![\"\"](\"https:\/\/blog.hesselholt.com\/wp-content\/uploads\/2013\/10\/udsigt-fra-arbejdsbord-i-Tr%C3%A5en-2013-1024x768.jpg\" "\\"udsigt")
<\/h1>\n<\/h1>\n
\nHer kommer i ganske frisk form og aldeles uredigeret et nyt kapitel. Det kan \u00e6ndre sig meget inden udgivelsen af bogen. Tag det med et gran salt. Vi er n\u00e5et til f\u00f8rste verdenskrig, som alts\u00e5 ikke g\u00e5r ganske hen over hovedet p\u00e5 Hulsigboerne. Ganske vist holder Danmark sig neutral i krigen, men man vil p\u00e5 en gang gerne holde sig gode venner med de allierede \u00a0og med naboerne ( Kejsertyskland,) og da Tyskland beordrer danskerne at l\u00e6gge miner ud i danske farvande, s\u00e5 adlyder de. Til skade for engl\u00e6nderne naturligvis og til forplumring af det hele krigsscenarium. Her kommer kapitlet:<\/p>\n
Krig og fred<\/strong><\/p>\n *<\/p>\n \u00a0Hun skulle g\u00e5 helt alene i dag. Den f\u00f8rste gang gik mor med. Det var i g\u00e5r. Nu var det anden gang, og hun var en stor pige, og Ranner\u00f8d var jo ikke pokker i vold, havde far sagt, og hun kunne sagtens g\u00e5 det lille stykke alene, bare hun passede p\u00e5 hestevognene og de l\u00f8se hunde. \u00a0*<\/p>\n \u201dDu m\u00e5 ud og fodre dine sm\u00e5 h\u00f8ns, de kagler slemt derude i skoleg\u00e5rden.\u201d Her kommer i ganske frisk form og aldeles uredigeret et nyt kapitel. Det kan \u00e6ndre sig meget inden udgivelsen af bogen. Tag det med et gran salt. Vi er n\u00e5et til f\u00f8rste verdenskrig, som alts\u00e5 ikke g\u00e5r ganske hen … L\u00e6s resten
\n\u201dMin far kom f\u00f8rst i skole, da han var 10 \u00e5r, men da han var 12 \u00e5r havde han regnet alle den tids regneb\u00f8ger ud. Hvad han lavede til 14 \u00e5rs alderen, ved jeg intet om. Han var landbrugselev ( vist Ladelund) og senere p\u00e5 h\u00f8jskole. De almindelige skolefag var han for l\u00e6ngst ovre, men han l\u00e6ste engelsk og forbavsede os, da den engelske fl\u00e5de l\u00e5 i bugten og nogle officerer kom op p\u00e5 g\u00e5rden. Han talte ret flydende med dem, og vi blev inviteret til at bes\u00f8ge dem ombord p\u00e5 krydseren Lion.\u201d<\/em>
\nLars Hesselholt: Hulsigminder
\n
\n\u201dEr det sandt?\u201d
\nDet var bl\u00e6st op, og vinden fejede kulde gennem byen og holdt folk hjemme fra marker og hav. I brugsen havde der efterh\u00e5nden samlet sig en hel lille flok, og som formiddagen skred frem, voksede den, til der n\u00e6sten var tr\u00e6ngsel i den lille butik.
\nDet forl\u00f8d, at der l\u00e5 fjendtlige krigsskibe ankret op ude i bugten, og at en hel flok officerer var g\u00e5et i land. Var det mon tyskere? Og det rygte svirrede ogs\u00e5, at de var marcheret til Hulsig. Men ingen havde set dem. Kun August Trane, som var ved stranden for at kigge til sin b\u00e5d. Han s\u00e5 dem, da de roede mod land, hvor de trak jollen op p\u00e5 stranden. Bagefter tog de vejen mod Hulsig. Hvad mon de havde i sinde? N\u00e6ppe noget godt. Var krigen kommet til Hulsig? Det g\u00f8s i folk.
