{"id":498,"date":"2011-10-26T17:09:24","date_gmt":"2011-10-26T17:09:24","guid":{"rendered":"http:\/\/blog.hesselholt.com\/?p=498"},"modified":"2011-10-26T17:09:24","modified_gmt":"2011-10-26T17:09:24","slug":"h-c-andersen-skagen","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2011\/10\/26\/h-c-andersen-skagen\/","title":{"rendered":"24 &#8211; H. C. Andersen: Skagen"},"content":{"rendered":"<p>Her en r\u00e6kke billeder af den natur Andersen s\u00e5:<br \/>\n<a href=\"https:\/\/blog.hesselholt.com\/wp-content\/uploads\/2011\/10\/DSCN1845.jpg\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" class=\"alignnone size-medium wp-image-501\" title=\"DSCN1845\" src=\"https:\/\/blog.hesselholt.com\/wp-content\/uploads\/2011\/10\/DSCN1845-300x225.jpg\" alt=\"\" width=\"300\" height=\"225\" srcset=\"https:\/\/blog.hesselholt.com\/wp-content\/uploads\/2011\/10\/DSCN1845-300x225.jpg 300w, https:\/\/blog.hesselholt.com\/wp-content\/uploads\/2011\/10\/DSCN1845.jpg 480w\" sizes=\"auto, (max-width: 300px) 100vw, 300px\" \/><\/a><a href=\"https:\/\/blog.hesselholt.com\/wp-content\/uploads\/2011\/10\/DSCN1860.jpg\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" class=\"alignnone size-medium wp-image-502\" title=\"DSCN1860\" src=\"https:\/\/blog.hesselholt.com\/wp-content\/uploads\/2011\/10\/DSCN1860-300x225.jpg\" alt=\"\" width=\"300\" height=\"225\" srcset=\"https:\/\/blog.hesselholt.com\/wp-content\/uploads\/2011\/10\/DSCN1860-300x225.jpg 300w, https:\/\/blog.hesselholt.com\/wp-content\/uploads\/2011\/10\/DSCN1860.jpg 480w\" sizes=\"auto, (max-width: 300px) 100vw, 300px\" \/><\/a><a href=\"https:\/\/blog.hesselholt.com\/wp-content\/uploads\/2011\/10\/DSCN1856.jpg\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" class=\"alignnone size-medium wp-image-503\" title=\"DSCN1856\" src=\"https:\/\/blog.hesselholt.com\/wp-content\/uploads\/2011\/10\/DSCN1856-300x225.jpg\" alt=\"\" width=\"300\" height=\"225\" srcset=\"https:\/\/blog.hesselholt.com\/wp-content\/uploads\/2011\/10\/DSCN1856-300x225.jpg 300w, https:\/\/blog.hesselholt.com\/wp-content\/uploads\/2011\/10\/DSCN1856.jpg 480w\" sizes=\"auto, (max-width: 300px) 100vw, 300px\" \/><\/a><a href=\"https:\/\/blog.hesselholt.com\/wp-content\/uploads\/2011\/10\/DSCN1870.jpg\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" class=\"alignnone size-medium wp-image-505\" title=\"DSCN1870\" src=\"https:\/\/blog.hesselholt.com\/wp-content\/uploads\/2011\/10\/DSCN1870-300x225.jpg\" alt=\"\" width=\"300\" height=\"225\" srcset=\"https:\/\/blog.hesselholt.com\/wp-content\/uploads\/2011\/10\/DSCN1870-300x225.jpg 300w, https:\/\/blog.hesselholt.com\/wp-content\/uploads\/2011\/10\/DSCN1870.jpg 480w\" sizes=\"auto, (max-width: 300px) 100vw, 300px\" \/><\/a><br \/>\n&nbsp;<br \/>\n&nbsp;<br \/>\nH. C. Andersens rejseindtryk fra Skagen udkom f\u00f8rste gang i&#8221;Folkekalender for Danmark&#8221; i 1860. &#8220;Skagen&#8221; er skrevet kort efter Andersens hjemkomst og d.12 november l\u00e6ste han den h\u00f8jt i Studenterforeningen. Dagbladet anmeldte teksten &#8211; som ud over &#8220;Skagen&#8221; ogs\u00e5 indeholder &#8220;En Historie fra Klitterne&#8221;, der foreg\u00e5r i Vestjylland. Bladet slutter den fine anmeldelse s\u00e5dan her: &#8220;En for\u00f8get Tiltr\u00e6kningskraft faar den derved, at dens Skueplads er henlagt til de vilde og \u00f8de Egne i Jylland, Vesterhavets Kyster og Klitterne ved Skagen; de kraftige Skildringer af disse lidet kjendte Egnes Natur og Befolkning ere en Frugt af Andersens sidste Sommereise.