Der er skrevet en hel del sk\u00f8nlitteratur, hvor handlingen udspiller sig i Skagen – om nogle af teksterne m\u00e5 man tilf\u00f8je et “m\u00e5ske”, idet\u00a0Skagen ikke n\u00e6vnes ved navn. Det g\u00e6lder for de to tekster, jeg netop har l\u00e6st. Den ene er Hanne Marie Svendsens “Guldkuglen”, og den anden er Bech Nygaards “Livets Dr\u00e6t og D\u00f8dens”. Den tredje bog er en lille lyrisk sag – korte prosastykker, der handler sm\u00e5 glimt fra barndommen. Den er skrevet af\u00a0 Bent Haller og hedder “S\u00e5 mange Rum”.
\nDet drejer sig om tre meget forskellige b\u00f8ger.
\nHandlingen i H.M. Svendsens roman tager udgangspunkt i en fjern fortid og man f\u00f8res s\u00e5 via skildringen af nogle sl\u00e6gters liv op til en slags nutid.\u00a0Bogen er p\u00e5 en gang realistisk i sin skildring og samtidig inspireret af den sydamerikanske magiske realisme, som man f.eks. finder i flere af I. Allendes romaner og mest udpr\u00e6get m\u00e5ske i Garcia Marques’ Hundrede \u00c5rs Ensomhed. Den har\u00a0desuden ogs\u00e5 det til f\u00e6lles med de sydamerikanske forfattere, at den ud over at fort\u00e6lle en\u00a0sl\u00e6gts- og egnshistorie forholder sig kritisk til samfundsudviklingen. Faktisk g\u00e5r det s\u00e5 vidt, at\u00a0menneskene i bogens sidste kapitel lever eller fors\u00f8ger at leve\u00a0i et totalt forgiftet milj\u00f8, forgiftet af hensynsl\u00f8s industrialisering og profitjageri. Det fremg\u00e5r ingen steder, at romanen foreg\u00e5r i Skagen,\u00a0men menneskene lever isoleret p\u00e5 en \u00f8 igennem flere \u00e5rhundrede, og ligheden mellem romanens fiktive univers og det faktiske Skagen er meget stor. Skagen var i flere \u00e5rhundrede at betragte som en \u00f8 – isoleret som den var mod syd af de store sandmiler og en total mangel p\u00e5 farbare veje.
\nJo, Skagen var en \u00f8. Jeg\u00a0vil gerne anbefale romanen – den er fascinerende p\u00e5 mange omr\u00e5der, men som kilde til Skagens liv og udvikling er den nu nok ikke den bedst egnede.
\nDet er derimod den n\u00e6ste bog, nemlig Bech Nygaards Livets Dr\u00e6t og D\u00f8dens. Ogs\u00e5\u00a0i den f\u00f8lger man en sl\u00e6gts historie, og romanen begynder i slutningen af 1800tallet og ender midt i Anden Verdenskrig. Jeg holder meget af Nygaards b\u00f8ger, han\u00a0forst\u00e5r p\u00e5 en s\u00e6rlig inderlig og dog saglig m\u00e5de at\u00a0skildre milj\u00f8er og mennesker, der\u00a0ellers sj\u00e6ldent\u00a0finder vej til en roman.\u00a0En af hans f\u00f8rste b\u00f8ger var “Guds blinde \u00d8je”, og her fort\u00e6ller han om et lille, fors\u00f8mt\u00a0menneskebarn p\u00e5 en m\u00e5de, der er fuldt p\u00e5 h\u00f8jde med M.A. Nex\u00f8’ “Ditte Menneskebarn”. Jeg har l\u00e6st n\u00e6sten alle hans romaner, og det er karakteristisk,\u00a0 at forfatteren besidder en ganske\u00a0s\u00e6rlig evne til med empati at t\u00e6nke sig ind i andre menneskers\u00a0indre liv, og det g\u00e6lder for snart alle milj\u00f8er, lige fra\u00a0fiskerne i Skagen og til\u00a0utilpassede gr\u00f8nl\u00e6ndere og\u00a0danskere i Gr\u00f8nland.
