![\"\"](\"https:\/\/blog.hesselholt.com\/wp-content\/uploads\/2013\/10\/udsigt-fra-arbejdsbord-i-Tr%C3%A5en-2013-1024x768.jpg\")
\n
\nEgentlig er det lidt overfl\u00f8digt at l\u00e6gge de f\u00f8lgende kapitler over p\u00e5 bloggen – mange af dem findes der i forvejen – m\u00e5ske i en bedre udgave. Nemlig fra dengang jeg lavede research p\u00e5 egnen.
\nDet f\u00e5r nu v\u00e6re. Her kommer den version, der kommer i bogen H\u00e6ndelser ved Hulsig, og den er jo ikke ganske identisk med den tidligere version.<\/p>\n
Egentlig er det lidt overfl\u00f8digt at l\u00e6gge de f\u00f8lgende kapitler over p\u00e5 bloggen – mange af dem findes der i forvejen – m\u00e5ske i en bedre udgave. Nemlig fra dengang jeg lavede research p\u00e5 egnen. Det f\u00e5r nu v\u00e6re. … L\u00e6s resten
\n![\"\"](\"https:\/\/blog.hesselholt.com\/wp-content\/uploads\/2014\/10\/Rannerod-skoleklasse1-e1412457840774.jpg\" "\\"Ranner\u00f8d")
<\/a>
\nL\u00e6rer Wilhelmsen med skoleklasse
\n
\n![\"\"](\"https:\/\/blog.hesselholt.com\/wp-content\/uploads\/2014\/10\/skoleklasse-1919-e1412457956468.jpg\" "\\"skoleklasse")
<\/a>
\nSamme l\u00e6rer. Her st\u00e5r min mor, Vera Andersen til h\u00f8jre for den lille pige i forgrunden
\n
\nRanner\u00f8d Skole blev bygget i 1868, og f\u00f8r den tid undervistes b\u00f8rnene af s\u00e5kaldte omgangsl\u00e6rere, der vandrede fra g\u00e5rd til g\u00e5rd og bibragte eleverne de mest element\u00e6re kundskaber. En smule l\u00e6sning, skrivning og regning. L\u00e6rerens status var p\u00e5 alle m\u00e5der lav. Det var f\u00f8rst langt senere, at l\u00e6reren vandt agtelse og fik status i lokalsamfundet. F\u00f8r den tid var b\u00e5de b\u00f8nder og \u00f8vrighed mere end tilfredse, hvis blot b\u00f8rnene fik l\u00e6rt at l\u00e6se og regne til husbehov, ja, rundt om i sognene sad en del pr\u00e6ster, der fandt, at boglig l\u00e6rdom var direkte skadelig for almuen. Al for meget viden kunne let f\u00f8re til opr\u00f8rske tanker og utilfredshed med kald og stand.
\nEn tilfreds og from bondstand var idealet, indtil det store oplysningsprojekt blev sat i gang sent i \u00e5rhundredet. Og for borgerskabet herskede endnu l\u00e6nge forestillingen om bonden som et v\u00e6sen, der levede i en slags idyllisk pagt med naturen, s\u00e5dan som man f.eks. kan se det p\u00e5 romantikkens malerier af livet p\u00e5 landet og i Christian Winthers bondeskildringer i \u201dTr\u00e6snit\u201d.
\nOmgangsl\u00e6rerne fik da heller ikke egentlig l\u00f8n for deres arbejde, men kost og logi, og det var ofte arbejdsudygtige m\u00e6nd, f. eks. tidligere soldater eller flinke konfirmander, der bestred embederne som l\u00f8bedegne, som disse l\u00e6rere ogs\u00e5 blev kaldt.
\nI sidste del af 1800 \u2013 tallet \u00e6ndrede billedet sig. Et nyt projekt om oplysning af landbefolkningen s\u00f8sattes, og l\u00e6rerne fik navigat\u00f8rstatus p\u00e5 den sejlads. <\/em>Karle og piger kom p\u00e5 h\u00f8jskole, hvor de tilegnede sig almene og faglige kundskaber. Ogs\u00e5 mange Hulsigboere tog p\u00e5 h\u00f8jskole. Og rundt om sk\u00f8d nye landsbyskoler op.
