{"id":480,"date":"2011-10-17T04:09:47","date_gmt":"2011-10-17T04:09:47","guid":{"rendered":"http:\/\/blog.hesselholt.com\/?p=480"},"modified":"2011-10-17T04:09:47","modified_gmt":"2011-10-17T04:09:47","slug":"skoletanker","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2011\/10\/17\/skoletanker\/","title":{"rendered":"Skoletanker"},"content":{"rendered":"<p>Jeg har i flere \u00e5r haft lyst til at skrive en bog om Kresten Kold. Han var nemlig ikke spor kold, men fuld af varme ideer. Mange af hans skoletanker h\u00f8rer selvf\u00f8lgelig til i en anden tid, for han levede i 1800 tallet, og det var der, han dr\u00f8mte om og virkede for en ny skole &#8211; tr\u00e6t som han var af Den sorte Skole, der var eneste svar p\u00e5 ingenting dengang. Men\u00a0kernen i hans ideer er uopslidelig.<br \/>\nKold arbejdede for en skole, hvor fantasien og dr\u00f8mmen og gl\u00e6den og begejstringen skulle v\u00e6re de drivkr\u00e6fter, der bar barnet frem til en stadig st\u00f8rre oplevelse af verden og af sit eget rige indre.<br \/>\nEn skole, hvor alt ikke skulle m\u00e5les p\u00e5 tom\u00a0udenadsl\u00e6re, en skole, hvor man ikke m\u00e5tte s\u00e6tte b\u00f8rn i en b\u00e5s, hvor de kunne st\u00e5 og\u00a0lade deres store paratviden spr\u00f8jte som skidt fra en sp\u00e6dekalv, mens l\u00e6reren\u00a0holdt dem op mod de andre\u00a0b\u00f8rn ( l\u00e6s sunde b\u00f8rn) , der hellere ville lege end l\u00e6re udenad.<br \/>\nMan stiller stadig b\u00f8rn i b\u00e5se, som\u00a0burde\u00a0v\u00e6re forbeholdt h\u00f8veder og andre f\u00e6hoveder.<br \/>\nJa, det var s\u00e5danne tanker, Kold arbejdede med, og det lykkedes ham i vidt omfang at overbevise samfundet om, at b\u00f8rn voksede bedst og til bedre mennesker i gl\u00e6de end under tvang. Og han\u00a0omformede skolen til et sted,\u00a0 hvor de gik af lyst. S\u00e5dan blev efterskolerne til.<br \/>\nI dag er det igen karaktererne og den store paratviden, der er i h\u00f8js\u00e6det, og det er det parameter, man m\u00e5ler b\u00f8rn og skoler p\u00e5. De skoler, der scorer de h\u00f8jeste tal, er de bedste, p\u00e5st\u00e5r man, og s\u00e5 skal folk tro, at de kan finde en god skole til deres b\u00f8rn ved at se p\u00e5 nogle tal. Hvor er det hamrende dumt!<br \/>\nJeg skriver nok aldrig den bog om Kold. Men det burde skrives. S\u00e5 jeg h\u00e5ber, en eller anden g\u00f8r det.<br \/>\nMen for nogle \u00e5r siden skrev jeg en lille klumme til avisen, som\u00a0fort\u00e6ller lidt om min egen historie i en skole, der ikke lige havde fattet Kolds tanker. Den kommer herunder:<br \/>\n<strong>KLUMME SOM ER FLERE \u00c5R GAMMEL, MEN DESV\u00c6RRE STADIG AKTUEL.<\/strong><br \/>\n\u201dDe m\u00e5 jo forst\u00e5, at vi har taget hele to tests. Vi er slet ikke i tvivl. De har et<br \/>\nvenligt barn, Hr. Magnus Hesselholt, men hun er\u00a0nu en gang slet ikke bogligt begavet.\u201d S\u00e5dan omtrent faldt ordene den dag i 1952, da en alvorlig skoleinspekt\u00f8r bragte min far meddelelsen om, at hans ni\u00e5rige datter var en fiasko, i al fald hvad skolen angik. Nu var jeg s\u00e5 heldig at have en far, der kendte sine b\u00f8rn godt og vidste, at de s\u00e5m\u00e6nd var meget normale. Lidt dovne m\u00e5ske. Og temmelig ordblinde. Det sidste var han nemlig selv.<br \/>\nHan gik alts\u00e5 i brechen for sin unge, og det endte da ogs\u00e5 med, at<br \/>\njeg i stedet for uhj\u00e6lpeligt at havne i hj\u00e6lpeklassen blev gelejdet ind p\u00e5 et<br \/>\nhold for ordblinde b\u00f8rn. Men etiketten <em>ikke egnet<\/em> blev h\u00e6ngende i alle de \u00e5r, jeg gik p\u00e5 skolen. Og denne ville ikke indstille mig til gymnasiet, s\u00e5 far m\u00e5tte punge ud til en dyr kostskole. Her\u00a0klarede jeg dog gymnasiet fint og tog da ogs\u00e5 senere mine universitetseksaminer til tiden.<br \/>\nMen andre b\u00f8rn var ikke s\u00e5 heldige at have en far som min, og det er ikke godt at vide, hvad der blev af dem. Mange blev selvf\u00f8lgelig fejlanbragte. Og det p\u00e5 grund af nogle pr\u00f8ver, som de voksne troede s\u00e5 blindt p\u00e5, at de slet ikke kunne se b\u00f8rnene bag tallene.