![\"\"](\"https:\/\/blog.hesselholt.com\/wp-content\/uploads\/2013\/10\/udsigt-fra-arbejdsbord-i-Tr%C3%A5en-2013-1024x768.jpg\")
<\/p>\n<\/p>\n
HULSIG I DE F\u00d8RSTE \u00c5RTIER AF DET NYE \u00c5RHUNDREDE<\/strong><\/p>\n I det f\u00f8lgende vil vi springe lidt rundt i Hulsig og omegn og kigge p\u00e5 livet, som det udfoldede sig fra Janus Hesselholts d\u00f8d ved indgangen til et nyt \u00e5rti og frem til 2. verdenskrigs begyndelse. Nogle af personerne og mange af deres n\u00e6rmeste efterkommere lever stadig, og mit kildemateriale til denne del af bogen stammer delvis fra samtaler, jeg har haft med dem, og fra dokumenter og billeder, som de har l\u00e5nt mig. Lars, Otto, Karl og Magnus. Jeg tror, de var knyttet til hinanden med st\u00e6rke b\u00e5nd, og at b\u00e5ndene holdt livet igennem. Jeg husker fra min barndom, hvordan far ofte startede bilen s\u00f8ndag formiddag for at k\u00f8re til Hulsig eller til Skagen. Han skulle lige ud til g\u00e5rden og snakke med Otto, eller han skulle en tur til Skagen og h\u00f8re til Lars. Sommetider fik man lov at k\u00f8re med, men som regel k\u00f8rte han ene.<\/p>\n Lars Hesselholt<\/strong><\/p>\n Lars ville have v\u00e6ret dyrel\u00e6ge. I en nekrolog fra Skagen Avis 27. februar 1979 kan man l\u00e6se:\u00a0Efter planerne skulle han have v\u00e6ret p\u00e5 h\u00f8jskole, hvorefter han ville have indledt et studium til dyrl\u00e6ge. Imidlertid mistede han sit ene \u00f8je, hvorefter disse planer blev opgivet.<\/em> Otto Hesselholt<\/strong><\/p>\n Efter sin mands d\u00f8d overtog Elise Hesselholt g\u00e5rden. Der var ganske vist en arving, nemlig Otto, men han stod ikke p\u00e5 spring. Og vi kan af folket\u00e6llingerne og andre dokumenter se, at sk\u00f8nt han var 22 \u00e5r,\u00a0 da hans far d\u00f8de, var det i de f\u00f8rste mange \u00e5r ikke ham, der stod opf\u00f8rt som ejer af Hesselholt. Han f\u00e5r ben\u00e6vnelsen tjenestekarl p\u00e5 listerne, og var s\u00e5 vidt jeg kan se medarbejder p\u00e5 sin mors g\u00e5rd. Karl Hesselholt<\/strong><\/p>\n Onkel Karl. Hvem var han? Ja, s\u00e6rt nok ved jeg p\u00e5 en m\u00e5de mere om ham end om de to andre, for hans liv blev dag for dag registreret og nedf\u00e6ldet i de l\u00e6gejournaler, der fulgte ham i de 26 \u00e5r, han levede som patient p\u00e5 Jydske Asyl i Risskov. L\u00e6gejournaler, ja, og de fort\u00e6ller jo ikke, hvad der foregik i Karls hoved eller noget som helst om de f\u00f8lelser, der r\u00f8rte sig i ham. S\u00e5 det er Karl set udefra. Og man kan frygte, at tidens syn p\u00e5 og viden om sindssyge har sp\u00e6rret for en oprigtig tilgang til den unge mands sind. Magnus Hesselholt<\/strong><\/p>\n Magnus. Min far. Om ham skulle jeg ogs\u00e5 skrive. Og yderst forsigtigt slog jeg tonen an og h\u00f8rte straks, at den var falsk. Jeg fors\u00f8gte igen, men det var, som om min far unddrog sig, hver gang jeg ville sl\u00e5 pennen i ham. Nej tak! Ikke tale om, at han ville lade sig fiksere i en bog. Glem det! HULSIG I DE F\u00d8RSTE \u00c5RTIER AF DET NYE \u00c5RHUNDREDE I det f\u00f8lgende vil vi springe lidt rundt i Hulsig og omegn og kigge p\u00e5 livet, som det udfoldede sig fra Janus Hesselholts d\u00f8d ved indgangen til et nyt \u00e5rti og … L\u00e6s resten
\nN\u00e5r jeg her v\u00e6lger en anden form end romanens, skyldes det, at jeg ville finde det ubehageligt at digte folk fra den n\u00e6rmeste fortid ind i en s\u00e5dan fiktiv konstruktion. Skulle jeg \u201ddigte\u201d om perioden s\u00e5 n\u00e6r min egen tid, ville jeg frygte for min forfl\u00f8jne pen, der ikke altid lader sig styre af den sunde fornuft eller af de gode viljer.
\nJeg vil fort\u00e6lle lidt om det videre h\u00e6ndelsesforl\u00f8b for Hesselholt og familien der. Og lidt om livet, som det udfoldede sig i det lille sogn, i dagligdagen, i skolen, i kirken og ved s\u00e6rlige h\u00e6ndelser. En del af kildematerialet til disse beretninger stammer fra gamle udgaver af Skagen Avis. Den blev i de \u00e5r redigeret af Poul Hansen, og s\u00e5 vidt jeg kan se, var det ogs\u00e5 ham, der skrev det meste af nyhedsstoffet. Hvis der har v\u00e6ret ansat uddannede journalister til det, s\u00e5 har de skrevet i Hansens stil, og deres navne er ikke at finde i bladet. Der er dog et supplement af baggrundsartikler af navngivne skribenter og desuden ind i mellem en romanf\u00f8ljeton.
\nMen lad os f\u00f8rst vende blikket mod den gamle g\u00e5rd Hesselholt og livet der, hvor fire unge m\u00e6nd alt for brat mistede deres far i vinteren 1919.
\n <\/p>\nS\u00f8nnerne<\/h1>\n
![\"\"](\"https:\/\/blog.hesselholt.com\/wp-content\/uploads\/2014\/09\/Lars-Hesselholt-med-familie.jpg\" "\\"Lars")
<\/a><\/p>\n
\nI 1917 tog han l\u00e6rereksamen p\u00e5 Gedved Seminarium og var en tid l\u00e6rer i Rudk\u00f8bing, men da hans far d\u00f8de, blev han kaldt \u00a0hjem, og efter et kort ophold i hjemmet fik han embede i \u00d8ster Holmen, hvor han var enel\u00e6rer for 104 b\u00f8rn, senere kom han til Gammel Skagen, og de sidste mange \u00e5r og indtil sin pensionering i 1963 virkede han p\u00e5 Kappelg\u00e5rdskolen i Skagen. Han giftede sig med Magdalene Skyggebjerg, som han havde l\u00e6rt at kende p\u00e5 seminariet, og de fik fire s\u00f8nner: Jens Janus, S\u00f8ren Jacob, Poul Ole og Knud Erik. Jeg husker min onkel som en lun og venlig mand, som var god til at fort\u00e6lle og som havde en udpr\u00e6get humoristisk sans, en tone, man tydeligt sporer i de skrifter, han har efterladt. Ogs\u00e5 min tante Magda var et rart menneske, og jeg kan forestille mig, at de havde et godt liv b\u00e5de som l\u00e6rere og sammen med deres fire \u00a0drenge, hvoraf de dog var s\u00e5 ulykkelige at miste den n\u00e6st\u00e6ldre, S\u00f8ren Jacob, der d\u00f8de som stor dreng.
\nLars\u2019 p\u00e6dagogiske virke har mig bekendt ikke sat sig synlige spor, men det har derimod hans store interesse for historie, idet han deltog i flere lokalhistoriske projekter, bl.a. var han en af initiativtagerne til det museum, der kom til at hedde Skagen Fortidsminder, i dag Skagen By- og Egnsmuseum. Han underviste i historie og tysk og var meget engageret i begge fag, og jeg har talt med et par af hans elever, som var enige om, at han var fagligt dygtig, men kunne v\u00e6re temmelig skrap og forlangte, at eleverne skulle m\u00f8de velforberedte til timen, ellers vankede der \u00f8revridere. Men en s\u00e5dan holdning og l\u00e6reradf\u00e6rd kendetegnede sikkert de fleste af den tids l\u00e6rere, og jeg kan ikke forestille mig, at han har v\u00e6ret s\u00e6rlig brutal. S\u00e5 har han i al fald slet ikke lignet sine br\u00f8dre.
