand p\u00e5 pr\u00e6dikestolen kan aflede en dagsorden for timeligheden. Takket v\u00e6re denne teo-politiske spekulations usk\u00f8nne bom\u00f8velse er det senest lykkedes Krarup, hvad Kristus ikke form\u00e5ede, nemlig at pr\u00e6cisere, hvem “n\u00e6sten” er. Det viser sig til vores store lettelse at v\u00e6re konen derhjemme og et par stykker til fra sognet, men\u00a0 i<\/em>kke\u00a0 dem, der st\u00e5r syd for gr\u00e6nsen og banker p\u00e5 for at bede om en\u00a0<\/em>hj\u00e6lpende h\u00e5nd af dette lille hovedrige og selvtilfredse land, hvor turen g\u00e5r til N\u00f8ddebo, hjem til pastor Blicher, og sulten er en by i Rusland.” ( Citat slut)<\/strong>
\n….. Og her en lille tilf\u00f8jelse:
\n…et eller andet sted, som det hedder p\u00e5 uklart nydansk, s\u00e5 forst\u00e5r jeg godt Krarup: vi SKAL jo nemlig s\u00f8rge for de n\u00e6rmeste, fordi vi s\u00e5 let kan r\u00e6kke ud til dem og n\u00e5 dem. Vi skal f.eks. hj\u00e6lpe i “n\u00e6romr\u00e5det” = vores egen omr\u00e5de – og der er meget man kan her: se til om naboen har det godt, n\u00e5r han er syg – g\u00e5 en gang i mellem p\u00e5 det lokale plejehjem, der er mange, der sj\u00e6ldent f\u00e5r bes\u00f8g lige der.
\nselvf\u00f8lgelig skal vi alt det …
\nDet er vel heller ikke s\u00e5 pokkers sv\u00e6rt at hj\u00e6lpe og s\u00f8rge for de n\u00e6rmeste: vi elsker dem jo.
\n… det har bare ikke noget med den aktuelle flygtningesiduation at g\u00f8re
\n… tro endelig ikke det. Et smil til konen og en kop kaffe p\u00e5 plejehjemmet er OK, men det g\u00f8r det ikke.
\n… er det for meget med kravet om at hj\u00e6lpe i en st\u00f8rre sammenh\u00e6ng? Ja, det er i al fald meget. Men hvem har sagt, at det skulle v\u00e6re lidt.
\neller at lidt er godt nok. Men husk alligevel: lidt er trods alt bedre end ingenting.
\nOg nu skriver jeg det igen, og det vil jeg sikkert g\u00f8re igen og igen Halfdan Rasmussen<\/strong>s digt og vores sl\u00f8ve ligegladhed:
\nIkke b\u00f8dlen g\u00f8r mig bange
\nikke hadet og torturen
\nikke d\u00f8dens riffelgange
\neller skyggerne p\u00e5 muren
\nikke n\u00e6tterne n\u00e5r smertens sidste stjerne styrter ned
\nmen den n\u00e5del\u00f8se verdens blinde ligegyldighed
\nI samme essay af S\u00f8ren Ulrik Thomsen<\/strong> st\u00e5r f\u00f8lgende refleksion over samme emne – og husk lige, at det er skrevet i 1990:
\n“… hvordan kan det v\u00e6re, at vi if\u00f8lge al \u00f8konomisk visdom ikke har r\u00e5d til at hj\u00e6lpe folk i n\u00f8d, ikke har penge til at modtage flygtninge og ikke overskud til at holde vores eget social-og sundheds- og uddannelsesv\u00e6sen p\u00e5 et ordentligt niveau, n\u00e5r vi tydeligvis har r\u00e5d til uoverskuelige m\u00e6ngder af walkmen, auberginefarvede lokumst\u00f8nder, servostyrede Toyota Corollaer, kr\u00f8llejern og drypfrie termokander, og n\u00e5r alt dette oven i k\u00f8bet skal skiftes ud hvert halve \u00e5r for ikke at g\u00f8re et pinagtigt altmodisch indtryk p\u00e5 n\u00e6sten? n\u00e5r vi kort sagt har r\u00e5d til alt det, der ikke er brug for, men ikke til det, der er alarmerende p\u00e5kr\u00e6vet. N\u00e5r vi, med et slag p\u00e5 tasken, kunne undv\u00e6re 80 % af alt dette, og frig\u00f8re al den rigdom og energi, der er bundet i braset, til anst\u00e6ndige form\u00e5l, uden overhovedet at n\u00e6rme os en mangelsitualtion.” ( Citat slut)<\/strong>
\n<\/strong>Ja, det kan man t\u00e6nke over. Og vi har jo glemt 1990’erne, ikke sandt? Men overfloden af bras er vel ikke blevet mindre.
\nVI HAR MARKEDS\u00d8KONOMI I DANMARK. Men en markeds\u00f8konomi betyder bl. a., at vi producerer det, der kan s\u00e6lges. At udbud og eftersp\u00f8rgsel h\u00e6nger sammen. Og verden vil k\u00f8be kr\u00f8llejern og k\u00f8leskabe og biler og dukkehuse og ikke hj\u00e6lpeprogrammer og mad til de sultne ( for de kan ikke betale) eller t\u00f8j og kaminer til de frysende ( for de kan ikke betale) OSV:
\nOg hvis vi producerer mindre af det bras, vi laver p\u00e5 vores virksomheder, s\u00e5 lukker virksomhederne, folk fyres, skatterne udebliver, velf\u00e6rdsstaten kollapser. Det er i al fald s\u00e5dan skr\u00e6kscenariet ser ud. Kan vi lave om p\u00e5 det? eller sidder vi i saksen? Hvor er de store visioner?
\nKan du se en vej? \u00a0Et st\u00e5r sikkert i min opfattelse: \u00a0VI ER SAT I VERDEN SOM HINANDENS MEDMENNESKER IKKE HINANDENS MODMENNESKER.
\n 
\n 
\n <\/p>\n

<\/div>\n

 <\/p>\n

<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Bloggen\u00a0er et vindue til mit arbejde som forfatter og foredragsholder. Herp\u00e5 l\u00e6gger jeg tekster, som endnu er i deres sp\u00e6de vorden. For mig selv er den b\u00e5de blog og blok: notesblok nemlig, men alts\u00e5 ogs\u00e5 den blok, hvorp\u00e5 jeg vover … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[24],"tags":[148,274,315,316],"class_list":["post-5062","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-stort-og-smat-om-lidt-forskelligt","tag-flygtning","tag-kristendom","tag-medfolelse","tag-medmenneske"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5062","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=5062"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5062\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=5062"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=5062"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=5062"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}