\n\u201dJa, vel er det sandt. S\u00e5 sandt som at jeg st\u00e5r bag min disk.\u201d Og uddeleren stod jo rigtignok bag sin disk. Og sikkert var det, at han vidste alting f\u00f8r alle andre, m\u00e5ske med undtagelse af h\u00f8ker Westergaard, for hans Juliane var en avis, der flagrede om mellem g\u00e5rdene og samlede ind og gav ud, n\u00e5r der var gode eller onde tidender, hun skelnede ikke s\u00e5 skarpt. Bare der var k\u00f8d p\u00e5 historien. Hun var s\u00e5 ulig uddelerens kone, Magdalene, der aldrig lukkede op for sin viden om folk, var den end nok s\u00e5 stikkende. Uddelerkonen var i det hele taget noget indesluttet, syntes folk, og hun viste sig ikke gerne udenfor butikken. Der var dem, der mente, at hun var storagtig, fordi hun kom fra en st\u00f8rre g\u00e5rd end nogen af dem i Hulsig.
\nI det samme kom Karredfolkene ind, og de boede jo s\u00e5 havn\u00e6rt, at de m\u00e5tte have set et og andet. Havde de det? spurgtes det, mens alle blikke rettedes mod Anders Christian Thomsen og s\u00f8nnen Carl Henning.
\nJo, kanske nok. De stod og n\u00f8d rampelyset uden at sige mere. Men kunne de f\u00e5 en dram til at skylle halsen, sagde Carl Henning, s\u00e5 skulle de berette, hvad de vidste. Og det var ikke sm\u00e5ting. Men s\u00e5 skulle den ogs\u00e5 v\u00e6re stor.
\n\u201dEn dram? Men se, vi har jo ikke hjemmel til at sk\u00e6nke ud i butikken.\u201d
\n\u201dN\u00e5, men s\u00e5 g\u00e5r vi til h\u00f8keren,\u201d sagde Anders Christian og greb fat i s\u00f8nnens arm.
\n\u201dNej, t\u00f8v lidt. En dram, siger I. Jo, det kan vel ikke skade for en gangs skyld.\u201d Anders Andersen b\u00f8jede sig og trak en flaske frem. Han stod lidt og fingererede ved den og s\u00e5 forlegen ud, mens han skottede til d\u00f8ren bag sig, men den forblev lukket, og pludselig trak han med en rask bev\u00e6gelse proppen af og rakte flasken til Anders Christian.
\n\u201dJa, glas har jeg ingen af. Det er jo ikke nogen bev\u00e6rtning.\u201d
\n\u201dVi klarer os,\u201d sagde bonden og drak en slurk, s\u00e5 rakte han flasken til s\u00f8nnen, der forsynede sig og sendte den videre. Lidt efter havde den v\u00e6ret raden rundt, hvorefter den endte sin vandring hos uddeleren, der hastigt lod den forsvinde under disken.
\n\u201dDe er p\u00e5 vej til krigen, og de er sp\u00e6kkede med kanoner, og der st\u00e5r Lion p\u00e5 et af skibene, og det betyder l\u00f8ve p\u00e5 engelsk, s\u00e5 det er alts\u00e5 ikke den tyske Kejsers skibe.\u201d
\nDer var stille en tid, mens hver enkelt tyggede p\u00e5 nyheden, s\u00e5 sagde Martin Kristensen fra Klarup, at han havde l\u00e6st i Vendsyssels Tidende, at tyskerne havde tvunget danskerne til at l\u00e6gge miner ud for at forhindre de engelskes indtr\u00e6ngen i danske farvande.
\nDet var da vel l\u00f8gn?
\n\u201dJeg siger jo, det har st\u00e5et i avisen!!\u201d
\nJo, sandt nok. Men var de engelske s\u00e5 fjender eller venner?
\n\u201dIngen af delene. Vi er neutrale,\u201d sagde uddeleren.
\n\u201dEr du sikker p\u00e5 det?\u201d
\n\u201dJa.\u201d
\n\u201dS\u00e5 er der vel ingen fare?\u201d
\n\u201dNej, med mindre \u2026\u201d
\n\u201dMed mindre \u2026\u201d
\nMen nu tav Anders Andersen. For hvad vidste man? At der var dyrtid og varemangel, det var det eneste, der var helt sikkert.
\nHan sagde henvendt til Karredfolkene:
\n\u201dGik I virkelig p\u00e5 havet i det vejr?\u201d
\n\u201dVi er ikke k\u00e6llinger ude hos os i Karred, vel Carl Henning?\u201d smilede den gamle og daskede sin s\u00f8n p\u00e5 skulderen. Han lo, som om der aldrig havde v\u00e6ret nogen krig, og latteren smittede. Pludselig havde alle noget at more sig over, og lystigheden voksede til et s\u00e5dant spektakel, at d\u00f8ren gik op og Magdalene tr\u00e5dte over t\u00e6rsklen.
