{"id":5011,"date":"2015-08-27T09:52:42","date_gmt":"2015-08-27T09:52:42","guid":{"rendered":"http:\/\/blog.hesselholt.com\/?p=5011"},"modified":"2015-08-27T09:52:42","modified_gmt":"2015-08-27T09:52:42","slug":"173-hulsig-forsamlingshus-d-22-august-2015","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2015\/08\/27\/173-hulsig-forsamlingshus-d-22-august-2015\/","title":{"rendered":"173 – Hulsig Forsamlingshus d.22 august 2015 og lidt om r\u00f8dder"},"content":{"rendered":"

 
\n\"\"
\n 
\nJamen, s\u00e5 skulle der jo v\u00e6re et billede fra en dejlig eftermiddag i Hulsig Forsamlingshus. Den varmeste dag i sommeren havde jeg den gl\u00e6de at blive inviteret til Hulsig og fort\u00e6lle om bogen “H\u00e6ndelser ved Hulsig”. Da jeg k\u00f8rte derop t\u00e6nkte jeg, at ingen da vel havde lyst til at sidde i den hede og h\u00f8re p\u00e5 foredrag. Men det var der nu mange, der havde, og jeg ved jo ikke, om det var de fremragende, hjemmebagte kager, eller mine tvivlsomme ord, der trak. Et faktum er det i al fald, at jeg blev gl\u00e6deligt overrasket.
\nEn dejlig dag med det mest lydh\u00f8re publikum.
\nJeg vender tilbage til dette indl\u00e6g med nogle billeder senere. Fra selve foredraget har jeg som sagt ingen, men et af forsamlingshuset, vil jeg s\u00e6tte ind herunder. I \u00f8vrigt var der, som flittige l\u00e6sere af min blog vil vide, i l\u00e6rer Wirrings tid i slutningen af 1800tallet en ivrig diskussion om, hvorvidt Hulsig skulle begaves med en kirke eller et forsamlingshus. Det blev kirken, der vandt, selv om mange syntes, at det var en un\u00f8dvendig udgift ( de betalte selv for bygningen af kirken) – og at et forsamlingshus ville have v\u00e6ret en mere overkommelig l\u00f8sning.
\nHer er huset, som det ser ud i dag.
\n\"\"<\/a>
\n 
\nHer er lidt skriveri om r\u00f8dderne ( bragt som kronik i Randers Amtsavis d. 27 august):
\n 
\nR\u00f8dder og identitet\u00a0<\/strong>
\nJeg sidder i mit skriveskjul og kigger ud gennem ruden. Himlen er bl\u00e5, og det bl\u00e6ser kraftigt, alt er uro og bev\u00e6gelse: marehalmen, lyngplanterne, gr\u00e5risene og grenene p\u00e5 de forkr\u00f8blede egetr\u00e6er piskes frem og tilbage, som var de en del af det opr\u00f8rte hav, der l\u00e6ngst ude slutter panoramaet. Flaskegr\u00f8nt og med lange, hvide skumspr\u00f8jt.
\nJeg er her nu ikke for at skrive denne gang, men dog i min egenskab af forfatter, idet jeg skal holde foredrag i det nordjyske. Og derfor ligger der ikke nogen manuskriptfil p\u00e5 min PC og skriger p\u00e5 flid og virksomhed. Med god samvittighed kan jeg lade mig opsluge af tidl\u00f8sheden og opleve en indre ro.
\nEn ro i sindet. Ja, for den finder man her. Men i flere \u00e5r, var det ikke lige den, jeg s\u00f8gte, n\u00e5r jeg slog mig ned heroppe p\u00e5 spidsen af Danmark. Tv\u00e6rtimod. Jeg gik i lang tid og legede med planer om at grave stedets fortid frem – lag for lag – og som en anden ark\u00e6olog fors\u00f8ge at finde frem til sandheden. Om egnen. Om g\u00e5rdene. Om menneskene.
\nI mands minde levede mine forf\u00e6dre p\u00e5 disse kanter, og m\u00e5ske var researcharbejdet ikke kun drevet af nysgerrighed efter at finde ud af, hvordan det kunne g\u00e5 til, at den ene generation efter den anden holdt ud i en egn, der var s\u00e5 n\u00e5desl\u00f8s og fjendtlig, h\u00e6rget af naturkatastrofer og deraf f\u00f8lgende d\u00f8d og \u00f8del\u00e6ggelse. Hvorfor flygtede de ikke til mildere egne?