\nSkolen for Hulsig og omegn kom til at ligge i Ranner\u00f8d af den simple \u00e5rsag, at der her boede en bonde, Christen Madsen, der var s\u00e5 gavmild at sk\u00e6nke sognet en byggegrund. Den bestod som alt andet i n\u00e6rheden af flyvesand, og myndighederne var da ogs\u00e5 lidt bet\u00e6nkelige ved tanken om, at der aldrig ville kunne anl\u00e6gges en have p\u00e5 en s\u00e5 forbl\u00e6st og sandet grund, og da l\u00f8nnen stadig var ussel og l\u00e6reren jo helst skulle overleve, s\u00e5 ville en smule selvforsyning n\u00e6sten v\u00e6re n\u00f8dvendig.
\nSkolebygningen var ganske lille og s\u00e6rdeles primitiv, bygget som den var efter de forh\u00e5ndenv\u00e6rende s\u00f8ms princip. Noget strandingst\u00f8mmer blev valgt, for det var billigt; til gulv brugte man d\u00f8rken fra et forlist skib.
\nDet blev da ogs\u00e5 i de n\u00e6ste mange \u00e5r s\u00e6rdeles sv\u00e6rt at skaffe kvalificerede l\u00e6rere til skolen. Det eneste, der var stort ved det embede var arbejdet, for selv om l\u00f8bedegneinstitutionen formelt var afskaffet, s\u00e5 skulle l\u00e6reren fortsat flere gange om ugen ud p\u00e5 lange l\u00f8beture, nemlig de dage, hvor han ogs\u00e5 skulle undervise b\u00f8rnene i Lodskovad og Bunken. Og i de f\u00f8rste \u00e5r var det da heller ikke eksaminerede l\u00e6rere, der s\u00f8gte stillingen ved Ranner\u00f8d Skole. Man kan undre sig over, hvordan der blev kokkereret, for f\u00f8rst i 1873 blev der bevilget et lille k\u00f8kken \u00f8st for skolestuen.
\nL\u00e6reren hed dengang Mortensen, og han skulle giftes med Ane Thomsen og kunne derfor ikke undv\u00e6re et k\u00f8kken. Han fik tilladelsen p\u00e5 betingelse af, at han selv betalte arbejdsl\u00f8nnen, som var p\u00e5 15 rigsdaler, en rigelig udgift, al den tid \u00e5rsl\u00f8nnen bel\u00f8b sig til 120 rigsdaler. Det er samme Mortensen, som tegnede den nybyggede skole, s\u00e5 vi i dag ved, hvordan den s\u00e5 ud.
\n
\nOmtalte Mortensen skulle efter sigende have v\u00e6ret alkoholiker, men det var der nu mange l\u00e6rere, der var p\u00e5 den tid. Det fort\u00e6lles om ham, at han endte sine dage tragisk i K\u00f8benhavn. Hvad der blev af konen Ane og eventuelle b\u00f8rn, h\u00f8rer man ikke noget om.
\nS\u00e5dan har der v\u00e6ret en r\u00e6kke originale l\u00e6rere ved skolen i tidens l\u00f8b, mange af dem h\u00f8jst uegnede til at undervise b\u00f8rn. Herom kan man l\u00e6se mere i Jens Lampes lille bog: Tr\u00e6k af Raabjerg Sogns Degne \u2013 og Skolehistorie fra 1948. Jens Lampe blev i \u00f8vrigt selv l\u00e6rer p\u00e5 skolen efter J. P. Wilhelmsen, der gik af i 1946.
\nMen p\u00e5 et tidspunkt vendte billedet. Noget nyt var i g\u00e6rde, ja havde v\u00e6ret det l\u00e6nge, og omsider fandt det vej til Hulsig. Det var denne oplysningssag.
\nFor Danmark havde f\u00e5et et folk, <\/em>eller skulle man sige \u00e9t folk?<\/em> Efter nederlaget 1864 var landet blevet reduceret fra et multinationalt land med mange forskellige sprog, tysk is\u00e6r og alle de mange dialekter, til at v\u00e6re en lille nationalstat, hvor bestr\u00e6belsen bl.a. gik ud p\u00e5 at skabe helhed, <\/em>og alle skulle derfor l\u00e6re samme sprog: k\u00f8benhavnsk.<\/em>
\nDet blev nu landsbyl\u00e6rerens fornemste opgave at medvirke til, at disse bondestanden blev forvandlet fra almue<\/em> til folk<\/em> og indg\u00e5 i nationalstaten p\u00e5 lige fod med de \u00f8vrige borgere. Man kunne s\u00e5m\u00e6nd godt tale om en integrationsproces<\/em>, nemlig en indlemmelse i det nye f\u00e6llesskab, som hele nationen nu skulle l\u00e6re at leve i.
