![\"\"](\"https:\/\/blog.hesselholt.com\/wp-content\/uploads\/2013\/10\/udsigt-fra-arbejdsbord-i-Tr%C3%A5en-2013-1024x768.jpg\" "\\"udsigt")
<\/h1>\n Kapitel 18 Ranner\u00f8d 1911 Vi begyndte dagen med religion. Derefter havde vi frikvarter. N\u00e5r vi kom ind, tog vi vore tavler og skulle regne. Grifler kunne vi k\u00f8be hos l\u00e6reren for 1 eller 2 \u00f8re.\u201d Lars Hesselholt: Hulsig-minder Mest … L\u00e6s resten
\nVi begyndte dagen med religion. Derefter havde vi frikvarter. N\u00e5r vi kom ind, tog vi vore tavler og skulle regne. Grifler kunne vi k\u00f8be hos l\u00e6reren for 1 eller 2 \u00f8re.\u201d <\/em>
\nLars Hesselholt: Hulsig-minder
\nMest prominent blandt dem alle var dog dav\u00e6rende kronprins Christian og kronprinsesse Alexandrine. N\u00e5r kongetoget n\u00e6rmede sig Hulsig, var det skik, at alle var p\u00e5 perronen for at vinke til dem og byde dem velkommen til det nordligste Danmark … Far kendte de, da han hver sommer k\u00f8rte dem til Kokholms Hotel i Kandestederne, hvor kronprinseparret drak kaffe og spise \u00e6bleskiver \u2026 Men nu var der et \u00e5r sket det, at vi havde f\u00e5et en ny l\u00e6rer i Hulsig, der vistnok var lidt af en socialist. I hvert fald havde han forbudt vi b\u00f8rn at vinke til de kongelige. Og respekt for l\u00e6reren havde vi selvf\u00f8lgelig.\u201d<\/em>
\n\u00a0<\/em>
\nMagnus Hesselholt: En s\u00e6k kartofler og en kasse isinger var starten. Interview i Vendsyssel Tidende 13 marts 1981
\n
\nL\u00e6rer Dueholm klappede i h\u00e6nderne, klask klask klask l\u00f8d det, akkurat som n\u00e5r det haglede med \u00f8refigner, t\u00e6nkte Magnus og tog sig til kinden, s\u00e5 pilede han sammen med de andre b\u00f8rn ind mod skoleg\u00e5rdens midte, hvor han fandt sin plads i den lange r\u00e6kke af smukt opmarcherede b\u00f8rn. De stod efter st\u00f8rrelse, ikke alder, og Magnus fik som altid en fornemmelse af, at han krympede ligesom de uldtr\u00f8jer, Petrea lagde i alt for varmt vand. Lidt efter stod alle b\u00f8rnene p\u00e5 en lang lige r\u00e6kke, og bag Magnus grinede mindst tre, der b\u00e5de var yngre og h\u00f8jere end han. En skam, at han hverken kunne l\u00e6se eller vokse sig ordentlig stor. Han var ikke engang st\u00e6rk. Han sn\u00f8d n\u00e6sen, spyttede og pr\u00f8vede at v\u00e6re ligeglad.
\nDueholm gik hen til det forreste barn, mejeristens lille Karl \u00c5ge, der stod og trippede, som om han skulle tisse. Han var nok bare bange, det s\u00f8lle skvat.
\nL\u00e6reren tog hans h\u00e5nd i sin og kiggede ned p\u00e5 ham med rolige \u00f8jne. Ikke v\u00e6re bange, lille ven, sagde \u00f8jnene, og drengen faldt til ro. Det gjorde Magnus ogs\u00e5.
\nS\u00e5 trak Dueholm Karl \u00c5ge med sig ned langs r\u00e6kken af drenge og piger, som han m\u00f8nstrede med et alvorsblik, som ville han om lidt slippe dem l\u00f8s p\u00e5 en blodig slagmark. Og Karl \u00c5ge gik da ogs\u00e5 med stive skridt som en rigtig soldat.
\n\u201dRet ryggen! Se mod himlen! Lad jeres blikke blive st\u00e5l!\u201d kommanderede l\u00e6reren.