<br \/>\nI denne tid l\u00e6ser og h\u00f8rer jeg med stor undren om de nyeste tiltag inden for folkeskoleundervisningen.<br \/>\nDet drejer sig, s\u00e5 vidt jeg kan bed\u00f8mme, om forordninger, der med \u00e9t hug vil<br \/>\nf\u00f8re skolen tilbage til tiden f\u00f8r Grundtvig og Kresten Kold og nedbryde de fremskridt, der har gjort den danske skole s\u00e5 unik.<br \/>\n\u201dVi m\u00e5 skabe en st\u00e6rkere evalueringskultur i folkeskolen,\u201d h\u00f8rte jeg forleden<br \/>\nBertel Haarder sige. Og derfor skal der indf\u00f8res flere tests af b\u00f8rnenes paratviden, mener han. Ja virkelig: s\u00e5 kan man tidligere sortere (l\u00e6s: fejlsortere) b\u00f8rnene i forskellige grupper, s\u00e5 man kan skelne mellem dem, der er noget v\u00e6rd, og dem der er v\u00e6rdil\u00f8se. Og systemet kan tage sine forholdsregler, s\u00e5 de dummeste smukt dumper derned, hvor de h\u00f8rer hjemme, og de klogeste n\u00e5r den top, hvorfra markedskr\u00e6fternes frie spil udfolder sig aller friest. Uligheden vil dermed vokse, det er jo klart, men <em>det<\/em> er skam et godt tegn, det har vi selveste landets socialministers ord for. Ulighed skaber nemlig dynamik, siger hun. Og det er sikkert sandt nok, og den materielle velstand vil m\u00e5ske nok vokse. Men jeg tror ikke p\u00e5, at tingenes<br \/>\ntrivsel er det st\u00f8rste gode i samfundet. Det er menneskers trivsel, vi skal t\u00e6nke p\u00e5, ikke\u00a0h\u00e5rt\u00f8rerenes og bilernes og deodoranternes og cyklernes og gummiskoenes og salgstallenes og alle de andres tal.<br \/>\nOg der er mange, der vil blive tabere i det spil. Og s\u00e5 giver jeg for resten pokker i en dynamik, der l\u00e6gger dynamit under de svageste.<br \/>\nJeg mener ikke, at skoleb\u00f8rn f\u00f8rst og fremmest skal vurderes p\u00e5, hvor megen<br \/>\nparatviden, de har f\u00e5et indterpet. Terperi og tom udenadsl\u00e6re h\u00f8rer Den sorte Skole til, og jeg kan ikke for alvor tro, at Grundtvig og Kold har levet<br \/>\nforg\u00e6ves! Nej, vi b\u00f8r vurdere b\u00f8rnene p\u00e5 helt andre evner: f.eks. hvor<br \/>\nordentligt, de forst\u00e5r at opf\u00f8re sig over for hinanden, hvor rare b\u00f8rn de er,<br \/>\nhvor gode de er til at lytte, b\u00e5de til l\u00e6reren og til hinanden, og hvor ivrige<br \/>\nog interesserede de er i det, de laver og i der foreg\u00e5r omkring dem. Alt sammen egenskaber, man ikke kan m\u00e5le i en test.<br \/>\nSelvf\u00f8lgelig skal b\u00f8rnene ogs\u00e5 hen ad vejen tilegne sig f\u00e6rdigheder af faglig karakter, men det er efter min mening en forkert vej, man g\u00e5r i \u00f8jeblikket. Og muligvis kommer man ikke uden om evaluering af voksne menneskers viden, n\u00e5r de studerer.<br \/>\nMen man b\u00f8r ikke teste b\u00f8rn p\u00e5 den m\u00e5de og slet ikke stemple dem med tal. Det er for primitivt.<br \/>\n&nbsp;<br \/>\n&nbsp;<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Jeg har i flere \u00e5r haft lyst til at skrive en bog om Kresten Kold. Han var nemlig ikke spor kold, men fuld af varme ideer. Mange af hans skoletanker h\u00f8rer selvf\u00f8lgelig til i en anden tid, for han levede &hellip; <a href=\"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2011\/10\/17\/skoletanker\/\">L\u00e6s resten <span class=\"meta-nav\">&rarr;<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[19],"tags":[271,416],"class_list":["post-480","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-mennesker-og-meninger","tag-kresten-kold","tag-skolen"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/480","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=480"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/480\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=480"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=480"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=480"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}