![\"\"](\"https:\/\/blog.hesselholt.com\/wp-content\/uploads\/2013\/10\/udsigt-fra-arbejdsbord-i-Tr%C3%A5en-2013-1024x768.jpg\" "\\"udsigt")
<\/h1>\n<\/h1>\n Nedenst\u00e5ende vil forekomme min l\u00e6ser bekendt, hvis han\/hun har l\u00e6st med i romanen, mens den vokser frem. Men kapitlet var ikke f\u00e6rdigt i forrige indl\u00e6g. Det er det nu. Det har ogs\u00e5 skiftet navn fra kap. 16 til kap. 17. … L\u00e6s resten
\nMin far havde en st\u00f8rre bogsamling om landbrug og dyrenes anatomi og pleje og pasning, men han havde vist mere interesse for forskellige andre ting. Var der p\u00e5 egnen et sygt dyr, blev han altid hentet. Men han kom efterh\u00e5nden ind i s\u00e5 mange andre ting. Da han d\u00f8de i 1919 havde han over 20 s\u00e5kaldte tillidshverv, direkt\u00f8r for Raabjerg sogns Sparekasse, opk\u00f8ber af svin til Hj\u00f8rring Svineslagteri, formand for sygekassen og mange andre ting.<\/em>
\n\u00a0<\/em>\u00d8st for Niels Husth boede Simon Simonsen\u2026. Han holdt s\u00f8ndagsskole, og hvert \u00e5r holdt han juletr\u00e6, og s\u00e5 var S\u00f8mandshjemmets v\u00e6rt, Peter Mathiesen, til stede. Han fortalte en julehistorie, og vi havde det festligt \u2026 Peter Mathiesen havde vel nok bedre uddannelse end Simon, men Simon var den bedste til at fort\u00e6lle b\u00f8rnehistorier.<\/em>
\n\u00a0<\/em>Inger Tammes var fast daglejer og n\u00e6sten uundv\u00e6rlig, is\u00e6r n\u00e5r der skulle sl\u00e5es h\u00f8 i klitten. Tammes var meget m\u00f8rker\u00e6d og angst i tordenvejr\u2026<\/em>
\nVi drenge ville gerne drive lidt sjov med Inger Thomas, sk\u00f8nt vi godt kunne lide ham. Om aftenen udhulede vi en roe, skal \u00f8jne, n\u00e6se og mund, s\u00e5 satte vi et r\u00f8dt papir foran og t\u00e6ndte et julelys deri. Det stillede vi foran hans vindue og lavede lidt st\u00f8j, s\u00e5 han s\u00e5 ud af vinduet og fik \u00f8je p\u00e5 sp\u00f8gelset. Han opdagede, at vi var med, og kom og klagede over os til vor fader. Vi fik i alvorlige vendinger at vide, at det m\u00e5tte vi ikke g\u00f8re.<\/em>
\nLars Hesselholt: Hulsig-minder, Vendsyssel \u00c5rbog 2003
\nElise lukkede for madternen og s\u00f8rgede for, at der var saftevand nok til hele den lange sommerdag. Der var s\u00e5 varmt i dag, og s\u00e5dan et par sm\u00e5 karle holdt sig jo ikke i ro et \u00f8jeblik og blev let t\u00f8rstige. Hun sukkede lidt ved tanken om at skulle sende drengene alene ud klitten, hvor de skulle holde \u00f8je f\u00e5rene, der denne sommer gr\u00e6ssede i det store klitstykke indenfor milen. Hvem skulle se efter b\u00f8rnene, sukkede hun, selv om hun vidste, at de var liges\u00e5 trygge i naturen som i stalden.
\n\u201dNu m\u00e5 I v\u00e6re nogle gode drenge og passe godt p\u00e5 f\u00e5rene og strikke flinkt p\u00e5 jeres hoser og ikke lave ulykker.\u201d Mor klappede dem p\u00e5 h\u00e5ret og smilede, s\u00e5 hele verden blev lysere end f\u00f8r. Mor var den sk\u00f8nneste i verden, og hun blev aldrig gal.
