{"id":4912,"date":"2015-05-17T13:30:50","date_gmt":"2015-05-17T13:30:50","guid":{"rendered":"http:\/\/blog.hesselholt.com\/?p=4912"},"modified":"2015-05-17T13:30:50","modified_gmt":"2015-05-17T13:30:50","slug":"helle-eller-helvede","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2015\/05\/17\/helle-eller-helvede\/","title":{"rendered":"HELLE ELLER HELVEDE"},"content":{"rendered":"

\"\"
\nJeg ved det godt. For alle dem, der er p\u00e5 min alder eller \u00e6ldre, giver den overskrift associationer til 1930′ ernes ber\u00f8mte valgplakat: STAUNING ELLER KAOS.
\nMen her er nu ikke tale om en valgplakat, men en overskrift i WEEKENDAVISEN fra 13. maj, og den henviser ikke til et valg, men til et dilemma, som de f\u00e6rreste m\u00e5ske t\u00e6nker over til daglig, som alligevel er af samfundsm\u00e6ssig relevans. Det drejer sig om f\u00e6nomenet INSTITUTIONALISERING. Et grimt og klodset ord, som ikke desto mindre indeholder flere nuancer end man umiddelbart skulle tro. Det vil jeg skrive lidt om. Og giv endelig dit besyv med, hvis du har lyst.
\nDet psykiatriske Hospital i Risskov.
\n 
\n\"\"<\/a>
\nF\u00e6lles for de to institutioner og for mange af de andre, der blev bygget i 1800-tallet er det pal\u00e6agtige i byggestilen. \u00c6stetisk fremst\u00e5r de som en fryd ( eller en pryd) for \u00f8jet – en kende for voldsomme m\u00e5ske, men imponerende.. Det er landets st\u00f8rste arkitekter, som har v\u00e6ret p\u00e5 spil, og det g\u00e6lder ogs\u00e5, n\u00e5r talen er om de udvendige rammer, f.eks. det smukke have\/parkanl\u00e6g ved Sankt Hans, udt\u00e6nkt af Gottlieb Bindesb\u00f8ll i 1860.
\nIngenting kunne v\u00e6re for godt til de psykisk syge. Og helst byggede man hospitalerne langt fra byens larm og uro – midt i en smuk og levende natur. Bygningerne og omgivelserne skulle s\u00e5 at sige g\u00e5 op i en h\u00f8jere enhed af harmoni og ro. Et privilegium, der ellers var forbeholdt adelige og de rigeste familier – de h\u00f8jst placerede i samfundet.
\nMen de sindssyge var hverken dengang eller nogen sinde f\u00f8r eller siden at finde blandt “de h\u00f8jst placerede.” Tv\u00e6rtimod. Ingen rangerede lavere p\u00e5 den sociale rangstige end de “tossede”. Men hvordan h\u00e6nger den kendsgerning sammen med det sk\u00e6r af herskabelighed og luksus, der omgav dem? Hvorfor denne kontrast mellem ydre pragt og indre elendighed.
\nIdeen med at anbringe de syge i afstand fra de raske og i sk\u00f8nne omgivelser og smukke huse er jo tiltalende, ikke sandt? Her var ro til at finde helbredelse – ja, og der har da ogs\u00e5 v\u00e6ret t\u00e6nkt sk\u00f8nne tanker i kloge hoveder.
\nMen det var jo som allerede antydet langt fra et luksusliv, der ventende den, der blev indlagt i disse smukke 1800- talshuse. Det var ikke altid k\u00e6rlige h\u00e6nder, der tog imod, og det var ikke ligefrem sympati, der str\u00f8mmede den syge i m\u00f8de. Men det var heller ikke det modsatte, der skete. Det skal vi se om lidt.
\nG\u00e5r man en tur gennem rummene p\u00e5 Risskov Psykiatriske Museum f\u00e5r man syn for sagn. Tvangsmedicinering, tvangsfiksering og tvungne kirurgiske indgreb var en synlig del af den syges virkelighed. Men det var alligevel ikke hele virkeligheden.