\nHvis man vil vide lidt om \u201d\u00e5nden\u201d p\u00e5 Kappelborgskolen, kan man finde forn\u00f8jeligt stof i Hanne Marie Svendsens lille erindringsbog \u201dHimmelsten.\u201d Hun fort\u00e6ller levende om b\u00e5de sin egen og sin mors skoletid og n\u00e6vner i den forbindelse flere afskr\u00e6kkende eksempler p\u00e5 de l\u00e6rere, hun og moren blev udsat for i deres skoletid i Skagen, f.eks. skriver hun: \u201dL\u00e6rer H havde et dj\u00e6velsk temperament og slog lussinger.\u201d<\/em>\u00a0Men det H st\u00e5r heldigvis ikke for Hesselholt, for vedkommende var nemlig en l\u00e6rerinde. Og i det store hele var Hanne Marie Svendsen glad for at g\u00e5 p\u00e5 skolen, men hun var jo ogs\u00e5 en pige. De elever, jeg har kontaktet for at h\u00f8re om min onkel, var alle drenge, og drenge kunne man roligt tr\u00e6kke i \u00f8rerne, uden at nogen fortrak en mine af den grund.
\nNoget egentligt portr\u00e6t af min onkel Lars er jeg ikke i stand til at give. Og mine f\u00e6tre l\u00e6rte jeg aldrig at kende. De var s\u00e5 meget \u00e6ldre end os og vist nok flyttet hjemmefra, da vi var b\u00f8rn. N\u00e5r onkel bes\u00f8gte vores familie, talte han ikke direkte til os b\u00f8rn, men jeg husker, at han talte meget, og jeg tror, vi lyttede. Jeg husker, vi lo. Til min s\u00f8ster Dortes konfirmation rejste onkel Lars sig spontant op og beklagede, at han ikke havde forfattet en sang, hvorp\u00e5 han p\u00e5 stedet gjorde fejlen god ved p\u00e5 st\u00e5ende fod at digte en vr\u00f8vlevise.
\nJeg vil slutte afsnittet om min onkel Lars med et par sm\u00e5 episoder fra hans Hulsigminder. Det er et erindringsglimt fra hans barndom og ungdom, der giver en fornemmelse af det frie liv, der var hans. Der skulle arbejdes, det er klart, men der var ogs\u00e5 tid til et drengeliv s\u00e5 frit og undertiden s\u00e5 vildt, at det kan lede tanken hen p\u00e5 Mark Twains kendte drengeportr\u00e6tter\u00a0Huck Finn<\/em>\u00a0og\u00a0Tom Sayers<\/em>. Det er ogs\u00e5 ganske interessant, at Lars bedste ven var Kristian Nielsen, barnebarn af Hans Nielsen Rump, der boede i et lille husmandssted, udstykket fra Klarupgaard. Og Kristian var tilmed det, der dengang hed et \u201du\u00e6gte\u201d barn, Hans mor, Hans\u2019\u00a0 Ane fik hele to af slagsen, en dreng og en pige. Og drengen Kristian var alts\u00e5 Lars\u2019 bedste ven i barne- og ungdoms\u00e5rene.
\nAnes hus ligger der ikke mere, men det kan ses nedenfor. Kristians bedstefar kunne mere end sit Fadervor. Han havde afluret den kloge mand, Hals Pr\u00e6st, nogle kunster bl.a. ved at l\u00e6se i Cyprianus. Lars Hesselholt fort\u00e6ller:
\n\u201dHans Nielsen kunne \u2026 standse l\u00f8bske heste. Hans datter Ane havde en s\u00f8n, Kristian, der blev vejmand og som jeg gik i skole sammen med. Kristian havde mellemmadder med med hjemmek\u00e6rnet sm\u00f8r og speget g\u00e5s. Vi byttede tit madpakker. Senere gik vi p\u00e5 jagt sammen. Vi sk\u00f8d m\u00e5ger, tit 40-50 stykker. Hos dem blev de plukket og brugt til sengefyld. Vi drev ogs\u00e5 lidt fiskeri sammen, Kristian og jeg. Om sommeren var det mest dybsvod. N\u00e5r den ene af os hejste en kurv op i flagstangen, var det tegnet pa, at vi skulle drage dybsvod. Det var mest fra kl. 21 til 2 \u2013 3 om natten. Det var et morsomt fiskeri, og det gav ogs\u00e5 et udbytte, der var meget varieret, makrel, knurhaner og fj\u00e6sing, de sidste havde dog nogle giftig pigge. Jeg blev ofte stukket, men det gjorde mig intet. Kristian Nielsen og jeg havde 2 fisketure, som jeg ofte mindes. En dag, jeg var nok 15 \u2013 16 \u00e5r, hvor jeg l\u00e5 og tyndede roer, havde Kristian set, at der l\u00e5 4 \u2013 5 Aalb\u00e6kb\u00e5de i bugten og snurrede. Der var mange sm\u00e5 r\u00f8dsp\u00e6tter, men det var forbudt omr\u00e5de. N\u00e5r man kom til dem, kunne man f\u00e5 5 \u2013 6 snese sm\u00e5fisk i land. For at betale lidt, l\u00f8b jeg over til k\u00f8bmanden og fik en flaske cognac med. Vi roede ud mod b\u00e5dene, men de blev nok bange, og troede, at det var fiskerikontrollen, hvorfor de lettede og sejlede v\u00e6k. Der l\u00e5 vi med en tom s\u00e6k og en flaske cognac. Da Aalb\u00e6kkerne var v\u00e6k, besluttede vi at dele cognacen og ro i land, men var meget \u201ds\u00f8syge.\u201d<\/em>
\nEn anden gang tog vi ud til Kl\u00f8erne, nogle koralrev mellem Hulsig og Bunken, ca. 3 kvarters roning fra land. Vi fandt Kl\u00f8erne og fik pilket 6 \u2013 8 p\u00e6ne torsk. S\u00e5 trak det op med en forf\u00e6rdelig t\u00e6t t\u00e5ge. Vi kunne ikke se en alen fra os, og det var helt stille vejr. Kristian mente, vi skulle ro hjem, men hvor var \u201dhjem? Vi havde ingen vind og intet ompas at rette os efter. Derfor blev vi liggende. Da vi havde ligget ca. 1 kvarter begyndte H\u00f8jen sirene at tude. Vi tog kurs efter lyden og landede velbeholdne i n\u00e6rheden af Tranestederne, s\u00e5 vi kunne ro langs stranden til vort landingssted.\u201d<\/em>
\n\u00a0<\/em><\/p>\n<\/a><\/p>\n
\nAkkurat som min oldemor Kirsten i sin tid n\u00f8digt ville give t\u00f8mmerne fra sig og r\u00e6kke dem til den unge Janus, s\u00e5 ville heller ikke Elise uden videre slippe sit tag og overgive styret til sin s\u00f8n. S\u00e5dan ser det i al fald ud i min optik.
\nVi ved fra Janus\u2019 journal, at\u00a0han<\/em>\u00a0skumlede slemt over sin mors m\u00e5de at drive landbrug p\u00e5; han fandt den utidssvarende og urentabel, men talte for d\u00f8ve \u00f8ren, n\u00e5r han foreslog forandringer. Det var et gammelt m\u00f8nster, der her gentog sig, for ogs\u00e5 hans far, Lars, havde i sin tid haft vanskeligt ved at overbevise sin onkel Jens om, at man kunne drive Hesselholt p\u00e5 en langt bedre og mere effektiv m\u00e5de. De k\u00e6mpede begge mod vindm\u00f8ller, n\u00e5r de fors\u00f8gte at \u201dkloge sig\u201d over for de gamle. Lars ville modernisere, onkel Jens ville ikke. Janus ville modernisere, mor Kirsten ville ikke.
\nJeg ved ikke, om min onkel Otto havde det p\u00e5 samme m\u00e5de med sin mor, men jeg tvivler.\u00a0Hun<\/em>\u00a0var m\u00e5ske nok af samme st\u00f8bning som gamle Kirsten, begge var i al fald st\u00e6rke kvinder, men Otto var anderledes end sin far, og jeg fornemmer her p\u00e5 mange \u00e5rs afstand, at han nok har f\u00f8lt sig tynget af det store ansvar, der s\u00e5 uventet blev lagt p\u00e5 hans skuldre. Og at hun har forst\u00e5et det.
\nOg det\u00a0var<\/em>\u00a0tungt, for hans far havde bestridt et utal af tillidshverv, min onkel Lars skriver hele 20, og dertil kom, at han var et bel\u00e6st menneske, hvis kyndighed rakte langt ud over hans eget fagomr\u00e5de. Det var f.eks. ham, egnens folk henvendte sig til, n\u00e5r de ville have r\u00e5d ang\u00e5ende syge dyr eller havde andre problemer, der skulle l\u00f8ses. Og hvem af s\u00f8nnerne kunne i grunden leve op til en s\u00e5dan far? Endsige l\u00f8fte en s\u00e5dan arv? Lars m\u00e5ske, men han var jo fl\u00f8jet fra reden. S\u00e5 Otto har sikkert f\u00f8lt det som en tryghed, at Elise valgte at tage over efter den afd\u00f8de \u00e6gtef\u00e6lle og k\u00f8re videre i hans spor. Hun har, som jeg ser det, v\u00e6ret en slags dronning. Og tronf\u00f8lgeren har hun m\u00e5ske fundet for umoden. Han kunne vokse med opgaven.