\nB\u00f8rnene rettede sig lydigt op og stod stive og gloede op mod den sommerbl\u00e5 himmel. Som om man fik st\u00e5l\u00f8jne af det, t\u00e6nkte Magnus. Enkelte s\u00e5 endda lige op mod solen, og det blev man blind af, det sagde Bedste selv. Magnus gjorde sig alligevel umage og var lige ved at dratte bagover. Dueholm tjattede til ham.
\nS\u00e5 marcherede de ind.
\nInde i klassev\u00e6relset stillede b\u00f8rnene sig ved hver sin pult og ventede. Dueholm foretog endnu en kort m\u00f8nstring, s\u00e5 pegede han p\u00e5 en halvstor dreng.
\n\u201dDu Valdemar bliver st\u00e5ende. I andre kan s\u00e6tte jer og finde tavle og grifler frem.\u201d
\n\u201dN\u00e5, min dreng. Hvad hedder s\u00e5 du?\u201d sagde han, s\u00e5 snart, der atter var ro i klassen.
\nDrengen blev gloende r\u00f8d i hovedet. \u201dValdemar H\u00f8genhaven,\u201d mumlede han.
\n\u201dValdemar! Netop! Og hvem er du monstro opkaldt efter?\u201d
\n\u201d\u00d8h \u2026 Min oldefar vist nok. Eller \u2026\u201d
\n\u201dEller \u2026?\u201d
\n\u201dValdemar Sejr.\u201d Drengen rankede sig og s\u00e5 direkte p\u00e5 l\u00e6reren.
\n\u201dBravo, min dreng. En helt alts\u00e5. En sejrherre. Og skal vi efterligne ham? Skal vi k\u00e6mpe som Valdemar gjorde?
\n\u201dJa, vi skal k\u00e6mpe!\u201d kom det i kor fra b\u00f8rnene.
\n\u201dDet var ret, nu har I l\u00e6rt det.\u201d
\nDe havde kun haft l\u00e6rer Dueholm i et par uger, og allerede nu hviskede og tiskede de om ham i skoleg\u00e5rden. Han var underlig. Men rar nok. Og de var enige om ikke at snakke alt for h\u00f8jlydt om ham derhjemme p\u00e5 g\u00e5rdene. For selv om det var sv\u00e6rt at sige ham noget p\u00e5, s\u00e5 kunne for\u00e6ldrene m\u00e5ske finde fejl hos ham, ligesom de havde gjort ved l\u00e6rer Due. Men det var nu mest, fordi Due havde knaldet en af drengene en lussing, der var s\u00e5 h\u00e5rd, at han blev d\u00f8v p\u00e5 det ene \u00f8re. Og Magnus var mere end en gang kommet hjem med en kind, der var ophovnet og gl\u00f8dende r\u00f8d, som om den havde f\u00e5et feber. Og Bedste havde set ham gr\u00e6de omme i haven, og en aften, mens de var samlet omkring bordet, havde hun snakket h\u00f8jt om, hvor skammeligt det var, og far var blevet meget vred og havde sagt, at ingen skulle komme godt fra at sl\u00e5 hans b\u00f8rn. Eller andre b\u00f8rn, havde han f\u00f8jet til. Revselse var ene for\u00e6ldrenes ret. Og selv de burde holde igen og huske p\u00e5, at barnesindet var sart og ikke skulle aves un\u00f8digt. Og Magnus, p\u00e5 hvis kind det stadig blomstrede r\u00f8dt efter slaget, havde kigget p\u00e5 far og f\u00f8lt sig s\u00e5 glad. Men far havde ikke geng\u00e6ldt hans blik, han var blevet ved med at se dystert p\u00e5 Bedste, som om det var hende, der havde sl\u00e5et et af hans b\u00f8rn. Magnus lukkede \u00f8jnene og sugede m\u00f8rket til sig, indtil alt i ham blev sort som fars \u00f8jne og gl\u00e6den forsvandt.
\nS\u00e5 var Due rejst. Og de havde f\u00e5et Dueholm i stedet. Og skolekommissionen havde v\u00e6ret ovenud tilfreds med hans f\u00f8rste undervisningstime, som de sad \u00f8verst oppe i skolestuen og overv\u00e6rede, mens de nikkede opmuntrende til l\u00e6reren, n\u00e5r han vendte sig om.
