![\"\"](\"https:\/\/blog.hesselholt.com\/wp-content\/uploads\/2013\/10\/udsigt-fra-arbejdsbord-i-Tr%C3%A5en-2013-1024x768.jpg\")
<\/p>\n<\/p>\n
En novemberdag<\/strong><\/p>\n Hulsig 1919 En novemberdag Janus var omsider n\u00e5et til vejs ende. Nu skulle det nok g\u00e5 med resten, t\u00e6nkte han og b\u00f8jede sig over papiret og l\u00e6ste det halvh\u00f8jt for sig selv. Ja, det l\u00f8d perfekt, og det skulle … L\u00e6s resten
\nJanus var omsider n\u00e5et til vejs ende. Nu skulle det nok g\u00e5 med resten, t\u00e6nkte han og b\u00f8jede sig over papiret og l\u00e6ste det halvh\u00f8jt for sig selv. Ja, det l\u00f8d perfekt, og det skulle det, n\u00e5r det drejede sig om Karl og hans fremtid, og der m\u00e5tte ikke kunne s\u00e6ttes en finger p\u00e5 hverken formulering eller tegns\u00e6tning. Eller ops\u00e6tning for den sags skyld. Drengen var dygtig, han havde l\u00e6rt alt om landbrug af sin far, og selv om han ikke havde et egentligt eksamensbevis fra Ladelund, s\u00e5 havde han dog en udtalelse, der viste, hvor begavet han var. Det skulle nok g\u00e5.
\nLise stod i d\u00f8ren og s\u00e5 p\u00e5 ham. Han havde ikke h\u00f8rt hende komme, sad jo med ryggen til, og hun bev\u00e6gede sig altid lydl\u00f8st, n\u00e5r hun f\u00e6rdedes uden for sit k\u00f8kken. Men han fornemmede hende alligevel. Som en fylde i rummet. M\u00e5ske havde hun st\u00e5et der l\u00e6nge.
\n\u201dHan sover nu,\u201d sagde hun.
\n\u201dGodt,\u201d sagde han uden at vende sig om.
\n\u201dOg l\u00e6gen er g\u00e5et.\u201d
\nNu var det, han burde rejse sig og g\u00e5 hen til hende og l\u00e6gge armene om hende og tr\u00f8ste hende, men han tog det k\u00f8lige papir op foran sig og l\u00e6ste ans\u00f8gningen h\u00f8jt.
\n\u201dOg med de nye jordlove,\u201d sagde han bagefter. \u201dDet skal nok g\u00e5.\u201d
\n\u201dJanus.\u201d
\n\u201dJo, vel nytter det!\u201d sagde han h\u00e5rdt og stadig ikke henvendt til hende, og hun havde jo heller ikke sagt, at det ikke nyttede. Denne gang skulle ans\u00f8gningen g\u00e5 igennem, denne gang skulle drengen f\u00e5 sit eget hus. Og sin egen jord. Et sted, hvor han kunne rase ud mellem roer og klitter og i ensomhed. Omgivet af f\u00e5reflokke og ikke f\u00e5rede flokke, der br\u00e6gede af ham, s\u00e5 s\u00e5re han viste sig. Ingen skulle mere kalde ham Tossekarl. Nu skulle han blive en agtet mand. Som sin far. Husmand ganske vist, men en dygtig husmand kunne drive det vidt, og Karl havde sin far i ryggen. Den slags rygst\u00f8d kunne de f\u00e6rreste husm\u00e6nd l\u00e6ne sig mod. Og han gentog som en besv\u00e6rgelse, at det nok skulle g\u00e5.
\n\u201dL\u00e6gen siger, at vi ikke kan beholde ham.\u201d
\nHun sagde det s\u00e5 d\u00e6mpet, at han valgte ikke at h\u00f8re det.
