![\"\"](\"https:\/\/blog.hesselholt.com\/wp-content\/uploads\/2013\/10\/udsigt-fra-arbejdsbord-i-Tr%C3%A5en-2013-1024x768.jpg\")
\nDet f\u00f8lgende kapitel handler lidt om, hvordan det har v\u00e6ret at v\u00e6re barn i Hulsig: barn p\u00e5 landet i tiden f\u00f8r 2. verdenskrig. Det kunne udvides og vil ogs\u00e5 blive det, men m\u00e5ske kun med en r\u00e6kke billeder. Jeg ved det ikke – jo n\u00e6rmere, vi kommer den dato, hvor jeg egentlig havde t\u00e6nkt mig at sende bogen ud, jo mere synes jeg, den mangler i flyvef\u00e6rdighed.
\nVi flyver i al fald ikke i \u00e5r.
\n <\/p>\n
Hvordan var det mon at v\u00e6re barn i Hulsig? For det fattige barn var det uden al tvivl en n\u00e5desl\u00f8s tid. Det var reglen mere end undtagelsen, at b\u00f8rn fra husmandssteder og landarbejderhjem kom ud at tjene fra de var sm\u00e5. Og der var rigeligt med b\u00e5de fysiske og psykiske knubs i vente for et lille, fattigt barn. Det f\u00f8lgende kapitel handler lidt om, hvordan det har v\u00e6ret at v\u00e6re barn i Hulsig: barn p\u00e5 landet i tiden f\u00f8r 2. verdenskrig. Det kunne udvides og vil ogs\u00e5 blive det, men m\u00e5ske kun med en r\u00e6kke billeder. Jeg ved … L\u00e6s resten
\nOg selv om det ikke var et fattigt barn, s\u00e5 var barndommen ofte en sk\u00e6rsild, det gjaldt om at komme helskindet igennem, og ikke alle b\u00f8rn var s\u00e5 heldige. Optugtelsen var h\u00e5rd.
\nJeg talte for et par \u00e5r siden med en \u00e6ldre landbokone, Rene Nielsen. Hun var g\u00e5rdmandsdatter, og familien var ikke fattig. Hun fortalte mig, hvordan hun som 7 – 8 \u00e5rig var blevet sat til at vogte g\u00e5rdens heste, og s\u00e5 skete der det ulyksalige, at det lille barn glemte dyrene og \u201dkom til at lege\u201d i stedet for at holde vagt, og i den tid, hvor hun var uopm\u00e6rksom, havde de set deres snit til at g\u00e5 ind i kornet og \u00e6de l\u00f8s. Da hendes far kom og opdagede ulykken, fik barnet en omgang prygl, og der blev ikke lagt fingre imellem.
\nFattigdommen l\u00e5 overalt som en trussel i tiden, og den kunne ramme de fleste familier, om man ikke gjorde sig umage i det daglige, og her havde selv det lille barn et medansvar for, at det ikke skete.
\nMin mor var Hulsigpige, og det var hendes hjertensveninde gennem hele livet, Sigrid, ogs\u00e5. Mor var uddelerens eneste datter og sikkert fork\u00e6let, men hjertensveninden var barn af Laurits Christensen, der i folket\u00e6llingen st\u00e5r opf\u00f8rt som arbejdsmand. Han var ud af en sl\u00e6gt, hvor m\u00e6ndene i generationer havde v\u00e6ret b\u00e5dsm\u00e6nd, alts\u00e5 redningsfolk, og de har uden tvivl v\u00e6ret respekterede for deres mod og handlekraft, og man har i den forbindelse sikkert ikke skelet til social status. En slags adelsm\u00e6rke trods alt. Ikke desto mindre var der sm\u00e5 k\u00e5r i hjemmet, og Sigrids stores\u00f8ster, Marie,\u00a0 kom ud at tjene som lille pige, og hendes barndomshistorie kunne sagtens danne rammen om en roman akkurat s\u00e5 hjertesk\u00e6rende som Nex\u00f8s skildring af Ditte Menneskebarn.