&#8221;<br \/>\nDet er nok ingen tvivl om, at H.C. Andersen med denne popul\u00e6re tekst om Skagen har v\u00e6ret medvirkende til at v\u00e6kke den &#8220;opdagelsesiver&#8221;, der f\u00f8lger umiddelbart efter, og som resulterer i, at Skagen bliver selve <em>stedet<\/em>, hvis man er rigtig kunstner. Digteren indleder sin skildring med disse ord:<br \/>\n( Citat fra side 7) &#8220;Vi ville bes\u00f8ge denne &#8220;Danmarks Afkrog&#8221;, Sand\u00f8rkenen mellem to brusende Have, Byen, som ikke har Gade eller Str\u00e6de, h\u00f8re Maager og Vildg\u00e6s opfylde Luften med Skrig hen over de bev\u00e6gelige Sandklitter og den tilfygede begravne Kirke. Er Du Maler, da f\u00f8lg os herop, her er Motiver for Dig, her er Sceneri for Digtning; her i det danske Land finder Du en Natur, der giver Dig et Billede\u00a0fra Afrikas \u00d8rken, fra Pompejis Askeh\u00f8ider og fra de med Fugle omsv\u00e6vede Sandbanker i Verdenshavet<em>.\u00a0Skagen<\/em> er nok et Bes\u00f8g v\u00e6rd.&#8221; ( Citat slut)<br \/>\nSkagen er under forvandling p\u00e5 den tid,\u00a0 Andersen bes\u00f8gte det. Den navnkundige Byfoged Lund har allerede for l\u00e6ngst f\u00e5et sin plantage anlagt midt i byen, og der er mange og effektive sandd\u00e6mpningsaktiviteter sat i gang. Andersen skriver om plantagen s\u00e5ledes:<br \/>\n( Citat fra side 13) &#8220;&#8230; lige foran os, hilses vi af en blomstrende Have; en udstrakt Plantage med mange Sorter Tr\u00e6er, Eeg og B\u00f8g, Piil og Poppel, Fyr og Gran; Gr\u00f8nsv\u00e6ren d\u00e6kker i Gangene Sandgrunden, der ellers snart ved Vinden vilde faae Overmangt. Vi tr\u00e6de ind mellem Blomster og Frugttr\u00e6er. Det er Byfogdens Bolig, den\u00a0 ligger saa smukt, har noget saa hyggeligt og dertil herskabeligt. Man f\u00f8ler sig med Eet flyttet hen i et frodigt Landskab. det har menneskelig Udholdenhed formaaet.&#8221; (Citat slut).<br \/>\nJa, if\u00f8lge overleveringen var det jo den sorte slave, John Leton, som byfogden i 1817 fik for\u00e6rende som tak for en redningsaktion, der klarede det h\u00e5rde arbejde med at plante tr\u00e6er. Han er for \u00f8vrigt en af personerne i en roman om Skagen, som udkom for f\u00e5 \u00e5r siden, skrevet af Henrik Wentzel, &#8220;D\u00f8demandsbjerget&#8221;. Jeg har endnu ikke n\u00e5et at l\u00e6se den, men n\u00e5r det er sket, vil den indg\u00e5 i bloggens tekstunivers.