{"id":4663,"date":"2014-12-02T15:33:01","date_gmt":"2014-12-02T15:33:01","guid":{"rendered":"http:\/\/blog.hesselholt.com\/?p=4663"},"modified":"2014-12-02T15:33:01","modified_gmt":"2014-12-02T15:33:01","slug":"163-janus-igen-igen","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2014\/12\/02\/163-janus-igen-igen\/","title":{"rendered":"163 – Janus igen igen …"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a><\/p>\n

Undertiden synes jeg, at Janus er den vigtigste person i “H\u00e6ndelser ved Hulsig” – ikke fordi han fylder s\u00e5 mange sider i den store bog, men han fylder meget i min bevidsthed, og jeg ville n\u00f8dig give et forkert billede af ham. Det ved jeg jo nok, at jeg slet ikke kan undg\u00e5: man kan nu engang ikke fiske forf\u00e6drene op af m\u00f8lposen og tro, at man kan friske dem op, s\u00e5 de ligner det, de engang var. Man m\u00e5 n\u00f8jes med at samle smulerne af den viden, man kan opspore og tils\u00e6tte en n\u00f8dvendig m\u00e6ngde fantasi. G\u00f8r man sig umage i den proces, s\u00e5 skulle resultatet gerne falde nogenlunde heldigt ud. Jeg har gjort mig umage. Men hver gang, jeg finder et nyt spor, t\u00e6nker jeg, n\u00e5 da … det vidste jeg ikke om ham.<\/p>\n

F.eks. vidste jeg ikke, at Janus var s\u00e5 \u00a0“from” \u00a0– en dyd, jeg ikke har arvet efter ham, og det forekommer mig, at mine n\u00e6rmeste heller ikke har\/havde hang til fromhed. Min far var afgjort en livsnyder – nyder, ikke snyder! – og mine s\u00f8skende og s\u00e5gar mine b\u00f8rn, synes at ligne ham p\u00e5 det punkt. Ren hedonisme, t\u00e6nker jeg undertiden, og kan godt blive en smule forarget – for selv kender jeg gl\u00e6den ved askesen. Men s\u00e5 alligevel: jeg holder nu ogs\u00e5 af livet det i al dets sanselighed.<\/p>\n

Janus’ fromhed, for nu at vende tilbage til hovedpersonen, kan man l\u00e6se af hans ungdomsgriflerier. Han skrev flittigt og noget af det er bevaret. Meget af det forekommer i al fald mig sm\u00e5kedeligt. F.eks. er han i 1885 ansat som karl p\u00e5 en propiet\u00e6rg\u00e5rd “Stadegaard” n\u00e6r Br\u00f8ndelsev, og mens han er der, skriver han en slags “logbog” hvor han minuti\u00f8st \u00a0redeg\u00f8r for hver dags store og sm\u00e5 h\u00e6ndelser og g\u00f8rem\u00e5l. At d\u00f8mme efter dagbogen er hver dag et langt arbejdsforl\u00f8b og bortset fra enkelte afstikkere til kirken sammen med “Jomfruen”, vel sagtens husets datter, oplever han ingenting, der er v\u00e6rd at skrive om, og sk\u00f8nt han nu er 23 \u00e5r h\u00f8rer man ikke om andre piger end Jomfruen. Og hvis han havde v\u00e6ret bare lidt forelsket i hende, s\u00e5 kunne det vel spores i dagbogen. M\u00e5ske har han allerede i nogen tid sv\u00e6rmet for Elise fra nabog\u00e5rden ( min farmor) ? I romanen ser det s\u00e5dan ud, men det kan jo v\u00e6re opdigtet?<\/p>\n

Jeg vil i det f\u00f8lgende afskrive en del af dagbogen fra for\u00e5ret 1885 p\u00e5 Stadegaard.<\/p>\n

Skildring af Ophold p\u00e5 Stadegaard og ved Ophold paa Kij\u00e6r i n\u00e6vnte Tid:<\/em><\/p>\n

<\/em>Den 1. Maj forlod jeg mit Hjem i Skagen Landsogn om Morgenen Kl. 6 og Kl. 10 og 55 Minutter forlod jeg Frederikshavn med Toget og kom i Kupe med en Nordmand, som jeg hele Tiden var sammen med til Br\u00f8nderslev, som jeg naaede Kl. 1. Jeg forlod Stationen og begav mig til Stadegaard, hvor jeg skulde have Tjeneste efter f\u00f8rst forskellige Gange paa Vejen at have spurgt mig for, naaede jeg Stadegaard kl.2,30 og meldte mig til Tjeneste hos Hr. Propriet\u00e6r Olsen. Jeg n\u00f8d en Forfriskning og talte derefter omtrent en Timestid med Propriet\u00e6ren og begav mig derefter tilbage til Br\u00f8nderslev for at hente mit T\u00f8j, og vi k\u00f8rte til Stadegaard, som vi naaede ved Solnedgangstid. Ankommen til Stadegaard fik jeg mit Kammer anvist, hvor jeg satte min Kuffert og lidt mere T\u00f8j. Kammeret var stort, ca. 50 kvadrat Alen og M\u00f8bleret med 1 mindre Bord, 1 Sevantebord med Vaskefad og Vandkande og en Seng. Dets \u00f8vrige Udsmykning var ikke stor.<\/em><\/p>\n