\nS\u00e5dan var tiden. Det vrimlede med sm\u00e5 menneskeb\u00f8rn, der fra en tidlig alder l\u00e6rte at klare sig selv uden den for\u00e6ldrest\u00f8tte, ethvert barn beh\u00f8ver, for slet ikke at tale om p\u00e6dagog- eller psykologhj\u00e6lp. De var udsatte b\u00f8rn i alleregentligste forstand.
\nMor kom ikke ud at tjene. Og som voksen pige blev hun ansat i butikken, og i folket\u00e6llingerne kan man se, at hun har titel af ekspeditrice.
\nHvordan livet formede sig for et almindeligt hulsigbarn i \u201dgamle dage\u201d, kan man l\u00e6se i den fine, lille erindringsbog \u201dMit Liv\u201d, som er fortalt og skrevet af Kaja Rasmussen, f\u00f8dt Thomsen.
\nKaja blev f\u00f8dt p\u00e5 den store Karredgaard, og sk\u00f8nt meget har \u00e6ndret sig, siden dengang den unge l\u00e6rer Chresten, som vi m\u00f8dte i romanens kapitel 3, l\u00f8b strandlangs og stak op over klitterne med kurs mod Karredgaard, s\u00e5 har de godt og vel hundrede \u00e5r ikke \u00e6ndret voldsomt p\u00e5 vilk\u00e5rene for et lille barn. Og navnlig n\u00e5r det drejer sig om b\u00f8rneopdragelsen har tiden n\u00e6rmest st\u00e5et stille. Jeg citerer nogle passager fra den del af Kaja Rasmussens bog, der handler om barndommen. De er taget fra siderne 5 til 10. Her f\u00e5r vi et indtryk af et Hulsigbarns liv, som det udfoldede sig i \u00e5rene f\u00f8r 2. Verdenskrig.
\nMit barndomshjem indtil 1940 var en g\u00e5rd, som ligger helt nede mod klitterne ud mod Kattegat. Derefter flyttede vi til min fars f\u00f8dehjem, et lille husmandssted i Hulsig. Her boede jeg til min konfirmation i 1942.<\/em>
\nI mit f\u00f8dehjem boede min mor og far og mine fire br\u00f8dre. En overgang boede ogs\u00e5 mine bedstefor\u00e6ldre i huset, fordi de ikke kunne klare sig alene.<\/em>
\nMit hjem omkring 12-\u00e5rs alderen var et lille husmandssted. Der var stuehuset n\u00e6sten det mindste. Der var en lille stue, et lille kammer og et sovev\u00e6relse samt et k\u00f8kken. Der var ogs\u00e5 et rum, som vi kaldte \u201dnede i det gamle\u201d. Der var et spisekammer og et lille kammer, som kun blev brugt til at opbevare gamle ting i, da der ikke kunne fyres.<\/em>
\nMit eget v\u00e6relse var den ene ende af sovekammersengen. Den delte jeg med min lillebror. Jeg havde kun en \u00e6ske til at opbevare mine ting i.<\/em>
\nDet med at bade foregik, n\u00e5r mor havde vasket storvask. S\u00e5 var der fyret op og godt varmt ude i udhuset og gruekedlen var fuld af varmt vand. Vi fik alle en tur i baljen. Det var festligt. Til daglig vaskede vi os i vaskefadet i k\u00f8kkenet, n\u00e5r der var blevet fyret op i komfuret. Der skulle jo varmes vand. Pumpen stod ude i g\u00e5rden.<\/em>
\nToilettet \u2013 eller lokummet \u2013 som vi kaldte det, var ogs\u00e5 ude i udhuset. Toiletpapir kendte vi ikke. Det var gamle aviser, der blev klippet i p\u00e6ne stykker med en snor igennem og h\u00e6ngt op p\u00e5 v\u00e6ggen. Det var fint, n\u00e5r far havde f\u00e5et en gammel telefonbog af centralmutter. Der kunne blive mange stykker af den\u2026\u2026<\/em>