\n\u201dForretningen g\u00e5r nok stygende i dag,\u201d sagde hun, men l\u00f8d ikke just munter.
\n\u201dJa, lille mor, her handles.\u201d
\n\u201dOg spildes.\u201d
\nFolk begyndte lidt forlegne at rode i lommerne, som ville de sikre sig, at der var m\u00f8nter. Magdelene henvendte sig h\u00f8fligt til den n\u00e6rmeste.
\n\u201dHvad skulle det v\u00e6re?\u201d
\nChristian Peter Larsen fra Kr\u00f8gg\u00e5rden halede en m\u00f8nt frem og klaskede den ned i disken med et lille sm\u00e6ld.
\n\u201dEt fjerdingspund rosiner, men s\u00e5 skal jeg ogs\u00e5 have et smil med i k\u00f8bet.\u201d
\nMagdalene s\u00e5 p\u00e5 ham. Gravalvorlig, men hvis hun havde besluttet at holde smilet i ave, s\u00e5 mislykkedes det. Christian Peters k\u00f8nne ansigt med et s\u00e5 glad smil p\u00e5 l\u00e6ben kunne selv ikke hun modst\u00e5. En antydning af mildhed gled over hendes ansigt.
\nI det samme gik yderd\u00f8ren op og den kolde vind fra pladsen udenfor fejede ind i lokalet sammen med en ung mand, der lidt forpustet masede sig frem til disken.
\nDer blev helt stille i butikken, da de s\u00e5, hvem det var. Karl fra Hesselholt. Men det var jo som at tr\u00e6kke selve sensationen indend\u00f8rs. Han stod lidt og virrede med hovedet, som om han kunne finde p\u00e5 at stange, og man trak sig en anelse v\u00e6k fra ham. Fyren var tovlig i hovedet, det vidste enhver, men landsbytosser skulle der ogs\u00e5 v\u00e6re plads til. Nu gjorde de plads.
\nKarl s\u00e5 sig forbavset om, s\u00e5 vendte han sig mod uddeleren og sagde, at hans far havde sendt ham, fordi de havde f\u00e5et g\u00e6ster p\u00e5 Hesselholt og var l\u00f8bet t\u00f8r for cigarer.
\n\u201dCigarer, nej virkelig? Men ved din far ikke, at der er krig og rationering. Cigarer har vi ingen af.\u201d
\n\u201dJamen, s\u00e5 undskyld. Far mente, at uddeleren havde lagt lidt til side fra f\u00f8r krigen.\u201d
\n\u201dN\u00e5, mente han det. Men h\u00f8r, Karl, disse soldater, er de virkelig engelske?\u201d
\n\u201dJa.\u201d
\n\u201dMen s\u00e5 kan I jo ikke tale med dem,\u201d sagde uddeleren.
\n\u201dJo.\u201d
\n\u201dHvordan? med fingersprog?\u201d
\n\u201dNej, med ord.\u201d
\n\u201dOrd?\u201d
\n\u201dJa. Min far taler engelsk.\u201d
\nDet var en nyhed, og der blev en mumlen rundt om.
\n\u201dDet er sgu\u2019 da rigtigt,\u201d sagde August, \u201dhan har selv l\u00e6rt sig det.\u201d
\nTosserier, mente folk. Men dem fra Hesselholt, de var nu j\u00e6vnt hen noget s\u00e6re. Dygtige, men s\u00e6re.
\n\u201dJa, for vi ville nemlig til Amerika engang,\u201d sagde August og s\u00e5 pludselig trist ud.
