{"id":4875,"date":"2015-05-04T09:11:29","date_gmt":"2015-05-04T09:11:29","guid":{"rendered":"http:\/\/blog.hesselholt.com\/?p=4875"},"modified":"2015-05-04T09:11:29","modified_gmt":"2015-05-04T09:11:29","slug":"alzheimers-syge","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2015\/05\/04\/alzheimers-syge\/","title":{"rendered":"Alzheimers Syge"},"content":{"rendered":"

\"\"
\n 
\nSom bekendt holder jeg foredrag om de emner, der tematiseres i mine b\u00f8ger. I sin tid skrev jeg i rap tre b\u00f8ger om demens. Det var “Skyd dig igennem” sagde Oldefar” ( for b\u00f8rn) – “Cirkelbarn og Sommerfugl” og “Skyggelys – lidt om min mor”.
\nSiden har jeg ikke sluppet emnet. Synes, at det er et af de vigtigste overhovedet – det er en sygdom, der rammer s\u00e5 bredt, s\u00e5 det ligner en epidemi – hvilket det jo ikke er, for det smitter ikke, sk\u00f8nt det breder sig som ringe i vandet. Men det er fordi vi bliver \u00e6ldre og \u00e6ldre. Og desuden: tidligere fik man ikke Alzheimers, man gik i barndom. Det l\u00f8d s\u00e5 meget s\u00f8dere, og de f\u00e5 der n\u00e5ede at f\u00e5 sygdommen ( fordi de blev gamle nok) hyggede man n\u00e6rmest om. For de var jo som b\u00f8rn igen. S\u00e5 r\u00f8rende hj\u00e6lpel\u00f8se. Og \u00f8mheden var en naturlig reaktion hos de voksne b\u00f8rn.
\nNu er de syge p\u00e5 plejehjem, og det kan ikke v\u00e6re anderledes. Og det er ikke altid en tryg tanke for de p\u00e5r\u00f8rende, for der bevilges alt for f\u00e5 penge til de h\u00e5rdt belastede afdelinger, hvor omsorg og k\u00e6rlig pleje kr\u00e6ver langt flere h\u00e6nder og f\u00f8dder end der er i dag.
\nDet vil jeg sikkert vende tilbage til.
\nMen her vil jeg kort fort\u00e6lle om et foredrag i Randers af professor Steen Hasselbalch, der er ekspert i bl.a. Alzheimers. Her fik man et kompetent og grundigt indblik i sygdommen, og for 117 gang sl\u00e5et fast, at sygdommen er uhelbredelig og f\u00f8rer til d\u00f8den.
\nDa vi – jeg var sammen med en veninde – k\u00f8rte hjem snakkede vi om, at der manglede noget i sygdomsbilledet. Det var s\u00e5 teknisk\/klinisk og alment funderet omkring det generelle, biologiske sygdomsbillede. Der var ikke noget om, hvordan man omg\u00e5s demente, eller hvordan demente er liges\u00e5 forskellige som alle andre eller om at de fundamentale menneskev\u00e6rdier \u00a0– som f\u00f8lelser og fornemmelser for andre – hos langt de fleste forbliver intakte, eller om at personlighedskernen forbliver den samme ( g\u00e6lder m\u00e5ske ikke de f\u00e5 med pandelapsdemens, de skulle forandre personlighed, har jeg h\u00f8rt).
\nJeg skrev en lille sm\u00f8re, da jeg kom hjem om det, jeg synes, der ogs\u00e5 er vigtigt, n\u00e5r man taler demens.
\nDen kommer her:
\nEfter et foredrag i Ridehuset om Alzheimers Sygdom<\/strong>
\nF\u00f8rst en stor tak til Randers Kommune, der forleden for\u00e6rede sine borgere en fin gave: et gratis foredrag i Ridehuset om Alzheimers Sygdom. Det blev holdt af Steen Hasselbalch, en af landets st\u00f8rste eksperter p\u00e5 omr\u00e5det. Vi var mange, der m\u00f8dte op, og jeg er sikker p\u00e5, at de fleste af os forlod Ridehuset klogere end da vi kom, men vel ogs\u00e5 lidt mere nedtrykte.
\nOg det er ikke s\u00e5 m\u00e6rkeligt, for S. H. ved utrolig meget om sygdommen, dens \u00e5rsager og udviklingen, og selv om det var kompliceret stof, forstod han at formidle det med p\u00e6dagogisk klarhed, \u00a0s\u00e5 ogs\u00e5 vi almindelige mennesker kunne forst\u00e5 det.
\nMen da vi k\u00f8rte hjem, snakkede vi om, at det manglede noget. Selvf\u00f8lgelig gjorde der det. Det var jo alt sammen set fra et l\u00e6geligt synspunkt \u2013 han gav os et indblik i den syge hjerne og p\u00e5viste, hvordan den stadig st\u00f8rre ophobning af proteiner indg\u00e5r i en ub\u00f8nh\u00f8rligt fremadskridende proces mod d\u00f8den. Og vi f\u00e5r flere og flere demente, og h\u00e5bet om helbredelse er s\u00e5dan ca. nul. S\u00e5 suk og elendighed.
\nMen l\u00e6gens blik er heldigvis ikke den eneste tilgang til en st\u00f8rre viden om alzheimers . Havde man nu f.eks. inviteret en r\u00e6kke p\u00e5r\u00f8rende og nogle ansatte fra et demensplejehjem, s\u00e5 ville man have f\u00e5et et noget andet billede, et med mange flere nuancer, og sikkert ogs\u00e5 en st\u00f8rre fortr\u00f8stning og tiltro til fremtiden b\u00e5de for de demente og deres n\u00e6rmeste.