\nIntegration og sammenh\u00e6ngskraft. To ny ord, som vi bruger flittigt i vore dage, men nu handler det om at integrere de fremmede indvandrere, s\u00e5 de<\/em> bliver en del af riget. Den gang var det en bestr\u00e6belse p\u00e5 at f\u00e5 b\u00f8nderne til at blive akkurat det samme. En bonde havde tidligere v\u00e6ret Mors\u00f8bo eller Vendelbo eller Fynbo eller Thybo. Nu skulle han v\u00e6re dansker.<\/em>
\nOg forsamlingshuse og skoler og foreninger og andre gode dannelsesinstitutioner voksede frem i denne bestr\u00e6belse p\u00e5 at s\u00f8ge og finde en ny f\u00e6lles identitet. Og samtidig med voksede ogs\u00e5 agtelsen for skolel\u00e6reren. Han fik en central placering i de sm\u00e5 samfund, idet han sammen med pr\u00e6sten fik som opgave at l\u00e6re b\u00f8nderne at navigere i det nye farvand, der hed folkestyre<\/em>.
\nOgs\u00e5 manden bag ploven skulle v\u00e6re et dannet<\/em> menneske, <\/em>der l\u00e6ste litteratur og var i stand til at tale med om de store \u00e5ndelige sp\u00f8rgsm\u00e5l. Foredrag for folket blev et hit. Dertil kom, at bonden, eller landmanden, som han nu helst ville kaldes, naturligvis skulle vide meget mere om sit fag, og h\u00f8jskoleundervisningen skulle derfor ud over at v\u00e6re almendannende med udvidede skolefag ogs\u00e5 have en faglig dimension. Der skulle undervises b\u00e5de i Sokrates og i pl\u00f8jning.
\nMed grundtvigianeren Wirring kom folkeoplysningen til Hulsig. Han var som helt ung blevet optaget af Chresten Kolds og Grundtvigs tanker og ideer og gjorde en stor indsats for at sprede det glade budskab, og hans virksomhed i den retning vendte efter sigende op og ned p\u00e5 mange Hulsigboeres liv. Det var faktisk ret utroligt, hvad han ene mand n\u00e5ede p\u00e5 de kun elleve \u00e5r, han virkede ved skolen. Min \u201dbedstemor\u201d, Ane Andersen, holdt meget af ham og var overbevist om, at han havde givet hende mod og vilje til at finde sin egen identitet og \u201dblive til noget\u201d. Og hun blev en m\u00f8nsterbryder. Under afsnittet Kirken og det religi\u00f8se liv<\/em> kan man l\u00e6se mere om Wirring.