\nMen Elise var ikke blot en stout g\u00e5rdejer, hun var ogs\u00e5 en myndig moder. Lars havde som sagt frigjort sig og var uden for r\u00e6kkevidde, men de tre yngste var ved farens d\u00f8d tilbage p\u00e5 g\u00e5rden, og jeg tror, at de har v\u00e6ret n\u00f8dt til at lytte til hendes ord og f\u00f8lge hendes vilje, nu hvor patriarken var d\u00f8d. Matriarken levede. Og det gamle bibelske bud gjaldt i den familie:\u00a0Du skal \u00e6re din fader og din moder<\/em>. Det gjorde de. De var gode, lydige s\u00f8nner.
\nP\u00e5 Tranevej, nogle hundrede meter ned mod Tranestederne ( Tr\u00e5en ), ligger i dag en moderne ejendom ved navn STADUM. Grunden tilh\u00f8rte i sin tid Hesselholt, og herfra udstykkedes i 1921 en parcel, hvorp\u00e5 Elise lod bygge en lille ejendom til s\u00f8nnen Karl. Han havde nemlig f\u00e5et indfriet det statsl\u00e5n, som hans far i sin tid s\u00f8gte, og som han forestillede sig kunne garantere, at den syge s\u00f8n fik mulighed for at leve et normalt landmandsliv. Nu d\u00f8de Janus jo aldeles uventet, og m\u00e5ske som f\u00f8lge deraf udviklede s\u00f8nnens sindssygdom sig dramatisk, og han blev aldrig i stand til at overtage ejendommen. Af folket\u00e6llingerne kan vi se, at det var den yngste s\u00f8n, Magnus, alts\u00e5 min far, der i de f\u00f8lgende \u00e5r kom til at drive det lille sted. Han st\u00e5r p\u00e5 listen opf\u00f8rt som bestyrer. Senere blev stedet solgt til Chr. og Marie Husth, og deres s\u00f8n Erling overtog det, da Marie d\u00f8de.
\nTilbage p\u00e5 Hesselholt var der Otto. Og p\u00e5 et tidspunkt overtog han bedriften og de forpligtelser, han f\u00f8lte, han havde i den forbindelse, men rigtignok med det resultat, at det p\u00e5 et tidspunkt var n\u00e6r ved at kn\u00e6kke ham. Lars Hesselholt skriver i sine erindringer, Hulsig-minder:<\/em>
\nEfter hans ( farens ) d\u00f8d blev min bror, Otto, hjemme p\u00e5 g\u00e5rden og m\u00e5tte overtage de fleste af tillidshvervene. Han var kun 22 \u00e5r, og det var mere end han kunne overse, og det hele var ved at l\u00f8be sammen for ham, men med lidt knirken og knagen fik han det hele afviklet.<\/em>
\nOtto udviklede sig imidlertid til en dygtig landmand, og blev lidt efter lidt en aktiv medspiller i det lokale liv, hvilket man kan f\u00e5 bekr\u00e6ftet ved at tale med folk p\u00e5 egnen, der har kendt ham. De fleste husker ham som \u201den lun jyde\u201d, der var forn\u00f8jelig at snakke med.
\nAt han ogs\u00e5 eksperimenterede lidt med nye avlstiltag, kan man l\u00e6se om i en artikel i Vendsyssel Tidende fra 4\/7 1939, hvor der bl.a. st\u00e5r:
\nUmiddelbart ved Hulsig Station ligger den gamle Gaard\u00a0 H e s s e l h o l t, i sin Tid kaldet Hejselholt, som paa Grund af Sandflugten sidste Gang blev flyttet til dens nuv\u00e6rende Plads ved Skagen Landsogns sydligste Gr\u00e6nse ca. 1810. Gaarden har i det sidste Hundredaar v\u00e6ret i Sl\u00e6gten Hesselholts Eje og blev for et Par Aar siden af Sparekassedirekt\u00f8r Janus Hesselholts Enke, Fru E l i s e He s s e l h o l t, afstaaet til S\u00f8nnen O t t o H e s s e l h o l t, som i Begyndelsen af Aaret 1937, sammen med Chr. H e i l e s e n, Tornby, anlagde en S\u00f8lvr\u00e6vefarm ved Gaarden, i en 2 Tdr. Land stor Plantage.\u201d<\/em>
\nOgs\u00e5 p\u00e5 det personlige plan skete der i de \u00e5r store\u00a0 forandringer, b\u00e5de for Otto og for hans bror Magnus. De skiftede nemlig begge status fra ungkarle til \u00e6gtem\u00e6nd.
\nDet var s\u00e6dvane p\u00e5 Hesselholt, at s\u00f8nnerne giftede sig i en sen alder. \u00c6gteskabet var ikke noget, som man i ungdommeligt letsind sprang ind i. Det kr\u00e6vede lang bet\u00e6nkningstid, inden man lod det skab \u00e5bne og lukke efter sig.
\nOg Otto var da ogs\u00e5 omkring de 40 \u00e5r, da springet omsider blev taget. Til geng\u00e6ld tvivler jeg p\u00e5, at han beh\u00f8vede nogen s\u00e6rlig lang bet\u00e6nkningstid, da pigen f\u00f8rst dukkede op. Min tante Kirsten kom med de nye tider, som turismen bragte til egnen, og med hende kom der fart over feltet. Ogs\u00e5 p\u00e5 g\u00e5rden. Hendes verden stod ikke stille, vant som hun var til at f\u00e6rdes blandt kunstnere og folk med h\u00f8jt til loftet. Kirsten var husbestyrerinde for skuespiller p\u00e5 Det Kongelige Teater, Poul Reumert, og man kan jo forestille sig, at hun alene ved den fagkundskab, hun erhvervede sig i en s\u00e5dan stilling, havde en del at byde p\u00e5 som vordende g\u00e5rdmandskone. Desuden passede navnet jo som fod i hose. Kirsten. Jamen, bedre kunne det ikke blive. Og dertil kom s\u00e5, at hun var k\u00f8n.
\nKort sagt, Otto havde skudt papeg\u00f8jen, og den kom flyvende med hele sit repertoire af fest og farver, og den pige m\u00e5 have v\u00e6ret omsv\u00e6rmet, s\u00e5 jeg forestiller mig, at han har m\u00e5ttet g\u00f8re sine hoser gr\u00f8nne i en for ham uvant fart. En kendsgerning er det i al fald, at hun af alle valgte min onkel.
\nHer er et lille uddrag af en artikel om Hesselholtg\u00e5rden fra Aalborg Stiftstidende d. 1. nov. 1964:
\nPaa eet punkt er sket et brud med traditionen. Den nuv\u00e6rende kone paa Hesselholt er indvandret \u2013 helt nede fra Flauenskjold. \u2013 Den store verden kom jo til os i slutningen af forrige aarhundrede, da kunstnerkolonien gjorde Skagen mond\u00e6n, siger Otto Hesselholt. Sommerg\u00e6ster fra hele landet fulgte efter. De kendte navne boede paa Skagen om sommeren. \u2013 Skal det v\u00e6re forklaringen paa mig? Fru Kirsten Hesselholt kommer ind fra sit nye k\u00f8kken. Det er n\u00e6sten forklaringen. Fru Hesselholt tog til K\u00f8benhavn i sine unge dage og blev stuepige hos Poul R e u m e r t: – Det var seks aar fra 1927, fort\u00e6ller hun \u2013 de sidste som husbestyrerinde, netop i den periode, da Reumert grundlagde sit ry som den store skuespiller, baade paa vort eget Kongelige Teater og p\u00e5 La Comedie Francaise i Paris. Poul Reumert fik hus i Kandestederne, og jeg kom med herop for at holde skik paa husf\u00f8relsen. Det endte altsaa med, at jeg i stedet kom til at holde skik paa husf\u00f8relsen paa Hesselholt. Poul Reumert, det dejlige store menneske, havde sin gang her. Det har han og hans familie stadig, naar den kommer til Kandestederne om sommeren. Men han giver sig lidt, naar vi laver om paa tingene. Nu er bageovnen forvandlet til badev\u00e6relse, fordi vi har mere brug for den ting end at bage vort eget grovbr\u00f8d. Men ovnen og det tilst\u00f8dende rum, hvorfra vi sk\u00f8d br\u00f8det ind, har den oprindelige dimension. Vi siger det som en slags undskyldning, for vi h\u00e6nger ved det gamle. Hesselholt er et stykke af det Skagen, der er gaaet tabt.<\/em>
\nOtto og Kirsten rejste til K\u00f8benhavn og giftede sig p\u00e5 r\u00e5dhuset der, og s\u00e5 kunne man jo t\u00e6nke sig, at det gik som i alle gode eventyr: at de levede lykkeligt til deres dages ende. Men helt s\u00e5dan kom det ikke til at g\u00e5; de blev ikke sk\u00e5net for en stor sorg i begyndelsen af deres \u00e6gteskab, for d. 16. juni 1938 f\u00f8dte Kirsten tvillinger, en dreng og en pige. Drengen var d\u00f8df\u00f8dt, og pigen levede kun en dag. Den lille pige fik navnet Kirsten Hesselholt. \u00c5ret efter fik de en sund og rask datter, Vibeke, og et par \u00e5r efter fulgte s\u00f8nnen, J\u00f8rgen.
