![\"\"](\"https:\/\/blog.hesselholt.com\/wp-content\/uploads\/2013\/10\/udsigt-fra-arbejdsbord-i-Tr%C3%A5en-2013-1024x768.jpg\" "\\"udsigt")
<\/h1>\n<\/h1>\n
\n <\/p>\n
Et hjerte sl\u00e5r<\/strong><\/p>\n *<\/p>\n Kapitel 20 Karred 1917 Et hjerte sl\u00e5r Jens Houkj\u00e6r Pedersen ( Jens Pie\u2019sen) (1822-1896) byggede omkring 1855 et hus midtvejs mellem Karredg\u00e5rden og Tranestedet, ca. 100 meter fra havbakken. Han giftede sig i 1852 med Karen Marie … L\u00e6s resten
\nJens Houkj\u00e6r Pedersen ( Jens Pie\u2019sen) (1822-1896) byggede omkring 1855 et hus midtvejs mellem Karredg\u00e5rden og Tranestedet, ca. 100 meter fra havbakken. Han giftede sig i 1852 med Karen Marie Jensdatter ( f.1819) og sammen fik de datteren Martine Ane Kirstine Jensen ( Jens Pie\u2019sens Tine) (1857-1940). Tine var enebarn og forblev ugift. Efter for\u00e6ldrenes d\u00f8d boede hun alene p\u00e5 g\u00e5rden i mange \u00e5r. \u201dTines hus\u201d forfaldt efterh\u00e5nden og blev til sidst revet ned midt i 20\u2019erne. <\/em>
\n
\nVejnavne \u2013 Skagen Lokalhistoriske Forening
\n\u201dEn pige gik i enge, hun skulle sk\u00e6re str\u00e5, en pige gik i enge, hun skulle sk\u00e6re str\u00e5, s\u00e5 kom en rytter ridende, \u00e5h ja ridende, bad hende stille st\u00e5\u201d.
\nDet var en sommervise, det vidste hun da nok, og der var ingen str\u00e5 at sk\u00e6re s\u00e5dan en vinterdag med klingende frost, men hun sang lige glad for det. Hun kunne godt lide billedet af den unge rytter, der lignede Janus og m\u00e5ske navnlig af pigen, der ikke ville lyve for sin mor. Tine havde heller aldrig l\u00f8jet for mor.
\nTine lagde nakken tilbage og kikkede op i det dybe bl\u00e5, hvorp\u00e5 der hang sm\u00e5, hvide skyer, som nu langsomt farvedes rosa og begyndte at blusse, som ville de signe den frosne jord. S\u00e5 sk\u00e6lvede hun lidt ved tanken om al den svimlende uendelighed.
\nHer stod hun nu og sang under Guds pyntede himmel og var selv pyntet. En syngende blomst i hans vinterhave. Og hun ville s\u00e5 gerne v\u00e6re glad, for s\u00e5 kunne det h\u00e6nde, at hun fik et kys af Guds engle. Det havde hun oplevet f\u00f8r, ja, engang havde k\u00e6rtegnene drysset som rosenblade ned over hendes n\u00f8gne krop, indtil de sluttede som et varmt og duftende hylster om hende. Men det var l\u00e6nge siden.
\nMen m\u00e5ske. Hvis hun kunne forvandle tonerne til de smukkeste vinterfugle i aftensolen. Hun sang igen og dansede lidt og m\u00e6rkede da ogs\u00e5 ligesom et vingestrejf, bare lettere end hvis det havde v\u00e6ret rigtige engle, og det sendte kulde og ikke varme gennem hende, og s\u00e5 var det jo bare luften, der kom smygende med sit k\u00e6leri og ville bilde hende noget ind. Og hendes hals var blottet og s\u00e5rbar uden det r\u00f8de t\u00f8rkl\u00e6de, men det passede ikke til den fine kjole.