\nEn dag i mit barndomshjem: Jeg er f\u00f8dt p\u00e5 en g\u00e5rd, hvor der var 12 k\u00f8er, 2 heste, grise, f\u00e5r og h\u00f8ns. N\u00e5r mor og far stod op ved 5-tiden om morgenen var det far, der r\u00f8gtede dyrene, mens mor t\u00e6ndte op i komfuret, og s\u00e5 var der lunt og varmt vand. Mor gik i stalden og malkede k\u00f8erne. Det var altid mors arbejde.<\/em>
\nVed 6.30-tiden blev der kaldt p\u00e5 os fem b\u00f8rn. S\u00e5 var der dejligt varmt vand til at vaske os i, inden vi skulle i skole. Mor smurte madpakker til os og s\u00f8rgede for, at vi kom afsted\u2026.<\/em>
\nOm sommeren gik vi sm\u00e5 i skole fire dage og de store klasser to dage om ugen. Det var s\u00e5dan, at vi skulle hj\u00e6lpe til i marken og med dyrene. Mor s\u00f8rgede for at f\u00e5 k\u00f8erne ud p\u00e5 gr\u00e6s. Den gang gik de ikke ude om natten.<\/em>
\nMor var mest ude og arbejde med alt, hvad der skulle g\u00f8res. Der var ikke r\u00e5d til at holde karl. S\u00e5 n\u00e5r vi kom hjem fra skole hjalp vi ogs\u00e5 til med at luge roer og guler\u00f8dder. Der skulle ogs\u00e5 laves mad. Vi spiste altid varm mad til middag. N\u00e5r vi s\u00e5 kom hjem fra skole stod den varme mad og snerrede p\u00e5 komfuret.<\/em>
\nN\u00e5r det blev aften og der igen var s\u00f8rget for dyrene og lukket for h\u00f8nsene, spiste vi til aften. S\u00e5 blev h\u00e6ngelampen over spisebordet t\u00e6ndt. Det var en petroleumslampe. Det var tid til lektiel\u00e6sning. Mor stoppede str\u00f8mper og lappede t\u00f8j. Det foregik alt sammen ved bordet for, at vi kunne se ved lyset. Far reparerede sine fiskegarn i et hj\u00f8rne af stuen. Det lugtede ikke altid lige godt.<\/em>
\nFar fiskede fra en rob\u00e5d for, at vi kunne f\u00e5 den daglige mad. Den stod p\u00e5 fisk fem dage om ugen. Der var for det meste lidt k\u00f8d l\u00f8rdag og s\u00f8ndag. Nogle gange sk\u00f8d far havm\u00e5ger. S\u00e5 fik vi m\u00e5geb\u00f8ffer. Det var kun brystet, som kunne spises. Det smagte godt.<\/em>
\nHvis far var heldig og der var mere fisk end der var brug for, k\u00f8rte han p\u00e5 sin cykel til Skagen ca. 12 km og solgte fisk p\u00e5 auktionen. S\u00e5 blev der en lille skilling i pungen.<\/em>
\nFar var ogs\u00e5 sin egen smed. Han kunne lave alt muligt, f.eks. ringe til vognhjul og hestesko, ja, jeg synes n\u00e6sten, han var en tusindkunstner. Far var ogs\u00e5 med i redningsv\u00e6senet, s\u00e5 han gik strandvagt, n\u00e5r det stormede.<\/em>
\nMor havde nok at g\u00f8re med at sy gammelt t\u00f8j om, som hun fik fra noget familie i K\u00f8benhavn. Det blev syet om til os b\u00f8rn og samtidig kartede og spandt hun ogs\u00e5 alt det garn, som skulle bruges til str\u00f8mper, tr\u00f8jer, vanter og huer samt uldne undertr\u00f8jer til alle os fem b\u00f8rn. Uh, hvor de krassede. Garnet blev ogs\u00e5 farvet i de flotteste farver til tr\u00f8jer og sort til lange hjemmestrikkede str\u00f8mper. Det var kun om s\u00f8ndagen jeg m\u00e5tte f\u00e5 hvide str\u00f8mper p\u00e5.<\/em>