\n\u201dJa,\u201d nikkede b\u00e5de Karl og Magnus og hankede op i deres poser med mad og strikket\u00f8j. Nu var de store og havde f\u00e5et rigtigt arbejde. I sommer skulle de vogte f\u00e5rene ude i klitten og endda ogs\u00e5 en v\u00e6dder, der var slem til at stange. Det var ikke sm\u00e5b\u00f8rnssysler, og en smule skr\u00e6mmende, syntes Magnus, mens han storkede hen over heden og for en sikkerheds skyld havde taget Karl i h\u00e5nden.
\nOtto skulle v\u00e6re hjemme og hj\u00e6lpe karlen Alfred, mens far var i Hj\u00f8rring med grise. Og Lars? Det var s\u00e5 underligt med Lars, for selv om han var den \u00e6ldste, skulle han ikke arve g\u00e5rden. Til sin tid, som far altid sagde. Han var s\u00e5 klog. Og derfor skulle han l\u00e6se. Optagelsespr\u00f8ve, hed det og var h\u00f8jtideligt som selveste juleaften. Og far hjalp ham. Og de to havde rigtig travlt for tiden. Hver aften n\u00e5r de andre gik i seng, blev Lars oppe og l\u00e6ste. For han skulle have en fin eksamen og blive dyrl\u00e6ge og tjene mange penge.
\nFar var ogs\u00e5 selv dyrl\u00e6ge, og alle sendte bud efter ham, n\u00e5r de havde syge dyr, eller hvis et af b\u00f8rnene skrantede. Han havde bare ingen eksamen f\u00e5et, men l\u00e6rt sig det hele selv, og hjemme p\u00e5 hylderne stod der flere b\u00f8ger end i skolen. Far kunne ikke f\u00e5 eksamen, da han var ung, for farfar var d\u00f8d, og Bedste Kirsten havde m\u00e5ttet slide som et b\u00e6st, for at far kunne komme p\u00e5 Ladelund Landbrugsskole, og det var n\u00e6sten liges\u00e5 godt. Mor beh\u00f8vede ikke slide som et b\u00e6st, for at Lars kunne komme p\u00e5 skole. De havde jo far.
\nMagnus knugede h\u00e5rdere om Karls h\u00e5nd, ikke fordi han var bange, men fordi han med \u00e9t blev ked af det. Lars var s\u00e5 dygtig. Og Otto var der ikke noget i vejen med, og han skulle arve g\u00e5rden. Og Karl var et stort lys, som han br\u00e6ndte i begge ender, sagde mor, og det skulle han lade v\u00e6re med. Men far sagde: \u201dbr\u00e6nd du endelig l\u00f8s, min dreng, bare du ikke s\u00e6tter dit lys under en sk\u00e6ppe, som skrevet st\u00e5r.\u201d
\nMagnus kunne ikke l\u00e6se, og han var ikke noget lys, og han vidste ikke en gang, hvad en sk\u00e6ppe var. Men mor kyssede ham og sagde, at han ikke skulle v\u00e6re ked af det, for han kunne s\u00e5 meget andet. Som f.eks. hvad? ville far vide og l\u00f8d gal, og s\u00e5 sagde mor ikke noget, men hun s\u00e5 p\u00e5 Magnus med nogle \u00f8jne, som han godt forstod og som uden et ord sagde: det er lige meget, om du kan l\u00e6se. Jeg er lige s\u00e5 glad for dig for det.
\nDet var l\u00e6rer Pinholt ikke. Han havde pr\u00f8vet alt, endda lussinger, men de hjalp ingenting, de gav ham bare \u00f8repine. Og bogstaverne tumlede lige tovligt rundt for det. Ja, de blev n\u00e6sten endnu mere uregerlige af alle de lussinger.
\nMen nu var det sommer, lyngen belavede sig p\u00e5 at blomstre, og l\u00e6rkerne sang p\u00e5 himlen, og de skulle ikke i skole. Kun passe f\u00e5r. Og det var let nok. F\u00e5rene l\u00f8b m\u00e5ske nok deres vej, men s\u00e5 var det ikke drengenes skyld.
