![\"\"](\"https:\/\/blog.hesselholt.com\/wp-content\/uploads\/2014\/12\/marianne-p%C3%A5-talerstol.jpg\")
<\/p>\n<\/p>\n
Info: \u00a0marianne@hesselholt.com – tlf.: 86 46 60 87 – hjemmeside: www.hesselholt.com<\/p>\n
Nogle str\u00f8tanker<\/strong><\/p>\n Jeg s\u00e5 engang en film af Ingmar Bergman. Den hed \u201dPersona,\u201d og det meste af den har jeg har glemt, men der er en enkelt sekvens, som jeg altid vil huske. Man ser en kvinde kigge p\u00e5 en TV sk\u00e6rm. Hendes ansigt er stivnet. En maske uden f\u00f8lelser. S\u00e5 vendes fokus mod sk\u00e6rmen, og her ser man et br\u00e6ndende barn l\u00f8be skrigende v\u00e6k under et napalmangreb. Kvinden forf\u00e6rdes over sin egen k\u00f8lige distance til billedet af r\u00e6dsel. Og hun bestemmer, at hun fra nu af vil forblive stum. Info: \u00a0marianne@hesselholt.com – tlf.: 86 46 60 87 – hjemmeside: www.hesselholt.com Nogle str\u00f8tanker Jeg s\u00e5 engang en film af Ingmar Bergman. Den hed \u201dPersona,\u201d og det meste af den har jeg har glemt, men der er en enkelt sekvens, som … L\u00e6s resten
\nDet var under Vietnamkrigen, og den er for l\u00e6ngst forbi. Men verden har ikke forandret sig til et bedre og fredeligere sted. Hver dag konfronteres vi med ufattelige lidelser. Og stadigv\u00e6k bliver vi kun ganske moderat anf\u00e6gtede af det, vi ser og h\u00f8rer om, hvordan \u00a0m\u00e6nd, kvinder og b\u00f8rn dagligt myrdes og mishandles. Vi kigger og drikker vores kaffe. Og snakker videre.
\nDe f\u00e6rreste af os er dog uden empati. Vi kan sagtens\u00a0f\u00f8le<\/em> med vore medmennesker, n\u00e5r de lider. Og hvis vi kender dem, s\u00f8rger vi.
\nMen med dem derude i “samfundet” s\u00f8rger vi kun, n\u00e5r lidelsen serveret i rette regi<\/em>. Den skal konkretiseres, og den skal udstilles. Den skal kort sagt medieres gennem pressens mange kanaler, s\u00e5dan at f\u00f8lelserne ledes direkte ind i vore \u00e5rer, s\u00e5 vi kan f\u00f8le smerten som vores <\/em>smerte og tabet som vores <\/em>tab.
\nPr\u00e6cis s\u00e5dan, som det skete forleden l\u00f8rdag i K\u00f8benhavn, da nogle uskyldige mennesker blev ofre for en utilpasset, ung mands vrede. Da satte pressen alle segl til, og vi blev revet med, og pludselig kunne vi gr\u00e6de i kor.
\nS\u00e5 er det bare, at jeg ikke kan lade v\u00e6re med at t\u00e6nke, at medierne burde v\u00e6re langt mere afd\u00e6mpede. Selvf\u00f8lgelig skal pressen fort\u00e6lle os, hvad der er sket. Men p\u00e5 en sober m\u00e5de. De skal fort\u00e6lle, at en ung mand er g\u00e5et amok. Som det er sket f\u00f8r. Og som det vil ske igen. Og igen. Og at ingen kan standse det vanvid, der lurer i bunden af ethvert samfund. \u00a0Terroren er ikke ny. Den har altid v\u00e6ret der \u2013 nu har den s\u00e5 f\u00e5et et ganske bestemt ansigt. Men den er liges\u00e5 vilk\u00e5rlig og uberegnelig, som den altid har v\u00e6ret.
\nMassemedierne er ikke alvorlige og saglige, de griber “h\u00e6ndelsen” med noget, der ligner sensationsfryd og kaster sig ud i en usmagelig forst\u00f8rrelse af det, der er sket. Og ved at g\u00f8re det, ved at give disse ynkelige og svage mordere s\u00e5 megen spalteplads, s\u00e5 meget opm\u00e6rksomhed, ja s\u00e5 er de med til at tildele dem en slags heltestatus.
