{"id":4617,"date":"2014-10-20T10:05:56","date_gmt":"2014-10-20T10:05:56","guid":{"rendered":"http:\/\/blog.hesselholt.com\/?p=4617"},"modified":"2014-10-20T10:05:56","modified_gmt":"2014-10-20T10:05:56","slug":"162-fra-min-farfars-dagbog","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2014\/10\/20\/162-fra-min-farfars-dagbog\/","title":{"rendered":"162 – fra min farfars dagbog"},"content":{"rendered":"

 
\n\"\"
\nMin farfar, Janus Hesselholt, skrev i sin ungdom dagbog. Noget af det skrevne er bevaret, og nu har jeg l\u00e5nt en del af det af min f\u00e6tter J\u00f8rgen. Og tak for det.<\/strong>
\n<\/strong>Herunder et lille snit af den unge mands betragtninger over sit liv. Der er s\u00e5 sandelig noget at leve op til for alle os efterkommere – jeg h\u00e5ber, mine b\u00f8rn sluger hvert ord og lever derefter.
\nHa ha \u00a0… og s\u00e5 t\u00e6nkte jeg efter at have l\u00e6st hans tekst, \u00a0at vi \u00a0netop nu i disse tider m\u00e5ske er p\u00e5 vej ind i en lignende og lige s\u00e5 belastende moralisme. N\u00e5r man f. eks. ser p\u00e5, hvordan den nye skolereform er skruet sammen, s\u00e5 skriger NYTTETANKEN akkurat s\u00e5 h\u00f8jt som dengang og m\u00e5ske endnu mere skingert, for p\u00e5 farfars tid var der dog ogs\u00e5 tale om \u00e5ndelige v\u00e6rdier, som han v\u00e6gtede akkurat liges\u00e5 h\u00f8jt som de materielle.
\nDen slags er sv\u00e6re at f\u00e5 \u00f8je p\u00e5 i tidens v\u00e6rdis\u00e6tning. Her g\u00e6lder det den knaldh\u00e5rde materialisme. Vi skal ikke mere opdrage vor b\u00f8rn til hele og harmoniske mennesker<\/em>, men til flittige nyttedyr, der kan skabe innovation til erhvervslivet og valuta til landet.
\nJeg citerer lige fra en artikel af Pernille Stensgaard, Weekendavisen 17. oktober. Det er her en pr\u00e6st og mor til to b\u00f8rn, Rikke Juul, der udtaler sig:
\n“Vi tager barndommen fra dem og indpoder dem ogs\u00e5 en lille frygt. Som om de m\u00e5ske ikke kan klare sig, hvis de ikke l\u00e6rer netop dette. De skal lege med LEGO, fordi det er “godt for dem”, og fordi vi ellers er nerv\u00f8se for, at de ikke f\u00e5r viden og forspring nok.<\/em>
\nI England har en leget\u00f8jsk\u00e6de taget skridtet fuldt ud og kaldt sig Early Learning Centre.<\/em>
\n ……\u00a0De (= b\u00f8rnene) skal v\u00e6re udadvendte, stille sig op og sige noget, se folk i \u00f8jnene, l\u00e6re at indtage forskellige roller. Der er for meget fokus p\u00e5 at g\u00f8re dem til dygtige, sm\u00e5 voksne. Endnu dygtigere end vi selv var Jeg tror, det ender med, at deres egen leg d\u00f8r ud. Den er unyttig. Den leg, der m\u00e5ske bliver tilbage, er styret af for\u00e6ldre. Vi stikker n\u00e6sen ind i et rum, der egentlig er deres for at v\u00e6re sikre p\u00e5, at de bliver dytigere af det. Selv n\u00e5r de render ude, t\u00e6nker man p\u00e5, om de f\u00e5r motion nok. Vi er med dem alle steder. De f\u00e5r ingen alenetid, dels fordi det er farligt, dels fordi de skal l\u00e6re noget.”<\/em>
\nL\u00c6RING – ja, det er blevet det nye matra. Men se nu, hvordan farfar s\u00e5 p\u00e5 sagen:
\n 
\n\"\"<\/a>
\nMen her kommer r\u00e5t for us\u00f8det hans ord, som er nedf\u00e6ldet 27. marts 1883:
\nBetragtninger og Grundregler:<\/strong>
\nOm kort tid er fire og tyve Aar henrunden, hvilket mindst maa betragtes som en tredie Del af mit korte lIv, og ved at betragte mig selv og hvad jeg har udrettet, maa jeg bedr\u00f8vet tilstaa: intet er jeg, og intet har jeg udrettet, som kan vise, at jeg har levet paa Jorden saa hvis jeg i dag skulde rejse herfra, vil jeg og min Gjerning om kort Tid v\u00e6re glemt.<\/em>