\nSkal jeg give en ansats til en karakteristik af min onkel, s\u00e5 m\u00e5 det v\u00e6re, at han lignede sine forf\u00e6dre ved at v\u00e6re en st\u00e6rk personlighed med et skr\u00f8beligt sind. Og som sine forf\u00e6dre giftede han sig med en st\u00e6rk kvinde.
\nD. 26. januar 1970 d\u00f8de Otto Hesselholt. En af naboerne, S\u00f8ren Christensen, skrev nogle mindeord i avisen, hvoraf jeg finder, at \u00a0f\u00f8lgende rammer meget pr\u00e6cist:
\nOtto Hesselholt var ikke af den slags mennesker, der higer efter embeder af nogen art, men han undgik det dog ikke helt. Han var f.eks. vurderingsmand og medlem af flere bestyrelser samt sogneraadet. Otto Hesselholt var en omg\u00e6ngelig mand, der ikke forn\u00e6rmede nogen. Naar man saa alle de nabob\u00f8rn, han til tider havde omkring sig, forstod man tydeligt, at han var afholdt.<\/em>
\nSelv har jeg mange gode minder om min onkel og tante og livet p\u00e5 g\u00e5rden. Og et af mine bedste teenageminder er h\u00f8sten p\u00e5 Hesselholt, hvor jeg et par gange fik lov at deltage i en lille del af arbejdet. Om dagen, hvor vi k\u00f8rte ud p\u00e5 markerne og bjergede h\u00f8. Morten Korcks tid var for l\u00e6ngst forbi i 50\u2019erne, i al fald i Hulsig. Her blev traktoren indf\u00f8rt i 1920\u2019erne, og det hele foregik vist nok p\u00e5 meget moderne vis. Det heftede jeg mig ikke ved den gang, men det, jeg husker bedst og med stor gl\u00e6de, er cykelturene til Kandestederne efter fyraften eller til Hulsig Strand, hvor vi badede i de lune sommeraftner. Den lyse stemning. Som taget lige ud af en af Th\u00f8ger Larsens sange om sol og sommer og sorgl\u00f8s ungdom.
\nHerunder min kusine Vibeke og min f\u00e6tter J\u00f8rgen
\n<\/p>\n<\/a><\/p>\n
\nI min barndom var onkel Karl lidt af en myte, p\u00e5 samme tid virkelig og uvirkelig; jeg s\u00e5 ham jo aldrig, og alligevel fyldte han temmelig meget i min bevidsthed. Vi talte aldrig om ham, men en gang om \u00e5ret rejste far til Risskov for at bes\u00f8ge ham, og n\u00e5r han kom hjem, var han uvant stille i flere dage, og det er muligt, at han fortalte mor om sine oplevelser p\u00e5 hospitalet, men til os sagde han ingenting. Karl var og blev et mysterium.
\nDet \u00e6ndrede sig imidlertid for et \u00e5rs tid siden, og den \u00e6ndring kunne jo v\u00e6re sket for l\u00e6ngst. Jeg tog til hospitalet i Risskov og bad om at se min onkels journal, og det viste sig at v\u00e6re ganske uproblematisk; kun m\u00e5tte jeg ingenting kopiere, men gerne tage notater. Og der var nok at tage af, og i lang tid sad jeg og l\u00e6ste og skrev og l\u00e6ste igen og kom s\u00e5 hudl\u00f8st n\u00e6r et menneske, hvis hele liv havde v\u00e6ret \u00e9n lang rejse i m\u00f8rke.
\nHvem der f\u00f8rer pennen i de mange nedf\u00e6ldede notater fremg\u00e5r ikke af journalen, men det er vel de l\u00e6ger, der har haft det daglige tilsyn med ham. H\u00e5ndskriften og retskrivningen viser, at der er tale om forskellige afsendere. F\u00e6lles for dem er imidlertid, at de noterer ganske kortfattet og n\u00f8gternt, kort sagt, at de g\u00f8r deres arbejde. Men for mig kom de k\u00f8lige ord til at danne en s\u00e6r kontrast til de f\u00f8lelser, som l\u00e6sningen v\u00e6kkede i mig. Det var bev\u00e6gende at kigge ind i Karls liv og se, at det var levet \u00e5r efter \u00e5r uden gl\u00e6de og uden h\u00e5b og i et evigt savn efter dem, han elskede. Og jeg t\u00e6nkte p\u00e5 min farmor. Elise. Hvor m\u00e5 hun have lidt. Og jeg t\u00e6nkte p\u00e5 farfar. Janus. Godt, at han ikke skulle opleve det, som han frygtede mest af alt: at s\u00f8nnen skulle ende p\u00e5 en anstalt.
\nI det f\u00f8lgende vil jeg citere lidt fra journalen og begynde ved indl\u00e6ggelsen i januar 1923. Her som ved en senere indl\u00e6ggelse ledsages Karl af sine br\u00f8dre. Nu og da kan vi l\u00e6se, at der har v\u00e6ret bes\u00f8g af en bror, men der st\u00e5r ikke hvem p\u00e5g\u00e6ldende er, og jeg t\u00e6nker, at de har v\u00e6ret der p\u00e5 skift. Min far bes\u00f8gte ham i al fald hvert \u00e5r p\u00e5 f\u00f8dselsdagen d. 18. november. Det lader ikke til, at andre end br\u00f8drene har v\u00e6ret der, men det kan jo v\u00e6re sket, uden at det er noteret i journalen. Om hans mors bes\u00f8g har jeg ingenting kunnet finde, men synes, at hun\u00a0m\u00e5<\/em>\u00a0have v\u00e6ret der. Hun m\u00e5 have savnet ham forf\u00e6rdeligt, men m\u00e5ske ikke\u00a0kunnet<\/em>\u00a0overvinde sig\u00a0 til at bes\u00f8ge ham. Det sidste forekommer mig dog usandsynligt, for hun var langt fra nogen svag kvinde.
\nJeg vil citere ordret og f\u00f8lge l\u00e6gernes retskrivning. Nogle af dem skriver f.eks. navneord med stort, andre g\u00f8r ikke.
\nAf et skema ved indl\u00e6ggelsen kan man l\u00e6se f\u00f8lgende om Karls familie:
\nFarfaderen sindssyg, har ikke v\u00e6ret hospitaliseret. Farfaderens moder ogsaa sindssyg. Moderens farbroder skal ogsaa have v\u00e6ret sindssyg ( suicidium ). En kusine til faderen skal v\u00e6re d\u00f8d paa sindssygehospital.<\/em>
\nHer er et andet udsnit af en af de f\u00f8rste optegnelser:
\nPatienten skal have v\u00e6ret \u201ds\u00e6r\u201d fra 15 \u2013 16 Aars Alderen. Men har altid v\u00e6ret meget samvittighedsfuld. Meget mist\u00e6nksom. Mener f.eks. naar han ser nogle Mennesker tale sammen, at det er om ham de taler, eller, at de l\u00e6gger Raad op om at g\u00f8re hans Familie ondt. \u2013 Familien havde i Efteraaret 1922 s\u00f8gt og faaet et Byggetilskud til ham af Staten. 27\/2 1922 tog han til Generalforsamling i en Forening. Han mente, at denne var indkaldt for at fratage ham Tilskuddet. Han tog rolig hjem, men sov ikke de f\u00f8lgende N\u00e6tter, kl\u00e6dte sig ikke af, men gik rundt i Huset.<\/em>
\nLidt senere st\u00e5r der:
\nHan erkl\u00e6rede, at han saa Folk gaa til Kirke, og at han \u201dkunde h\u00f8re de huggede Hovederne af Folk henne ved Kirken.\u201d Han var meget forpint derover.<\/em>
\n1\/1 1923 blev patienten indlagt paa Frederikshavn Sygehus; var straks urolig, vilde ikke blive i sengen, faldt dog til ro i l\u00f8bet af et par dage. Han erkl\u00e6rer, at hukommelsen er taget af i den senere tid. Han skal have v\u00e6ret meget \u201dtung i hovedet\u201d lige f\u00f8r jul. Har i det hele taget lidt en del af hovedpine. Har sygdomserkendelse; er stadig selvanklagende, \u201dvil n\u00f8dig d\u00f8 nu, da han saa er sikker paa at komme i helvede, fordi han ikke har gjort nok for sine medmennesker.\u201d Mener stadig, at folk taler om ham og vil have ham bort fra egnen, \u201dfordi han ikke er saa god som han skulde v\u00e6re.\u201d Er klar og orienteret, bed\u00f8mmer sine omgivelser rigtigt.<\/em>