\n\u201dDe er da for sm\u00e5, Janus\u201d havde mor sagt, da far foreslog, at de skulle overtage de store drenges arbejde i sommer. \u201dMen herregud, Lise,\u201d svarede far, \u201ddet kan de sagtens klare\u201d.
\nOg det kunne de i hvert fald. \u201dKan vi ikke ogs\u00e5, Karl?\u201d Magnus havde ranket sig p\u00e5 b\u00e6nken. \u201dJo,\u201d havde Karl sagt og gnasket videre og slet ikke h\u00f8rt efter.
\nNu gik de hen over heden, mens de omhyggeligt fors\u00f8gte at s\u00e6tte f\u00f8dderne de steder, hvor der ikke groede lyng og de kunne se det hvide sand eller p\u00e5 de sm\u00e5 tuer af mos, s\u00e5 de ikke blev bidt af de satans hugorme, der l\u00e5 p\u00e5 lur efter dem. Satans, m\u00e5tte han ikke sige h\u00f8jt, men han m\u00e5tte gerne t\u00e6nke det.
\nNu var de snart n\u00e5et til den lange klitr\u00e6kke, hvor f\u00e5rene gik og gr\u00e6ssede frit, og hvor de skulle v\u00e6re hele dagen. Det var godt, for s\u00e5 kunne de n\u00e5 at lege og endda lave ulykker uden at f\u00e5 sk\u00e6nd, for der var ingen voksne i klitten. Allerh\u00f8jest nogle drenge fra de andre g\u00e5rde.
\nMen de skulle selvf\u00f8lgelig helst n\u00e5 at strikke lidt, s\u00e5 de havde noget at vise mor og Bedste Kirsten, n\u00e5r de kom hjem. Og heldigvis var garnet sort, s\u00e5 de kunne roligt grise sig til, det ville ikke kunne ses.
\nNu fik de \u00f8je p\u00e5 f\u00e5rene. De gik lige s\u00e5 roligt og gr\u00e6ssede nede i lavningerne, og halvvejs oppe p\u00e5 en af de store klitter sad en dreng. Han hang s\u00e6rt fremover, som om han sov.
\nDet var Karl Kristian Senius, men de kaldte ham bare Senius, for Karl og Kristian var der s\u00e5 mange, der hed, men Seniusnavnet havde han helt for sig selv. Ellers havde han ikke ret meget for sig selv, det vidste de nok, og mor sagde, at de skulle v\u00e6re s\u00f8de ved ham, for hans far var d\u00f8d, og hans mor boede i fattighuset i Aasted, og hans liv var ikke let. Men hun glemte da rent, at han var en stor og st\u00e6rk dreng, og at de var sm\u00e5. Og det var meget lettere at v\u00e6re stor end at v\u00e6re lille.
\n\u201dHan er vel nok ikke nogen flink dreng, ham Senius. Se, han sidder og sover. Selv om han er s\u00e5 stor,\u201d sagde Karl og pegede p\u00e5 drengen.
\nJa, han var stor. Alt for stor, t\u00e6nkte Magnus, og de kendte ham ikke godt nok til at vide, om han var ufarlig eller hvad. Det var f\u00f8rste gang, de skulle v\u00e6re alene med ham. Og b\u00e5de ham og en v\u00e6dder, der ville stange, det var n\u00e6sten for meget, og Magnus rykkede i Karl.
\n\u201dSkal vi ikke g\u00e5 hjem?\u201d
\n\u201dEr du tovlig, s\u00e5 f\u00e5r vi sm\u00e6k,\u201d sagde Karl.
\n\u201dJa,\u201d sagde Magnus og holdt godt fat i hans h\u00e5nd.
\nN\u00e5r de kom til s\u00f8ndagsskole p\u00e5 Lundholm, sad Senius altid p\u00e6nt med foldede h\u00e6nder ligesom de andre b\u00f8rn, men han skar ansigter, n\u00e5r Simon ikke s\u00e5 det, og lignede slet ikke en af Jesu sm\u00e5 venner, n\u00e5r de bad fadervor i kor.