\nM\u00e5ske l\u00e5 der ogs\u00e5 et skjult \u00f8nske om at finde ud af, hvem jeg selv er. M\u00e5ske. Denne identitetss\u00f8gen ligger jo i tiden, og samtidig med, at den store, f\u00e6lles historie fortoner sig for mange moderne mennesker, s\u00e5 sk\u00e6rpes interessen for deres egen individuelle historie. Sl\u00e6gtsforskning er blevet en folkevidenskab. Man vil vide, hvor man kommer fra og hvorfor man t\u00e6nker og handler, som man g\u00f8r, og m\u00e5ske kan man finde svarene et sted i de st\u00f8vede arkiver.
\nEfterh\u00e5nden som arbejdet skred frem, voksede papirbunkerne i takt med min egen usikkerhed, for jeg fandt s\u00e5 mange sandheder om min sl\u00e6gt, at skeletterne ind i mellem var umulige at holde inde i skabene. De v\u00e6ltede ud. Men ikke altid lige ind i mit manuskript. En overgang var jeg endda i tvivl om, hvorvidt jeg skulle forts\u00e6tte projektet. Men det gjorde jeg. Heldigvis. Mit bagland stod vagt i gev\u00e6r og tvang mig n\u00e6rmest til tasterne: \u201ddu skal skrive den bog, for den fort\u00e6ller noget vigtigt om, hvem vi er,\u201d sagde min datter.
\nI Det gamle Testamente (2. Mosebog, kap. 3,14) beder Moses Gud om vise sin identitet. \u201dHvem er du?\u201d vil han vide. Sp\u00f8rgsm\u00e5let h\u00e6nger lidt i luften, inden Gud giver det underlige svar: \u201dJeg er den, jeg er.\u201d Ikke et ord mere til forklaring. Og vi andre kunne s\u00e5m\u00e6nd svare akkurat det samme: \u201dJeg er den, jeg er.\u201d Men m\u00e5ske kan vi grave lidt i fortiden og finde nogen forklaringer p\u00e5 hvorfor?
\nDet seje arbejde med mange forskellige kilder: aviser, interviews, kirkeb\u00f8ger og andre arkiver gav mange svar, og nu ved jeg f.eks. lidt mere om, hvorfor jeg imod al rimelighed og fornuft kan falde i et sort hul af mismod og manglende tro p\u00e5 stort set alt. S\u00e5dan var de jo nemlig, de gamle. Arven. Generne. Det gav pludselig mening.
\nOg nu har jeg m\u00f8dt dem, alle disse forf\u00e6dre og form\u00f8dre, og jeg set dem i deres svaghed og i deres styrke. Jeg har set nogle af dem bukke under i kampen for at (over)leve; sindssyge og selvmord har det ikke skortet p\u00e5 i sl\u00e6gtshistorien. Navnlig m\u00e6ndene har v\u00e6ret en s\u00e6r blanding af um\u00e5delig styrke og stor s\u00e5rbarhed. Tre af dem var med i krigen i 1864, og de blev senere redningsfolk, og n\u00e5r vinterstormene rasede, satte de uden t\u00f8ven deres liv p\u00e5 spil for at redde andres. Det kostede. Og de holdt det ikke altid ud. Kvinderne var st\u00e6rkere og bar deres h\u00e5rde sk\u00e6bne med stolthed og t\u00e5lmod og en ubegr\u00e6nset tillid til Vorherre.
\nJeg ser ud ad vinduet. Nu tr\u00e6kker skyerne sammen ude over havet, og det sortner. Det er ogs\u00e5 begyndt at storme, men selv om der ligger skibe derude, s\u00e5 kommer de ikke i havsn\u00f8d. Tiden har \u00e6ndret sig, og vi mennesker \u00e6ndrer os med den, men vi har alle en historie, og vi er pr\u00e6get af dem, der gik forud. P\u00e5 godt og ondt.
\n 
\n 
\n 
\n 
\n 
\n <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

    Jamen, s\u00e5 skulle der jo v\u00e6re et billede fra en dejlig eftermiddag i Hulsig Forsamlingshus. Den varmeste dag i sommeren havde jeg den gl\u00e6de at blive inviteret til Hulsig og fort\u00e6lle om bogen “H\u00e6ndelser ved Hulsig”. Da jeg … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[14],"tags":[176,218],"class_list":["post-5011","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-hjemstavnsroman","tag-haendelser-ved-hulsig","tag-huslig-forsamlingshus"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5011","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=5011"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5011\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=5011"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=5011"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=5011"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}