\nEn mand med en fast karakter, sagde far, da de kom hjem, og far var ikke bare formand for kommissionen, men ogs\u00e5 for sogner\u00e5det, s\u00e5 hans ord gjaldt lige s\u00e5 meget som pr\u00e6stens. Og m\u00e5ske mere.
\n
\nDe begyndte altid skoledagen med religion, som var det vigtigste fag, sagde Bedste, for religionen var de vinger, man skulle flyve til Himlen med, n\u00e5r man blev gammel og d\u00f8de, og det var godt nok ikke sjovt at v\u00e6re uden.
\nMen Dueholm var uden. Og nu stillede han sig helt hen til b\u00f8rnene og begyndte at tale til dem.
\n\u201dDenne f\u00f8rste time skulle I l\u00e6re om det himmelske liv efter d\u00f8den. Det kr\u00e6ver vort s\u00e5kaldte folkestyre, som imidlertid slet ikke er et folkets styre. Men det ville v\u00e6re spild af tid, for s\u00e5dan et liv findes slet ikke. I har kun dette ene liv. Husk det! Og I skal leve det i kampen for en ny og bedre verdensorden. Lille Thomas vil du komme herop?\u201d
\nThomas rejste sig og gik op til Dueholm, som tog hans h\u00e5nd. Han var 7 \u00e5r og s\u00e5 mager og spinkel, at de lappede kl\u00e6der slaskede om hans krop, n\u00e5r han gik.
\n\u201dHvad hedder du, min lille dreng?\u201d
\n\u201dThomas,\u201d hviskede han.
\n\u201dOg hvad hedder dine for\u00e6ldre?\u201d
\n\u201dKresten og Jane Thomsen.\u201d
\n\u201dOg de er daglejere og arbejder for andre og ejer ikke selv jord, ikke sandt min lille ven?\u201d
\nDrengen kiggede ned i gulvet og sagde ingenting.
\n\u201dSvar mig, dreng!\u201d
\n\u201dJo, men …\u201d
\n\u201dMen hvad?\u201d
\n\u201dFar sagde en dag, at b\u00f8nderne kan leje ham, men ikke eje ham.\u201d
\n\u201dJa, din far er ikke s\u00e5 ringe. Han mangler blot viden.\u201d
\nDueholm holdt ham stadig i h\u00e5nden, og nu vinkede han med den anden i retning af Magnus, der blev bedt om at komme op til l\u00e6reren. Mon han skulle have en lussing? Dueholm vidste da endnu ikke, at han ikke kunne l\u00e6se. Eller gjorde han? S\u00e5 stod han deroppe, og l\u00e6reren tog ham i den anden h\u00e5nd. Hans hud var varm og t\u00f8r som fars.
\n\u201dSe engang p\u00e5 de her to drenge! Thomas er fattig, hans far ejer ingenting, og b\u00e5de hans krop og hans sj\u00e6l h\u00e6nger i en tynd tr\u00e5d, og m\u00e5ske d\u00f8r han af sult og kulde. Magnus er rig. Hans far ejer mere jord end nogen anden bonde i Hulsig, og hans drenge er sunde og savner ingenting. Hvor er retf\u00e6rdigheden i det?\u201d
\nDer blev frygtelig stille i det lille v\u00e6relse. Det kunne Magnus godt forst\u00e5. N\u00e5r nu Thomas snart skulle d\u00f8 og op og ligge p\u00e5 kirkeg\u00e5rden. Med det var da ikke deres skyld. Var det?
\n\u201dOg hvad skyldes denne uretf\u00e6rdighed? Svar!\u201d
\nValborg Houkj\u00e6r rejste sig op, mens resten holdt vejret. Det her var meget s\u00e6rt.
\n\u201dValborg?\u201d
\n\u201dDet er arvesynden,\u201d sagde hun uden at blinke.
\n\u201dMener I andre ogs\u00e5 det?\u201d
\nDe rystede p\u00e5 hovedet, garanteret fordi de kunne se, at det var det, l\u00e6reren forventede. Men nu rejste Karl sig, og Magnus f\u00f8lte et lille sug i maven.