\nI Martin Nielsens bog: \u201dMennesker jeg m\u00f8dte paa min Vej\u201d giver han et portr\u00e6t af det afholdte l\u00e6rerpar. Jeg citerer fra bogen: (s.204):
\nDe to Mennesker udfyldte paa en saare sk\u00f8n Maade hinanden, og deres Liv, Hjem og F\u00e6rd var pr\u00e6get af en egen Harmoni. Man lagde m\u00e6rke til deres Stemmers Samklang. Han havde en mandig, dyb Stemme, medens hendes var \u00e6gte kvindelig, blid og klangfuld \u2026 <\/em>
\nWirring var i Besiddelse af stor Virkelyst, og den blev taget rigeligt i Brug paa mange Omraader. Han h\u00f8rte til de L\u00e6rere, der blev H\u00f8vdinge paa deres Egn i kraft af det Tjenersind, de ejede, og slet ikke fordi de havde Lyst til at herske.<\/em>
\nM. Nielsen medbringer i sin bog en mindeartikel, skrevet af Jens Kristian Jensen Sovkrog, en Hulsigbo. \u00a0Artiklen er fra Vendsyssel Tidende, og skribenten fort\u00e6ller her, hvad fru Wirring bet\u00f8d for en lille forfrossen barnesj\u00e6l, der var uvant med k\u00e6rtegn, men som t\u00f8ede op ved den varme, der udgik fra Ranner\u00f8d Skole. Her under et citat fra artiklen:
\nEn god Kvinde er d\u00f8d. Det var f\u00f8rst i Halvfemserne, at jeg som niaarig Dreng f\u00f8rste Gang saa hende. Da kom det nye L\u00e6rerpar til Ranner\u00f8d Skole, deroppe mellem Klitterne ved Skagen. Jeg husker tydeligt, da hun f\u00f8rste gang bes\u00f8gte mine For\u00e6ldre. Jeg kan se hende sidde i Stuen med sin F\u00f8rstef\u00f8dte paa Sk\u00f8det. Jeg syntes aldrig, jeg havde set saa venligt et Ansigt, og saa denne melodi\u00f8se, hjertevarme stemme, den glemmer jeg aldrig!<\/em>
\nNaar det nye L\u00e6rerpar hurtigt blev saa afholdt blandt Beboerne i Ranner\u00f8d Skoledistrikt, saa var det jo v\u00e6sentligt, fordi de begge, baade L\u00e6rer Wirring og Frue, forstod den Kunst at vinde Skoleb\u00f8rnenes Hjerter. Hver Skoledag blev en Gl\u00e6desdag. Vi B\u00f8rn f\u00f8lte, at i Skolen var der godt at v\u00e6re; der var gensidig Tillid og Forstaaelse.<\/em>
\nTit fik vi Lov at smage Fru Wirring Smaakager. Hendes Kagekasse var vist aldrig tom. Naar der i Bibelhistorien blev fortalt om Profeten Elias, hvor han siger til Enken i Sarepta: \u201dHverken Melet i Krukken eller Olien i Kruset skal slippe op\u201d, ja, saa syntes jeg, at det var ligesom Fru Wirrings Smaakager.<\/em>
\nOg der var noget andet, der heller aldrig slap op: Fru Wirrings venlige Ord. Med Kagerne fulgte altid et muntert, venligt Ord; ja, hvor saadant et lille Ord kunde g\u00f8re godt! Og som hun var mod B\u00f8rn, var hun mod alle. Hun str\u00f8ede om sig med Smil og Venlighed. Aldrig fattedes hendes varme Hjerte gode, k\u00e6rlige Ord. Vi Skoleb\u00f8rn elskede hende, og naar hun en gang imellem havde en Time i Skolen, som Regel Opl\u00e6sning, ja da var der en forn\u00f8jet glad Stemning over hele Linien.<\/em>
\nHvor kunde hun tage os om Hjertet, bare ved sin Stemme. Og hendes Hjem, de smaa Stuer i Ranner\u00f8d Skole, hvor var der hjemligt, hvor var der hyggeligt, og det var smaa Midler! Embedsl\u00f8nnen var, s\u00e6rligt til at begynde med, saa ganske ubegribelig lille, saa det var uforstaaeligt, at det kunde slaa til for en Familie. Men Fru Wirring havde en k\u00e6rlig Haand og en heldig Haand, det slog til, og der blev endda lidt tilovers til at gl\u00e6de andre med.<\/em>
\nJa, det var et Hjem, det f\u00f8lte man straks, man kom i Ber\u00f8ring med de to Mennesker. Der var Fred. K\u00e6rlighedens Arneflamme br\u00e6ndte altid klart. Hj\u00e6lpsomhedens og Selvopofrelsens Aand havde her til Huse. Det var en Sj\u00e6lens Harmoni, saa man f\u00f8lte sig som paa et helligt Sted, hvor den lille L\u00e6rerkone var Livet i Huset, den stille Kraft, der er af en saa uvurderlig Betydning for et Hjem og for B\u00f8rnenes Fremtid<\/em>