\n\u201dI er alle Jesu sm\u00e5 venner, n\u00e5r I beder til ham. Og det er et venskab, I kan regne med,\u201d sagde Simon Simonsen og s\u00e5 s\u00e5 rar ud, at Magnus t\u00e6nkte, at det nok snarere var ham, de var venner med. Og det var de i hvert fald, for n\u00e5r de var f\u00e6rdige med at bede og synge og l\u00e6se mannakorn, s\u00e5 fortalte han de sk\u00f8nneste historier akkurat som Pinholt, n\u00e5r han ikke var gal. Og de var ogs\u00e5 venner med Kirsten Marie, for hun gav dem sm\u00e5kager og saftevand. Alt det saftevand, de kunne drikke.
\nMen med Senius vidste de ikke rigtig.
\nHan sov godt nok, selv om han sad op og bare hang lidt forover, s\u00e5 det s\u00e5 ud, som om han granskede noget i sandet. Men \u00f8jnene var lukkede.
\nDe listede sig helt hen til ham og dumpede ned ved siden af ham og sagde ingenting, men de s\u00e5 lidt beklemte p\u00e5 hinanden. Og det var \u00e5benbart nok til at v\u00e6kke ham, for pludselig rejste han sig op, og nu kunne de rigtig se, hvor stor og lang og st\u00e6rk, han var.
\n\u201dJeg sov ikke,\u201d sagde han og skulede ud mod f\u00e5rene.
\n\u201dNej,\u201d sagde Magnus og rejste sig ogs\u00e5 op, for det var nok det klogeste.
\nKarl blev siddende.
\n\u201dSkal I v\u00e6re her?\u201d nu l\u00f8d Senius forundret og gloede p\u00e5 dem, som om de var snothvalpe, der ingenting kunne finde ud af.
\n\u201dJa,\u201d sagde Karl og borede de n\u00f8gne f\u00f8dder l\u00e6ngere og l\u00e6ngere ned i sandet.
\n\u201dHvor er Otto?\u201d
\n\u201dHjemme,\u201d sagde Magnus, \u201dfor nu er det nemlig os, der skal vogte f\u00e5rene. Og vi skal ogs\u00e5 hente kreaturerne hjem til malkning,\u201d tog han munden fuld, for det var da l\u00f8gn, men det var n\u00f8dvendigt at finde p\u00e5 noget voldsomt, der kunne imponere den store dreng.
\n\u201dH\u00e5!\u201d sagde Senius bare, \u201ddet kan enhver kl\u00f8vning vel finde ud af.\u201d
\n\u201dJa \u2026 men \u2026,\u201d Magnus kunne ikke finde p\u00e5 flere sp\u00e6ndende l\u00f8gne og s\u00e5 appellerende p\u00e5 Karl, der stadig sad og borede og borede med t\u00e6erne, som om der var en hemmelig skat begravet lige der, hvor han sad. Og det var m\u00e5ske ogs\u00e5 det, han selv t\u00e6nkte, for pludselig s\u00e5 han op p\u00e5 dem, og hans \u00f8jne skinnede.
\n\u201dJeg har set lyset. I nat.\u201d
\n\u201dHvad for et lys?\u201d Senius sparkede i sandet uden at det ramte Karl, der sad med opvendt ansigt.
\n\u201dDet, der br\u00e6nder i \u201dIijern.\u201d
\n\u201dDet er l\u00f8wn,\u201d sagde Senius. Og det var det da ogs\u00e5, t\u00e6nkte Magnus og kom alligevel i tvivl. Karl kunne somme tider b\u00e5de se og h\u00f8re ting, andre var blinde og d\u00f8ve for. S\u00e5 m\u00e5ske.
\n\u201dDu kan selv g\u00e5 med derop, n\u00e5r det bliver m\u00f8rkt. Hvis du t\u00f8r,\u201d sagde Karl og kneb \u00f8jnene sammen.
\n\u201dDer er slet ingen skat. Det er bare overtro, som hedenske mennesker vil bilde os ind. Det siger min far selv.\u201d
\n\u201dDu har slet ingen far,\u201d plumpede det ud af Magnus, og han blev gloende r\u00f8d og meget flov. Og Senius stod bare og virrede med hovedet, som om han ville stange ordene v\u00e6k. Men han sagde ingenting.