\nUden for huset f\u00e6rdedes hun ellers n\u00f8dig, for herude var der ingen sk\u00e6rmende v\u00e6gge, og de<\/em> kunne komme igen og gribe h\u00e5rdt fat i hende ligesom dengang og tr\u00e6kke af med hende og f\u00f8re hende bort og sp\u00e6nde hende fast, s\u00e5 hun m\u00e5tte skrige alle lyde fri. For dj\u00e6velskabet levede.
\nMen i dag havde hun trodset alle farer og kun if\u00f8rt kjolen<\/em> var hun listet ud for at synge og danse i den kolde sols sidste str\u00e5ler.
\nTanken om dj\u00e6vlene og deres ishjerter gjorde hende med \u00e9t s\u00e5 bange, at hun m\u00e5tte tvinge en latter frem for at angsten ikke skulle sn\u00f8re hjertet sammen og pine livet af hende. Hun gjorde sig helt stiv og tvang sig til at le h\u00f8jere og h\u00f8jere. S\u00e5dan stod hun l\u00e6nge med latteren skingrende ud af kroppen og blikket stift f\u00e6stnet p\u00e5 sit hus, der heldigvis var blevet liggende.
\nHendes hus, et slot var det m\u00e5ske. Hvis hun var en prinsesse. Hvis<\/em>, for ingenting var sikkert, og huset havde givet sig sv\u00e6rt i den seneste tid, det jamrede og klagede, og hun kunne ikke mere tr\u00f8ste det. Og forrige nat havde det hylet slemt, og da hun i buldrende m\u00f8rke famlede sig hen til det s\u00e5rede sted, kunne hun se fl\u00e6ngen, trods alt det sorte, der omgav hende. En revne i yderv\u00e6ggen. Lige ved d\u00f8ren. En ny revne.
\nNu stod hun i sneen og stirrede gennem den ind i sit m\u00f8rke, s\u00e5rede hus. Mit hjem, hviskede hun til sig selv og til solen og til den hvide sne. Nej, nej, mumlede hun straks derp\u00e5, det gik s\u00e5 vist ikke an at st\u00e5 her og skumle og hviske som en anden Kain. Hun turde vel nok l\u00f8fte blikket og frimodigt se Gud i \u00f8jnene. \u201dV\u00e6r frimodig, mit barn,\u201d dalede fars stemme ned til hende.
\nHeldigvis var der stemmerne. Dem kendte hun, og de fleste ville hende det godt og ledte hende uden om de v\u00e6rste f\u00e6lder.
\nJamen, det var kun godt med den spr\u00e6kke, tr\u00f8stede hun sig selv, for s\u00e5 kunne hun danse lige ud i solen uden at skulle \u00e5bne d\u00f8ren, der peb s\u00e5 ynkeligt i sine h\u00e6ngsler. Og det var alligevel kun hende, der kunne se spr\u00e6kken, for alle andre var jo blinde for det m\u00f8rke og s\u00e5rbare. Nej, ikke Janus. Men alle andre.
\nEfter at det havde drysset med st\u00f8vsne hele dagen, var det klaret op, og de sidste solstr\u00e5ler farvede sneen purpurr\u00f8d. Det var jo derfor hun m\u00e5tte derud. Den sol. Det r\u00f8de blus. Og hun sang igen og h\u00f8jere nu og svingede rundt og rundt i det rosenr\u00f8de pudder, der hvirvlede op og stod om hende, s\u00e5 hun n\u00e6sten forsvandt. Et flor af det fineste fnug.
\nHun havde taget mors brudekjole p\u00e5, den hun sv\u00f8bte sig i, n\u00e5r hun ventede p\u00e5 Janus.<\/em> Eller n\u00e5r underet var n\u00e6r. Det var jo n\u00e6sten det samme.