<br \/>\nBloggen har allerede bragt et par eksempler p\u00e5 beskrivelser af redningsaktioner, og der vil komme flere. H. C. Andersen m\u00e5 naturligvis v\u00e6re med her. Skibskatastrofer og forlis er det mest dramatiske i Skagens historie, og skildringerne s\u00e5 vidt forskellige. Her vil jeg citere slutningen af Andersens Skagensoplevelser, for der er netop tale om en redningsaktion:<br \/>\n(Citat fra side 24) &#8220;F\u00f8lg os herop i et stormende Veir, naar Skibet sidder fast derude i Sandet, og B\u00f8lgerne brydes mod Plankerne. Sit eget Liv vover den kj\u00e6kke Skagbo, det kunne alle Aaringer heroppe fort\u00e6lle os; Mod og mandig Villie m\u00e6gter vel ikke at bryde enhver Skranke, men da overflyver Kl\u00f8gten den. Forlad din Stue i den m\u00f8rke Nat, det er en Storm, saa st\u00e6rk, at Du ikke h\u00f8rer det rullende Hav, Vindens st\u00e6rke Kast m\u00f8der Dig, idet Du tr\u00e6der ud; det fygende Sand og de skarpe Smaasten pidske dit Ansigt tilblods. Du fornemmer over Dig og om Dig en Kraft, som synes m\u00e6gtig til at suge Havet op; det er en buldrende Lyd, som udfoldede sig over Dig et Verdens-Telt. Arbeid Dig op paa Klitterne i dette Mulm; sniig Dig mellem Vindkastene frem, Du fornemmer, naar Du har naaet herop, thi S\u00f8ens salte Fraade flyver Dig i \u00d8inene, og f\u00f8rst lidt efter lidt v\u00e6nnet til Mulmet, skimter Du det skumkogende Hav; og mere gjennemtr\u00e6ngende end S\u00f8fuglenes sk\u00e6rende Skrig lyder til dig N\u00f8draab, Fortvivlelsens Skrig; da lysner det, Natfaklen t\u00e6ndes, og ud over Vandet kastes en Raket fra Land hen over Skibet; ved Faklens Blaalys seer Du Fart\u00f8iet boret fast i Sandet; de tunge fraadende B\u00f8lger v\u00e6lte sig mod det, og over det; Menneskene derude l\u00f8be i D\u00f8dsangst mellem hverandre, Enkelte holde fast i Tougv\u00e6rket, den n\u00e6ste B\u00f8lge, som l\u00f8fter sig, kan falde knusende, saa at Planker og Bj\u00e6lker blive Spaaner i Havstokken; men Redning er bragt, en Finger, der bliver en heel Haand, som b\u00e6rer de Strandede frelste i Land. Ved Raketten er bundet en Line, den er falden hen over Skibet, ved Linen drages et st\u00e6rkere Toug derud, Forbindelse er bragt tilveie mellem Landjorden og de Skibbrudne, og snart flyver Redningsstolen frem og tilbage mellem Land og Kyst. De Frelste f\u00f8res til <em>Skagens<\/em> By, Byen uden Gade eller Str\u00e6de, men hvor under Straatag i det tj\u00e6rede Huus findes st\u00e6rke Arme og varme Hjerter. Udholdenhed, Mod og Hengivenhed er Skagboens og Vestklitboens Natur; Havgusen gj\u00f8r kolde H\u00e6nder, men &#8220;kolde H\u00e6nder, varme Hjerter!&#8221; siger Ordsproget.&#8221; ( citat slut)<br \/>\nDer er milevidt fra Andersens til Pontoppidans skildringer af skagboerne i en strandingssituation!<br \/>\nVi er s\u00e5 langt fremme i den tekniske udvikling, at der her findes b\u00e5de raketter og redningsstol til bjergning af de strandede folk.<br \/>\nDer er en lille kr\u00f8lle p\u00e5 fort\u00e6llingen om Andersens tur til Skagen,\u00a0som ellers ikke omtales nogen steder, men\u00a0her vil jeg g\u00f8re det. Der boede nemlig p\u00e5 egnen en anden Andersen, der ogs\u00e5 var digter. Hans historie er ikke noget eventyr, selv om starten ligner H. C.