\nI forbindelse med, at jeg skriver om, at mor kartede og spandt, kan jeg fort\u00e6lle, at vi selv havde f\u00e5r, s\u00e5 derfra fik vi ulden\u2026<\/em>
\nVi s\u00f8skende havde de pligter, at vi skulle hj\u00e6lpe i marken og i stalden. Jeg som pige skulle vaske op. Jeg var s\u00e5 lille, s\u00e5 jeg m\u00e5tte have en hummerkasse at st\u00e5 p\u00e5 for at n\u00e5 op til vasken.<\/em>
\nOm s\u00f8ndagen skulle jeg pudse alle d\u00f8rgrebene i stuen. Det var messing. Jeg kan huske, hvor sv\u00e6rt det var at undg\u00e5 at komme ud p\u00e5 de hvidmalede d\u00f8re. Jeg skulle ogs\u00e5 skure gulve. De var jo ikke ferniserede. N\u00e5r de var t\u00f8rre blev der str\u00f8et et fint lag af det fineste hvide strandsand p\u00e5. Det holdt gulvene rene. Der blev fejet ind imellem og s\u00e5 kom en ny omgang sand p\u00e5.<\/em>
\nJeg hjalp ogs\u00e5 mor med at karte og spinde. Det kan jeg stadig huske at g\u00f8re. Mine br\u00f8dre skulle s\u00f8rge for at raspe roer til k\u00f8erne og hakke hakkelse til hesten. <\/em>
\nMaden var ikke meget varieret. Om morgenen fik vi kaffe og rugbr\u00f8d med sukker p\u00e5. Far sad og delte sild ud til os, som vi spiste til sukkermaden. Det kunne vi godt lide. Det fik vi hver dag og s\u00e5 en kop s\u00f8dm\u00e6lk.\u00a0 <\/em>
\nSkolemadpakken bestod af sukkermadder og \u00e6ggemad. N\u00e5r vi kom hjem fra skole stod middagsmaden og ventede p\u00e5 komfuret. Det var de allerfleste dage fisk og vandgr\u00f8d eller s\u00f8dsuppe med svedsker og rosiner i.<\/em>
\nOm aftenen fik vi varm skummet m\u00e6lk med br\u00f8dskorper i og hvis der var fisk tilbage fra middagen. M\u00e5ske ogs\u00e5 et spejl\u00e6g til hjemmebagt rugbr\u00f8d\u2026.<\/em>
\nN\u00e5r jeg ser tilbage p\u00e5 min barndom var jeg vist et lille skravl, som havde mange sygdomsperioder. Jeg var meget tynd, vel n\u00e6rmest mager og tilmed hjulbenet. Mejeristens s\u00f8n, Holger, stod altid p\u00e5 rampen. Hver gang han s\u00e5 mig, sagde han, at der kommer Karl Thomsens hjulbenede unge. Hvor jeg dog ikke kunne fordrage den mand.<\/em>
\nJeg tror, at alle mine mindrev\u00e6rdskomplekser startede der. I skolen var jeg heller ikke den, der rakte fingeren op. Jeg holdt mig helst i baggrunden. Jeg var s\u00e5 bange for at dumme mig, selv om jeg godt vidste det, der blev spurgt om. S\u00e5dan har jeg haft det hele mit liv. Men jeg blev en god lytter.<\/em>
\nEn anden periode f\u00f8lte jeg mig meget uretf\u00e6rdigt behandlet. Mine bedstefor\u00e6ldre, som boede i Hulsig i deres lille hus, var s\u00e5 gamle og syge, at de ikke kunne v\u00e6re alene om natten. Far sagde, at jeg skulle sove oppe hos dem og l\u00f8be hjem efter hj\u00e6lp, hvis det blev n\u00f8dvendigt.<\/em>
\nBedstefar havde en meget slem brok i begge sider. Han gik med brokb\u00e6lte. Hvis han stod op om natten, hvor han ikke havde b\u00e6ltet p\u00e5 kunne det g\u00e5 galt og far havde l\u00e6rt at stoppe det op igen. Da protesterede jeg vildt og sagde, at det ville jeg ikke. Jeg var s\u00e5 bange for at skulle l\u00f8be efter hj\u00e6lp om natten, men det resulterede i, at jeg fik en ordentlig endefuld og besked p\u00e5 at g\u00f8re som der blev sagt.<\/em>