\nMen Janus havde ikke vist sig i lange tider, der var kun de blege skygger, der sv\u00e6vede om hende og hobede sig op i dunkle kroge. Og englene? Som aldrig helt havde forladt hende. Men som var blevet s\u00e5 fjerne, at hun undertiden m\u00e5tte tro, at de havde glemt hende. Kun nu og da dalede de ned i hendes stue og helst p\u00e5 kolde dage. S\u00e5 kom de heldigvis til hende og str\u00f8g hende over nakken og skulderen, til smerterne forsvandt og hun kunne sidde i sit hjem og f\u00f8le gl\u00e6den risle gennem kroppen, trods kulde og m\u00f8rke. Kulden. Aldrig havde den v\u00e6ret s\u00e5 h\u00e5rd. Og m\u00f8rket. Aldrig havde det v\u00e6ret s\u00e5 t\u00e6t.
\nUden englene holdt hun det ikke ud.
\n <\/p>\n
\nHan kiggede ud gennem de lave vinduer, det var sidst p\u00e5 eftermiddagen, og solen var ved at g\u00e5 ned bag laden. Det var omsider holdt op med at sne, og g\u00e5rdspladsen lyste kridhvidt fra l\u00e6nge til l\u00e6nge. En skovl skramlede hen over de h\u00e5rde sten. L\u00e6nkehunden gav et lille bj\u00e6f. Ellers var der stille.
\nJanus foldede omhyggeligt brevet fra Ladelund Landbrugsskole sammen og lagde det p\u00e5 skrivebordet foran sig. De kunne ikke have Karl p\u00e5 skolen mere, skrev forstanderen. Den unge mand var dygtig, det var ikke det, absolut af de kvikkeste, forstod alting hurtigere end andre og ville kunne tage eksamen med udm\u00e6rkelse. Men beklageligvis s\u00e5 de sig ikke i stand til at beholde ham l\u00e6ngere. Han generede sine kammerater. Hans raserianfald havde skr\u00e6mt dem mere end en gang, og man m\u00e5tte anse ham for at v\u00e6re til fare for sig selv og sine omgivelser. Han h\u00f8rte til p\u00e5 en anstalt, og nu ville han blive hjemsendt med det f\u00f8rste. Ledsaget hjemsendelse, s\u00e5 havde de gjort for ham, hvad der stod i deres magt.
\nHvad der stod i deres magt? Janus b\u00f8jede hovedet. Hans egen afmagt skyllede ind over ham. Han m\u00e6gtede ikke at tage h\u00e5nd om sin dreng og frig\u00f8re ham for den forbandelse, der hvilede over ham. Kunne ikke l\u00f8se ham fri af det vanvid, der ind imellem skar s\u00e5 dybt og smertefuldt i ham, at han faldt om og blev liggende ubev\u00e6gelig som et slagtet dyr.
\nSiden drengen blev konfirmeret havde billedet tegnet sig tydeligere og tydeligere, og i lang tid gjorde de, hvad de kunne for at drive galskaben ud af hans sind. Karl var vel kun et s\u00e6rligt vanskeligt barn, sagde de til hinanden. De m\u00e5tte l\u00e6re ham at opf\u00f8re sig normalt, og i lang tid gjorde de sig ekstra umage med optugtelsen, men det hjalp jo ingenting. Tv\u00e6rtimod. Kl\u00f8 gjorde det hele v\u00e6rre og kunne f\u00e5 ham til at lukke totalt af, s\u00e5 han mistede sproget og forvandledes til et skulende, um\u00e6lende dyr, og de kunne blive bange for ham. Tog man ham med fl\u00f8jlshandsker, kunne han falde til ro en tid, og man kunne n\u00e6sten glemme, at han var forkert i hovedet.