\nI mods\u00e6tning til Svendsens bog er Nygaards fort\u00e6lling 100 % socialrealistisk, og jeg m\u00e5 indr\u00f8mme, at den ikke\u00a0litter\u00e6rt h\u00e6ver sig til samme h\u00f8jde som Svendsens bog –\u00a0men den har s\u00e5 andre kvaliteter, hvoraf jeg har n\u00e6vnt nogle. Desuden kan man her n\u00f8je\u00a0f\u00f8lge den udvikling, Skagen gennemg\u00e5r fra de fattige \u00e5r og til \u00e5r med fremdrift og spirende velstand, efter at den har f\u00e5et jernbaneforbindelse, asfaltveje\u00a0og havn – og alts\u00e5 ikke mere lever sit \u00f8-liv. Og man er ikke et\u00a0sekund i tvivl om, at der er tale om Skagen, sk\u00f8nt\u00a0navnet ikke\u00a0n\u00e6vnes i bogen. Her hedder byen Vesterby, og Frederikshavn hedder S\u00f8nderhavn. Men man ved, hvor man er, og desuden har alle andre\u00a0steder deres\u00a0autentiske navne,\u00a0 f.eks. h\u00f8rer man om fiskernes ture til Esbjerg og Grimsby.
\nDet forekommer mig, at Nygaard har v\u00e6ret akkurat s\u00e5\u00a0grundig med sin research, som han plejer – han ved virkelig meget om Skagens udvikling, og jeg er ret overbevist om, at man bliver ikke s\u00e5 lidt klogere p\u00e5 Skagen Bys Historie efter at have l\u00e6st “Livets Dr\u00e6t og\u00a0D\u00f8dens”. Men man skal v\u00e6re klar over, at den historie, der fort\u00e6lles, er fiskernes og kun fiskernes.\u00a0F.eks. h\u00f8rer man stort set ingenting om badeg\u00e6ster eller kunstnere, og det til trods for, at handlingen netop udspiller sig i den periode, hvor Skagen vrimlede med ber\u00f8mte kunstnere, og desuden var sommerby for en lang r\u00e6kke af rige danskere. Alt det h\u00f8rer man ikke om. Det er fiskernes liv, det handler om: Deres h\u00e5rde arbejdsliv og deres hjemmeliv. Og her f\u00f8res man ind i en verden, der er skildret b\u00e5de realistisk og smukt. Jeg vil citere et par afsnit fra tiden omkring \u00e5rhundredeskiftet, hvor en isvinter\u00a0bet\u00f8d sult og\u00a0d\u00f8d i de fattige hjem.
\nHer i romanen f\u00e5r vi skildret k\u00e5rene for fiskerne inden den sp\u00e6de start af en velf\u00e6rdsstat ser lyset – der er kulde og undergang i fattigdommen – og stolthed. Hellere d\u00f8 end at ligge sognet til byrde. Med pr\u00e6sten er det noget andet. Han har tavshedspligt. Og kan vel godt give et par skillinger uden at man beh\u00f8ver skamme sig:
\n
\nCitat fra side 29: “Det h\u00e6nder tiere og tiere, at de kolde, stjerneklare martsaftner leder en mand til pr\u00e6steg\u00e5rden for der at s\u00f8ge r\u00e5d. Han kommer ikke for at bede om hj\u00e6lp. Han vil blot sp\u00f8rge, om pr\u00e6sten ikke kan hj\u00e6lpe ham med et r\u00e5d. Pr\u00e6sten er jo studeret, og han er ikke f\u00f8dt i Vesterby, og han kan tie med, hvad man fort\u00e6ller ham. S\u00e5 st\u00e5r der en duknakket, h\u00e6rget mand p\u00e5 pr\u00e6stens d\u00f8rm\u00e5tte. Hans \u00f8jne farer omkring uden m\u00e5l, og hans fingre krammer den l\u00e5dne hue, som om den var et kosteligt stykke br\u00f8d eller