\nHeltestatus. Javist. Ved at lade terroristerne s\u00e6tte dagsordenen, tildeler man dem en uhyre magtposition. Og de f\u00e5r opfyldt deres hedeste \u00f8nske: at blive SET og at blive FRYGTET .
\nDe blev ikke set i hjemmet, de blev ikke set i skolen, de blev ikke set i samfundet, ikke f\u00f8r de tvang os til at se dem. Og nu opfatter de sig som uovervindelige. Vi har jo givet dem s\u00e5 meget plads i vores bevidsthed og s\u00e5 meget magt, at de kan s\u00e6tte et helt samfund p\u00e5 den anden ende: de kan tvinge politikerne og politiet og socialarbejderne til at bruge ufattelige ressourcer p\u00e5 dem.
\nALT kommer til at dreje sig om dem. De sm\u00e5dj\u00e6vle kan jo ikke \u00e5bne for TV eller kigge i en avis uden at se sig selv fremstillet i megaformat.
\nS\u00e5 nu kan de rigtigt bryste sig.
\nDa jeg var ung, lavede vi opr\u00f8r. Ungdomsopr\u00f8r kaldte vi det. Vi var ikke terrorister, men i vores ungdommelige naivitet st\u00f8ttede vi alligevel totalit\u00e6re samfundssystemer, og vi ville ogs\u00e5<\/em> gerne f\u00f8le os som nogle satans karle, der kunne f\u00e5 de dumme bedsteborgere og reaktion\u00e6re samfundsst\u00f8tter til at sk\u00e6lve for os.
\nOg hvordan behandlerede de os s\u00e5, de reaktion\u00e6re magthavere? De grinede af os. De syntes vist n\u00e6rmest, at vi var farverige og s\u00f8de.
\nVi kunne skumle og rase og regere s\u00e5 meget, vi ville og lade sk\u00e6gget gro og flippe ud og endda true med knyttede n\u00e6ver. De str\u00f8g os over h\u00e5ret og tolererede os. Det, man dengang viste de unge opr\u00f8rere, er det, man kalder repressiv tolerance.<\/em>
\nI stedet for at give dem vind i sejlene, kunne vi m\u00e5ske pr\u00f8ve at behandle nutidens unge s\u00e5kaldte terrorister som uartige b\u00f8rn. Det ville v\u00e6re ydmygende. Hvis vi lader dem sejle deres egen s\u00f8, s\u00e5 vil de drukne i skam og afmagt.
\nNu svulmer de i stolthed og magtf\u00f8lelse. Og det er os, der giver dem den magt.
\nDe spiller dj\u00e6vle, og vi gyser og bev\u00e6bner os – men p\u00e5 den m\u00e5de kan vi ikke ramme de ynkelige, svage drenge.
\nJeg bad et af mine b\u00f8rneb\u00f8rn tegne en rigtig dj\u00e6vel. Det gjorde han, og se om ikke han ramte plet. Dj\u00e6vle vil gerne spille seje gutter – men de er akkurat s\u00e5 ynkelige som denne lille fyr p\u00e5 tegningen.
\n![\"\"](\"https:\/\/blog.hesselholt.com\/wp-content\/uploads\/2015\/02\/minidjaevel.jpg\" "\\"minidj\u00e6vel\\"")
<\/a>
\nDer er en bem\u00e6rkning, som jeg gerne vil knytte til ovenst\u00e5ende. Der har st\u00e5et i samtlige aviser og blade, at der d\u00f8de 2 mennesker. Der d\u00f8de 3. Terroristen var ogs\u00e5 et menneske. Han var en dreng, der aldrig blev voksen, og som kastede op lige inden han sk\u00f8d sit dr\u00e6bende skud.
\nHvis vi vil kalde os kristne, s\u00e5 m\u00e5 vi ogs\u00e5 kalde tingene ved deres rette navn – og de var alle tre lige meget mennesker og lige elskede af Gud. Det tror jeg p\u00e5.
\n <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"