\nMen selv om de dannede et enigt v\u00e6rn omkring den syge dreng, og b\u00e5de Lise og Otto og Magnus og ikke mindst han selv var rede til at forsvare ham mod alt og alle, s\u00e5 havde de m\u00e5ttet indse, at der var kr\u00e6fter i spil, som de intet kunne stille op imod. Lars havde haft et s\u00e6rligt tag p\u00e5 drengen, og ham savnede de. Selv da Karls eksperimenter med at fremstille spr\u00e6ngstoffer resulterede i ulykken, der kostede Lars det ene \u00f8je og skadede det andet s\u00e5 slemt, at han havde m\u00e5ttet opgive enhver tanke om at blive dyrl\u00e6ge, selv da slog han ikke h\u00e5nden af sin bror. Men nu var han for l\u00e6ngst rejst hjemmefra og blev vel snart l\u00e6rer. Og fik vel n\u00e6ppe embede i Ranner\u00f8d. Tanken om anstalten l\u00e5 og sved i ham.
\nOg han t\u00e6nkte p\u00e5 Tine. Dengang i 1905, da hendes mor d\u00f8de og hun blev ene p\u00e5 g\u00e5rden. Pastor N\u00f8rballe var kort efter faster Karens begravelse m\u00f8dt op p\u00e5 Hesselholt.
\n\u201dFor du er jo n\u00e6rmeste p\u00e5r\u00f8rende, Janus Hesselholt,\u201d havde han sagt. \u201dOg s\u00e5 skal du jo underrettes.\u201d
\n\u201dUnderrettes?
\nJa vist, om kusinens indl\u00e6ggelse p\u00e5 anstalten. Et s\u00e5dant tiltag var jo uundg\u00e5elig nu, og han havde talt l\u00e6nge om Guds straf over syndige mennesker, og navnlig over Hulsigfolkene, tidselgemytter som de var. De m\u00e5tte l\u00e6re at b\u00f8je sig og f\u00f8lge Herrens pegefinger.
\n\u201dDet forst\u00e5r jeg ikke,\u201d havde Janus svaret. Hvad mente pastoren med det?
\nJo, Gud revsede jo, som den k\u00e6rlige fader han var, og netop her, og han lod \u00f8jnene sv\u00f8mme om p\u00e5 g\u00e5rdspladsen, hvor karlen Christian Peter var i f\u00e6rd med at reparere stenpikningen, Ja, just her m\u00e5tte sv\u00f8ben svinges med ekstra kraft. Og \u00f8ksen l\u00e5 allerede ved tr\u00e6ets fod, fablede han videre, og Janus t\u00e6nkte, at det var pr\u00e6sten, der var syg, og han fik en voldsom lyst til at svinge sv\u00f8ben over hans hoved, men havde bidt det i sig og svaret for sig s\u00e5 godt han kunne.
\nKort efter var et triumvirat m\u00f8dt op p\u00e5 Tines g\u00e5rd, pr\u00e6sten og en l\u00e6ge fra Frederikshavn, eskorteret af betjenten fra Skagen, der s\u00e5gar var bev\u00e6bnet med en knippel, som havde han haft i sinde at sl\u00e5 Tine ford\u00e6rvet, om hun satte sig til modv\u00e6rge. Og Janus havde ikke kunnet hindre, at de fjernede hende med magt og k\u00f8rte bort med hende. Man lod ham forst\u00e5, at hans myndighed som sognefoged og agtet Hulsigborger var tr\u00e5dt ud af kraft her, hvor det drejede sig om s\u00e5 penible og personlige sager.
\nHan havde imidlertid ikke helmet, f\u00f8r han ad rettens vej havde tilk\u00e6mpet sig formynderskabet over kusinen, og omsider var det lykkedes det ham at finde ud af, hvor de havde anbragt hende.
\n\u201dJydske Asyl\u201d i \u00c5rhus.
\n\u201dSelvf\u00f8lgelig skal du rejse til \u00c5rhus og hente hende hjem. Hun h\u00f8rer til hos os,\u201d havde Lise bakket ham op. Og gudskelov for det. Han havde v\u00e6ret en smule i tvivl om hendes loyalitet i netop den sag.