\n\u201dOm forladelse,\u201d mumlede Magnus utilpas.
\nMen nu rejste Karl sig op og sagde, at fordi Simon mente, at det var overtro, s\u00e5 kunne det da godt v\u00e6re sandt. Det havde Bedste Kirsten selv fortalt, og hun var ingen hedning og hun m\u00e5tte vide det, for hun var liges\u00e5 gammel som de \u00e6ldste tr\u00e6er i \u201dIijern\u201d, og hun havde set al ting i sit lange liv. Ogs\u00e5 lyset.
\n\u201dJa,\u201d sagde Senius, \u201dmen s\u00e5 er plejefar jo fuld af l\u00f8wn.\u201d
\n\u201dDet er de fleste af dem,\u201d sagde Karl alvorligt.
\n\u201dAf hvem?\u201d
\n\u201dDe voksne selvf\u00f8lgelig.\u201d
\n\u201dJeg g\u00e5r til pr\u00e6st, s\u00e5 jeg er n\u00e6sten voksen,\u201d kom det lidt forurettet fra den store dreng.
\n\u201dMen ikke helt. Og du lyver ikke?\u201d
\n\u201dNej. Jeg er jo ikke konfirmeret endnu,\u201d sagde Senius og dumpede ned ved siden af Karl.
\n\u201dDet er s\u00f8rme godt, du ikke er det, Senius,\u201d sagde Magnus og var glad igen. \u201dS\u00e5 m\u00e5 du ogs\u00e5 godt f\u00e5 mit saftevand.\u201d
\n\u201dTak. Og n\u00e5r jeg bliver konfirmeret, s\u00e5 m\u00e5 jeg gerne drikke rigtig br\u00e6ndevin.\u201d
\n\u201dHold da op! De hellige drikker ikke br\u00e6ndevin,\u201d sagde Karl forarget, for var der noget Simon var, s\u00e5 var det hellig. Og s\u00e5 m\u00e5tte Senius da ogs\u00e5 v\u00e6re det. Lidt.
\n\u201dDet skal jeg da bare lige love dig, at de g\u00f8r. Oppe i kirken nemlig.\u201d
\n\u201dI kirken?\u201d sagde Karl og Magnus i munden p\u00e5 hinanden og lod den st\u00e5 \u00e5ben af bare forbl\u00f8ffelse.
\n\u201dJa, og det er pr\u00e6sten selv, der giver dem det, og s\u00e5 drikker de det helt oppe ved pr\u00e6stens bord, og de er skidefulde, n\u00e5r de g\u00e5r hjem.\u201d
\n\u201dJeg tror da ikke p\u00e5, at det er br\u00e6ndevin, de f\u00e5r af pr\u00e6sten. Bedste Kirsten g\u00e5r i kirke hver s\u00f8ndag, og hun drikker det ogs\u00e5.\u201d
\n\u201dPr\u00f8v selv at lugte til hende, n\u00e5r hun kommer hjem p\u00e5 s\u00f8ndag,\u201d foreslog Senius.
\n\u201dJeg vil nu hellere unders\u00f8ge sagen ordentligt,\u201d sagde Karl voksent, \u201dfor det skal man altid, n\u00e5r man er i tvivl, siger vores far.\u201d
\n\u201dUnders\u00f8ge? Hvordan?\u201d
\n\u201dVi ku\u2019 jo pr\u00f8ve at smage p\u00e5 det. Bare lidt. Men s\u00e5 skal vi ogs\u00e5 v\u00e6dde.\u201d Karl s\u00e5 Senius lige ind i \u00f8jnene og stak n\u00e6ven frem.
\n\u201dJo \u2026 men \u2026 det ka\u2019 vi da ikke bare g\u00f8re? Smage alts\u00e5.\u201d Senius virkede forvirret, og Magnus f\u00f8lte sig pludselig meget stor og st\u00e6rk, selv om han var den mindste, for han stod netop og fik en rigtig god ide.