\n\u201dVi m\u00e5 have brevet med posten allerede i dag. Fristen udl\u00f8ber snart.\u201d
\n\u201dH\u00f8rte du, hvad jeg sagde?\u201d
\n\u201dNej, og du beh\u00f8ver ikke gentage det. L\u00e6gen bestemmer ikke over min dreng.\u201d
\n\u201dHan er ogs\u00e5 min.\u201d
\nNu kunne han h\u00f8re, at hun gr\u00e6d. Han gik ikke hen og tog hende i sine arme. Han lagde forsigtigt brevet i kuverten, lukkede den omhyggeligt, s\u00e5 rejste han sig roligt, og nu gik han hen til hende, men han lempede hende blidt til side og fortsatte ud gennem den \u00e5bne d\u00f8r med brevet i h\u00e5nden. Roligt. Der var ting, der skulle g\u00f8res nu. Andre, der m\u00e5tte skubbes til side.
\n\u201dJeg g\u00e5r,\u201d sagde han.
\nUdenfor v\u00e6ltede t\u00f8sneen ned fra den gr\u00e5 og m\u00f8rke novemberhimmel. Det var ved at g\u00e5 over i regn nu, og det var begyndt at bl\u00e6se op fra syd. De tunge dr\u00e5ber piskede mod hans ansigt, og han slog frakkekraven op og slyngede det uldne t\u00f8rkl\u00e6de en ekstra gang om halsen. Brevet havde han omhyggeligt anbragt i den inderste lomme, havde forsigtigt glattet det ud og syntes ligefrem, det l\u00e5 der og bankede mod hans bryst. Det m\u00e5tte ikke komme til skade.
\nDer var ingen kunder i butikken, og han stod midt p\u00e5 gulvet og lod vandet sile fra frakke og bukser og lige ned p\u00e5 det sandstr\u00f8gne gulv. Det var vel ogs\u00e5 lige f\u00f8r middagslukningen, t\u00e6nkte han, og han var nok i sidste \u00f8jeblik, men det havde v\u00e6ret en kraftanstrengelse at g\u00f8re arbejdet f\u00e6rdigt. Hele den hurlumhej formiddagen igennem, og han havde m\u00e5ttet k\u00e6mpe b\u00e5de med sig selv og de andre for at holde alt andet ude end dette ene: at samle tankerne, s\u00e5 han kunne f\u00e5 ans\u00f8gningen udf\u00e6rdiget korrekt og i tide og brevet afsendt.
\nOg han havde n\u00e6gtet at tale med doktoren, sk\u00f8nt denne flere gange havde forstyrret ham midt i arbejdet. Han ville til geng\u00e6ld ikke forstyrre l\u00e6gen i hans<\/em> arbejde. Inde fra kammeret kunne han undertiden h\u00f8re uartikulerede lyde fra drengen. En jamren som fra et s\u00e5ret dyr. S\u00e5 stilnede lydene af, og til sidst blev der helt stille.
\nJanus fors\u00f8gte at fortr\u00e6nge billedet af den mishandlede dreng, som de havde fundet i laden i morges. \u201dKarl, hvem er det, der har sl\u00e5et dig?\u201d spurgte han igen og igen, mens han holdt ham i sine arme, men drengen gjorde sig fri og stod der og bare rystede p\u00e5 hovedet.
\n\u201dNej, far, nej. Ingen har sl\u00e5et. Det var stemmerne. De sagde det. Sl\u00e5 sagde de. Med jernstangen. Uduelig, det sagde de.\u201d
\nDet kom hakkende og stammende, skulle hales ud af ham ord for ord. Men det gik ikke an at t\u00e6nke p\u00e5 det nu, for s\u00e5 mistede han fokus og kunne ikke redde ham. Og der var jo en redning. Han stod jo med kransen og skulle blot kaste den. Og det skulle alt sammen nok g\u00e5 i orden, t\u00e6nkte han. N\u00e5r der f\u00f8rst kom ordnede forhold for drengen, s\u00e5 ville den slags ikke gentage sig, og det var jo netop det, han nu s\u00e5 utr\u00e6tteligt havde arbejdet p\u00e5. Ordnede forhold.
\nOg han lirkede forsigtigt brevet frem og rakte det til uddeleren, der satte brillerne p\u00e5 n\u00e6sen og holdt det op foran sig og l\u00e6ste modtageradressen.