fedt k\u00f8d og ikke et lurvet stykke garvet kohud. “Det er jo ikke Karen eller mig selv,” siger han. “Vi klarer os. Det har vi jo pr\u00f8vet f\u00f8r. Men nu er Lilleniels syg … og … sognet vil vi jo ikke … og … ingen m\u00e5 vide …m kommer det stammende ubehj\u00e6lpsomt og n\u00e6ppe h\u00f8rligt, fordi skammen alligevel dukker frem igen, skyder overrumplende frem her i varmen og lyset. Ammitsb\u00f8l forst\u00e5r. Han beder g\u00e6sten om at s\u00e6tte sig. Han snakker om neutrale ting. Han s\u00f8rger for kaffe og tykt rugbr\u00f8d med sm\u00f8r og ost. Og han ender med at tr\u00e6kke en skuffe ud i skrivebordet og tage en seddel fra en blikd\u00e5se med kongens og dronningens billede. Han r\u00e6kker sedlen frem med et smilende “v\u00e6rsgo” og begynder igen at snakke om noget andet.” ( Citat slut)
\nSom\u00a0socialrealist ligger Nygaard i forl\u00e6ngelse af Pontoppidan, Hans Kirk og M. A. Nex\u00f8, men der er hos ham en n\u00e6rhed til de mennesker, han skriver om, som sj\u00e6ldent findes lige s\u00e5 intens hos\u00a0forg\u00e6ngerne. \u00a0Skildringen af Margrethe minder om nogle af Pontoppidans kvindeportr\u00e6tter i bl.a. “Fra Hytterne”, men sympatien og varmen er st\u00f8rre hos\u00a0Nygaard.
\n( Citat fra kapitel 7) : “Margrethe Holl\u00e6nder sidder i en lav, meget bred br\u00e6ddeseng, der er sl\u00e5et op mod v\u00e6ggen l\u00e6ngst borte fra vinduet. Hendes ansigt er\u00a0h\u00e6rget og fugleagtigt magert. Hendes gr\u00e5, uredte h\u00e5r h\u00e6nger i korte tjavser ned\u00a0bag hendes \u00f8ren. Hun er viklet ind i et stort gr\u00e5t\u00a0uldt\u00e6ppe, der n\u00e5r hende lidt over hofterne. Hun har en ubleget, ikke helt ren h\u00f8rl\u00e6rredsnatkjole p\u00e5. \u00c6rmerne er altfor korte. Hendes magre arme med de lidt bl\u00e5lige, opsvulmede h\u00e5ndled og h\u00e6nder rager altfor langt ud. Foran hende, p\u00e5 den posede, brunplettede dyne ligger en opsl\u00e5et, fedtet bibel. “Goddag, Margrethe,” siger Ammitsb\u00f8l og r\u00e6kker hende h\u00e5nden. “Goddag pastor. S\u00e5 sk\u00f8nt det er, at De kommer,” svarer Margrethe, og hendes matte \u00f8jne ler. “Hvordan g\u00e5r det i dag?” Amnitsb\u00f8l tr\u00e6kker en stol hen til sengen og s\u00e6tter sig. Han tager Margrethe Holl\u00e6nders ene h\u00e5nd mellem sine og l\u00e6ner sig lidt til side, s\u00e5 lyset kan n\u00e5 hende. “F\u00e5r du din pasning, Margrethe,” siger han s\u00e5. “Ja,” siger hun. “Der skal jo ikke s\u00e5 meget til. Bare der er lidt ild i ovnen, g\u00e5r det sagtens, til Ole kommer hjem.” Hun sidder og smiler glad. Hun kl\u00f8r sig p\u00e5 brystet med den frie h\u00e5nd uden at tage hensyn til Ammitsb\u00f8l. Han pr\u00f8ver at lade v\u00e6re at se p\u00e5 hende, men hendes \u00f8jne er s\u00e5 frimodige, at han ikke t\u00f8r. Han t\u00e6nker, at hun sikkert ikke har f\u00e5et ren natkjole p\u00e5, siden han sidst bes\u00f8gte hende. Hvem skulle ogs\u00e5 give\u00a0hende en, svarer han sig selv. “Kniber