\nFaderen D\u00f8d i 1919 gjorde stort Indtryk; henf\u00f8rer mange Ting til Faderens Liv og Meninger – \u201dsaadan vilde Fader aldrig have gjort\u201d o. s. v.<\/em>
\nKort efter indl\u00e6ggelsen gives denne karakteristik af patienten:
\nHans karakter er retskaffen. Hans sindstilstand er svingende. Har altid v\u00e6ret mist\u00e6nksom og indesluttet. Til tider glad for sig selv, til tider selvransagende. Er meget samvittighedsfuld. I 5 \u2013 6 aarsalderen skal han have lidt af raserianfald, naar noget gik ham imod; han slog sig selv og rev sig i haaret. Kom i skole til s\u00e6dvanlig tid og klarede sig godt blandt kammeraterne; var flittig og omhyggelig. Han har ikke v\u00e6ret soldat ( trak sig fri ). Var paa h\u00f8jskole 1918 \u2013 19 og havde sv\u00e6rt ved at forliges med de andre elever.<\/em>
\nDen 29\/1 kan man i journalen l\u00e6se:
\nPatienten er naturlig af udseende. Han g\u00f8r indtryk af at v\u00e6re ret deprimeret. Han siger, at det er nerverne, der er daarlige, han har altid f\u00f8lt sig lidt \u201dtung\u201d i hovedet, men s\u00e6rlig slemt er det blevet siden jul \u2026 s\u00e6rlig galt blev det efter omtalte generalforsamling; i det hele taget f\u00f8lte han sig meget bange i juledagene, bange for, at folk skulde g\u00f8re ham fortr\u00e6d. Han er ogsaa selvbebrejdende, siger: \u201dJeg tager mig alt det skidt for, der t\u00e6nkes kan;\u201d n\u00e6vner tobak, spiritus og omgang med kvinder som laster, han ikke kan l\u00e6gge af. \u2026 Tror, at han er saa syg, at han snart skal ud paa \u201dden sidste rejse\u201d og er ked af, at han ikke kan blive noget bedre, f\u00f8r han skal d\u00f8. Beder om, at der ikke maa blive skrevet noget op om ham, for at dette ikke skal komme hans br\u00f8dre og \u00f8vrige familie til skade. Er fuldt orienteret, ligger roligt og stille i sengen.<\/em>
\n13\/2 \u2013 er i Dag bekymret for en Verdenskatastrofe. Ogsaa \u00e6ngstelig for Gaardens Drift hjemme, bange for at Br\u00f8drene ikke er kommet hjem, mener, at Moderen lytter efter Raad fra Mennesker, der kun vil hende daarligt.<\/em>
\n22\/2 \u2013 Han tror, at Br\u00f8drene er herinde paa Hospitalet og vilde absolut op paa Vagtgangen i aftes for at se efter, om de ikke laa i Sengen deroppe.<\/em>
\n2\/3 \u2013 Er oppe hele Eftermiddagen til kl. 7; der er i det hele mere Ro over ham.<\/em>
\n14\/3 \u2013 Hj\u00e6lper til i K\u00f8kkenet.<\/em>
\n9\/4 – Har stadig v\u00e6ret flink; tilsyneladende naturlig. Taler ikke om de tidligere \u00c6ngstelser, meget flittig i enhver Henseende, omg\u00e6ngelig og elskv\u00e6rdig.<\/em>
\nDet f\u00f8rste ophold p\u00e5 hospitalet varede fra 29\/1 til 9\/4 1923. Herefter blev han udskrevet som helbredt. Den 18. dec. genindl\u00e6gges han imidlertid og nu for aldrig mere at vende hjem.
\nKarls sindssygdom forv\u00e6rres \u00e5r for \u00e5r. Ofte l\u00e6ser man, at han m\u00e5 fikseres, medicinsk eller med b\u00e6lte. Indimellem giver han udtryk for, at han l\u00e6nges hjem. Generelt skildres han som st\u00e6rkt depressiv, hvilket n\u00e6ppe kan undre en, n\u00e5r man t\u00e6nker p\u00e5 den behandling, han hele tiden er udsat for: daglig st\u00e6rk medicinering og j\u00e6vnlige b\u00e6ltefikseringer. Senere kommer hyppige elektrochok til, en behandling, der forts\u00e6tter, indtil den mister sin virkning. Det m\u00e5 alt sammen have v\u00e6ret st\u00e6rkt angstfremkaldende. Hvorfor denne behandling? Det ser ud, som om al bestr\u00e6belse g\u00e5r ud p\u00e5 at g\u00f8re ham\u00a0f\u00f8jelig.<\/em>\u00a0Det er et ord, der gentages overalt i journalen. Karl skal l\u00e6re roligt at finde sig i sin sk\u00e6bne og ikke vredes. Og han bliver hyppigt vred. I et lille notat fra 1924 bliver han spurgt, om der er noget han er ked af, og han svarer:
\n\u201dja, af at v\u00e6re her\u201d<\/em>\u00a0\u2013 senere st\u00e5r der:\u00a0Orienteret i Tid i Dag. Er meget stille, er lidt oppe om Eftermiddagen. Han g\u00f8r Indtryk af at v\u00e6re lidt friere i det hele taget. Hum\u00f8ret lidt bedre, men talte i aftes ustandseligt om sine Hallucinationer, kan dog ikke rigtig forklare, hvad der bliver sagt. I dag ved Stuegangen ville han gerne have en Patient flyttet fra Afdelingen, men har meget vanskeligt ved at udtrykke sig, saaledes at man maa hale det ud af ham.<\/em>
\n\u00a0<\/em>Og s\u00e5dan videre \u00e5r efter \u00e5r.
\nI en journalnotits fra 1945 st\u00e5r diagnosen skizofrenia. Og i et resume fra samme \u00e5r kan man l\u00e6se f\u00f8lgende:
\nDe sidste mange aar ingen v\u00e6sentlig \u00e6ndring i tilstanden. Oppe dagligt \u2013 minus b\u00e6lte ( da man kan se paa ham, naar raserianf. kommer og gribe ind i tide). Piller lidt klude, kan dog ogsaa hj\u00e6lpe til f.eks. med at hente noget i vaskeriet.<\/em>
\nIndimellem h\u00f8rer man om bes\u00f8g hjemmefra.
\n10\/7 1948 st\u00e5r der i journalen f\u00f8lgende:
\nI de sidste 2 d\u00f8gn har patienten v\u00e6ret meget st\u00f8jende, snakkende, henvendende sig til medpatienter. Havde i forgaars bes\u00f8g af broderen. Kender ham tilsyneladende, men taler ikke med ham.<\/em>
\nSenere p\u00e5 \u00e5ret ligger han med lungebet\u00e6ndelse. Der st\u00e5r i journalen:
\nRolig, ikke til at komme i kontakt med. Ligger med hovedet h\u00e6vet fra underlaget og med alle muskler sp\u00e6ndte. Autistisk. Koopererer nogenlunde under unders\u00f8gelsen.<\/em>
\nBehandlingen kulminerer i oktober 1951, hvor han indstilles til \u201ddet hvide snit\u201d, ogs\u00e5 kaldet leucotomi ( eller lobotomi). Herefter bliver han\u00a0f\u00f8jelig.<\/em>
\nI journalen st\u00e5r:
\nLeukotomi indiceret, da han er ret velbevaret, men p\u00e5 grund af sin udsk\u00e6lden og sine aggressioner m\u00e5 v\u00e6re p\u00e5 en ret d\u00e5rlig afdeling.<\/em>
\nHer er et uddrag fra Middelfart Museums hjemmeside om den behandling, Karl uds\u00e6ttes for, leucotomi og lobotomi er begge ord for det samme, nemlig \u201ddet hvide snit:\u201d
\n\u201dEn af de behandlingsformer, som var ret udbredt i Danmark fra 1939 til starten af 1950\u2019erne, var lobotomien, ogs\u00e5 kaldet \u201ddet hvide snit\u201dMetoden gik ud p\u00e5, at man overskar nervebaner fra pandelappen fra nogle dybere liggende omr\u00e5der i hjernen, som er centrum for f\u00f8lelseslivet. Man mente, at denne operation kunne d\u00e6mpe f\u00f8lelsen af angst og uro, som var et problem for mange patienter.\u00a0<\/em>
\nDer skal indhentes tilladelse fra de p\u00e5r\u00f8rende, f\u00f8r man kan g\u00e5 s\u00e5 drastisk til v\u00e6rks. Elise bliver spurgt og giver sin tilladelse. Kort tid efter Karls operation bliver metoden forbudt i Danmark, men praktiseredes til op i 1970\u2019erne i USA.
\nEfter operationen er Karl f\u00f8jelig. Nu er han ikke mere noget problem for anstalten. Han er helt rolig.