\n\u201dJa, Karl, sig frem!\u201d
\n\u201dMan kan godt kalde det arvesynd,\u201d sagde han langsomt, som om han stod og vejede hvert ord, og han fortsatte: \u201dMen det er ikke den, vi l\u00e6rer om i religion og som siger, at vi skal straffes for vore forf\u00e6dres onde gerninger. Det er en helt anden slags arv. Jeg kan ikke helt forklare det.\u201d
\n\u201dDu er en klog dreng, Karl, og du vil k\u00e6mpe for den fattige mands ret til et v\u00e6rdigt liv, ikke sandt?\u201d
\nKarl nikkede. S\u00e5 satte han sig. Dueholm slap de to sm\u00e5 og bad dem finde p\u00e5 plads.
\n\u201dNu skal I h\u00f8re. Vi f\u00f8des alle lige, og vi burde v\u00e6re det hele livet. Men det er vi ikke. Vore k\u00e5r er forskellige, og man \u00e6rer og agter de rige og fornemme og h\u00e5ner og foragter de sm\u00e5 og fattige. Har jeg ret?\u201d
\nNu rejste Kristian Kokholm sig. Hans far var i hvert fald ogs\u00e5 rig, t\u00e6nkte Magnus.
\n\u201dJa sig frem!\u201d
\n\u201dVi er alle lige meget v\u00e6rd for Gud og kongen,\u201d sagde han alvorligt.
\n\u201dVr\u00f8vl, Gud er noget forbandet sludder, kn\u00e6gt. Og kongen er en idiot. Og han betragter os alle som unders\u00e5tter og ikke som ligev\u00e6rdige.\u201d
\nVar Gud sludder? Og kongen idiot? Nu var der ingen, der vovede at sige noget. Men s\u00e5 tog pokker ved Dueholm, og han blev ligesom de foredragsholdere, far inviterede til g\u00e5rden og som kunne snakke i timevis om noget s\u00e5 ubegribeligt, at ikke engang de voksne fattede det.
\nL\u00e6reren fortalte nu, at der ville komme et nyt rige engang, og det havde intet med himlen at g\u00f8re. Det var jordisk, og i det nye rige skulle alle eje lige meget og alle skulle arbejde i et stort f\u00e6llesskab som br\u00f8dre og s\u00f8stre. Og den nye tids helte var ikke konger som Valdemar Sejr eller rige b\u00f8nder som Janus Hesselholt, nej, det var arbejdere som Thomas\u2019 for\u00e6ldre.
\nAline fra Klarup rejste sig pludselig midt i det hele, og det hjalp ikke, at hendes stores\u00f8ster Kristine halede og trak i hende.
\n\u201dTal frimodigt, min pige!\u201d sagde Dueholm og afbr\u00f8d sig selv midt i en s\u00e6tning.
\n\u201dDet er bare det, at kronprins Christian og kronprinsesse Alexandrine kommer til Hulsig p\u00e5 s\u00f8ndag med kongetoget.\u201d
\nNu blev der r\u00f8re i klassen. En efter en fik de lov at komme til orde. Karl sagde, at kongetoget godt nok kom p\u00e5 s\u00f8ndag, og at alle b\u00f8rnene skulle st\u00e5 p\u00e5 perronen og vinke til Kronprinseparret. Og n\u00e5r de havde v\u00e6ret i Skagen nogle dage, ville de komme tilbage Hulsig, og det var Karls og Magnus\u2019 far, Janus, der skulle k\u00f8re dem til Kandestederne. Her tog Kristian Kokholm over og fortalte rivende stolt, at de kongelige kom til Kokholms, fordi de elskede hans mors \u00e6bleskiver.
\nDa de tav, kunne de se, at l\u00e6reren var vred. De blev musestille, og for f\u00f8rste gang s\u00e5 de ham gribe fat om riset, og der gik en gysen gennem b\u00f8rneflokken, da han h\u00e6vede det h\u00f8jt op over sit hoved. Men s\u00e5 gik han om bag sit eget bord og stillede sig der, stadig med riset h\u00f8jt h\u00e6vet. \u00a0Derp\u00e5 hamrede han det med al kraft ned i bordet og kastede det fra sig.
\n\u201dS\u00e5dan!\u201d sagde han. \u201dKampen kommer, ja den er allerede begyndt. Og I har lovet mig at k\u00e6mpe bravt. Glem nu ikke jeres l\u00f8fte!\u201d
\n\u201dHvordan k\u00e6mpe?\u201d mumledes der rundt i klassen, og nu sagde l\u00e6reren, at han ikke slog p\u00e5 b\u00f8rn, men at han ville g\u00f8re en undtagelse og sl\u00e5 de b\u00f8rn meget h\u00e5rdt, der vovede at hilse p\u00e5 de kongelige.
