{"id":4672,"date":"2014-12-04T09:18:55","date_gmt":"2014-12-04T09:18:55","guid":{"rendered":"http:\/\/blog.hesselholt.com\/?p=4672"},"modified":"2014-12-04T09:18:55","modified_gmt":"2014-12-04T09:18:55","slug":"han-naede-at-leve","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2014\/12\/04\/han-naede-at-leve\/","title":{"rendered":"Han n\u00e5ede at leve"},"content":{"rendered":"

 
\n\"\"<\/a>
\n 
\nVi g\u00e5r omkring til daglig og t\u00e6nker p\u00e5 alt det, vi skal n\u00e5 i livet uden at reflektere over, at det h\u00f8rer op, \u00a0livet. Selv om vi ved, at det h\u00f8rer op. Og selv om vi aldrig synes, at vi n\u00e5r nok. At vi overhovedet KAN n\u00e5 nok.
\nI nat kom Boris Vians digt om flygtningen til mig. Kun en s\u00e6tning, for resten havde jeg glemt – jeg stod op og googlede digtet – da jeg l\u00e6ste det igen, huskede jeg helt klart hvert ord. Og jeg vil gerne dele digtet med jer.
\nIl avait eu le temps de vivre = han n\u00e5ede at leve.
\nJeg skriver digtet i min overs\u00e6ttelse. Og derunder den franske version, s\u00e5 nogen af jer kan gl\u00e6des over, hvor smukt Vian skriver:
\nFLYGTNINGEN
\nHan styrtede nedad mod dalen
\nUnder ham rullede stenene
\nOver ham sang sirenen
\ngl\u00e6desl\u00f8st
\nHan ind\u00e5ndede tr\u00e6ernes dufte
\nEn bl\u00e6seb\u00e6lg i hans bryst
\nLyset fulgte ham
\nOg satte hans skygge i dans
\nBare de giver mig tid
\nHans sprang gennem det h\u00f8je gr\u00e6s
\nHan plukkede to gule blade
\nSp\u00e6ndte af saft og sol
\nDe st\u00e5lbl\u00e5 kanoner spyttede
\nkorte flammer af ild
\nBare de giver mig tid
\nS\u00e5 var han ved vandet
\nHan v\u00e6dede sit ansigt
\nOg lo af gl\u00e6de han drak
\nHan rejste sig for at springe
\nBare de giver mig tid
\nEn glohed kobberhveps
\nMejede ham ned
\nP\u00e5 den anden bred
\nBlod og vand fl\u00f8d sammen
\nHan fik tid til at se
\nTid til at drikke af floden
\nTid til at kysse to blade
\nSp\u00e6ndte af saft og sol
\nTid til at n\u00e5 den anden bred
\nTid til at le ad dr\u00e6berne
\nTid til at l\u00f8be mod kvinden
\nHan fik tid til at leve
\n—————–
\nJa, og det f\u00e5r de fleste af os jo: TID TIL AT LEVE
\nOg Vians ord:
\nL\u2019Evad\u00e9<\/a>
\nIl a d\u00e9val\u00e9 la colline
\nSes pas faisaient rouler les pierres<\/em>
\n L\u00e0-haut entre les quatre murs<\/em>
\n La sir\u00e8ne chantait sans joie<\/em>
\nIl respirait l\u2019odeur des arbres<\/em>
\n Avec son corps comme une forge<\/em>
\n La lumi\u00e8re l\u2019accompagnait<\/em>
\n Et lui faisait danser son ombre<\/em>
\nPourvu qu\u2019ils me laissent le temps<\/em>
\n Il sautait \u00e0 travers les herbes<\/em>
\n Il a cueilli deux feuilles jaunes<\/em>
\n Gorg\u00e9es de s\u00e8ve et de soleil<\/em>
\nLes canons d\u2019acier bleu crachaient<\/em>
\n De courtes flammes de feu sec<\/em>
\n Pourvu qu\u2019ils me laissent le temps<\/em>
\n Il est arriv\u00e9 pr\u00e8s de l\u2019eau<\/em>
\nIl y a plong\u00e9 son visage<\/em>
\n Il riait de joie il a bu<\/em>
\n Pourvu qu\u2019ils me laissent le temps<\/em>
\n Il s\u2019est relev\u00e9 pour sauter<\/em>
\nPourvu qu\u2019ils me laissent le temps<\/em>
\n Une abeille de cuivre chaud<\/em>
\n L\u2019a foudroy\u00e9 sur l\u2019autre rive<\/em>
\n Le sang et l\u2019eau se sont m\u00eal\u00e9s<\/em>
\nIl avait eu le temps de voir<\/em>
\n Le temps de boire \u00e0 ce ruisseau<\/em>
\n Le temps de porter \u00e0 sa bouche<\/em>
\n Deux feuilles gorg\u00e9es de soleil<\/em>
\nLe temps d\u2019atteindre l\u2019autre rive<\/em>
\n Le temps de rire aux assassins<\/em>
\n Le temps de courir vers la femme<\/em>
\nIl avait eu le temps de vivre.<\/em>
\nBoris Vian,\u00a0Chansons et Po\u00e8mes<\/em>
\nDet her lille digt er n\u00e6rmest en b\u00f8n. Men den har ligget p\u00e5 mit skrivebord i nogen tid, nu er den lagret i mit hoved. Men I f\u00e5r den lige her. Ophavsmanden er \u00a0Carsten Johansen – og ordene beh\u00f8ver heldigvis ingen overs\u00e6ttelse.
\nHer mellem modenhed og d\u00f8d\/ velsign os med den sidste gl\u00f8d\/ af jordens lyse sommer\/ og bryd s\u00e5 sindets fr\u00f8skal ned\/ s\u00e5 alt i os er k\u00e6rlighed\/ den nat da kulden kommer.<\/em>
\n 
\n 
\n 
\n 
\n 
\n 
\n 
\n <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

    Vi g\u00e5r omkring til daglig og t\u00e6nker p\u00e5 alt det, vi skal n\u00e5 i livet uden at reflektere over, at det h\u00f8rer op, \u00a0livet. Selv om vi ved, at det h\u00f8rer op. Og selv om vi aldrig synes, … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[24],"tags":[],"class_list":["post-4672","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-stort-og-smat-om-lidt-forskelligt"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4672","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=4672"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4672\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=4672"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=4672"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=4672"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}