\nOg hvad er Grunden til, at jeg ikke har udrettet mere end hvad jeg har? Jeg maa takke Gud, jeg mangler ikke Forstand, skj\u00f8nt mange ere bedre begavede end jeg, har jeg dog mig selv at takke for, at min Forstand ikke er bedre udviklet end den er. Jeg mangler heller ikke legemelig Begavelse, mange ere vel st\u00f8rre og st\u00e6rkere end jeg, men jeg har dog n\u00e6rmest mig selv at takke for, at jeg ikke er st\u00e6rkere end jeg er i legemelig Styrke og Helbred, og jeg mangler heller ikke Villien til at udrette noget godt, men den er for svag, og derfor kan jeg ikke skyde Skylden paa andre end mig selv; thi Gud har sat mig her i Verden med en fri Villlie og under frie Forhold. Fejlen ligger helt ved mig selv og for st\u00f8rste Delen deri, at jeg ikke har villet forsage mine egne Lyster.<\/em>
\nJeg vil fra denne Time vende om og s\u00f8ge at blive et nyttigt Menneske, min Gud til Gl\u00e6de og \u00c6re, mig selv til Gavn og mine Medmennesker til et godt Exempel. For at opnaa dette vil der meget forandres ved mig. F\u00f8rst af alt vil jeg bede Gud om Hj\u00e6lp i al min Gjerning, thi uden ham er jeg intet og kan intet udrette, men ved hans Hj\u00e6lp er intet umuligt.<\/em>
\nJeg har ikke forset mig v\u00e6rre mod Gud end, at han jo vil tilgive mig, naar jeg beder ham derom i en sand Tro paa Jesus Christus.<\/em>
\nJeg staar endnu ung i Verden og med et Legeme og Helbred saa st\u00e6rkt, at jeg t\u00f8r begynde forfra. Jeg har aldrig begaaet nogen van\u00e6rende Handling eller i mindste Maade v\u00e6ret straffet eller tiltalt for Forseelse imod de V\u00e6rdslige Love, der kan forhindre mig paa min Vandring i Livet; i Tillid hertil t\u00f8r jeg i Guds Navn dristigt begynde.<\/em>
\nImod min Forstands Udvikling har jeg forset mig meget, jeg har ladet mangen Lejlighed, hvorved jeg kunde have gjort mig bekendt med mange Ting slippe mig forbi. Mangen Time har jeg sovet bort i hvilken jeg kunde have l\u00e6rt meget, og nu har jeg slet intet for al den Tid, som er gaaet bort til ingen nytte. Jeg har mangen Time besk\u00e6ftiget mine Tanker med Luftkasteller og andre umulige Ting, i hvilken Tid jeg ved at f\u00e6ste mine Tanker paa en nyttig Ting, kunde have l\u00e6rt den til Gavns, saa jeg med en Mesters Dygtighed kunde have udf\u00f8rt den til Verdens Forbavselse.<\/em>
\nJeg vil str\u00e6be efter for Eftertiden ikke at lade en Time eller Lejlighed slippe bort til ingen Nytte, men al Tid besk\u00e6ftige min Forstand med nyttige Ting, hvorved Forstanden bliver sk\u00e6rpet og \u00f8vet.<\/em>
\nHvad min legemelige Udvikling angaar, saa har jeg ogsaa derimod forset mig meget. Selve Legemets kraft og St\u00f8rrelse, som er n\u00f8dvendig for strengt Arbejdes Udf\u00f8relse, er adskillige Gange blevet hemmet ved Sygdom, som jeg maaske ofte selv har paaf\u00f8rt mig, ved at f\u00f8je mine Lyster og f\u00f8re et uordentligt Levnet; men skj\u00f8ndt jeg desv\u00e6rre maa betrate mit Legemes V\u00e6xt for omtrent afsluttet, vil jeg dog endnu pr\u00f8ve paa at udvikle det bedre og mere fuldkomment.\u00a0<\/em>
\nJeg vil for Fremtiden s\u00f8ge at f\u00f8re saa ordentligt et Levnet som muligt, \u00f8ve mine Lemmer i Bev\u00e6gelse ved nyttig Besk\u00e6ftigelse hvorved jeg kan opnaa Styrke, Udholdenhed og F\u00e6rdighed i mit Arbejdes Udf\u00f8relse. Ved et uordentligt Levnet og sine Lysters frie Gang opnaar man kun, naar \u00d8jeblikkets Tilfredshed er forbi, en lang Tids Smerter og \u00c6rgrelser, Slappelse og Ulyst til sin Gjerning.<\/em>