\n\u201dDet ka\u2019 vi nemlig godt,\u201d sagde han.
\nDe to andre s\u00e5 mistroisk p\u00e5 ham. Det f\u00f8ltes helt godt, og han sad lidt og n\u00f8d deres blikke, inden han fortsatte. S\u00e5 sagde han langsomt: \u201dfor vores Inger \u2026\u201d
\n\u201dInger Tammes?\u201d
\n\u201dNemlig ja – ham. Og han er b\u00e5de graver i kirken og daglejer hjemme hos os. Og vi kender ham lige s\u00e5 godt som vores egen familie.\u201d
\n\u201dOg hvad s\u00e5?\u201d
\n\u201dHan er nem at narre.\u201d
\nOg det var jo sandt. Inger Tammes, som de kaldte ham, selv om han ikke var en pige, var hos dem hver dag, og det var ogs\u00e5 ham, der huserede og regerede oppe i kirken, gjorde rent og ringede med klokken og holdt gravene p\u00e6ne og endda gravede folk ned, n\u00e5r de alts\u00e5 var d\u00f8de. Han kunne sagtens hj\u00e6lpe dem, s\u00e5 de kunne komme til at smage.
\n\u201dDet vil han da ikke,\u201d indvendte Senius.
\n\u201dDet m\u00e5 han slet ikke,\u201d supplerede Karl.
\n\u201dNej, men vi kan f\u00e5 ham til det,\u201d sagde Magnus, \u201dog jeg ved nok hvordan.\u201d
\nOg han forklarede i korte vendinger, hvordan det kunne lade sig g\u00f8re at overtale ham. Det var jo ikke f\u00f8rste gang, de havde narret ham, sagde Magnus og glemte helt de solide kl\u00f8, de havde h\u00f8stet sidst, de var l\u00f8bet om hj\u00f8rner med Inger.
\nResten af dagen n\u00e5ede de b\u00e5de at lege og sl\u00e5s, men mest for sjov, selv om Senius var s\u00e5 gruelig st\u00e6rk, at det var lige ved ikke at v\u00e6re ret sjovt, og Magnus fik n\u00e6seblod, men det t\u00f8rrede han af i strikket\u00f8jet, og det r\u00f8de forsvandt n\u00e6sten helt ind i det sorte garn, og hvis mor alligevel spurgte, s\u00e5 ville han bare sige, at han var faldet over en sten, da han l\u00f8b efter et f\u00e5r for at redde det fra ulven. Men s\u00e5 kom han i tanker om, at Lars havde sagt, at den sidste ulv i Hulsig d\u00f8de for mange \u00e5r siden, og at der nu kun var r\u00e6ve tilbage. R\u00e6ve \u00e5d n\u00e6ppe f\u00e5r. S\u00e5 m\u00e5tte han finde p\u00e5 noget andet. Men pyt, verden var fuld af gode historier, og det gjorde ikke noget, man var en smule opfindsom, sagde far selv.
\nMagnus var meget opfindsom.
\nDet undrede Elise en smule, at de sm\u00e5 ikke var vendt hjem fra klitten. Egentlig \u00e6ngstelig var hun dog ikke, de havde det sikkert morsomt og glemte vel bare tiden, t\u00e6nkte hun, og det blev jo ikke rigtig m\u00f8rkt mere.
\nDe havde ikke travlt med at komme hjem. Man spiste silde p\u00e5 g\u00e5rdene i sommertiden, s\u00e5 de n\u00e5ede det nok. Nu gjaldt det et v\u00e6ddem\u00e5l.
\nAllerede p\u00e5 afstand kunne de se Inger Tammes humpe om p\u00e5 kirkeg\u00e5rden. Han havde kun et brugbart ben, det andet sl\u00e6bte efter ham, alligevel var han den hurtigste arbejder i Hulsig, og g\u00e5rdene sloges om ham i h\u00f8stens tid. Men han var heldigvis mest deres, t\u00e6nkte Magnus ejestolt og l\u00f8b i forvejen.
\n\u201dGoddag Inger?\u201d r\u00e5bte han.