\nS\u00e5 var han k\u00f8rt den lange vej med toget til \u00c5rhus og havde ladet en drosche finde frem til anstalten. Lige f\u00f8rst havde han studset over anstaltens ydre, der mest af alt mindede ham om hovedbygningerne til en stor herreg\u00e5rd eller m\u00e5ske endda et slot. Men da han kom indenfor. Og vreden, da han fandt hende. Og smerten, da han s\u00e5, hvad de havde gjort ved hende.
\nHun l\u00e5 i en seng og var fastsp\u00e6ndt til dens bund med l\u00e6derremme. Hendes blikket var tomt og syntes fikseret p\u00e5 det hvide loft. \u201dJa, her bruger vi sengeleje til urolige patienter, og som De bem\u00e6rker, vi har desv\u00e6rre m\u00e5ttet sp\u00e6nde Deres kusine fast, da hun ellers ikke ville blive liggende. Nu er hun tvungen til den varme og hvile, som hun tr\u00e6nger til, men ikke under sig selv, det arme menneske,\u201d sagde l\u00e6gen fuld af medf\u00f8lelse og tilf\u00f8jede, at hun gudskelov var faldet til ro.
\nJanus havde n\u00e6sten ikke kunnet kende hende igen, som hun l\u00e5 der stivnet og stille. De havde taget en ung pige med sig fra Hulsig, og her l\u00e5 en gammel, mager kone.
\n\u201dTine, lille Tine,\u201d havde han hvisket og b\u00f8jet sig ned over hende, og han s\u00e5, hvordan hendes \u00f8jne t\u00e6ndtes og ansigtet fik liv.
\n\u201dS\u00e5 kom du, Janus.\u201d
\n\u201dJa,\u201d sagde han, og han svor for sig selv, at han ikke en gang til ville svigte hende, men st\u00e5 vagt om hendes liv, ligesom han ville vogte sine egne. Ogs\u00e5 selv om Lise undertiden syntes, at for meget af hans tid gik med at \u201dpylre\u201d om Tine, n\u00e5r der var folk i hans eget hjem, der tr\u00e6ngte nok s\u00e5 meget til hans omsorg.
\nDet var anderledes med Karl, sk\u00f8nt de vel led af samme sygdom. Ham kunne han ikke v\u00e6rne. Janus tog brevet og gik ud for at finde Lise. Hun gik og skovlede sne p\u00e5 g\u00e5rdspladsen. Otto var et \u00e6rinde i Skagen, og Magnus arbejdede i stalden sammen med Agnes Katrine.
\nLise var n\u00e6rsynet og m\u00e5tte holde brevet t\u00e6t til \u00f8jnene. L\u00e6nge stod hun og skjulte sig bag det hvide ark, som m\u00e5tte hun l\u00e6se det mere end en gang. Endelig lod hun det synke og s\u00e5 p\u00e5 ham med et underligt k\u00f8ligt blik, syntes han. N\u00e6sten som var det en regning, han lige havde pr\u00e6senteret hende for og bedt hende godkende.
\n\u201dJa,\u201d sagde hun og nikkede.
\n\u201dMen Lise, hvad skal vi g\u00f8re?\u201d
\n\u201dIngenting. Der er jo ingenting at g\u00f8re. Det burde du vide Janus.\u201d
\n\u201dMen h\u00f8r nu \u2026\u201d, protesterede han svagt.
\n\u201dDu m\u00e5 snart l\u00e6re det.\u201d
\n\u201dL\u00e6re hvad?\u201d
\n\u201dIkke at tage dig alting s\u00e5 n\u00e6r.\u201d
\nHun s\u00e5 rolig ud, foldede omhyggeligt brevet sammen og rakte ham det tilbage.