\nDen st\u00f8rste Forseelse ligger maaske dog i, at jeg ikke har \u00f8vet min Villie til Styrke i det gode og nyttige, thi af Villien f\u00f8des al anden Gjerning. Hvor mange Timer har jeg ikke mange Steder drevet bort til ingen Nytte, jeg har tit i lang Tid staaet fordybet i Beskuelsen af en Ting, som jeg lige saa grundigt kunde have iagttaget et \u00d8jeblik og saa benyttet den \u00f8vrige Tid til en anden nyttig Gjerning; men Villien har ikke kunnet eller rettere ikke villet drevet Legemet ud af sin rolige magelige Stilling, som for \u00d8jeblikket kan tilfredsstille en eller anden Lyst, men tillige lader Legemet fort\u00e6res i Uvirksomhed, i stedet for i nyttig Gjerning at \u00f8ve det i Styrke og Udholdenhed. Hvor mange Timer om Dagen driver man ikke bort ved uvirksom at lytte til dumme menneskers Tale og Sjov, hvor mange Timer i Sengen om Morgenen uden det mindste Udbytte endten paa Sj\u00e6l eller legeme, men kun for at sl\u00f8ve begge Dele, hvor mange Timer ved lad og doven at n\u00f8le over sit Arbejde: der mangler bare, at jeg med en st\u00e6rk Villie tvinger mig selv ud af denne Uvirksomheds Tilstand. Villiens Styrke kan kun overvinde doven Dumskab; men denne faste Villie kan kun opnaaes ved selvanstrengende langvarig \u00d8velse; men den kan naaes og saa sandt hj\u00e6lpe mig Gud skal den ogsaa naaes af mig. Jeg vil for Fremtiden s\u00f8ge at indrette mit Levnet efter bestemte Regler. Jeg vil ikke lade nogen Tid gaa unyttet bort, men altid benytte hvert \u00d8jeblik til nyttig Syssel endten legemelig eller aandelig og helst begge Dele. Ikke besk\u00e6ftige mine Tanker med unyttige Ting. Udf\u00f8re alt til den bestemte Tid, som er fastsat dertil, aldrig bie et Minut over Tiden. Ikke ops\u00e6tte et Arbejde, som er n\u00f8dvendigt, til i Morgen, naar det kan udf\u00f8res i Dag. V\u00e6re n\u00f8jagtig i alt, Ord saavel som Gjerning. V\u00e6re venlig mod alle, aldrig blive vred, men altid v\u00e6re munter ved min Gjerning, om jeg endog er bedr\u00f8vet.<\/em>
\nNaar noget skal udf\u00f8res, da altid give en bestemt Befaling, aldrig v\u00e6re vaklende i mine Udtalelser. Naar jeg skal udtale mig om en Ting, da altid f\u00f8rst n\u00f8je unders\u00f8ge den, og saa give en bestemt Forklaring derover; hvis dette ikke er muligt da hellere tie stille, at jeg ikke skal give en forkert Forklaring og min Mening blive forkastet. S\u00f8ge ved enhver Lejlighed at danne mig en bestemt Mening om Tingene, jeg kommer i Ber\u00f8ring med, thi ved \u00d8velse faar man F\u00e6rdighed og denne er n\u00f8dvendig i et afg\u00f8rende \u00d8jeblik.<\/em>
\nJeg vil for Fremtiden i Sommer staa op kl. 5 om Morgenen, ikke n\u00f8le Tiden hen endten ved Frokost eller Middagsbordet, altid s\u00f8ge Besk\u00e6ftigelse om ikke legemeligt saa med aandeligt Arbejde. Helst g\u00f8re en Ting f\u00e6rdig, inden jeg begynder paa en anden, dog aldrig ops\u00e6tte noget, som er lovet eller skal v\u00e6re f\u00e6rdig til en bestemt Tid for en anden tings Skyld, som jeg kan tage fat paa igen, hvor jeg slap.<\/em>
\nDisse var ordene, som den unge mand ville holde sig selv fast p\u00e5 livet igennem. Man m\u00e5 n\u00e6sten h\u00e5be, at det ikke lykkedes alt for godt. Men meget tyder dog p\u00e5, at han lidenskabeligt fors\u00f8gte at leve det liv, som han selv forestillede sig var\u00a0det perfekte liv.<\/strong> Og at han pr\u00f8vede at v\u00e6re det perfekte menneske<\/strong>. Og hvor m\u00e5 det have v\u00e6ret sv\u00e6rt for de n\u00e6rmeste at leve op s\u00e5danne forestillinger.