\n\u201dGoddag, bitte pjok!\u201d
\n\u201dVi kommer for at snakke med dig.\u201d
\nInger Tammes var snakkesalig, s\u00e5 han satte straks riven fra sig og vendte sig om mod de tre drenge, der stillede sig i en halvkreds om ham.
\n\u201dDu ved godt, at Senius er hellig, ikke Inger?\u201d
\n\u201dJo \u2026 det,\u201d kom det sindigt fra graveren.
\n\u201dOg nu er de s\u00e5 blevet syge hjemme ved Simons\u2019, det ved du nok ogs\u00e5,\u201d sagde Magnus og s\u00e6nkede s\u00f8rgmodigt sine \u00f8jne og lod underl\u00e6ben h\u00e6nge.
\n\u201dNej \u2026 jamen, bitte Senius da ogs\u00e5 \u2026 ,\u201d sagde Inger tr\u00f8stende, selv om det l\u00f8d tosset, n\u00e5r nu Senius nu var s\u00e5 stor.
\n\u201dJa,\u201d kom det trist fra den store dreng, \u201dog jeg ved jo, at det hj\u00e6lper at bede i kirken.\u201d
\n\u201dDet g\u00f8r det\u201d, sagde Inger fast.
\n\u201dOg vi er rendt med ham for at hj\u00e6lpe med at f\u00e5 det sagt til Gud p\u00e5 en ordentlig m\u00e5de. Det er Karl nemlig s\u00e5 god til,\u201d sagde Magnus fromt.
\n\u201dKarl, ja ja,\u201d Inger Tammes nikkede venligt mod Karl, der slog \u00f8jnene ned og foldede h\u00e6nderne og pressede l\u00e6berne sammen.
\n\u201dKan jeg hj\u00e6lpe jer?\u201d
\n\u201dJa, det kan du,\u201d sagde alle tre i kor.
\n
\nInde i kirken var der k\u00f8ligt og dunkelt, og Magnus f\u00f8lte et lille samvittighedsstik, for det var nu lidt s\u00e6rt at skulle bede for nogen, der var raske, og s\u00e5 var det ogs\u00e5 forkert at lyve. Og endda i en kirke. Gud sad sikkert lige nu og rynkede brynene i vrede, ligesom far, n\u00e5r han var rigtig gal. Gud var jo st\u00f8rre end far og kunne sikkert blive endnu galere. Men det var nu sv\u00e6rt at tro.
\n\u201dEr det der oppe, man beder?\u201d spurgte Magnus og pegede p\u00e5 alteret. \u201dOg kan man g\u00f8re det uden br\u00e6ndevin?\u201d
\n\u201dHvad?\u201d
\n\u201dJa, det ved du godt, Inger, at de voksne drikker, f\u00f8r de beder.\u201d
\n\u201dN\u00e5, kalken?\u201d
\n\u201dEr det kalk?\u201d Nu m\u00e5bede alle tre drenge.
\n\u201dEr det s\u00e5 helt hvidt?\u201d spurgte Magnus.
\n\u201dNej.\u201d
\n\u201dM\u00e5 vi se?\u201d
\n\u201dN\u00e5 \u2026 n\u00e5 \u2026 ikke s\u00e5 hidsig.\u201d Inger Tammes haltede hen til et lille skab, \u00e5bnede det og tog en flaske frem.
\n\u201dDet er denne her, og den er jo r\u00f8d.\u201d
\n\u201dDu lyver, Inger. Det er slet ikke kalk,\u201d sagde Magnus heftigt, mens de to store pr\u00f8vede at d\u00e6mpe ham.
\nTammes satte flasken p\u00e5 plads.
\n\u201dNu m\u00e5 I hellere bede jeres b\u00f8nner, og det kan I g\u00f8re uden kalken. Og bagefter kommer I ud til mig, s\u00e5 jeg kan l\u00e5se efter jer.\u201d
\nHan vendte sig om og haltede ud, mens han lod d\u00f8ren st\u00e5 p\u00e5 klem. M\u00e5ske lyttede han udenfor, og Senius skyndte sig at hale en b\u00f8n over l\u00e6berne, og her var han p\u00e5 hjemmebane, for de bad i et v\u00e6k hjemme p\u00e5 g\u00e5rden, og han kendte alle de rigtige ord.