\n\u201dMen Lise, forst\u00e5r du da ikke, at alting er<\/em> mig s\u00e5 n\u00e6r. Det kommer til mig, og jeg kan ikke skabe afstand.\u201d Og han lagde en h\u00e5nd p\u00e5 sit bryst. Hun tog den v\u00e6k og holdt den i sin og var stadig lige rolig.
\n\u201dDet bliver du n\u00f8dt til.\u201d
\n\u201dMen jeg kan<\/em> jo ikke.\u201d
\n\u201dDu skal!\u201d
\nS\u00e5 vendte hun sig fra ham og fortsatte med at rydde g\u00e5rdspladsen. Han blev st\u00e5ende ubeslutsom og s\u00e5 hende arbejde, men inden han n\u00e5ede at vende sig om og g\u00e5 ind igen, gav det ligesom et s\u00e6t i hende, og hun tr\u00e5dte hen til ham med den store sneskovl let h\u00e6vet, og han fik en frysende fornemmelse af, at hun ville sl\u00e5 ham med den.
\n\u201dHer!\u201d sagde hun og rakte den til ham. \u201dDu f\u00e5r det ikke bedre der inde bag dit skrivebord.\u201d
\n\u201dMen jeg har ikke tid,\u201d mumlede han utilpas, tog alligevel skovlen, men satte den straks fra sig i en snedrive. Sparekassen \u00e5bnede om f\u00e5 minutter, og han s\u00e5 allerede den f\u00f8rste kunde p\u00e5 vej op gennem indk\u00f8rslen. <\/strong>
\n\u00a0<\/strong>Det var Anton Peter fra Tr\u00e5en. Han svingede ind p\u00e5 g\u00e5rdspladsen, holdt hestene an og sprang ned fra bukken og rakte t\u00f8mmerne til Magnus, der i det samme kom l\u00f8bende hen til ham fra den \u00e5bne staldd\u00f8r. S\u00e5 vekslede han et par ord med drengen og nikkede venligt til Lise, der stod ubev\u00e6gelig med den tunge sneskovl i h\u00e6nderne og knap nok besvarede hans hilsen.
\n\u201dHvad er der galt med hende?\u201d spurgte tranebonden, da de skramlede gennem bryggerset og ind i k\u00f8kkenet.
\n\u201dN\u00e5 galt \u2026 der er s\u00e5 meget,\u201d slog han det hen.
\n\u201dJa, det er der vel.\u201d
\n\u201dMen du kommer for at s\u00e6tte penge ind p\u00e5 bogen, t\u00e6nker jeg.\u201d
\n\u201dJo. Men det kan vente. Jeg h\u00f8rte nogen s\u00e6re lyde derude fra klitten her i eftermiddag, og s\u00e5 t\u00e6nkte jeg, at jeg m\u00e5tte have fat i dig. For det var vel Tine.\u201d Det kom med en us\u00e6dvanlig tungef\u00e6rdighed fra den ellers s\u00e5 ordknappe bonde.
\n\u201dTine?\u201d
\n\u201dJa, og da jeg l\u00f8b over engen til hende, s\u00e5 jeg hende danse rundt i g\u00e5rden og r\u00e5be. Eller hun sang m\u00e5ske.\u201d
\n\u201dDet er vel ikke forbudt.\u201d
\n\u201dH\u00f8r nu, Janus, hun klarer sig ikke ene. Alt er jo g\u00e5et i kludder for hende efter at Christen Edvard er rejst fra g\u00e5rden.\u201d
\n\u201dDet ved jeg.\u201d
\nAnders lagde en h\u00e5nd p\u00e5 hans skulder. \u201dVi ved, at det er sv\u00e6rt for dig. Men det er ogs\u00e5 strengt at se hende s\u00e5dan. F\u00e5 hende dog v\u00e6k!\u201d
\n\u201dV\u00e6k?\u201d
\n\u201dFra huset. Det forfalder om \u00f8rerne p\u00e5 hende.\u201d
\n\u201dHun vil ikke flytte.\u201d
\n\u201dOg Lise vil vel heller ikke have hende p\u00e5 Hesselholt.\u201d
\nDet svarede Janus ikke p\u00e5.