3. Maj – I morges blev en Stud syg af Trommesyge, den fik strax en Halmvisk i Munden og blev trukket ganske forsigtigt, den fik flere Gange et Par Flasker Medicin ad Gangen, den fik \u00d8l kogt paa fede Fyrrespaaner, Kalkvand og en Gang et helt \u00c6g slaaet ned i Halsen. I Eftermiddag blev 2 K\u00f8er syge, alle Kreaturerne kom sig efter et Par Dages Forl\u00f8b undtagen den ene Ko, som var syg af Forslugenhed, den vedblev at v\u00e6re tyk i \u00a0Bagbenene,, navnlig i Haserne, som blev gnedet i Kamfer Spiritus.<\/em><\/p>\n

<\/em>De f\u00f8rste 5 Dage have vi arbejdet ved B\u00f8gen med en Mark, hvori der er saaet Havre, som vi blev f\u00e6rdige med i Fredags. Vi have hver Morgen begyndt Arbejdet i Marken Kl. 5 Morgen og fortsat til Kl. 11,30 , begyndt igen Kl. 1,30 og fortsat til Kl.8 Aften med Undtagelse af en halv Times Ophold Formiddag og Eftermiddag til Mellemmad. Arbejdet har gaaet rask hele Tiden.<\/em><\/p>\n

\u00a0Janus fors\u00e6tter som sagt med at skrive om dagens arbejde. Et par gange deltager han i et biavlerm\u00f8de hos l\u00e6rer Jensen i Baskj\u00e6r Skole. Her f\u00e5r Janus skrevet side op og side ned om biernes liv, og biavlerh\u00e5ndv\u00e6rket gennemg\u00e5s omhyggeligt.<\/p>\n

En enkelt gang er han til koncert ( vel i Br\u00f8nderslev) og ser i den forbindelse “Dands” – m\u00e5ske er han til ballet? Hvad han fik ud af det, h\u00f8rer man ikke noget om.<\/p>\n

Som Mette skriver i sin kommentar til ovenst\u00e5ende, s\u00e5 er det helt sikkert ikke i dagbogsnotater, at man finder sandheden om et menneske – kun den del af den, som skriveren \u00f8nsker, at l\u00e6seren skal kende: og den er ofte pyntet som et italiensk juletr\u00e6.<\/p>\n

Alligevel vil jeg slutte dette indl\u00e6g om min gode farfar med at afskrive indledningen til hans dagbog fra milit\u00e6rtiden. Det er i 1882, og den unge karl er nu n\u00e5et til sit treogtyvende \u00e5r. Jeg gengiver ordret indledningen til dette afsnit af hans liv, der begynder med rejsen. Beskrivelsen af rekruttiden ligner beskrivelsen af tjenestetiden p\u00e5 Stadegaard: \u00e9n lang minuti\u00f8s skildring af hver dags trivielle g\u00f8rem\u00e5l. Sp\u00e6ndende har det ikke v\u00e6ret. Janus skriver et sted, at han keder sig. Det forst\u00e5r man.<\/p>\n

Men i beskrivelsen af rejsen til K\u00f8benhavn er kedsomheden langt borte. Det er virkelig nyt og sp\u00e6ndende. Endnu.<\/p>\n

Tirsdagen d. 23. August 1882 om Morgenen forlod jeg Skagen Landsogn for at begive mig til Kj\u00f8benhavn for der efter Ordre at aftjene min V\u00e6rnepligt ved Den danske Marine. Ved Aalb\u00e6k Kro kom en Kammerat til mig for at gj\u00f8re mig F\u00f8lgeskab til Kj\u00f8benhavn, da han ligesom jeg var indkaldt til Marinen. Kj\u00f8rslen til Frederikshavn gik godt, og Kl.9 naaede vi Byen, min Broder og vores Tjenestekarl fulgte os ud paa Jernbanestationen, hvor vi tog Afsked med dem, og Kl. 11 forlod Toget Frederikshavn, og nu gik det i rivende Fart vest paa. Jeg t\u00e6ndte mig en Cigar og rygende og i Samtale med de andre Passagerer gik Tiden rask hen. Kl. 2 og nogle Minutter kom Toget til Aalborg. I F\u00f8lge med en Skagbo og min Kammerat begav jeg mig ned til Dampskibet., som f\u00f8rst forlod Aalborg Kl.6 om Eftermiddagen. Imidlertid holdt vi os i Arbejde med at strejfe om i Aalborg; jeg bes\u00f8gte Kasernen og andre Steder og talte med min Landsmand og Bekjendte L. Peter J\u00f8rgensen, som var Soldat.<\/em><\/p>\n