\n\u201dJamen se dog, et ministerielt anliggende. S\u00e5 m\u00e5 man v\u00e6re varsom,\u201d og han anbragte forsigtigt brevet p\u00e5 en hylde for sig.
\nJanus nikkede. Ja, det var vigtigt. Og han ville sige det, men ordene blev stikkende i halsen og alt i ham fl\u00f8d sammen i et kaotisk virvar af tanker og f\u00f8lelser, og det var med st\u00f8rste besv\u00e6r, han alligevel fik halet nogle ord frem, da uddeleren blev ved at se p\u00e5 ham, en smule forundret og med sit daglige smil p\u00e5 l\u00e6ben.
\nNogle ord, som kunne anvendes i en snak om ingenting.
\nUdenfor blev han l\u00e6nge st\u00e5ende under halvtaget og stirrede ud i regnen, der nu syntes at komme fra alle sider, og et \u00f8jeblik f\u00f8lte han sig bl\u00e6ndet af det t\u00e6tte, urolige regngitter, s\u00e5 begyndte han at bev\u00e6ge sig ind i det uden en eneste tanke i hovedet. Som en soldat, der bevidstl\u00f8s g\u00e5r ind i kugleregnen. Mekanisk bar benene ham fremad, det var som om noget, han ikke kendte, havde sat ham i gang og nu m\u00e5tte han g\u00e5, og han vidste ikke hvorhen.
\nS\u00e5 vidste han det pludselig og f\u00f8lte kulden angribe hver muskel i kroppen, og han anede ikke, om dette isgreb kom udefra eller indefra. En knugende frygt v\u00e6ldede ind over ham, mens han halvt vaklende og halvt l\u00f8bende bev\u00e6gede sig l\u00e6ngere og l\u00e6ngere ind i klitten og ud mod havet, som han hele tiden kunne h\u00f8re koge bag klitterne. En lyd, der kom n\u00e6rmere og n\u00e6rmere. Og han blev ved med at l\u00f8be, mens regnen, der nu igen havde forvandlet sig til en blanding af vand og is slog mod hans kinder, indtil huden blev f\u00f8lelsesl\u00f8s.
\nHan kunne m\u00e6rke gr\u00e5den presse p\u00e5, men vidste, at han ikke m\u00e5tte give efter. Ikke gr\u00e6de, Janus, ikke give op \u2026 Ja, far, ja ja \u2026 r\u00e5bte han og fik munden fuld af vand. Han skulle v\u00e6re s\u00e5 stor nu, s\u00e5 st\u00e6rk, og s\u00e5 kunne han jo alligevel ikke, havde ikke de kr\u00e6fter, eller det mod.
\nJeg kan ikke, far, hviskede det i ham. Du skal, du skal, h\u00f8rte han det dunke inde fra regnen, du er ingen fl\u00e6beunge, du er en mand, du er lydig, mandig og st\u00e6rk, og du kan godt. Og sk\u00f8nt t\u00e6nderne klaprede i munden og skar mod tungen, kneb han l\u00e6berne h\u00e5rdt sammen og tillod ingen lyde at slippe ud, og det var regnen, der l\u00f8b ned ad hans ansigt og ind i hans mund, s\u00e5 han m\u00e5tte slubre og spytte fra sig og komme videre, derhen hvor han vidste, at han skulle<\/em> v\u00e6re. Ikke her i denne styrtregn, men i gr\u00f8ften. Hos far. Og han ville blive ved med at l\u00f8be, lige indtil han fandt far igen, og denne gang ville han ikke svigte ham, men blive st\u00e5ende fast og modigt som en v\u00e6bner ved hans side, og han ville \u00f8se og skovle og blive ved, til de begge segnede. Som to soldater der falder for den samme fjende. Side om side skulle de s\u00e5 ligge.
\nMen far var borte, og Janus kunne ikke finde ham bag disse h\u00e5rde st\u00e6nger af vand, der ikke ville give ham fri. Og han vidste ikke, hvad han skulle g\u00f8re for at hindre alting i at drukne for \u00f8jnene af ham.