\n\u201dAlts\u00e5, jeg vil ikke se et eneste venligt ansigt eller h\u00e6nder der vinker, n\u00e5r kongetoget standser i Hulsig. Ham der Christian kalder sig nok prins, men han er en \u00e6rkeslyngel. Og vi er ikke hans ydmyge unders\u00e5tter. Vi er frie m\u00e6nd. Er det klart?\u201d
\nVar prinsen virkelig en slyngel? Og prinsessen og kongen og dronningen og alle hofdamerne? Det m\u00e5tte han sp\u00f8rge Bedste om, n\u00e5r han kom hjem.
\n
\nHimlen var nydeligt broderet med flossede, hvide lammeskyer, og vinden havde lagt sig, tilbage var blot en let brise, der bev\u00e6gede Dannebrog s\u00e5 tilpas, at det foldede sig ud og sendte sine r\u00f8de og hvide farver op mod den klare, lyse himmel. Folkene fra Hulsig og Karred og Tranestedet og Ranner\u00f8d og Starholm og Klarup og Kandestederne havde taget opstilling i sm\u00e5 t\u00e6tte grupper, og om lidt ville kongetoget rulle ind p\u00e5 perronen, og prins Christian ville st\u00e5 ved vinduet og vinke s\u00e5 venligt til dem, som han plejede. Og han skulle snart blive deres konge, sagde man og blev varm om hjertet, for kong Frederik var syg og d\u00f8de m\u00e5ske. Tavse og forventningsfulde stod de og biede.
\nKun b\u00f8rnene virkede utilpasse og kunne ikke holde sig i ro, og deres l\u00e6rer marcherede frem og tilbage foran dem og talte formanende til dem. De n\u00e6rmeste voksne undrede sig over ordene.
\n\u201dHusk nu, at I er soldater,\u201d sagde han, som om de legede ude i skoleg\u00e5rden. Og de sm\u00e5 nikkede, men s\u00e5 beklemte ud. Ja Magnus kunne slet ikke lide det, og da han havde fortalt Bedste om det i aftes, havde hun ikke villet tro et eneste ord af det, og hun havde sagt, at han ikke m\u00e5tte lyve og endda sm\u00e6kket til ham, men det gjorde ikke ondt, for hun gik med det ene ben i graven og havde ingen kr\u00e6fter. Nu kom toget.
\nToget holdt kun et \u00f8jeblik, og aldrig havde de set kronprinsen vinke s\u00e5 energisk og smile s\u00e5 anstrengt. S\u00e5 t\u00f8ffede det videre mod Skagen, og voksne og b\u00f8rn spredtes i al hast. Navnlig b\u00f8rnene havde forf\u00e6rdeligt travlt med at komme derfra.
\n
\nNogle f\u00e5 dage senere var Janus atter p\u00e5 stationen. Denne gang med de sorte heste sp\u00e6ndt for den nye, flotte kalechevogn, som karlene og pigerne omhyggeligt havde rengjort og pyntet. Han skulle hente den kongelige familie.
\nJanus sprang ned fra bukken og overlod t\u00f8mmerne til banevogter Pedersen, s\u00e5 stillede han sig strunk midt p\u00e5 pladsen. Prinsen havde ikke meldt sin ankomst i dag til andre, han \u00f8nskede at arrivere inkognito, som han skrev i sit brev til Janus.
\nNu kom toget t\u00f8ffende og rullede ind p\u00e5 perronen, og prinsen og prinsessen og de to sm\u00e5 prinser steg af og s\u00e5 sig lidt om.
\n\u201dAha! se engang drenge, der har vi jo selveste Hesselholt. S\u00e5 fik De mit brev,\u201d sm\u00e5snakkede prinsen.
\n\u201dDeres kongelige H\u00f8jhed,\u201d sagde Janus og bukkede.