\nOgs\u00e5 inden for murene var der arbejdet med de “rene linjer” og begreber som sk\u00f8nhed og velv\u00e6re var faktisk t\u00e6nkt ind i konceptet. Ikke at rammerne og rummene var ens for alle patienter. Langt fra. Den klasseforskel, der herskede uden for murene, s\u00e5s ogs\u00e5 indenfor. Og nu kan vi se helt bort fra tidens fattigste. Hvor sindssyge, de end blev, s\u00e5 fik de aldrig adgang til de flotte hospitaler. De levede et usselt liv i fattighusene, i udhusene eller som fattiglemmer i sm\u00e5k\u00e5rshjem, hvor man tjente lidt p\u00e5 at holde dem i live.
\nSindssygehospitalerne var forbeholdt dem, der kunne betale. For der skulle afregnes ved kasse 1 for hver eneste ydelse, og det kunne l\u00f8be op for de stakler, der var henvist til at leve \u00e5r efter \u00e5r p\u00e5 institutionen. Eller rettere for deres familier, for der m\u00e5tte v\u00e6re et bagland, der kunne og ville betale.
\nMens standsforskelle var der rigtignok i de store huse. De rige boede, som de var vant til. De andre m\u00e5tte tage til takke med en enklere boform. Her et par billeder til illustration af disse forskelle. S\u00e5dan s\u00e5 spisesalen ud for dem, der havde midler. Maden var muligvis ogs\u00e5 bedre:
\n\"\"<\/a>
\nOg her spiste de mindre bemidlede:
\n\"\"<\/a>
\nMin onkel Karl boede p\u00e5 Risskov fra 1920 og til han d\u00f8de i 1957 – 60 \u00e5r gammel. Jeg har l\u00e6st hans journal, og han holdt aldrig op med at l\u00e6nges hjem til Hulsig og familien.
\nOg s\u00e5dan var det for en stor del af beboerne. Langsomt, dag for dag, m\u00e5ned for m\u00e5ned, \u00e5r for \u00e5r institunaliseredes deres tilv\u00e6relse, og de mistede kontakten med livet og deres familie udenfor. Jeg har ikke fantasi til at forestille mig, hvordan det har v\u00e6ret, men man kan danne sig et indtryk ved at bes\u00f8ge museet i Risskov og ved l\u00e6se i de b\u00f8ger, der er skrevet om stedet.
\nHer kan man l\u00e6se om et samfund i samfundet. Der er en hel verden, som lever mere eller mindre selvforsynende og p\u00e5 sine egne pr\u00e6misser og uden ret megen skelen til verden udenfor. P\u00e5 Sankt Hans levede der over 1000 personer i den lukkede verden, som institutionen var. P\u00e5 Risskov = Jydske Asyl, var der ligeledes altid en sv\u00e6m af ansatte og indsatte, som indgik i en slags f\u00e6llesliv i dagligdag og fest. Ansatte havde bop\u00e6lspligt, s\u00e5 man var sammen altid.
\nOg vist var der ogs\u00e5 festlige stunder, og vist blev der gjort meget for, at livet skulle “ligne” det normale liv. Til stederne h\u00f8rte f.eks. landbrug, hvor sindssyge fra bondestanden kunne arbejde under beskyttede forhold, og der var k\u00f8kkenhaver, hvor de kunne deltage efter evne. Og de syge hjalp til i k\u00f8kkener og vaskerier. Og havde den syge et s\u00e6rligt talent, s\u00e5 blev det plejet liges\u00e5 omhyggeligt som det syge sind blev det. S\u00e5ledes var der mange af de indlagte p\u00e5 Risskov, som var talentfulde billedkunstnere. Det mest kendte eksempel er Louis Marcussen, der ogs\u00e5 kaldtes Ovartaci, som i \u00f8vrigt har lagt navn til et lille uds\u00f8gt kunstmuseem: Ovartaci Museet i tilknytning til Psykiatrisk Museum. Her kan man beundre en lang r\u00e6kke kunstv\u00e6rker skabt af de syge, der i tidens l\u00f8b har boet her. Ovartaci var indlagt i 59 \u00e5r – og i alle \u00e5rene malede han de smukkeste billeder.
\nFest og gl\u00e6de. Jo, det var der tid til. Der blev f.eks. afholdt baller, hvor alle, der kunne, m\u00e5tte deltage i dansen, og der var dilettantkomedier og udflugter og badeture og meget andet af det, der kendetegner et liv i en almindelig familie. Men plejeren var ikke en bror, og l\u00e6gen var ikke en far og oldfruen var ikke en mor. De var og blev erstatninger p\u00e5 godt og ondt, men efterh\u00e5nden og som \u00e5rene gik, kunne de syge undertiden glide ind i en slags tryghed, hvor de (m\u00e5ske) var bedre stillede, end de ville have v\u00e6ret det ude i samfundet. Man holdt sikkert aldrig op med at savne familien udenfor – men institutionen gav den syge faste rammer og et overskueligt liv, der kunne dulme smerten i et nerveforpint menneskesind.