\nAlle bliver ikke demente i samme takt. Alle forsvinder ikke totalt. De fleste demente beholder det vigtigste af alt: f\u00f8lelseslivet. Det kender jeg mange eksempler p\u00e5 b\u00e5de fra kunstens og fra virkelighedens verden. B\u00e5de min bror og min mor var demente i en lang \u00e5rr\u00e6kke, og jeg havde mange gode \u00e5r sammen med dem p\u00e5 de plejehjem, hvor de levede de sidste 10 \u00e5r af deres liv.
\nGanske kort: Min mor led af \u201dd\u00e5rlige nerver\u201d, da hun var rask, hun blev et glad og socialt menneske, da hun blev syg. Min bror var en ensp\u00e6nder og ikke s\u00e5 lidt af en s\u00e6rling, han blev social og glad for selskab, da han blev syg.
\nI flere \u00e5r har jeg fulgt en person p\u00e5 en amerikansk hjemmeside. Der hedder \u201cWatching the ligts go out\u201d. \u00a0Her fort\u00e6ller D. Hilfinger, hvordan det \u00e5bnede en ny og varmere verden for ham, da han fik diagnosen Altzheimer.
\nEt lille citat fra hans h\u00e5nd: (min overs\u00e6ttelse) : \u201dJeg har altid v\u00e6ret f\u00f8lelsesm\u00e6ssigt lukket og en vanskelig person at l\u00e6re at kende og at holde af. Jeg br\u00f8d mig ikke om at v\u00e6re s\u00e5dan, men var ude af stand til at \u00e6ndre det. Det tab af h\u00e6mninger, som er en del af min sygdom, har lukket op for f\u00f8lelserne, og jeg oplever en fornyet k\u00e6rlighed til min hustru og dybere g mere n\u00e6re relationer til mennesker omkring mig. Det er en vidunderlig oplevelse, der bringer stor lykke ind i mit liv.\u201d
\nDer er masser af eksempler p\u00e5 den form for ny \u201dlykke\u201d \u2013 jeg var i vinter foredragsholder p\u00e5 et kursus p\u00e5 L\u00f8gumkloster Refugium, som hed \u201dmens vi mister \u2026\u201d og der traf jeg en Sten Krarup, som fortalte, at da hans kone fik alzheimers, tog de et l\u00e5n i huset og brugte et par \u00e5r til at rejse. Han sagde: \u201dJeg f\u00f8ler, at det var den bedste investering, vi sammen har fortaget. Vi kunne leve h\u00f8jt p\u00e5 de rejser \u2026 det skaffede os nogle gode oplevelser, hvor vi fork\u00e6lede hinanden.\u201d
\nHalfdan Rasmussens kone Signe Plesner blev ramt af alzheimers, og en af H. Rasmussens venner sagde en dag til ham: \u201dJamen, kan I da stadig tale sammen?\u201d \u201dNej,\u201d svarede Halfdan R. \u201dmen vi kan danse sammen.\u201d
\nErik Klausen har lavet en genial film om alzheimer. Her \u201dforsvinder\u201d personen i bogstaveligste forstand, b\u00e5de for sig selv og andre, men han finder hjem igen, og den lille familie, som ellers var ved at falde fra hinanden, oplever hvor st\u00e6rke k\u00e6rlighedens b\u00e5nd er \u2013 en splittet familie, der finder sammen igen. Hvorfor? Ja, man kan sige, at alzheimers f\u00f8rer dem sammen og viser dem, hvad der er noget v\u00e6rd i livet.
\nAnne Lindhardt skriver i en artikel om sin alzheimerssyge far ( tidl. Biskop Lindhardt) \u2013 \u201dN\u00e5r du er sammen med en person med alzheimers, taler du mere konkret om det, der\u00a0 er lige nu. \u2026 det bliver vigtigt at kunne v\u00e6re i nuet. Du kan m\u00e5ske kalde det en \u00f8velse i mindfulness.\u201d
\nMin egen erfaring siger: Det er vigtigt at g\u00e5 ind i den syges verden. At tr\u00e6de ind i hans\/hendes m\u00f8rke. S\u00e5 kan man, alene ved at v\u00e6re til stede, t\u00e6nde er lille lys.\u00a0 Men vi er vist bedst til at slukke vores eget lys og blive lige s\u00e5 m\u00f8rke som m\u00f8rket, n\u00e5r vi g\u00e5r ind i den skyggeverden, den demente lever i. Det kan vi s\u00e5 arbejde med: at blive bedre til at bringe lyset med, n\u00e5r vi kommer. Og m\u00e5ske br\u00e6nder det s\u00e5 ogs\u00e5 en lille smule videre, n\u00e5r vi er g\u00e5et.
\nHalfdan Rasmussen skrev det her vers til Signe, da hun d\u00f8de:
\nAl din varme gav du fra dig\/ \u00a0da du d\u00f8de\/ og nu str\u00f8mmer den os\/ levende i m\u00f8de
\n 
\nEn af b\u00f8gerne om Alzheimer – Skyggelys.
\n\"\"<\/a>
\n 
\n 
\n <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

  Som bekendt holder jeg foredrag om de emner, der tematiseres i mine b\u00f8ger. I sin tid skrev jeg i rap tre b\u00f8ger om demens. Det var “Skyd dig igennem” sagde Oldefar” ( for b\u00f8rn) – “Cirkelbarn og Sommerfugl” og … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[7],"tags":[42,43],"class_list":["post-4875","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-demens","tag-alzheimers","tag-alzheimers-sygedemens"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4875","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=4875"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4875\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=4875"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=4875"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=4875"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}