{"id":470,"date":"2011-10-10T09:44:13","date_gmt":"2011-10-10T09:44:13","guid":{"rendered":"http:\/\/blog.hesselholt.com\/?p=470"},"modified":"2011-10-10T09:44:13","modified_gmt":"2011-10-10T09:44:13","slug":"anekdote-4","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2011\/10\/10\/anekdote-4\/","title":{"rendered":"22 – Anekdote 4 –"},"content":{"rendered":"

<\/a>
\nKilde: Lars Hesselholt: Hulsigminder – fra Kandestederne til Tranestederne.
\nOnkel Lars’ lille erindringsskrift er en af de fineste kilder til viden om folk i Hulsig og omegn fra omkring hundrede\u00e5rsskiftet ( 1900) – han foretager en skriftrejse fra Kandestederne til Tranestederne og omtaler omhyggeligt g\u00e5rd efter g\u00e5rd – og fort\u00e6ller samtidig sm\u00e5 historier om folkene, der boede der. \u00c5rstal er der ingen af, s\u00e5\u00a0her m\u00e5 man g\u00e6tte sig frem.
\nHan skriver s\u00e5dan her om stedets liv i almindelighed: “Det lille samfund fra Kandestederne til Tranestederne var, s\u00e5vidt jeg mindes det fra min barndom ( f\u00f8dt i 1893) , som en samh\u00f8rende familie. De tog alle del i hverandres sorger og gl\u00e6der, held og uheld. Jeg mindes aldrig at have m\u00f8dt misundelse, hvis det gik en godt, men derimod medlidenhed, hvis det gik en d\u00e5rligt. Det var en ret ufrugtbar egne, og der sad mange sm\u00e5 jordbrugere med 3-4 k\u00f8er og en hest. Hvis en s\u00e5dan husmand mistede en ko eller hesten d\u00f8de, blev der n\u00e6sten altid iv\u00e6rksat en indsamling til st\u00f8tte for den skadelidte. Jeg har som stor dreng tit v\u00e6ret ude med en s\u00e5dan liste og mindes aldrig at have m\u00f8dt modvilje.
\nBeboerne i det lille, men langstrakte samfund, var nok lidt s\u00e6rpr\u00e6gede. Jeg har vist v\u00e6ret i hvert hjem fra Kandestederne til Peter Tranes og kendte alle beboerne og havde et indtryk af alle.” ( side 52)
\nOnkel Lars beskriver dem nu g\u00e5rd for g\u00e5rd. Enkelte skilte sig dog ud som s\u00e6rlige personligheder, og om dem g\u00e5r der nogle historier. Her er et par af dem. Mads Mortensen var en af de mere velhavende g\u00e5rdejere, han var dygtig til at drive g\u00e5rden og tjente desuden en del ved at s\u00e6lge mart\u00f8rv. Der har v\u00e6ret penge p\u00e5 kistebunden i det hjem. Og s\u00e5 var han slagf\u00e6rdig.
\nEn dag blev han inviteret til Gaardbogaard af etatsr\u00e5d J\u00f8rgensen, der netop havde bygget et t\u00e5rn p\u00e5 herreg\u00e5rden. B\u00f8nderne stod nu i t\u00e5rnet og kiggede ud over landskabet. En af dem var temmelig pralende, han kunne altid mere end de andre, mente han – det var Peter Madsen. Nu s\u00e5 Peter ud over havet og sagde: “Herfr\u00e5 ka’ a si hiel til L\u00e6s\u00f8 – det ka’ I ajjer nok intj!!!” – “Ka’ du intj si l\u00e6nger?” spurgte Mads Mortensen. -“Ka’ du da si l\u00e6nger?, spurgte Peter Madsen. – “Jo,” sagde Mads Mortensen, “a ka’ da si m\u00e5nen, det er da l\u00e6nger hen.”
\nEn anden gang var Mads Mortensen hos k\u00f8bmand M\u00f8ller i Skagen. De var lidt fine p\u00e5 den, de k\u00f8bm\u00e6nd. H\u00f8rte absolut til det finere borgerskab, og det gjorde b\u00f8nderne i Hulsig absolut ikke – og det fik de undertiden at m\u00e6rke. Men Mads lod sig aldrig m\u00e6rke med noget, og smalltalk jordede han med forn\u00f8jelse. En dag spurgte k\u00f8bmanden til hans helbred. Jo, mente Mads, det var nogenlunde, dog havde han problemer med den ene ben. Jamen, det var alderen, bedyrede k\u00f8bmanden. Vr\u00f8vl, svarede Mads, hans ben var lige gamle, og det andet fejlede ingenting.