\nDet er ogs\u00e5 v\u00e6rd at t\u00e6nke p\u00e5, at det at have et “tosset” familiemedlem f\u00f8ltes som en stor skam. Man var en plet p\u00e5 familiens \u00e6re. Det var man ikke p\u00e5 hospitalet. Her blev man accepteret – ind i mellem endda respekteret – man var jo det egentlige grundlag for hele institutionens eksistens. Uden syge ingen l\u00e6ger. Uden syge ingen plejere. Uden syge ingenting.
\nHerunder et lille kig ind i festsalen p\u00e5 Risskov:
\n\"\"<\/a>
\nDet er mit indtryk, at der i den lange opbevaring p\u00e5 hospitalerne, som var det almindelige i gamle dage ( hvis man elllers kunne betale) gjorde to ting: den virkede vanedannende p\u00e5 de syge p\u00e5 den m\u00e5de, at de faldt til ro i de faste rammer, og den gjorde dem muligvis uegnede til at vende tilbage. Men ingen fors\u00f8gte at skubbe dem ud i det mindste.
\nASYLER hed de gamle huse. Asyl betyder fristed. Et tilflugtssted for plagede og jagede mennesker. Og de gamle huse fors\u00f8gte i det mindste at leve op til den betegnelse.
\nJeg ved ikke meget om, hvordan livet former sig i dag i de gamle huse. Kun ved jeg, at de lider af \u00a0\u00e5nden\u00f8d. I dag kan man ikke tidligt nok f\u00e5 sluset den syge ud i samfundet igen. Sengepladserne nedl\u00e6gges, og det g\u00e5r rivende hurtigt. Det er meget muligt, at ideen er smuk: at normalisere den syges liv – lade ham tage del i det liv, de raske lever. Inkludering hedder det vist ogs\u00e5. Derfor har man skabt den s\u00e5kaldte distritspsykiatri, der g\u00e5r ud p\u00e5, at de syge skal g\u00e5 til ambulant behandling og ellers klare sig selv i boliger, man har prikket ud til dem.
\nMan vil decentralisere og normalisere. Der er bare det, at den syge ikke kan leve under de forhold, og det ender alt for ofte med vold – mord eller selvmord. Den syges vrangforestillinger ( som er en del af sygdomsbilledet) forsvinder jo ikke automatisk, n\u00e5r han\/hun f\u00e5r p\u00e5bud om at leve udenfor i den almindelige verden, der for alle meget syge er alt for h\u00e5rd og barsk. Det ender undertiden mord eller selvmord. Den syge bliver en fare for sig selv og ofte ogs\u00e5 for omgivelserne. Det sidste m\u00e5ske fordi folk i dag er pr\u00e6cis s\u00e5 uvidende om sindssyge, som de var for 100 \u00e5r siden.
\nHer ses ideen udformet, som den nok s\u00e5 smukt er t\u00e6nkt ( fra Den store Danske):
\ndistriktspsykiatri, organisation af psykiatrisk behandling med hovedv\u00e6gt p\u00e5 ambulant behandling i patientens lokalsamfund frem for indl\u00e6ggelse p\u00e5 psykiatriske afdelinger. Distriktspsykiatri tilstr\u00e6ber dermed en decentralisering af behandlingen og st\u00f8rre integration af den psykisk syge i lokalmilj\u00f8et.<\/strong><\/em>
\nMen det fungerer jo kun, hvis der nok af “omsorgspersoner” udenfor: l\u00e6ger, sygeplejersker, psykologer, socialansatte osv. som har tid til at tage sig af den enkelte syge “udslusede” person. Det er der ikke, og alt for mange sindssyge overlades til et liv p\u00e5 gaden eller i stor ensomhed og angst.
\nDa jeg l\u00e6ste p\u00e5 \u00c5rhus Universitet og boede i byen – og det er mange \u00e5r siden – traf jeg tilf\u00e6ldigt en af mine klassekammerater fra Th. Langs Gymnasium. Erik, hed han, og han var psykisk syg allerede da vi gik i skole sammen – det sidste \u00e5r var han meget frav\u00e6rende, men bestod sin studentereksamen.