\n\u201dS\u00e5 m\u00e5 du sende hende tilbage til anstalten. De tog jo vare p\u00e5 hende i sin tid.\u201d
\n\u201dHun kan tage vare p\u00e5 sig selv.\u201d
\n\u201dKan hun?\u201d
\nJanus stod lidt og vaklede. Han t\u00e6nkte hver dag p\u00e5 Tine. Han havde<\/em> ogs\u00e5 s\u00f8rget for hende, ansat karlen Christian Edvard til at drive den lille jordlod, og i lang tid var han n\u00e6sten daglig redet i klitten for at se til hende. Men den unge karl holdt det ikke ud, han rejste efter nogle \u00e5r, og nye aspiranter b\u00f8d sig ikke til, sk\u00f8nt Janus lokkede med en rimelig l\u00f8n. Nu var det langt fra hver dag, han tog turen ned til Tines stadig mere br\u00f8stf\u00e6ldige hus, ja, knap nok hver uge, for det blev stadig vanskeligere for ham at holde den afstand, som var n\u00f8dvendig. Hun var kommet ham s\u00e5 alt for n\u00e6r p\u00e5 det sidste. Men det kunne han ikke sige til Anton. Han n\u00f8jedes med at nikke.
\n\u201dJeg tager derned nu, Anton. Sparekassen l\u00f8ber ingen vegne. Og du skal vel bes\u00f8ge familien p\u00e5 Kr\u00f8gg\u00e5rden.\u201d
\n\u201dJa. Men jeg tror, du skal skynde dig.\u201d
\n
\nAnton blev h\u00e6ngende p\u00e5 g\u00e5rdspladsen og gav sig tid til at veksle nogle ord med Lise, da Janus f\u00f8rst havde sadlet sin hest og var redet af g\u00e5rde. Det blev dog ikke til mange ord og ikke et eneste om det, de begge t\u00e6nkte p\u00e5. Tine. Og Janus. Og hvordan det skulle g\u00e5.
\nLise spurgte til den lille familie derhenne p\u00e5 Kr\u00f8gg\u00e5rden. Om han ikke skulle bes\u00f8ge dem, nu han var i Hulsig. Jo, s\u00e5m\u00e6nd. Og hvordan trivedes mon den lille Sylvia? Og Karl, snakkede hun videre, han var vel allerede en kleppert, der kunne g\u00f8re god nytte. Jo tak, og Anton var godt tilfreds med datterens giftem\u00e5l og livet p\u00e5 den gamle g\u00e5rd. Anne passede ind p\u00e5 stedet. Sk\u00f8nt de sandelig havde haft deres bet\u00e6nkeligheder i sin tid, da den unge Christian Peter blev s\u00e5 slemt forelsket i jagten i Tr\u00e5en, at man kunne se ham vandre rundt med b\u00f8ssen over skulderen tide og utide. Og hvor han s\u00e5 alligevel ingenting nedlagde. Jo, men det var jo s\u00e5 alts\u00e5 deres bette Anne, han havde i sigte. Ikke ligefrem hvad man forst\u00e5r ved tamt vildt, om man kendte hende ret. Nej, vist ikke, gav Lise ham ret. Der var krudt i det pigebarn. Selv nu, hvor hun var en gift kone med to b\u00f8rn. De lo lidt.
\n\u201dJamen s\u00e5 \u2026\u201d, sagde Anton pludselig og steg op i sin vogn, han trak i t\u00f8mmerne og var hurtigt ude af syne. Lise blev st\u00e5ende l\u00e6nge og s\u00e5 efter ham, eller var det Janus, hun s\u00e5 efter?
\n <\/p>\n<\/h1>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"