<\/em>Endelig blev Kl. 6. Dampskibet skj\u00f8d fra Broen. Kajen var besat af Mennesker, som tilvinkede os deres Farvel og Levvel. Sejladsen paa Limfjorden var dejlig. Vejret var smukt og Dampskibet gled rask ned ad Limfjordens rolige og spejlblanke Vande der paa begge Sider vare bed\u00e6kkede med Skove, Gr\u00e6smarker og store Gaarde med smukke Bygninger, som i Solens Glands malerisk tegnede sig for Blikket. Ved Hals gjorde Dampskibet holdt udenfor Broen og et Par Baade kom ud med nogle Passagerer og noget Gods og tog noget med i Land igjen, hvorefter Dampsskibet fortsatte Rejsen videre ud ad Limfjordens Munding og efter en halv Times Forl\u00f8b Kl. omtrent 8 forsvandt det sidste Glimt af det gamle Jylland for vore Blikke. Solen var allerede gaaet ned, Vinden var stille og Havet saa stille og roligt som en Inds\u00f8. Jeg stod paa Agterd\u00e6kket og saa ud mod mit gamle F\u00f8deland, som jeg nu for f\u00f8rste Gang stod i Begreb med at forlade, uvilkaarlig kommer man til at t\u00e6nke paa sit gamle F\u00f8deland, sit Hjem og sine Sl\u00e6gtninge, hvilke jeg alt skulde forlade for en l\u00e6ngere Tid, og jeg kom til at t\u00e6nke paa hvorledes de vilde se ud naar jeg kom igjen, men jeg kunde t\u00e6nke saa langt hen, at mine Tanker svimlede, men skue ind i Fremtiden til nogen Fuldkommenhed stod dog ikke i min Magt, og jeg kunde derfor ikke udrette andet end anbefale det hele i den alm\u00e6gtiges Haand, hvilket ogsaa kan v\u00e6re nok, thi ene han formaar at udrette noget.\u00a0<\/em><\/p>\n

<\/em>Vi gled imidlertid rask fremad og snart var ethvert Glimt af Landet forsvundet for vore \u00d8jne, man saa kun Himmel og Hav. Bag os saa man saa langt \u00d8jet kunne naa Skummet af Damphjulenes Pladsken, der viste sig ligesom en hvid alfar Vej i det stille blaa Hav og ganske sikkert var denne Vej ogsaa bleven befaret Hundrede og altter Hundrede Gange af de stolte Skibe. Nu faldt M\u00f8rket paa, og jeg redte mig et Leje paa S\u00e6kke, Kufferter og andet hvoraf der laa fuldt op dernede, jeg faldt imidlertid i S\u00f8vn og sov til Kl. 11 om Natten, og jeg var, da jeg vaagnede, saa \u00f8m i Kroppen af mit ubehagelige knoglede Leje, at jeg maatte op og gaa mig en Tur paa D\u00e6kket for at faa Lemmerne rettede igjen, her blev jeg ogsaa snart kjed af at v\u00e6re, da det baade regnede og bl\u00e6ste; jeg gik da ind igjen og ryddede noget Bagage til Side og lagde mig ned paa det bare D\u00e6k og tog en Vads\u00e6k under mit Hoved og saaledes blev jeg liggende til Kl. var 3 en halv om Morgenen; Da jeg kom op paa D\u00e6kket igjen begyndte det at gry ad Dag og i Syd\u00f8st kunde man se Kronborgs Fyr; det gik rask fremad og efter en halv Times Tid vare vi ved Helsing\u00f8r. Dampskibet gjorde holdt og en Baad fra Land bragte nogle Passagerer og noget Gods i Land, derefter fortsattes Rejsen videre gjennem \u00d8resund, som var opfyldt af Skibe. Jeg opholdt mig hele Tiden fra vi kom til Kronborg Slot til vi kom til Kj\u00f8benhavn paa D\u00e6kket og betragtede nysgjerrigt den for mig fremmede Kyst. Ved Indsejlingen i \u00d8resund saa man til h\u00f8jre Kronborg Slot, som m\u00e6gtig og ligesom stolt af sine gamle Minder h\u00e6vede sig op mod Kysten, lidt l\u00e6ngere mod Syd saa man Helsing\u00f8r og paa Vestsiden deraf saas ikke mindre end 5 Vejrm\u00f8ller ikke langt fra hinanden. Langs Vestkysten af \u00d8resund kunde man fra Dampskibet se den smukke \u00d8stkyst af Sj\u00e6lland, der var bevokset med Skov og anden Plantev\u00e6kst, hvoriblandt laa store grundmurede Bygninger, Fabrikker, Villaer og andre, der alt vidnede om denne Egns store Frugtbarhed og Beboernes Velstand. Kl. 6 en halv vare vi paa Kj\u00f8benhavns Rhed, der bed\u00e6kkedes af stolte Sejlere hvoraf st\u00f8rste Delen laa til Ankers. Kj\u00f8benhavn h\u00e6vede sig foran os med sine m\u00e6gtige T\u00e5rne og mange stolte Bygninger og glad over, at jeg nu snart skulde se Danmarks Hovedstad og st\u00f8rste og smukkeste By med al dens Rigdom, Pragt og Herlighed, faldt den Tanke mig ind at jeg maaske her skulde tr\u00e6ffe Farer og Fristelser st\u00f8rre end jeg hidtil havde fundet i Livets forskjellige Veje, jeg tog derfor den faste Beslutning, at jeg i Herrens Navn vilde f\u00f8lge min egen Overbevisning og ikke lade mig vende eller dreje af noget.\u00a0<\/em><\/p>\n