\nDa den unge karl var g\u00e5et igen, vedblev der en tid at v\u00e6re stille i butikken. Enhver t\u00e6nkte sit. Ogs\u00e5 Anders Andersen. Han var en af de f\u00e5 tilflyttere i sognet, men vidste jo som enhver anden, at den s\u00f8lle dreng var rent forrykt og slet ikke kunne styre sig, n\u00e5r galskaben tog ham. Stakkels kn\u00e6gt. Og s\u00e5 meget han m\u00e5tte have at b\u00e6re p\u00e5 af skyld og skam. Der gik det rygte, at det var ham, der havde fabrikeret den knaldh\u00e6tte, der sk\u00f8d \u00f8jet ud p\u00e5 hans bror Lars, s\u00e5 han m\u00e5tte opgive sine planer om at blive dyrl\u00e6ge. Han var jo s\u00e5 blevet l\u00e6rer i stedet, det kunne selv en en\u00f8jet blive, ja, det var vel i grunden en fordel at v\u00e6re en smule en\u00f8jet, n\u00e5r man daglig skulle drages med barnerumper. S\u00f8rgeligt var det nu alligevel. Godt, at de selv havde f\u00e5et et sundt barn. Men havde de nu ogs\u00e5 det? Lille Vera var s\u00e5 alvorlig altid og s\u00e5 gammelklog, og hun kunne sidde i timevis alene med sin dukke. Det var da ikke normalt. Eller var det? Men hvor skulle hun ogs\u00e5 f\u00e5 munterheden fra? Magdalene var ikke just en hum\u00f8rbombe, og selv plagedes han ofte af tungsind. Men det var godt, at barnet snart skulle begynde skolen, s\u00e5 fik hun vel andre venner end dukkerne.<\/p>\n
\nGodt, at hun ikke skulle g\u00e5 til Pokker i Vold, som hun ikke engang vidste, hvem var eller hvor boede, men som l\u00f8d til at v\u00e6re rigtig f\u00e6l. L\u00e6rer Vilhelmsen kendte hun fra i g\u00e5r. Og han var ikke f\u00e6l. Han havde l\u00e6st historier for dem og l\u00e6rt dem at se lige ud og ranke ryggen. Og i aftes, da de sad omkring det lille bord i k\u00f8kkenet, havde far pludselig set s\u00e5 s\u00e6rt p\u00e5 hende og sagt: \u201dHvordan er det dog, du sidder, barn?\u201d og hun var lige ved at falde tilbage igen, men s\u00e5 sagde mor: \u201dDet har de l\u00e6rt i skolen, Anders.\u201d
\n\u201dJa, du er en dygtig pige,\u201d havde far s\u00e5 sagt, og mor havde nikket og v\u00e6ret enig med ham. Godt, de havde hende, s\u00e5 havde de da noget<\/em> at v\u00e6re enige om.
\nHun hoppede, fordi det var for kedeligt at g\u00e5 helt almindeligt, og m\u00e5ske kunne hun hoppe hele vejen til skolen, hvis hun gjorde sig umage, men hun n\u00e5ede ikke ret langt, f\u00f8r en eller anden busede ind i hende bagfra, selv om hun havde sin fineste kjole p\u00e5 og var lige ved at falde. Hun blev ked af det og bange og begyndte at l\u00f8be, men fyren l\u00f8b efter hende, det kunne hun h\u00f8re, og nu overhalede han hende og standsede op lige foran hende og det s\u00e5 brat, at hun busede ind i ham. Han var vel nok f\u00e6l, han hed sikkert Pokker og boede i Vold, og hun var lige ved at gr\u00e6de, men s\u00e5 kom hun til at se rigtigt p\u00e5 ham, og det var jo bare mejeristens Hans Holger, som slet ikke var spor slem, og nu sagde han, at han bare havde villet f\u00f8lges med hende.
\n\u201dS\u00e5 beh\u00f8vede du jo ikke at skubbe til mig,\u201d sagde hun.
\n\u201dNej, men du gik s\u00e5 sjovt.\u201d
\n\u201dJeg gik ikke. Jeg hoppede. Var det sjovt?\u201d
\n\u201dJa.\u201d
\n\u201dVi kan hoppe sammen.\u201d
\n\u201dJeg vil hellere holde dig i h\u00e5nden,\u201d sagde han og s\u00e5 ned, som om han alligevel ikke mente det.
\n\u201dDet m\u00e5 du godt. Hvis du slipper igen.\u201d
\nHan nikkede og tog hendes h\u00e5nd. F\u00f8rst gik de s\u00e5 langsomt, de kunne, men det sidste stykke l\u00f8b de, og han slap hende, inden de n\u00e5ede skoleg\u00e5rden.