\nI journalen kan man l\u00e6se f\u00f8lgende:
\nStatus: Efter leucotomi i oktober 1951 har patientens tilstand v\u00e6ret afg\u00f8rende bedre, for s\u00e5 vidt som aggressiviteten har tabt sig, og han ikke l\u00e6ngere er udsk\u00e6ldende. Han er i det daglige meget stillest\u00e5ende, er ubesk\u00e6ftiget, men kan klare eget toilette, spiser selv og er renlig. Han virker af stemning n\u00e6rmest lidt opstemt, synes gerne glad og opr\u00f8mt, sidder og griner frem for sig. Kun af og til h\u00e6nder det, at han sidder og hv\u00e6ser og hvisler, som om han var vred, og han kan da sige enkelte ord, men det bliver derved.<\/em>
\nSom det fremg\u00e5r af journalen gik Karl fra at v\u00e6re skingrende sk\u00f8r til at v\u00e6re en total tumpe. Og det var m\u00e5ske det bedste for ham. Smerten forsvandt tilsyneladende. Men det gjorde livet vel ogs\u00e5.
\nKarl d\u00f8de 3\/3 1957, 59 \u00e5r gammel. Han ligger begravet p\u00e5 Hulsig kirkeg\u00e5rd.<\/p>\n<\/a><\/p>\n
\nOg jeg sad meget l\u00e6nge og grundede over, hvorfor det f\u00f8ltes s\u00e5 umuligt at fange ham ind. Og mens jeg s\u00e5ledes hang modl\u00f8st over mit genstridige tastatur, blev jeg mere og mere d\u00f8sig, og til sidst m\u00e5 jeg v\u00e6re faldet hen, og for anden gang dette for\u00e5r sank mit hoved til hvile p\u00e5 tasterne, og jeg gled hen i en dr\u00f8m, som kastede mig lige ind i et univers af tilgroede stier. Her var ingen veje \u00e5bne, og hvad skulle jeg i det vildnis?
\nS\u00e5 var det, jeg syntes at ane en svag bev\u00e6gelse i det s\u00e6re landskab, og jeg sp\u00e6rrede \u00f8jnene op – og ganske rigtigt: en lille skikkelse tonede frem og kom stadig n\u00e6rmere, indtil den til sidst stillede sig helt inde i min ur\u00f8rlighedszone, lige der, hvor jeg plejer at tr\u00e6de et skridt tilbage for at forhindre, at nogen kommer mig alt for n\u00e6r. Og jeg h\u00f8rte en latter s\u00e5 perlende ren, at det var som om luften med \u00e9t fyldtes af de lyseste klokker. Og lige ind i mit ansigt \u00e5ndede en dreng p\u00e5 8 \u2013 9 \u00e5r. Og nu begyndte han at tale.
\n\u201dJeg er Magnus,\u201d sagde han.
\n\u201dJa, det kan jeg se.\u201d
\n\u201dN\u00e5, det troede jeg ikke, du kunne.\u201d
\n\u201dDu ligner billedet. Men hvorfor er du her?\u201d
\n\u201dHer? Hvor?\u201d \u201d
\n\u201dI min dr\u00f8m.\u201d
\n\u201dHvor skulle jeg ellers v\u00e6re?\u201d
\n\u201dI min bog.\u201d
\n\u201dN\u00e5 \u2026 den.\u201d Nu lo han igen.
\n\u201dHvorfor ler du hele tiden?\u201d
\n\u201dDig,\u201d sagde han bare.
\n\u201dHvad er der med mig?\u201d
\n\u201dJo,\u201d sagde han, \u201ddet er jo meget morsomt.\u201d
\nHan holdt en lille pause og s\u00e5 p\u00e5 mig, som om han overvejede, om han skulle forts\u00e6tte. S\u00e5 fortsatte han, og nu var han alvorlig: \u201dMen du kommer til at tage pennen i den anden h\u00e5nd.\u201d
\n\u201dSkeen, mener du.\u201d
\n\u201dSkriver du med ske?\u201d
\n\u201dDu vr\u00f8vler.\u201d
\n\u201dJa. Men det troede jeg du holdt af. Vr\u00f8vl alts\u00e5.\u201d
\n\u201d?\u201d
\n\u201dJa, jeg har jo lige l\u00e6st din bog.\u201d
\n\u201dOg den er noget vr\u00f8vl?!!\u201d
\n\u201dNej, uha da. Eller \u2026 jo \u2026 lidt.\u201d
\n\u201dHvordan?\u201d
\n\u201dDu mener hvor?\u201d
\n\u201dJa.\u201d
\n\u201dDet synes jeg, du skal lade din l\u00e6ser finde ud af.\u201d
\n\u201dMen kunne du ikke pr\u00e6cisere? Bare lidt.\u201d
\n\u201dJo da.\u201d
\n\u201dAlts\u00e5?\u201d
\n\u201dJa, alts\u00e5,\u201d han lo igen. \u201dJeg ku\u2019 ret godt lide det der kapitel med altervinen.\u201d
\n\u201dDer fik du mig, indr\u00f8mmet. Det kapitel er opdigtet. Men det er min soleklare ret at digte. Jeg er digter.\u201d
\n\u201dJeg siger jo ogs\u00e5 kun, at det morede mig.\u201d
\n\u201dTak.\u201d
\n\u201dMen hvordan kunne du vide noget om vores b\u00f8rnebrannert?\u201d
\n\u201dVide \u2026? Jamen, nej, h\u00f8r nu \u2026 vil det sige, at \u2026 at …\u201d
\nHan lo igen. Jeg vidste fra min mor, at han var en v\u00e6rre drillepind som barn. Og blev vist lidt forn\u00e6rmet og ville forklare.
\n\u201dLangt det meste i bogen har jeg l\u00e6st og snakket mig til. Det er faktuelle begivenheder.\u201d
\n\u201dDet siger du ikke!\u201d
\n\u201d \u2026 men enkelte episoder af mindre seri\u00f8s karakter har jeg tilladt mig at opdigte.\u201d
\n\u201dMindre seri\u00f8s! Man kan sandelig h\u00f8re, at det ikke var dig, der fik de kl\u00f8.\u201d
\n\u201dKl\u00f8?\u201d
\n\u201dJa. Og du ku\u2019 godt v\u00e6re lidt mere forsigtig, inden du drak os fulde?\u201d
\n\u201dHold s\u00e5 op! Og for resten: Det er mig, der er\u00a0skaberen.<\/em>\u00a0Du er kun en\u00a0romanfigur.<\/em>\u201d
\n\u201dSKABEREN, siger du? Det er vist mere, end du kan gabe over. Vor Herre Bevar Os Vel.\u201d
\nStemmen havde pludselig forandret sig, og nu kendte jeg den igen.
\n\u201dDen her dr\u00f8m er ved at l\u00f8be af sporet,\u201d t\u00e6nkte jeg forskr\u00e6kket, \u201dog jeg aner ikke, hvor vi er p\u00e5 vej hen.\u201d
\nJeg s\u00f8gte skjul bag lukkede \u00f8jne.
\nOg da jeg atter \u00e5bnede dem, var jeg lysv\u00e5gen. Alle dr\u00f8mmeskyer var som bl\u00e6st bort, og i sin gode, gamle plydsesstol sad Magnus behageligt tilbagel\u00e6net, og nu var han en gammel mand og s\u00e5 ud, som da jeg tog afsked med ham i 1988. Han iagttog mig med det sk\u00e6ve smil, der var s\u00e5 karakteristisk for ham, s\u00e5 tog han et sidste sug af cigaren, hvis gl\u00f8der langsomt slukkedes, og lagde stumpen fra sig i askeb\u00e6geret, hvorp\u00e5 han straks fiskede en ny op ad \u00e6sken.
\n\u201dFar! Du har lige slukket en.\u201d
\nHan pulsede voldsomt og betragtede mig gennem t\u00e6tte r\u00f8gskyer.
\n\u201dJa, men s\u00e5 er det vel ogs\u00e5 p\u00e5 tide at t\u00e6nde en ny.\u201d
\n\u201dHvor du ligner dig selv, far.\u201d
\n\u201dHvem sku\u2019 jeg ellers ligne?\u201d
\nDer opstod en lille pause, som ikke syntes kunstig, men helt n\u00f8dvendig. Endelig lagde han atter cigaren p\u00e5 kanten af askeb\u00e6geret og fiskede sit smil frem.
\n\u201dMen vi skal ikke snakke om mine rygevaner, vel?\u201d
\n\u201dNej. Hvad skal vi snakke om?\u201d
\n\u201dDin bog,\u201d sagde han, og nu m\u00e6rkede jeg for f\u00f8rste gang en sitren under huden.
\n\u201dSkal det v\u00e6re nu?\u201d
\n\u201dHvorfor ikke?\u201d
\n\u201dJeg er bange.\u201d
\n\u201dDet skal du ikke v\u00e6re.\u201d Han greb atter cigaren og tog et kraftigt sug, og jeg begyndte at hoste.
\n\u201dUndskyld, men jeg troede, at du r\u00f8g.\u201d
\n\u201dJa. Dengang. Men jeg har v\u00e6ret r\u00f8gfri i \u00e5revis. Mine b\u00f8rneb\u00f8rn. Og al den forurening.\u201d
\nMagnus l\u00e6nede sig tilbage i stolen og studerede cigaren, som han holdt op foran sig. S\u00e5 lagde han den atter p\u00e5 kanten af askeb\u00e6geret.