\nNu m\u00f8dte jeg ham s\u00e5 mange \u00e5r efter og tilbragte en dag sammen med ham. Det meste af tiden gik vi rundt i skovene ved Risskov og snakkede sammen. Han var ret syg, og jeg husker ikke tydeligt, hvordan vi skiltes. Det forekommer mig, at han blev indlagt. Jeg s\u00e5 ham kun den ene dag og bes\u00f8gte ham ikke p\u00e5 sygehuset. Jeg turde ikke. Var forelsket i en anden og sandt at sige bange for mine egne f\u00f8lelser.
\nEt svigt. Ja, men s\u00e5dan har jeg beklageligvis svigtet flere gange i mit liv, men det kan jeg ikke g\u00f8re om – bare f\u00f8le mig flov over, at jeg ikke var st\u00e6rkere og bedre til at tage h\u00e5nd om mennesker i min n\u00e6rhed.
\nHele dagen gik vi i al fald sammen, og jeg husker, at det hjalp p\u00e5 hans angst, at der var en at snakke med og som ville holde om ham, og som i det mindste fors\u00f8gte at forst\u00e5 hans smerte.
\nDet var i maj. Sommeren stod p\u00e5 spring, alt spirede og blomstrede omkring os, mens vi gik der i de lysende gr\u00f8nne skove. Men sk\u00f8nheden og lyset fik hans smerte til at vokse, og han kunne slet ikke gl\u00e6de sig over for\u00e5ret, men kr\u00f8b mere og mere ind i sin egen onde verden, og alt det spirende liv omkring ham syntes at g\u00f8re ondt v\u00e6rre.
\nMange \u00e5r senere skrev jeg en novelle, som var inspireret af den underlige dag sammen med Erik, som jeg alts\u00e5 ikke kunne hj\u00e6lpe s\u00e6rlig meget.
\nNovellen foreg\u00e5r ikke for 50 \u00e5r siden, men lige nu og kommer her:
\n <\/p>\n

FREDERIKS FOR\u00c5R<\/p>\n

 
\nHan vakler p\u00e5 sin s\u00f8jle af 20 \u00e5r. S\u00e5 ser han, at d\u00f8ren er \u00e5ben. Ja, det er sandt. Han skal ud nu. Jo, jo, siger de, for nu fungerer han fint: pulsen sl\u00e5r, \u00f8jet blinker, l\u00e6berne skiller sig, og der er t\u00e6nder i munden. Lidt spyt endda. Og se bare: det ene ben f\u00f8lger det andet. Han g\u00e5r. Benene b\u00e6rer ham ubesv\u00e6ret fremad og ud. S\u00e5 \u00e5bner de alle sluser, og lidt efter er han ikke mere inde, men ude. Udenfor l\u00e6ner han sig tilbage og presser ryggen mod muren.
\nEn tid st\u00e5 han stille og ser ind i den nye frihed. Derude pulserer byen. Der skal han v\u00e6re. De har sagt det. Med venlige smil har de gjort ham begribeligt, at han er fri. Nu kan han g\u00e5, ingen holder ham tilbage. Absolut ingen. Ansigter, piller og sp\u00e6nder er taget v\u00e6k, og de peger, og han f\u00f8lger retninger, som de afstikker. Lydigt siler han ud i det fri. Den vej der, kom nu Frederik, ja, ja, godt g\u00e5et, Frederik. Og benene b\u00e6rer ham uden besv\u00e6r, b\u00e6rer ham som et blad, der bl\u00e6ser i vinden.
\nS\u00e5 giver de ham plads. Ogs\u00e5 det. En lejlighed. Hans. Egen. En plads p\u00e5 toppen, h\u00f8rer ham dem sige og sluger det lille smil, der f\u00f8lger efter. Det kunne han tr\u00e6nge til, mener de, s\u00e5dan som han har lidt og i tavshed. Og alt for l\u00e6nge. Nu er det hans tur. Deroppe fra kan han se verden, det t\u00e6nker de m\u00e5ske. Og f\u00e5 nye ideer, udsyn.
\nMen Frederik kan ikke. Selv om benene b\u00e6rer hans tynde krop, s\u00e5 kan han ikke g\u00e5. Ingen steder. Og han kan ikke se. Jeg kan ikke g\u00f8re for det, hvisker han, for han vil n\u00f8dig skuffe dem, men han kan ikke g\u00f8re noget. Han hvisker, men de h\u00f8rer ingenting. S\u00e5 skulle han tale h\u00f8jt. Men han hvisker.