det alligevel ikke, n\u00e5r Ole arbejder inde hos Herman Vind?” sp\u00f8rger han, da hun har gnubbet sig f\u00e6rdig. “N\u00e5r Ole bare husker at fylde ovnen op, inden han g\u00e5r, klarer jeg mig nemt, pastor. Den lugter\u00a0nok lidt, n\u00e5r den er fuld, men jeg t\u00e6nker slet ikke p\u00e5 det.” “Ligger du s\u00e5 uden at f\u00e5 noget at spise og drikke, f\u00f8r Ole kommer hjem?” “Ja, pastor, der skal ikke s\u00e5 meget til, n\u00e5r man ligger ned.” ….(Citat slut)
\n( Citat ): “Amnitsb\u00f8l g\u00e5r til det n\u00e6ste hus mellem storklitterne. Det er Sorte Kro, og det er som Ole Holl\u00e6nders, lavt, faldef\u00e6rdigt og fattigt. Men der er ingen t\u00f8rver\u00f8g i gryden, hvor det ligger, og der er ingen, der byder ham velkommen, da han kommer ind i stuen. Henrik og hans kone, Alma, sidder ved bordet og spiser. De drikker en tynd, gr\u00e5gul suppe af kopper og spiser m\u00f8rkt br\u00f8d til. De nikker til pastor Ammitsb\u00f8l, men de siger ikke noget, og deres \u00f8jne er fjendtlige. Alma stryger dog bordpladen ren for krummer og sjatter, da han s\u00e6tter sig ned. Stuen er iskold. P\u00e5 komfuret st\u00e5r der en gryde. Der m\u00e5 v\u00e6re lidt ild under den, for den damper svagt, og der lugter gennemtr\u00e6ngende af torskelever. Der er utrolig snavset alle vegne. Sk\u00f8nt stuen er iskold, er luften\u00a0kv\u00e6lende af urenlighed. Ammitsb\u00f8l har besv\u00e6r med at \u00e5nde, for han m\u00e6rker, at den v\u00e6rste stank kommer fra de to usle, gamle mennesker, der sidder over for ham. Henrik er pakket ind i en gammel f\u00e5reskindsfrakke. Hans lille, helt kortklippede hoved er b\u00f8jet frem over bordet. Han br\u00e6kker br\u00f8det i sm\u00e5stykker og dypper det i suppen, f\u00f8r han spiser det. Han smasker h\u00f8jlydt. Han ligner et lille forfulgt, hadefuldt dyr. Alma har en grov s\u00e6k udenp\u00e5 kjolen. Hun er ogs\u00e5\u00a0helt kortklippet. Hendes furede, gr\u00e5lige hoved p\u00e5 den tynde hals stikker op gennem hullet i s\u00e6kken som et gribbehoved. Hendes \u00f8jne er helt m\u00f8rke, men meget matte. Hun er holdt op med at spise, hun stirrer uafbrudt p\u00e5 Ammitsb\u00f8l.” ( citat slut)
\nJeg husker min bedstemor fort\u00e6lle om lignende forhold i hendes barndom. “Men det kan I nok ikke forst\u00e5. I dag hvor man endda f\u00e5r aldersrente”, tilf\u00f8jede hun. Bedstemor\u00a0var glad for sin aldersrente, for den gav hende pr\u00e6cis s\u00e5 stort et r\u00e5derum, som hun beh\u00f8vede. Hun boede i hus med os hele min barndom, havde et par v\u00e6relser+ k\u00f8kken og bad ovenp\u00e5, og her gik hendes dage med at v\u00e6re sammen med b\u00f8rneb\u00f8rnene, sy p\u00e5 sin maskine ( jeg ved ikke, hvad hun syede, det var ikke t\u00f8j til os). Og hun fortalte – det var hun rigtig god til, og hendes historier om “gamle dage” elskede jeg og har mange af dem p\u00e5 lager i erindringens pulterkammer. Lidt efter lidt vil jeg rode dem frem.