\nLidt efter rullede de ud ad lyngvejen, der smal og uj\u00e6vn f\u00f8rte til Kandestederne, og den 11\u00e5rige prins Frederik havde f\u00e5et lov at sidde sammen med Janus p\u00e5 bukken. Nu bad han om at m\u00e5tte holde t\u00f8mmerne. Modstr\u00e6bende overlod Janus styringen til drengen, men han m\u00e5tte sl\u00e5 knude p\u00e5 sig selv for ikke at tage dem fra ham igen, for prinsen sad jo og legede, og nu slog han de tykke reb h\u00e5rdt mod hestenes bagparti, s\u00e5 de vrinskede og blev urolige og satte farten op.
\n\u201dHyp alle mine heste!\u201d r\u00e5bte den spinkle dreng henrykt. Han var n\u00e6r ved at miste sit greb om t\u00f8mmerne og tumle forover. Der l\u00f8d advarende r\u00e5b omme fra vognen, og Janus tog hastigt t\u00f8mmerne fra prinsen og tvang hestene til at standse. Da de igen var helt rolige, gik han om til kalechevognen og kiggede ind.
\n\u201dDeres kongelige H\u00f8jhed m\u00e5 undskylde, men Prins Frederik er jo kun et barn.\u201d
\nPrins Christian sprang adr\u00e6t ud p\u00e5 lyngvejen.
\n\u201dVar det hans skyld, Hesselholt, s\u00e5 m\u00e5 De sm\u00e6kke ham en \u00f8refigen. Prinsen er jo uartig. Hestene kunne v\u00e6re l\u00f8bet l\u00f8bsk.\u201d
\n\u201dUndskyld mig, men det kan jeg ikke g\u00f8re.\u201d
\n\u201dN\u00e5 ikke. Nej, det er m\u00e5ske ikke s\u00e5 let. For Dem. Men streng opdragelse er dog n\u00f8dvendig, vil De ikke give mig ret i det, Hesselholt?\u201d
\n\u201dJeg vil ikke modsige Deres kongelige H\u00f8jhed,\u201d sagde Janus og bukkede. S\u00e5 rettede han sig op og s\u00e5 sin vordende konge i \u00f8jnene, og det var ikke f\u00f8rste gang, de havde haft \u00f8jenkontakt og v\u00e6ret uenige om vigtige sp\u00f8rgsm\u00e5l.
\n\u201dOg s\u00e5 \u00f8nsker jeg for resten at blive orienteret om, hvad der dog gik af Hulsigb\u00f8rnene forleden! De var jo ganske uforskammede imod mig og min familie.\u201d
\n\u201dJo, ser De, sagen er den, at vi har f\u00e5et en ny l\u00e6rer i Ranner\u00f8d.\u201d
\n\u201dJa, det bliver b\u00f8rnene vel ikke uvorne af,\u201d indvendte Prins Christian. \u201dEller hvad?\u201d
\n\u201dHam, vi har ansat, er socialist, og han er just ikke royalt indstillet, og jeg er bange for, at han har p\u00e5virket vore b\u00f8rn i en skadelig retning.\u201d
\n\u201dSocialist!\u201d Prinsen lo. \u201dDet skulle lige have v\u00e6ret kongen, der blev s\u00e5 ilde modtaget af sit folk. Min far ville v\u00e6re blevet rasende, og han ville fluks v\u00e6re st\u00e5et af toget og have forlangt en forklaring. Jeg n\u00f8jedes med at vinke min arm af led i et fors\u00f8g p\u00e5 at f\u00e5 ungerne til at geng\u00e6lde min elskv\u00e6rdighed, men der var kun en eneste lille pige, der vinkede igen. Hm \u2026 socialist, siger De?\u201d
\n\u201dJa, Deres kongelige H\u00f8jhed.\u201d
\n\u201dDet m\u00e5 vi g\u00f8re noget ved, Hesselholt. Det s\u00f8rger De vel for, ikke sandt? Vi kan ikke have, at revolutionen starter i Hulsig.\u201d
\n\u201dNej, Deres kongelige H\u00f8jhed.\u201d
\nNu lo Prinsen h\u00f8jt og kunne slet ikke blive alvorlig igen.
\n\u201dSocialismen er n\u00e5et til Hulsig, har du h\u00f8rt det, k\u00e6reste Alexandrine?\u201d r\u00e5bte han, og prinsessen stak hovedet ud af vinduet og rystede p\u00e5 det og sagde, at nu m\u00e5tte de videre. Og ikke st\u00e5 der og spilde tiden p\u00e5 t\u00e5belig sniksnak.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"