\n\u201dS\u00e5 foresl\u00e5r jeg, at vi venter til en anden dr\u00f8m.\u201d
\n\u201dTak, far.\u201d
\nJeg ville smile til ham, men han forsvandt op i den r\u00f8g, der endnu hang som tykke, m\u00f8rke skyer i luften.
\nJeg v\u00e5gnende.
\nTilbage var en mild duft af Havanna.
\nJeg pr\u00f8vede at kalde billedet af ham tilbage, men det var pludselig Vera, jeg s\u00e5. Min mor. En lille, meget smuk og forsagt ung pige, stadig mere barn end voksen. Hun stod foran indgangen til Hulsig Kirke, og hun var kl\u00e6dt i en konfirmationskjole med ynde og vidde, s\u00e5 den rigtig kunne blafre i den lette efter\u00e5rsbrise. Drengene stod for sig og opf\u00f8rte sig ordentligt for en gang skyld, Viggo Hjorth, der var s\u00e5 genert, lignede sig selv, og Svend Husth, der altid skulle spille abekat og v\u00e6re den sjoveste i klassen, lignede i dag en engel med det lysende hvide, vandk\u00e6mmede h\u00e5r, og selv mejeristens Holger opf\u00f8rte sig med en v\u00e6rdighed, som var han sin egen far, og for en gang skyld dr\u00f8mte han vist ikke om at tr\u00e6kke den k\u00f8nne Vera i fletningerne. Det kunne han ogs\u00e5 have f\u00e5et vanskeligt ved, for de var kunstf\u00e6rdigt flettede og l\u00e5 som en gylden krans om det smalle ansigt. De andre piger var Olga og Anna og Helga. Helgas far var hotelejer, og hun var n\u00e6sten liges\u00e5 fin som Vera, hvis kjole skinnede i det flotteste silketaft, for ingenting var for godt til uddelerens eneste barn.
\nMor har engang fortalt mig, at hun som stor pige sv\u00e6rmede for en af Hesselholtdrengene, men jeg kan desv\u00e6rre ikke mere huske, hvem det var. Magnus var det ikke, for han var en drillepind, det har hun selv fortalt, og s\u00e5 er der jo kun to muligheder: Otto eller Karl. Otto kunne hun godt lide, for han var rar og drillede aldrig, men at hun ligefrem skulle sv\u00e6rme for ham \u2026 nej, det tror jeg ikke. Og s\u00e5 er der Karl? Vera og Karl? Hvilken kringlet og r\u00f8rende roman kunne der ikke komme ud af det? N\u00e5, men her taler netop romanforfatteren, og i virkeligheden har det nok ikke v\u00e6ret helt s\u00e5dan fat. Eller? Det sandsynlige er m\u00e5ske, at lille Vera p\u00e5 \u00e9n gang har f\u00f8lt sig tiltrukket og skr\u00e6mt af den k\u00f8nne, unge mand, der sandelig ikke var uden charme og desuden kunne virke yderst sympatisk. I april samme \u00e5r, som Vera blev konfirmeret, blev Karl udskrevet fra Sindssygehospitalet i Aarhus som erkl\u00e6ret helbredt.
\nMen tilbage til omtalte konfirmationss\u00f8ndag d. 30. september 1923. Her er sandsynligvis alle Hesselholts\u00f8nnerne til stede, og m\u00e5ske har Vera haft \u00f8je for Karl, det kan vi kun gisne om, men der er noget, vi ved med sikkerhed, og det er, at der er en anden person til stede, der har \u00f8je for hende eller rettere, som har\u00a0f\u00e5et \u00f8je p\u00e5<\/em>\u00a0hende. Det er den unge organist, Magnus Hesselholt.
\nNetop som han slog de f\u00f8rste akkorder an, slog lynet ned i ham, og den tanke f\u00f3r gennem ham, at der gik pigen, som han ville giftes med. Hun var 14 \u00e5r, og han var 23.
\nHun tr\u00e5dte s\u00e5 forsigtigt, den lille pige, som var kirkegulvet brolagt med gl\u00f8der, og den unge mand ved orglet kunne ikke slippe hende af syne, for ogs\u00e5 i hans hjerte br\u00e6ndte en ild. Og den skulle blive ved med at sende varme gennem ham, lige indtil den sidste gl\u00f8d slukkedes, da han 64 \u00e5r senere lukkede sin \u00f8jne \u201dtil fredens blund h\u00f8jt op i de 80.<\/em>\u201d
\nAlligevel skulle der komme til at g\u00e5 n\u00e6sten 12 \u00e5r, inden det l\u00f8fte, han gav sig selv hin mindev\u00e6rdige dag, kunne g\u00e5 i opfyldelse.
\nBlandt min mors efterladte papirer fandt jeg et stileh\u00e6fte med ansats til en levnedsbeskrivelse. Det er skrevet p\u00e5 plejehjemmet i Frederikshavn, hvortil hun flyttede, da hun allerede var langt henne i sin Alzheimers demens, og man kan b\u00e5de af skriften og indholdet se, hvilken kamp, det har v\u00e6ret for hende at finde de rette ord og at stille dem sammen, s\u00e5 de dannede mening. Hele sider er da ogs\u00e5 absurd l\u00e6sning. Men s\u00e5 lige pludselig f\u00f8lger der nogle passager, hvor det hele st\u00e5r klart og med den skrift, vi b\u00f8rn kender fra hendes breve til os. Og nu er der pludselig ingen stavefejl. Det er n\u00e6sten, som om hun her er tr\u00e5dt ud af sin sygdom og for en stund er blevet \u201dsig selv.\u201d
\nJeg vil citere et par steder fra h\u00e6ftet, som handler om den f\u00f8rste tid med far, og jeg lader mors retskrivning st\u00e5 u\u00e6ndret og tilf\u00f8jer i parentes de ord, der mangler.
\n\u201dJeg har ikke f\u00e5et (klarhed over), hvorfor jeg blev gift med Magnus han siger selv at den gang han s\u00e5 mig blive konfirmeret bestemte han med sig selv, at vi to ( skulle) blive gift med hinanden men det varede jo nogle aar, inden jeg blev gammel nok til det, men vi havde det godt med hinanden, og jeg tror det var godt vi l\u00e6rte hinanden at kende. Jeg husker at hver dag vilde jeg hente vores Aviser fra Stationen. Avisen kom f\u00f8rst klokken 8 om Aftenen. Magnus hentede sin samme aften, s\u00e5 p\u00e5 den m\u00e5de kom vi jo en lille smule til at kende hinanden, Lise Hesselholt, Magnus og s\u00e5 mig.<\/em>
\nDet er ganske morsomt, at Vera n\u00e6vner Lise Hesselholt her sammen med skildringen af de allerf\u00f8rste st\u00e6vnem\u00f8der med hendes s\u00f8n. Har Magnus\u2019 mor blandet sig i forholdet lige fra den sp\u00e6de start? Eller fyldte hun s\u00e5 meget i Veras bevidsthed, at hun ikke kunne udelades. Ja, for hun deltog vel ikke ligefrem i de daglige m\u00f8der mellem de to unge?
\nDer skulle som sagt g\u00e5 mange \u00e5r, f\u00f8r de giftede sig. Magnus var da fyldt 34 og Vera 26. Jeg ved ikke, hvorfor de ventede i s\u00e5 mange \u00e5r. M\u00e5ske fordi Magnus havde for mange jern i ilden, han var lige s\u00e5 foretagsom som sine forf\u00e6dre, og vi ved, at han ud over at spille i kirken i en \u00e5rr\u00e6kke bestyrede sin bror Karls g\u00e5rd, at han opdyrkede heden for fuld motorkraft, at han gravede og solgte mart\u00f8rv, at han k\u00f8rte taxa i Skagen og omegn og desuden havde et lille vognmandsfirma, og at han k\u00f8bte og drev en k\u00f8bmandsbutik i Hulsig, og der var sikkert et par sm\u00e5jobs mere, som jeg ikke husker. Desuden rejste han nu og da til landbrugsmesser. Fra en s\u00e5dan messe engang i 1920\u2019erne, jeg tror det var i Tyskland, hjembragte han en traktor, og han fik den billigt eller gratis p\u00e5 betingelse af, at han ville demonstrere den for sine kolleger nordenfjords.
\nDet er meget interessant, at et s\u00e5 stort teknisk fremskridt som traktoren vinder indpas i Hulsig som et af de allerf\u00f8rste steder i Danmark. Vist var det en fattig jord, og vist var der flest fattige husm\u00e6nd deroppe i det lille sogn. Men de var mange unge, og de var fulde af virketrang og n\u00e6rmest i gang med at lave om ikke verden s\u00e5 Hulsig om. Det vender jeg tilbage til i et senere kapitel.
\nHavde Magnus s\u00e5 slet ikke tid til at gifte sig? Eller ville mors for\u00e6ldre ikke give deres samtykke? Var Elise imod forholdet? Og hvorfor mon? Vi f\u00e5r det aldrig at vide. Men de mange billeder i diverse albums fort\u00e6ller deres tyste historie, og her ser vi jo, at den unge Vera og den knap s\u00e5 unge Magnus er sammen om s\u00e5 meget, og undertiden er det Vera, der stikker hovedet ud af f\u00f8rerhuset p\u00e5 en af Magnus\u2019 lastbiler.