\nDet<\/em> er der. Det er vokset frem ligesom stemmerne, der begyndte at mumle og sive fra alle spr\u00e6kker og revner, ja, selv fra havens t\u00e6er og blomsterne i parken. S\u00e5dan svor de sig sammen.
\nDet er for\u00e5r, og der er alt for mange tr\u00e6er, alt for mange blade, der kv\u00e6rner, saftsp\u00e6ndte, mens de sender gr\u00f8nne st\u00f8d ind under huden. Og blomsterne. Der st\u00e5r de og skriger i r\u00f8dt og gult. Og han ville kv\u00e6le alle farver, hvis han kunne. Han ville n\u00e5 dem, f\u00f8r de n\u00e5r ham. Farverne, der blotter sig og vil tr\u00e6nge ind i ham. Og som kalder smerten frem og maler falske og vilde fester ind i hans blod. Safter det til i brogede billeder af l\u00f8gn.
\nNej, nej, nej. S\u00e5 hellere vinterens hvidhed. Dens kulde og renhed. Lige nu vildner alt omkring ham, det str\u00e6kker sig sp\u00e6ndstigt i det sk\u00e6rende dagslys, og han kr\u00e6nges ned i de f\u00e5 huller af m\u00f8rke, der er tilbage. Suges i svimlende fart bort fra lyset, der bl\u00e6nder og dr\u00e6ber. Laserstr\u00e5ler mod hans sarte sind.
\nHan g\u00e5r ind i det hus, de har valgt til ham. Stiger op til de to rum, hvor han skal leve. Han finder sengen, en alkove, tr\u00e6kker forh\u00e6nget til side og falder en smule til ro.
\nHer er s\u00e5 stille og m\u00f8rkt, at han kan v\u00e6re her. Stiller sig i et af alkovens dunkleste kroge og presser kroppen ind mod v\u00e6ggen. Vil ikke ligge udstrakt, t\u00f8r ikke, men vil heller ikke rulle sig sammen og blive cirkelbarn igen.
\nSom han st\u00e5r s\u00e5dan, oprejst i alkovens indre, kan det ikke ramme ham. Herind tr\u00e6nger ingen farver og ingen spj\u00e6ttende for\u00e5rsspring. Ingen syge fugle skriger her, ingen safter s\u00f8ler ham til, her tordner tavsheden ro.
\nHans tanker samler sig i et enkelt d\u00f8dt punkt, hvor de ikke kan stikke syle i ham. Her lader han dem d\u00f8, ord for ord. S\u00e5 er han tom og ren, og den store hvidhed fylder hans ensomme m\u00f8rke, sort og hvidt favnes mat, men hellere det end de lange fangarme af liv, der spr\u00e6ller udenfor, og som vil ham med hud og h\u00e5r.
\nHer i m\u00f8rket kan smerten vel d\u00f8 i sm\u00e5 suk, og den br\u00e6ndende svie, som v\u00e5gner ved hvert fuglefl\u00f8jt, vel visne.
\nMen nu sl\u00e5r lydbrokker ind i hans stilhed og truer den. De brister som bobler i \u00f8rerne, og han kan ikke bruge skriget, for hvis lydene bryder ud af hans mund, kryber d\u00e6monerne frem og omarmer ham, nedl\u00e6gger ham. Han kramper sig fast, vil ikke v\u00e6ltes. Han vil st\u00e5 her, indtil vinteren l\u00e6gger et sl\u00f8r over livet og knuser det i is og kulde. S\u00e5 han igen kan h\u00f8re og se. Indtil da er der kun m\u00f8rket for ham. Og dette hj\u00f8rne af verden, hvor han endnu kan st\u00e5 oprejst.
\nMen han ved det godt. Her kan han ikke blive. De vil komme og l\u00e6gge h\u00e6nder p\u00e5 hans sj\u00e6l og t\u00f8 den op. Og de vil fiske ham ud af m\u00f8rket og sende str\u00e5ler af liv ind over ham, og blidt vil de l\u00e6gge ham i senge og stole og p\u00e5 gr\u00f8nne pl\u00e6ner og i sol og vind.
\nDe kommer. Og han vil str\u00e6kke h\u00e6nderne imod dem endnu engang.