\nDet var omtrent fem og tyve Aar siden, hun flyttede fra Ranner\u00f8d Skole. Men i Skoledistriktet er her mange, baade gamle og \u00e6ldre, som aldrig vil glemme Fru Wirring for de venlige Ords Skyld. Thi venlige Ord er en stor Magt; de er som Himmelmanna for forknytte Sj\u00e6le, ja for B\u00f8rn er de det samme som Sollys for Planten. Er der noget, en Barnesj\u00e6l kan hungre mere efter end netop et venligt Ord, et k\u00e6rligt Smil, en k\u00e6rtegnende Haand?<\/em>
\nNu er hun d\u00f8d. Hun, der altid var rede til at g\u00f8re godt. Og Mindekransen flettes. Vi kommer hver med sin lille Blomst for at \u00e6re hendes Minde. Mange af os f\u00f8ler vel nok, hvor fattigt, hvor lidt det er imod, hvad hun har v\u00e6ret for os.<\/em>
\n\u00a0<\/em>
\nEfter Wirring fulgte en r\u00e6kke vikarer, men den n\u00e6ste l\u00e6rer af betydning var l\u00e6rer Pinholt, som efter sigende var et kvikt hoved. Han trivedes imidlertid ikke p\u00e5 egnen, fandt livet i Ranner\u00f8d kedsommeligt, og l\u00e6rergerningen uinspirerende. En overgang fors\u00f8gte han at indf\u00f8re cricketspillet i Hulsig og desuden at tage b\u00f8rnene med til stranden for at l\u00e6re dem sv\u00f8mning. Ingen af delene faldt heldigt ud. Men efter min onkel Lars\u2019 mening var Pinholt alligevel ingen d\u00e5rlig l\u00e6rer. Der st\u00e5r om ham i Hulsig- minder:
\n
\nEfter forskellige vikarer kom l\u00e6rer Pinholt. Han kunne fort\u00e6lle, s\u00e5 jeg i dag kan huske meget af det. Vi begyndte altid dagen med religion. Derefter havde vi frikvarter. N\u00e5r vi kom ind, tog vi vore tavler og skulle regne. Grifler kunne vi k\u00f8be hos l\u00e6reren for 1 eller 2 \u00f8re. Den st\u00f8rste og st\u00e6rkeste dreng fik s\u00e5 facitlisten og katederpladsen. Mens Pinholt gik ud og sludrede med naboerne 1-1 \u00bd \u00a0time, regnede vi \u2013 og vi regnede. Der var aldrig uro eller spektakler. Hvis \u00e9n lavede uro i klassen, var han hjemfalden til prygl af os alle. Men vi arbejdede.<\/em>
\nDen l\u00e6rer, som virkede i l\u00e6ngst tid ved skolen var l\u00e6rer Wilhelmsen, som ses nedenfor sammen med sin kone og nogle af b\u00f8rnene. Det er i 1919, og min mor, Vera Andersen, st\u00e5r til h\u00f8jre for Wilhelmsens lille datter forrest i billedet.
\n
\nWilhelmsen var ved skolen i perioden 1912 \u2013 1945. Forg\u00e6ngeren, l\u00e6rer Wirring, havde gjort det umulige, nemlig forvandlet flyvesandet omkring skolen til en frugtbar have, og dette arbejde fortsatte Wilhelmsen med fornyet energi, og nu blev haven udvidet med frugttr\u00e6er, og desuden opdyrkede han et nyt stykke klitjord s\u00f8nden for skolen. I hans tid udskiftedes det gamle str\u00e5tag med et nyt r\u00f8dt teglstenstag.
\nMin mor var glad for l\u00e6rer Wilhelmsen, han var efter hendes mening en dygtig p\u00e6dagog, der forstod barnesindet, og jeg kender ham kun gennem hendes fort\u00e6llinger om hans inspirerende undervisning og store venlighed. Et varmt og gavmildt menneske er det efterm\u00e6le, hun har givet ham. Og det er da ogs\u00e5 det billede af ham, vi f\u00e5r ved at l\u00e6se om Kaja Rasmussens skoletid.
\nKaja f\u00f8jer dog til, at hun var meget ulykkelig over at g\u00e5 p\u00e5 skolen i krigs\u00e5rene. Dels var hun bange for at f\u00e6rdes p\u00e5 sin skolevej, hvor der ofte marcherede tyske soldater, og dels havde hun og hendes s\u00f8skende det ikke godt med, at l\u00e6rer Wilhelmsen omgikkes venskabeligt med de tyske soldater. Hans datter blev senere gift med en tysk officer og flyttede efter krigen til Tyskland, hvor den gamle l\u00e6rer for \u00f8vrigt d\u00f8de p\u00e5 et at sine bes\u00f8g hos hende.