\nMads havde en kone, der gerne ville v\u00e6re lidt fin. Det var hun jo nok ogs\u00e5, men ikke s\u00e5 fin som dem i Kandestederne – der havde den finere kogekunst holdt sit indtog med Kokholms Hotel og de mange rige badeg\u00e6ster. Der havde Ane h\u00f8rt om uhyrlige ting s\u00e5 som safran, der kunne farve det kedelige gr\u00e5 mad om i lystige farver. S\u00e5dan et mirakelmiddel ville hun ogs\u00e5 gerne eje. Og Mads fik besked p\u00e5 at k\u00f8be – men glemte det gang p\u00e5 gang. En dag huskede han det imidlertid og sagde til M\u00f8ller, at han da for resten skulle have safran med hjem til Ane. “Jo, men safran, det er jo dyrt,” k\u00f8bmanden s\u00e5 skeptisk p\u00e5 bondemanden, der stod der i sit ikke alt for rene t\u00f8j. Et lille brev p\u00e5 et halvt gram kostede skam 25 \u00f8re ( mange penge dengang ) – Godt, sagde Mads, “lad mig s\u00e5 f\u00e5 et pund.” K\u00f8bmand blev lidt hylet ud af den – det var et voldsomt k\u00f8b, og desuden, hvem kunne betale det? “Ja, a h\u00e5r da p\u00e6eng med!” sagde Mads og holdt p\u00e5 sit. Enden p\u00e5 det blev, at k\u00f8bmanden m\u00e5tte g\u00e5 rundt\u00a0til alle sine konkurrenter og indk\u00f8be safran, indtil Mads havde sit pund. Det betalte han og gik stolt hjem til Ane. – “S\u00e5 h\u00e5er a safran til d\u00e6, Ane!” skulle han have sagt, da han kom hjem, og min onkel Lars er ret sikker p\u00e5, at der nu efter alle disse mange \u00e5r stadig m\u00e5 v\u00e6re gemt temmelig meget safran p\u00e5 loftet.
\n\"\"<\/a>
\nOnkel Lars har en s\u00f8rgelig fort\u00e6lling med i sin lille bog. Den handler om min tipoldefar Chr. Kr\u00f8gh. Han boede i det, der hed den nordre Kr\u00f8ghsted ( det blev for \u00e5r tilbage k\u00f8bt af Martin G\u00e5rdlund, som k\u00f8bte begge Kr\u00f8ghstederne, og han br\u00f8d det her sted ned og byggede det sydlige Kr\u00f8ghsted om til en stor g\u00e5rd – det er den, der nu ligger lige nordvest for banen, l\u00e6ngerne er i dag lavet om til sommerg\u00e6ster ) – i den nedbrudte g\u00e5rd boede min tipoldefar Christian Kr\u00f8gh og hans kone Christiane. Chr. var musikalsk og spillede fantastisk violin – folk kom i hjemmet for at h\u00f8re ham. Men han var desv\u00e6rre ogs\u00e5 alkoholiker, og det kunne han ikke leve med. En dag gik han op p\u00e5 loftet og h\u00e6ngte sig. En dag mange \u00e5r senere\u00a0bes\u00f8gte min farmor, Lise, sin bedstemor ( Christiane ) Hun var en lille pige og glemte aldrig, hvad hun oplevede den dag. Bedst som de sad og hyggede sig, h\u00f8rte de trin\u00a0p\u00e5 trappen til loftet – derefter h\u00f8rtes en vandre frem og tilbage deroppe, og min farmor spurgte sin bedstemor, hvem det dog kunne v\u00e6re, og Christiane svarede den lille: “Ved du ikke, hvad dag det er? Han kommer altid en tur p\u00e5 loftet p\u00e5 sin d\u00f8dsdag.” Den lille pige var ikke bange, hun gik p\u00e5 loftet for at se efter den d\u00f8de bedstefar, men loftet var tomt.
\n\"\"<\/a>
\nFarmor d\u00f8de, da jeg var 11 \u00e5r. Hun fik brystkr\u00e6ft og ville ikke opereres, og jeg ved ikke, hvor l\u00e6nge hun s\u00e5 levede med sygdommen, men jeg husker hende som stilf\u00e6rdig og ret alvorlig – men hun snakkede ikke til os b\u00f8rn, ikke til mig i al fald, og p\u00e5 et tidspunkt kom hun p\u00e5 Skagen Alderdomshjem, hvor vi ganske vist bes\u00f8gte hende, men heller ikke her synes jeg, at hun var snaksom. Ikke over for b\u00f8rn. Jeg husker hendes bagv\u00e6rk. Hun bagte fantastisk gode kager. Min farfar har jeg jo ikke kendt, han d\u00f8de i 1919.
\n <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Kilde: Lars Hesselholt: Hulsigminder – fra Kandestederne til Tranestederne. Onkel Lars’ lille erindringsskrift er en af de fineste kilder til viden om folk i Hulsig og omegn fra omkring hundrede\u00e5rsskiftet ( 1900) – han foretager en skriftrejse fra Kandestederne til … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[14],"tags":[205],"class_list":["post-470","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-hjemstavnsroman","tag-hulsig"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/470","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=470"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/470\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=470"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=470"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=470"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}