\nS\u00e5 m\u00e6rkede han, at han var n\u00e5et til vejs ende, og han ville skrige s\u00e5 h\u00f8jt, han orkede, at han var her, han var lige her, hvor gr\u00f8ftens isvand fossede i havet.
\nJeg er her, far, skreg han. Se mig! Men far h\u00f8rte ham ikke, og han s\u00e5 ham ikke. Han greb blindt ud efter ham og holdt ham i sine k\u00e6mpen\u00e6ver, s\u00e5 svingede han ham gennem luften, som havde han v\u00e6ret den tungeste af alle isskosser, og ordl\u00f8st kylede han sin dreng ud mod dybet, der \u00e5bnede sig og opslugte ham. Drengen k\u00e6mpede sig op mod lyset, det lykkedes ham at komme p\u00e5 benene, men en k\u00e6mpe b\u00f8lge rejste sig op foran ham, br\u00e6kkede og skyllede ind over ham.
\nOg nu skulle han d\u00f8.
\nDa b\u00f8lgen br\u00e6kkede, var det som om Janus v\u00e5gnede og forstod, at dette ikke var et af de s\u00e6dvanlige mareridt, men at han virkelig befandt sig ude i det opr\u00f8rte vinterhav og at han var alene og i f\u00e6rd med at drukne.
\nI et splitsekund s\u00e5 han sine drenge for sig. Og Lise. Og med et br\u00f8l k\u00e6mpede han sig fri af b\u00f8lgerne og kravlede op p\u00e5 stranden. Her faldt han om og blev et \u00f8jeblik liggende som livl\u00f8s.
\nS\u00e5 rejste han sig langsomt og begyndte at g\u00e5 mod Hulsig.
\n
\n*
\n
\nJanus Martin Christian Jensen Hesselholt d\u00f8de d.2. december 1919 af lungebet\u00e6ndelse. Han blev begravet i Hulsig d 10. december. F\u00f8lgende salmer blev sunget: \u201dJeg ved paa hvem jeg bygger\u201d, \u201dT\u00e6nk naar engang den Taage er forsvunden\u201d, \u201dL\u00e6r mig, o Skov at visne glad\u201d, \u201dDejlig er Jorden\u201d.
\nI Vendsyssel Tidende kunne man d. 3. december 1919 l\u00e6se fl.g.:
\n
\nI Aftes kl.9 d\u00f8de en i vide kredse kendt og agtet og afholdt Mand, Avlsbruger Janus Hesselholt, Hulsig. Afd\u00f8de, der blev 60 Aar gammel havde i l\u00e6ngere Tid skrantet p\u00e5 Grund af en Sygdom i Blodet, saa st\u00f8dte en Lungebet\u00e6ndelse til, og efter 8 Dages Lidelser, maatte han bukke under.<\/em>
\nJanus Hesselholt, der var broder til l\u00e6ngst afd\u00f8de Slagter Mads Hesselholt, Skagen, var Indehaver af F\u00e6drenehjemmet dernede i Landsognet. Hans Enke er en Datter af den gamle Sognedfoged Houkj\u00e6r. 4 raske S\u00f8nner, hvoraf en har L\u00e6rereksamen, er vokset op i Hjemmet. <\/em>
\nAfd\u00f8de, der var Medstifter af og Direkt\u00f8r for Hulsig Sparekasse, var gennem Aarene tillige Indehaver af mangfoldige Tillidshverv, dem han alle r\u00f8gtede med den st\u00f8rste Samvittighed. Af mangfoldige Sommerg\u00e6ster vil han v\u00e6re s\u00e6rdeles velkendt, idet han bes\u00f8rgede den meste Personbefordring fra Hulsig Station til Kandestederne. Janus Hesselholt var en brav dansk Mand, sin Hjemegn en dygtig Repr\u00e6sentant og sit F\u00e6dreland en god S\u00f8n. \u00c6re v\u00e6re hans Minde. ( Chr. H. L. )<\/em>
\n
\n <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"