\nHvordan det h\u00e6nger sammen, ved jeg ikke. Grundtvigianer kan han n\u00e6ppe have v\u00e6ret og har vel ligget langt fra Wirrings Kold-Grundtvigske ideer. Men jeg har gransket lidt i Wilhelmsens ungdomstid, og heraf fremg\u00e5r det, at han var grebet af de samme tanker om sundhed og styrke, som begejstrede rigtig mange af 10\u2019ernes og 20\u2019ernes unge m\u00e6nd, f.eks. de unge futuristiske digtere som den unge Emil B\u00f8nnelycke, der ligefrem dyrker krigen for dens storladne udfoldelse af kraft<\/em>, og til en vis grad ogs\u00e5 den mere folkek\u00e6re Johannes .V. Jensen. Ja, selv digterpr\u00e6sten Kaj Munk var en tid forbl\u00e6ndet af tanken om overmenneskets ret til magten, og man kan desuden n\u00e6vne gode navne som Mylius Erichsen og Niels Buck.
\nAlle var de i kortere eller l\u00e6ngere tid begejstrede for de str\u00f8mninger, der kom hertil i 20\u2019erne og 30\u2019erne fra det sydlige naboland. Og navnlig den sidstn\u00e6vnte, Niels Buck, der var h\u00f8jskolel\u00e6rer i Ollerup, havde stor indflydelse p\u00e5 de unges udvikling og holdningsdannelse.
\nMange var begejstrede for tanken om muskelsunde, st\u00e6rke og handlekraftige mennesker. Og der var ikke s\u00e5 f\u00e5, der omtalte tidens folkevalgte politikere med stor foragt og kaldte dem \u201dsniksnakkende demokrater med vattede holdninger\u201d.
\nDenne dyrkelse af styrke og kraft var en tendens i tiden, men det var ogs\u00e5 tanker, der kunne f\u00f8re unge, ubef\u00e6stede sj\u00e6le ud p\u00e5 dybt vand, s\u00e5 de endte i en dyrkelse af idealer med fascistoide undertoner. I digtet \u201dTilegnelse\u201d skriver J. V. Jensen: \u201dJeg vil bekr\u00e6fte de raske<\/em> i retten til riget.\u201d Og hans s\u00f8ster Thit Jensen gik h\u00f8jr\u00f8stet ind for racehygiejne. Jo, der var en del gode folk p\u00e5 den vogn, hvis retning de n\u00e6ppe helt havde styr p\u00e5, og som endte i krig og kaos.
\nEn anden forklaring p\u00e5 Wilhelmsens vildveje, og den holder jeg mere af, kunne jo v\u00e6re, at den gode l\u00e6rer slet ikke sympatiserede med Hitler og hans nazisme, men var i stand til at se mennesket<\/em> bag soldaten<\/em>. Min svigerfar Marius Hansen var plant\u00f8r under krigen, og mens tyskerne \u201dindtog\u201d plant\u00f8rboligen, blev hele familien forvist til stalden. Her sad min svigermor som en anden Jomfru Marie og f\u00f8dte sine b\u00f8rn. Hun har fortalt mig, hvordan t\u00e5rer og m\u00e6lk fl\u00f8d sammen, n\u00e5r hun ammede sin lille dreng. Det kunne sagtens have skabt et tyskerhad uden lige, men det gjorde det ikke, min svigermor brugte i stedet sine kr\u00e6fter p\u00e5 at tr\u00f8ste og hj\u00e6lpe de unge soldater, der l\u00e6ngtes hjem til deres for\u00e6ldre, og som fandt en slags mor i hende. Hun s\u00e5 drengen<\/em> bag uniformen og ikke soldaten<\/em>.
\nVerden er aldrig sort hvid. Det synes jeg, man b\u00f8r huske, inden man d\u00f8mmer andre mennesker.
\nDet h\u00f8jeste antal b\u00f8rn, der har g\u00e5et p\u00e5 skolen i den periode, vi her besk\u00e6ftiger os med, er 46, og det var i 1906 og det laveste er 19 \u2013 det var i 1946.
\n
\n
\n
\n <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"