&#8217;s\u00a0.Bent Haller har fortalt den i &#8220;Digterpjalten,&#8221; men man kan ogs\u00e5 l\u00e6se om denne ukendte digter Andersen i de arkiver som findes i det lille smukke egnsmuseum i \u00c5lb\u00e6k. Her traf jeg ham f\u00f8rste gang.<br \/>\nCarl Andersen hed han, og han var frugten af et forbudt k\u00e6rlighedsforhold &#8211; en adelsdame p\u00e5 G\u00e5rdbog\u00e5rd f\u00f8dte ham &#8211; og han sattes i pleje hos husmandsfolk. Og\u00a0blev jo selv husmand. Fik ogs\u00e5 familie og sled for at holde sulten for d\u00f8ren, men det var umuligt, for netop p\u00e5 den tid tog sandflugten fart p\u00e5 den egn, hvor hans lille ejendom l\u00e5, og han k\u00e6mpede en h\u00e5bl\u00f8s kamp for\u00a0redde sine marker fra at sande til. Ind i mellem skrev han. Kunne jo ikke lade v\u00e6re, for han havde talent. Men et talent, som ikke fik lov at udfolde sig. Et enkelt lyspunkt oplevede han dog, nemlig den dag, hvor han fik tilsendt en pris fra\u00a0Kong Chr. d. 9. som tak for et hyldestdigt, som han uopfordret havde sendt til kongen. Men ellers var hans dage sorte, og den sorteste af dem alle var nok den dag, hvor det var rygtedes, at den store digter H. C. Andersen ville komme til Skagen og\u00a0p\u00e5 vejen g\u00f8re ophold p\u00e5 \u00c5lb\u00e6k kro. Her\u00a0stillede Carl fra morgenstunden og\u00a0ventede p\u00e5 kollegaen. For nu skulle han vise sine digte til en stor kunstner, der ville v\u00e6rds\u00e6tte dem og se deres sk\u00f8nhed og helt bestemt tage\u00a0ham under sine vinger. H. C. Andersen kom, og vi ved ikke, om han fik noget at vide om\u00a0digteren, der stod og ventede udenfor. Men vi ved, at krov\u00e6rten ikke ville tillade, at den fattige mand blev lukket ind &#8211; det var han slet ikke fin nok til. S\u00e5 Carl blev afvist ved\u00a0d\u00f8ren, og det hjalp ikke, at han tiggede og bad. Han var og blev en stymper. Og derved blev det, og han m\u00e5tte g\u00e5 den lange vej tilbage til\u00a0huset i R\u00e5bjerg med uforrettet sag.<br \/>\n&nbsp;<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Her en r\u00e6kke billeder af den natur Andersen s\u00e5: &nbsp; &nbsp; H. C. Andersens rejseindtryk fra Skagen udkom f\u00f8rste gang i&#8221;Folkekalender for Danmark&#8221; i 1860. &#8220;Skagen&#8221; er skrevet kort efter Andersens hjemkomst og d.12 november l\u00e6ste han den h\u00f8jt i &hellip; <a href=\"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2011\/10\/26\/h-c-andersen-skagen\/\">L\u00e6s resten <span class=\"meta-nav\">&rarr;<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[14],"tags":[155,173,405],"class_list":["post-498","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-hjemstavnsroman","tag-forlis","tag-h-c-andersen","tag-skagen"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/498","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=498"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/498\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=498"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=498"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=498"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}