\nUden for skolen havde der allerede samlet sig mange b\u00f8rn, og det var godt, hun ikke var hoppet hele vejen herhen, s\u00e5 ville hun nok kun v\u00e6re n\u00e5et halvvejs. Hans Holger s\u00e5 ikke til hendes side, han sluttede sig til de andre drenge og begyndte at l\u00f8be om sammen med dem.
\nS\u00e5 stod hun helt alene. Og nu savnede hun mor. Mon ikke, hun skulle l\u00f8be hjem? S\u00e5 fik hun \u00f8je p\u00e5 en anden pige, der ogs\u00e5 stod alene, og som nu kom hen og stillede sig ved siden af hende og kiggede p\u00e5 de andre b\u00f8rn, ligesom Vera gjorde. S\u00e5dan stod de l\u00e6nge, som var de tilskuere til det \u00e5rlige dilettantstykke og helt ligeglade med hinanden.
\n\u201dDu er uddelerens Vera,\u201d sagde pigen pludselig.
\n\u201dDet ved jeg da godt,\u201d sagde Vera.
\n\u201dMen du ved ikke, hvem jeg er,\u201d sagde pigen.
\n\u201dS\u00e5 kan du jo bare sige det,\u201d sagde Vera.
\n\u201dJeg hedder Sigrid og bor i det der hus.\u201d Hun pegede p\u00e5 et lille, hvidkalket hus uden lade og stald.
\n\u201dHvorfor har I ingen lade? Det har alle andre undtagen lige l\u00e6reren og h\u00f8keren og far.\u201d
\n\u201dDet er l\u00f8gn. Der er ogs\u00e5 Emanuel skr\u00e6dder og t\u00f8mrer Madsen og banevogteren og klokkeren og min far. De har heller ingen lader.\u201d
\n\u201dS\u00e5 er de fattige, for det kommer nemlig an p\u00e5 hartkorn, det siger min far selv, ja hartkorn nemlig,\u201d sagde Vera.
\n\u201dFar har ikke brug for korn. Han bruger orm. Han er fisker. Nemlig.\u201d
\n\u201dN\u00e5.\u201d
\n\u201dMen derfor kan vi godt lege,\u201d sagde Sigrid. \u201dVi kan g\u00e5 over til mig, n\u00e5r vi f\u00e5r fri.\u201d
\n\u201dS\u00e5 skal jeg hjem,\u201d sagde Vera.
\n\u201dM\u00e5 jeg g\u00e5 med?\u201d<\/p>\n
\n\u201dDu kan selv v\u00e6re en h\u00f8ne, lille Emma. En h\u00f8nemor er du i al fald.\u201d
\nJens Peter betragtede det fine, lille genrebillede, der foldede sig ud for hans \u00f8jne. Emma, der sad i sofaen og ammede lille Hj\u00f8rdis, mens Ragnhild og Karen, der fra hver sin side trykkede sig ind til hende. Han f\u00f8lte sig med et s\u00e5 rig, trods alle de armodsbekymringer, der daglig l\u00e5 og gnavede som en l\u00e6nke om hans hals. L\u00e6rerl\u00f8nnen strakte sandelig ikke langt til en familie med et s\u00e5dant voksev\u00e6rk som hans.
\n\u201dKom lille Bj\u00f8rn, s\u00e5 g\u00e5r vi to mandfolk i skole, s\u00e5 kan mor og pigerne have det s\u00e5 godt.\u201d
\n\u201dJeg vil ogs\u00e5 have det s\u00e5 godt,\u201d surmulede den lille purk.
\n\u201dDu er en filur er du, min lille gut, men kom nu p\u00e6nt og artigt med far.\u201d
\nI dag skulle han have Lilleklassen og med alle de sm\u00e5 nye hoveder kunne det blive morsomt.
\n\u201dTror du ikke, Bj\u00f8rn, at det bliver morsomt,\u201d sagde han og trykkede drengens h\u00e5nd.
\n\u201dJeg vil hellere blive hjemme ved mor,\u201d sagde drengen, og Jens Peter forklarede ham t\u00e5lmodigt, at man m\u00e5tte ud i verden for at blive en stor og st\u00e6rk og tapper karl.