Vi vare nu komne til Kj\u00f8benhavn, Dampskibet blev fort\u00f8jet Landgangsbroen lagt ud og Politiet stillede sig op i to R\u00e6kker en paa hver Side af Broen for at beskytte de Rejsende mod de paatr\u00e6ngende Kj\u00f8benhavnere. Jeg tog mit T\u00f8j paa Ryggen og gik i Land; aldrig saa snart var jeg kommen uden for Politiets R\u00e6kker f\u00f8r Logisv\u00e6rterne m\u00f8dte med deres Addressekort i Haanden som de s\u00f8gte at paatvinge enhver som de mente skulde have Logis i Byen; Bybudene og Vognm\u00e6ndene tilb\u00f8d at befordre vort T\u00f8j og ledsage os til vort Logis; jeg afslog imidlertid enhver Tjeneste og begav mig i F\u00f8lge med nogle flere Kammerater, ledsaget af en Skagbo op i Nyhavn Nr. 10 paa Bev\u00e6rtningen Jylland “A C Nielsen” hvor jeg var bestemt paa at vilde have Logis og hvor jeg ogsaa blev meget venligt modtaget. Onsdag og Torsdag spadserede jeg i Kj\u00f8benhavn og gjorde mig lidt bekjendt med de ved Nyhavn n\u00e6rmeste Gader, bes\u00f8gte om Torsdagen Thorvaldsens Museum, hvor Thorvaldsens mange smukke Mesterv\u00e6rker, tilligemed en Del Malerier, Medaljer og gr\u00e6dske Oldsager ere opbevarede. Ved Indgangen kj\u00f8bte jeg et Katalog hvori der fandtes Navn til hvert Billedst\u00f8tte, Maleri og andet paa Museet efter tilsvarende No.<\/em><\/p>\n

<\/em>Fredag den 26. August begav vi os efter Ordre ombord paa Logisskibet efter f\u00f8rst i vort Logis at have drukket et Glas Punch. Vor V\u00e6rt fulgte os ud til Toldboden, hvorfra vi med Baade bemandede med Marinesoldater, som i dette \u00d8jemed vare til Stede, blev f\u00e6rgede over til Broen, hvorude vi spadserede videre ombord paa Logisskibet.<\/em><\/p>\n

<\/em>Jeg har intet \u00e6ndret ved min farfars retskrivning – han s\u00e6tter kommaer omtrent efter det moderne pausekomma-system, men han har ikke arvet sin sl\u00e6gts ordblindhed.<\/p>\n

Efter disse optegnelser fra rejsen g\u00e5r han over til at skrive om rekruttiden.<\/p>\n

\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Undertiden synes jeg, at Janus er den vigtigste person i “H\u00e6ndelser ved Hulsig” – ikke fordi han fylder s\u00e5 mange sider i den store bog, men han fylder meget i min bevidsthed, og jeg ville n\u00f8dig give et forkert billede … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[14],"tags":[],"class_list":["post-4663","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-hjemstavnsroman"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4663","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=4663"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4663\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=4663"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=4663"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=4663"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}