\nJeg syntes, at mine to \u00e6ldre br\u00f8dre eller min f\u00e6tter, Harald, som var store drenge, kunne have gjort det, men der var ikke noget at g\u00f8re. Jeg f\u00f8lte, at det var rigtigt uretf\u00e6rdigt. Jeg var kun ni \u00e5r dengang. Det var ogs\u00e5 slemt, fordi bedstemor og bedstefar var meget senile. Heldigvis fik de efter den sommer en \u00e6ldre pige til at bo hos sig\u2026<\/em> <\/em>
\nJeg begyndte at g\u00e5 i skole, da jeg var knap 7 \u00e5r i 1935. Jeg gik i Ranner\u00f8d skole, midt imellem Hulsig og Kandestederne. Der var ca. fire km at g\u00e5. Jeg havde ingen cykel, s\u00e5 det var langt at g\u00e5, is\u00e6r om vinteren, n\u00e5r der var meget sne, og det var der virkelig den gang – Jeg har aldrig g\u00e5et i andre skoler og jeg gik ud af 7. klasse.<\/em>
\nJeg var meget glad for at g\u00e5 i skole i de f\u00f8rste fem \u00e5r.<\/em>
\nI f\u00f8rste klasse som varede 3-4 \u00e5r, gik vi kun i skole to dage om ugen om vinteren. I anden klasse gik vi fire dage. Om sommeren var det de store, som gik to dage og f\u00f8rste klasse fire dage.<\/em>
\nVores skole havde kun en skolestue og en skolel\u00e6rer.<\/em>
\nMin dag begyndte allerede ved halvsyvtiden om morgenen. S\u00e5 skulle jeg op og vaskes og spise morgenmad. Den bestod n\u00e6sten altid af et glas m\u00e6lk og kaffe med en skive rugbr\u00f8d med sukker p\u00e5 og s\u00e5 fik vi spegesild, som var trukket lige op af saltlagen. Den skar far i sm\u00e5 bidder til os. Vi spiste det til sukkermadderne. Det kunne vi godt lide\u2026.<\/em>
\nDe f\u00f8rste fem \u00e5r var gode \u00e5r i skolen. Jeg husker is\u00e6r en ting, som var en stor oplevelse for mig. Hvert \u00e5r, n\u00e5r jeg havde f\u00f8dselsdag den 22. september, s\u00e5 havde l\u00e6rer Wilhelmsen lagt en masse \u00e6bler, p\u00e6rer og vindruer p\u00e5 et havebord. N\u00e5r vi havde frikvarter, blev vi alle kaldt ud i haven. S\u00e5 m\u00e5tte vi spise al den dejlige frugt.<\/em>
\nDet bedste af det hele var, at jeg m\u00e5tte tage det, der blev tilbage, med hjem. Det var virkelig en stor ting for mig, da vi jo ikke havde frugttr\u00e6er eller have, s\u00e5 vi var ikke forv\u00e6nt med den slags derhjemme.<\/em>
\nEn anden ting, jeg ogs\u00e5 husker, var n\u00e5r vi kom i skole om vinteren og der var meget sne. S\u00e5 var vi nogle gange v\u00e5de p\u00e5 benene, helt op til rumpen. Vi havde kun tr\u00e6sko at g\u00e5 i, s\u00e5 vi kom ind til fru Wilhelmsen i deres fine stue og s\u00e5 var det bare af med alt det v\u00e5de t\u00f8j.<\/em>
\nDet blev t\u00f8rret p\u00e5 kakkelovnen og imens fik vi varm m\u00e6lk og en mad til. Hun var meget s\u00f8d imod os.<\/em>
\n![\"\"](\"https:\/\/blog.hesselholt.com\/wp-content\/uploads\/2014\/10\/DSCN4417.jpg\" "\\"DSCN4417\\"")
<\/a>
\nFamilien Thomsen p\u00e5 udflugt i klitten. Det er lille Kaja, der sidder p\u00e5 sin mors sk\u00f8d.
\n <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"