\nMen alle s\u00f8nnerne elskede og beundrede ham. Det er der i det mindste ingen tvivl om, s\u00e5 han har i sin omgang med dem sikkert ikke v\u00e6re s\u00e5 h\u00e5rd, som man skulle tro, og som han var over for sig selv. I det mindste blev den yngste s\u00f8n et meget harmonisk menneske. Og han var mild og venlig mod alle, ikke mindst mod sine 5 b\u00f8rn. Jeg har aldrig set ham vred. Selv om jeg vist nok var en uvorn unge, der fors\u00f8gte at drive ham til vanvid.
\nSelv kunne min farfar ikke n\u00e5 de m\u00e5l, han satte sig som ganske ung. Han ville gerne v\u00e6re dyrl\u00e6ge, men det var der ikke \u00f8konomi til. S\u00e5 skulle den \u00e6ldste s\u00f8n opfylde dr\u00f8mmen, men heller ikke det lykkedes jo, idet Lars fik \u00f8delagt sit syn. Og den n\u00e6ste s\u00f8n var m\u00e5ske ikke s\u00e5 brillant som sin far, og s\u00f8n nr. 3 var sindssyg. Den yngste, min far, var ordblind, og det var p\u00e5 den tid noget af et stempel at rende rundt med, selv om alle vel vidste, at det l\u00e5 til familien.
\nJo, skuffelserne stod i k\u00f8 for den gode Janus.
\nS\u00e5dan ser det i al fald ud set p\u00e5 afstand.
\nherunder et billede af Janus foran g\u00e5rden et par \u00e5r f\u00f8r sin d\u00f8d i 1919:
\n\"\"<\/a>
\n 
\nM\u00e5ske har jeg enkelte l\u00e6sere endnu, som stadig venter p\u00e5 bogen om Hulsig. Til dem vil jeg sige:
\nNu har korrekturl\u00e6seren v\u00e6ret i gang og afleverede manus til mig i g\u00e5r. Men men men … min tvivl gnaver i hjertet … vil der v\u00e6re nogen l\u00e6sere til den bog? Den handler jo kun om et lille bitte sogn, og der har aldrig boet mange mennesker, og de har aldrig gjort sig bem\u00e6rkede som lysende genier, hvis bedrifter har sl\u00e5et verden med undren og \u00e6refrygt.
\nN\u00e5 ja, og s\u00e5 skrives der jo b\u00f8ger nok.
\nOg jeg er for resten tr\u00e6t.
\nOg til sidst lige en bem\u00e6rkning snuppet fra Biblen, som jeg faldt over i dag ( det var ikke Biblen, men bem\u00e6rkningen, der fik mig til at falde): der st\u00e5r i Pr\u00e6dikerens bog kapitel 12, vers 12<\/strong> f\u00f8lgende vise ord:
\nDer er ingen ende p\u00e5, som der skrives b\u00f8ger, og megen granskning tr\u00e6tter legemet.<\/strong>
\n 
\n\u00a0<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

  Min farfar, Janus Hesselholt, skrev i sin ungdom dagbog. Noget af det skrevne er bevaret, og nu har jeg l\u00e5nt en del af det af min f\u00e6tter J\u00f8rgen. Og tak for det. Herunder et lille snit af den unge … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[14],"tags":[],"class_list":["post-4617","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-hjemstavnsroman"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4617","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=4617"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4617\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=4617"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=4617"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=4617"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}