\n\u201dJa,\u201d mumlede drengen og sparkede lidt til gruset, som Jens Peter s\u00e5 omhyggeligt havde lagt i havegangen. Han s\u00e5 ud over urtehaven. Sikke et rod! N\u00e5r han i morgen skulle have de store b\u00f8rn i skole, t\u00e6nkte han, s\u00e5 m\u00e5tte han have dem i gang med lugning og rivning. Urtehaven tr\u00e6ngte slemt. Og de havde jo kun godt af fysisk arbejde, pr\u00f8vede han at overbevise sig selv om, med det lykkedes kun halvvejs, for han vidste jo udm\u00e6rket, at b\u00f8rnene stort set ikke havde andet derhjemme end fysisk arbejde i en m\u00e5lestok, der langt overgik det rimelige. Flere af kn\u00e6gtene var allerede krumb\u00f8jede af slid, t\u00e6nkte han. Men det var jo mere Emma end ungerne, det drejede sig om, hun kunne ikke overkomme s\u00e5 meget med alle de sm\u00e5folk, hun havde at se til. Og dem var han jo delvis skyld i, s\u00e5 det var vel rimeligt nok, at han s\u00f8rgede for hj\u00e6lp til det tunge arbejde. Og b\u00e5de sm\u00e5 og store elskede jo Emma og ville g\u00e5 gennem ild og vand for hende, en smule lugearbejde kunne de sagtens klare og hun stod jo altid parat med et kernesundt traktement, n\u00e5r de havde knoklet nogle timer i haven.
\nJens Peter fl\u00f8jtede. Han var ikke utilfreds med sit kald i Ranner\u00f8d. Og at det var et kald tvivlede han ikke p\u00e5, og han ville forvalte det samvittighedsfuldt. Kendte sin opgave: at forvandle b\u00f8rnene til raske og st\u00e6rke unge, sunde p\u00e5 krop og sj\u00e6l og med klare tanker. Det var hans m\u00e5l, hans ideal. Og idealer m\u00e5tte man v\u00e6rne om og give videre til b\u00f8rnene, s\u00e5 en ny og st\u00e6rkere sl\u00e6gt kunne vokse op. Der skulle v\u00e6re gr\u00f8de, ikke blot p\u00e5 markerne, men i folket.
\nMen nu m\u00e5tte han se at f\u00e5 b\u00f8rnene ind. De havde ventet alt for l\u00e6nge. Han begyndte at genne dem til d\u00f8rs, som var de virkelig en kyllingeflok, han skulle jage ind for natten og alle dens lurende farer.
\nSundhed, t\u00e6nkte han, da han lidt efter var kommet til rette p\u00e5 sin stol, og de sm\u00e5 poder var f\u00e6rdige med de \u00f8velser, han altid begyndte skoledagen med. \u201dRet ryggen! B\u00f8j og str\u00e6k! B\u00f8j og str\u00e6k!\u201d
\nNu skulle b\u00f8rnene hvile en stund, og de m\u00e5tte gerne snakke, han lyttede til de sm\u00e5 pip og den glade kvidren og gl\u00e6dede sig over deres frimodighed. Om lidt ville han tale til dem, for sm\u00e5 \u00f8ren lyttede bedre end store, den erfaringen var han vist ikke ene om at g\u00f8re.
\nHan kom pludselig i tanker om et af digtene af Johannes V. Jensen, som han i aftes havde l\u00e6st h\u00f8jt for Emma. Hun havde \u00a0ikke forst\u00e5et det, og pludselig slog det ham, at Jensens digte vel i grunden slet ikke egnede sig for kvinder og b\u00f8rn. Disse st\u00e6rke ord, der gnistrede af ub\u00e6ndig manddomskraft og af vilje til handling.
\nHan rejste sig og kiggede ned i de sm\u00e5 barneansigter, s\u00e5 sagde han h\u00f8jt: \u201dJeg vil bekr\u00e6fte de raske i retten til riget.<\/em>\u201d
\nB\u00f8rnene glanede forskr\u00e6kket, som havde han sk\u00e6ndt p\u00e5 dem, og han skyndte sig at fiske sit mest fredelige smil frem og sende det rundt.
\n\u201dJa, k\u00e6re b\u00f8rn, s\u00e5danne ord forst\u00e5r I ikke, men en dag vil I forst\u00e5.\u201d
\nOg han t\u00e6nkte, at det var hans kald at s\u00f8rge for, at disse klar\u00f8jede og kloge b\u00f8nderb\u00f8rn kunne vokse op og blive sunde og st\u00e6rke. S\u00e5 de kunne erobre retten til riget.<\/p>\n<\/h1>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"