\nFra 1926 var de uadskillelige.
\nVera og Magnus. Men alligevel mest Vera og Sigrid i de f\u00f8rste mange \u00e5r. Og nu er vi n\u00f8dt til at foretage et lille sidespring. For har man sagt Vera, m\u00e5 man ogs\u00e5 sige Sigrid. De to var nemlig uadskillelige hele livet igennem. Den s\u00f8ster, hun ikke fik, skaffede hun sig i Sigrid.
\nOg vi ser mange billeder af dem i det gamle Hulsig: to svingpjatter eller backfischer i 20\u2019erne, to r\u00f8dstr\u00f8mper i 30\u2019erne? Nej nok alligevel ikke det sidste, sk\u00f8nt de var med p\u00e5 noderne. De ville v\u00e6re selverhvervende og blev det, ikke som tjenestepiger, men for Veras vedkommende som ekspeditrice, ganske vist i brugsen hos far og mor. Sigrid fik job som telefonistinde p\u00e5 centralen hos Christine H\u00f8genhaven. Og min mor har engang fortalt mig, at de to var enige om, at de gerne ville have en mand, men ikke tale om, at de ville have b\u00f8rn og blive husm\u00f8dre. De dr\u00f8mte. M\u00e5ske dr\u00f8mte de sig v\u00e6k fra Hulsig og langt ud i den store verden. Billederne viser piger, der kl\u00e6dte sig i sidste skrig, og vi ser badeliv og fritidsliv. Sandt er det da ogs\u00e5, at de begge forlod Hulsig, men et eventyrligt liv blev det vel ikke ligefrem, og langt ud i verden n\u00e5ede ingen af dem. Vera kom til Strandby og Sigrid til S\u00e6by. Og vist fik de b\u00f8rn og blev husm\u00f8dre.
\nJeg vil citere lidt mere fra mors hefte. Et sted skriver hun om den tid, hvor hun forlader Hulsig f\u00f8rste gang.\u00a0 Hun rejste til Silkeborg for at l\u00e6re husholdning p\u00e5 Silkeborg Husholdningsskole:
\nJeg blev voksen og kom til Silkeborg hvor (jeg) l\u00e6rte at lave mad og mange Ting (hvor) Skolen l\u00e5. Vi havde p\u00e6ne v\u00e6relser og vi sejlede til Himmel Bjerget flere gange og fik mange ting at vide. Men jeg var glad den Dag Magnus kom og bes\u00f8gte mig han havde selv Bil vi var paa Himmel Bjerget sammen vi var glad for hinanden men heller ikke mere. Men efterhaanden blev vi gift og da min mand var K\u00f8bmand og far var Uddeler flyttede vi til Strandby hvor vi havde K\u00f8bmandsbutik.<\/em>
\nP\u00e5 et par af billederne i det gamle album ser vi, at far tog hende med p\u00e5 en udflugt til S\u00f8nderjylland. Hvor langt de n\u00e5ede kan vi ikke se, men her st\u00e5r de ved Konge\u00e5en. Og bilen er min fars.
\nN\u00e5r jeg kigger i de gamle albums fra 20\u2019erne og 30\u2019erne og ud fra dem fors\u00f8ger at forestille mig mine for\u00e6ldres liv, falder to ord mig ind. Livsgl\u00e6de og virksomhed.
\nDa min far fyldte 75 \u00e5r og stadig var aktiv p\u00e5 sit arbejde og andre steder i lokalsamfundet, holdt min bror Anders en tale for ham, hvori han fortalte om alt det meget, far n\u00e5ede hver dag, om alle de aktiviteter, han satte i v\u00e6rk, om alle de mennesker, han daglig havde kontakt med, og den samme s\u00e6tning gik som et omkv\u00e6d gennem hele talen: \u201dmen far har aldrig travlt.\u201d Og det var sandt. Han var virksom, men aldrig travl. Der var en smittende ro omkring ham.
\nFars ungdom? F\u00f8r mor. Vi ved, at han k\u00f8rte taxa, s\u00e5 snart han var gammel nok til at k\u00f8re bil, og de f\u00f8rste biln\u00f8gler fik han stukket i h\u00e5nden n\u00e6sten af vanvare en dag, hvor vognmand Saxild ( eller Saxberg) i Skagen stod s\u00e5 desperat og manglede en chauff\u00f8r og far tilf\u00e6ldigvis var i n\u00e6rheden.
\n\u201dMen jeg har ikke k\u00f8rekort,\u201d mumlede far, dog ikke alt for h\u00f8jt.
\n\u201dNej, men det f\u00e5r du. Og du kan k\u00f8re traktor, s\u00e5 kan du ogs\u00e5 k\u00f8re bil.\u201d
\nSaxild kendte landbetjenten, s\u00e5 det havde ingen hast med det k\u00f8rekort. P\u00e5 et tidspunkt fik Magnus det jo ogs\u00e5 og blev chauff\u00f8r for folk, der skulle k\u00f8res til og fra de fine nye hoteller. En dag k\u00f8rte han for en plakatfuld Stauning, som havde k\u00f8bt en m\u00f8lle i Kandestederne og anbragt den helt oppe p\u00e5 toppen af en klit, og far har fortalt os, hvordan han sled og sl\u00e6bte med at bugsere det tunge og temmelig berusede menneske helt derop.
\nEn anden minderig k\u00f8retur var med skuespilleren Poul Reumert, der allerede dengang var s\u00e5 ber\u00f8mt i K\u00f8benhavn, at han havde r\u00e5d til at holde sommerferie i Kandestederne, og det gjorde han de f\u00f8rste \u00e5r p\u00e5 Kokholms Hotel, senere i sit eget sommerhus. En dag k\u00f8rte far ham fra stationen i Hulsig og til Kandestederne, og skuespilleren m\u00e5 have v\u00e6ret i et us\u00e6dvanligt godt lune, for han inviterede min far indenfor.
\nMagnus lod en bem\u00e6rkning falde om, at det da var grove mange b\u00f8ger, Reumert sl\u00e6bte med sig p\u00e5 ferie, og kunne han nu ogs\u00e5 n\u00e5 at l\u00e6se alle dem?
\nL\u00e6se<\/em>\u00a0dem??? himlede skuespilleren, \u201dunge mand, jeg l\u00e6ser dem ikke. Jeg kan dem\u00a0udenad<\/em>.\u201d
\nFar protesterede svagt, mente jo ikke, at nogen kunne l\u00e6re s\u00e5 meget udenad, og her var det, at Reumert overgik sig selv og tr\u00e5dte ud rollen som arrogant og h\u00f8jt h\u00e6vet over almuen, og min far fik en af sit livs store oplevelser. Han bad venligt min far tage en bog i stakken, \u00e5bne den p\u00e5 en tilf\u00e6ldig side og l\u00e6se den f\u00f8rste linje h\u00f8jt. Far fik sig stavet igennem en linje, og nu rettede den ber\u00f8mte skuespiller sig op, slog ud med armene og glemte, at han ikke stod p\u00e5 scenen i Det kongelige Teater, men overfor en m\u00e5bende bondekn\u00f8s. Og s\u00e5 reciterede han hele resten af Terje Vigen for min far, som bagefter m\u00e5tte t\u00f8rre en t\u00e5re af \u00f8jenkrogen. Far bukkede og sagde tak. Og den store skuespiller v\u00e5gnede ligesom op, han s\u00e5 strengt p\u00e5 min far og kvitterede med ordene: \u201dUnge mand, De kan f\u00e5 bogen her, men p\u00e5 betingelse af, at De g\u00e5r hjem og l\u00e6rer den udenad.\u201d
\nDet lovede far. Og det l\u00f8fte holdt han, og alle vi b\u00f8rn fik nu og da Terje Vigen at h\u00f8re som godnathistorie. Og ogs\u00e5 vi l\u00e6rte den udenad. Og vi holdt vist aldrig op med at gr\u00e6de over de lede engl\u00e6ndere.
\nMine for\u00e6ldre blev gift i 1935 og flyttede fra byen. Far ville ikke v\u00e6re konkurrent til sin svigerfar og blev k\u00f8bmand i Strandby, hvor det ret hurtigt gik det op for ham, at byen nok havde brug for en dygtig k\u00f8bmand, men endnu mere for en velfungerende havn. Fiskerne solgte stadig deres fisk p\u00e5 stranden, og i et interview fra 13\/3 1981, p\u00e5 fars 80 \u00e5rs f\u00f8dselsdag med overskriften \u201den s\u00e6k kartofler og en kasse isinger var starten<\/em>,\u201d fort\u00e6ller han om, hvordan havneprojektet blev s\u00f8sat. Selv blev han fiskeauktionsmester, en stilling, han bestred med stor stolthed og gl\u00e6de i mange \u00e5r.
\n
\n <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"