\nL\u00e6nge bliver han i m\u00f8rket. S\u00e5 l\u00e6nge, at n\u00e6tterne barmhjertigt tr\u00e6kker dagene bort og l\u00e6gger sl\u00f8r over himlen. Det er godt, for han t\u00e5ler ikke solens brand. Frivilligt tr\u00e6kker han nattens t\u00e6ppe over sig.
\nMen en dag er det slut. Han har l\u00e6nge m\u00e6rket det komme, og ved, at nu m\u00e5 han f\u00f8lge med kroppen ud i lyset, hvor skarpt det end er. Og sammen vakler de hen til ruden. Svajer i det sk\u00e6rende hvide, banker panden mod glasset. S\u00e5 giver det efter og splintres, og blodet siler ned over hans ansigt og rammer de n\u00f8gne, hvide arme. R\u00f8de blomster springer ud p\u00e5 huden og gror i sollyset.
\nNu st\u00e5r han i vinduet og m\u00e6rker vinden, og kroppen begynder et liv uden ham. Den spreder arme ud, den lader blodet dryppe ned i karmen. Han f\u00f8lger det med \u00f8jnene, dr\u00e5be for dr\u00e5be. Vokser fast. Smerten kryber ind i hudens alt for tynde panser og fylder ham helt.
\nArmene bliver fuglevinger, en p\u00e5 hver side, og han vil give dem fri, s\u00e5 de kan slutte sig til koret af stemmer, men opdager, at de er l\u00e5st fast og vil forblive vinkelarme til hans krop. S\u00e5 m\u00e5 han f\u00f8lge dem i faldet. Han l\u00e6ner sig frem.
\nS\u00e5 flyver han.
\n 
\nFor nogle \u00e5r siden var jeg ude at l\u00e6se op, jeg tror det var i Holstebro, og jeg l\u00e6ste bl.a. novellen om Frederik. Det g\u00f8r jeg aldrig mere.
\nBagefter var der en kvinde, der gr\u00e6d. Jeg lod som om jeg var d\u00f8v og blind og efter en pause fortsatte jeg med en anden tekst. Men bagefter kom hun op til mig og jeg f\u00f8lte mig utilpas. Men hun ville bare sig tak. Jeg havde l\u00e6st om hendes s\u00f8n, sagde hun, og ham var der ellers ingen, der forstod. Hun var taknemmelig, fordi der var nogen, der kunne se ind i det sind, der var s\u00e5 forpint og fremmed.
\nJeg ved ikke, om jeg kunne det, men der var alts\u00e5 en, der mente det. Og tak Erik, fordi du \u00e5bnede en d\u00f8r ind til den verden, vi andre ikke forst\u00e5r ret meget af.
\nOg nu endnu et par ord og et hjertesuk: Vi svigter de sindssyge, og det har vi altid gjort, og det vil vi m\u00e5ske altid g\u00f8re. En br\u00e6kket arm er til at forst\u00e5, men det syge sind er ubegribeligt for os “normale”.
\nOg ogs\u00e5 i dag rangerer psykisk sygdom nederst i sygdomshierarkiet. Som der st\u00e5r i artiklen i Weekendavisen skrevet af den fremragende journalist Pernille Stensgaard: I sygdommens hierarki g\u00e6lder det om at have en fin sygdom i et \u00e6rbart organ. Og hun citerer l\u00e6gen p\u00e5 Sankt Hans Karin Garde for f\u00f8lgende udtalelse:<\/em>
\n“Det er de f\u00f8lelser, som sygdommen og den syge v\u00e6kker i andre, der bestemmer om den bliver m\u00f8dt med det fulde utr\u00e6k af h\u00f8jteknologi og behandling. Det er en helt almindelig magtkamp, og den taber psykiaterne hver gang, fordi der er det stigma, at de syge selv er lidt ude om det, at de er farlige og besv\u00e6rlige.”\u00a0<\/em>
\n 
\n 
\n <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Jeg ved det godt. For alle dem, der er p\u00e5 min alder eller \u00e6ldre, giver den overskrift associationer til 1930′ ernes ber\u00f8mte valgplakat: STAUNING ELLER KAOS. Men her er nu ikke tale om en valgplakat, men en overskrift i WEEKENDAVISEN … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[7],"tags":[369,395],"class_list":["post-4912","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-demens","tag-psykiatrisk-hospital-i-risskov","tag-sankt-hans-hospital"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4912","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=4912"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4912\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=4912"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=4912"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=4912"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}