\nLige nu husker jeg, at hun en dag kom hjem fra et bes\u00f8g i Skagen. Havde set til noget familie der. Og hun var blevet lidt forn\u00e6rmet p\u00e5 husets unge datter, fordi t\u00f8sen havde anklaget hende for at lyve. Bedstemor havde lige fortalt datteren om dengang, dennes mor gik ved sin mors h\u00e5nd ud i byen, ja helt ud til Hulsigg\u00e5rdene for at tigge mad. S\u00e5 fattige var de dengang, at de var n\u00f8dt til at tigge sig til maden om vinteren. “Og nu sidder du der og spiller klaver!” Sagde bedstemor, og jeg kan h\u00f8re hende sige det i et tonefald, som mente hun egentlig:\u00a0“og nu sidder du der og spiller Kong Gulerod.” Bedstemor fortalte mig den historie en gang i 1950 erne.
\nJo, bedstemor havde kendt fattigdommen, men selv var de ikke fattige. De havde en g\u00e5rd og det sikrede den daglige kost. Men n\u00f8jsomme har de v\u00e6ret. Og glade for at hj\u00e6lpe, hvor de kunne. Jeg kommer i tanker om, at bedstemor engang i fuld alvor ( men jo uden rigtig at mene det) sagde, at det var trist, at der ikke mere fandtes fattige, for nu havde man jo s\u00e5 meget at give ud af!!
\nNu et spring til Hallers erindringsbog: “S\u00e5 mange Rum”.
\nHer lyser sm\u00e5 erindringsglimt frem – og der er virkelig lys, sk\u00f8nt meget ligger i m\u00f8rke. Det handler om en lille bange dreng. Men ogs\u00e5 om en dreng, der suger indtryk til sig. Her er et citat fra s.121:
\n“N\u00e5r jeg kom forbi museumshaven bag\u00a0det r\u00f8de plankev\u00e6rk, og n\u00e5ede frem til det lange\u00a0gule hus, lukkede verden sig selv inde. Men allerede da jeg steg af toget og gik ned ad Skt. Laurentiivej, men kurs mod S\u00f8ndervej, dukkede et billede frem. Der sad min farmor og vinkede, i stolen, i det halvm\u00f8rke k\u00f8kken.
\nJeg gav mig til at l\u00f8be da jeg n\u00e5ede politistationen. Nu kunne jeg se museet, det r\u00f8de plankev\u00e6rk, nu det gule hus, nu billedet igen.
\nDer var lavt til loftet, og bj\u00e6lkerne, plettet af st\u00f8rkned flueblod om sommeren, var malet med en s\u00e6rlig bl\u00e5 farve. Hun sad p\u00e5 en stol ved vinduet der vendte ud mod den smalle g\u00e5rd, hvor solsikkerne voksede h\u00f8jt op over plankev\u00e6rket, s\u00e5 bred at hun fyldte hele k\u00f8kkenet. Hun var umulig at kommer udenom. Derfra hvor hun sad kunne hun n\u00e5 alt, f\u00f8lge med i alt, og vide bested om\u00a0det der foregik i verden, b\u00e5de i \u00d8sterby og i Vesterby.” (\u00a0Citat slut).
\nDet lille citat giver et klart billede af stil og indhold. Det er netop glimt – sanseglimt. Og der er ikke nogen hverken panoramiske eller sceniske skildringer i bogen. Et langt prosadigt. Og meget\u00a0smukt.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Der er skrevet en hel del sk\u00f8nlitteratur, hvor handlingen udspiller sig i Skagen – om nogle af teksterne m\u00e5 man tilf\u00f8je et “m\u00e5ske”, idet\u00a0Skagen ikke n\u00e6vnes ved navn. Det g\u00e6lder for de to tekster, jeg netop har l\u00e6st. Den ene … L\u00e6s resten