\nS\u00e5 holdt han brat inde. De stod tavse en stund og lyttede til stilheden. S\u00e5 skyndte de sig hen til skabet, \u00e5bnede det og kiggede p\u00e5 flasken.
\n\u201dVi er da n\u00f8dt til at smage,\u201d sagde Magnus t\u00f8vende og rakte ud efter den, \u201dellers f\u00e5r vi aldrig at vide, om det er kalk eller br\u00e6ndevin.\u201d
\nSenius gav ham ret, han tog flasken fra ham og \u00e5bnede den. S\u00e5 snusede han til indholdet.
\n\u201dDet er sgu\u2019 da saftevand.\u201d
\nForbavset rakte han flasken til Karl, der ogs\u00e5 snusede. De s\u00e5 p\u00e5 hinanden. Magnus mente, at de umuligt kunne vide noget som helst med sikkerhed, f\u00f8r de havde smagt p\u00e5 det, og han hev flasken til sig, satte den for munden og drak en slurk.
\n\u201dDet er godt nok saftevand,\u201d sagde han, \u201dbare s\u00e5dan lidt underligt.\u201d
\nDe andre drenge smagte efter tur p\u00e5 den s\u00f8de, r\u00f8dbrune v\u00e6ske.
\n\u201dDet er bare fordi, det ikke er blandet op med vand endnu. Men det smager vel nok godt,\u201d sagde Senius og smaskede ligefrem. S\u00e5 tog han endnu et par slurke. Og inden de ret vidste af det, havde de delt det meste af indholdet mellem sig. Men pyt, saftevand koster ingenting og det havde pr\u00e6stens kone sikkert nok af, og han ville da slet ikke l\u00e6gge m\u00e6rke til, at det var sunket en smule i flasken. Senius holdt den op mod lysstr\u00e5len, der faldt ind gennem et af kirkeruderne og fik det m\u00f8rke glas til at glitre. Og nu s\u00e5 de, at flasken var tom. De satte sig p\u00e5 gulvet og kiggede p\u00e5 hinanden og syntes med et, at de blev s\u00e5 d\u00f8sige.
\n\u201dVi kan da ogs\u00e5 godt lige ligge lidt,\u201d sagde Senius og strakte sig p\u00e5 det bl\u00f8de altert\u00e6ppe.
\n\u201dAhh \u2026 her ligger man da godt.\u201d Magnus gabede og glemte, at de skulle hjem.
\n
\nInger Tammes begyndte at undre sig. S\u00e5 l\u00e6nge det tog b\u00f8rnene at bede. Og s\u00e5 fromme de kn\u00e6gte var dybest inde, skulle man nu have troet det? Der var ellers s\u00e5 mange spilopper i Janus\u2019 drenge, men her var \u00e5benbart en side af deres v\u00e6sen, han aldrig f\u00f8r havde bem\u00e6rket. Ja, ja, et barn kunne indeholde alleh\u00e5nde, t\u00e6nkte han halvvejs r\u00f8rt og bestemte sig for at bede sammen med dem. En b\u00f8n i utide kunne jo heller aldrig skade, og et godt eksempel ville man jo gerne v\u00e6re for de sm\u00e5 b\u00f8rn.
\nHan humpede hen til kirked\u00f8ren og skubbede den op. Der var d\u00f8dsens stille i det lille rum, og nu hvor solen gemte sig bag tr\u00e6erne, tr\u00e6ngte der ikke meget lys ind. Han stod lidt for at v\u00e6nne \u00f8jnene til m\u00f8rket. S\u00e5 var det, han s\u00e5 dem.
\nLangsomt og lidt \u00e6ngstelig n\u00e6rmede han sig drengene, s\u00e5 standsede han brat og begyndte at le. Det var dog alligevel satans! Der l\u00e5 alle tre i en lille klynge og snorkede. Ved siden af dem s\u00e5 han en v\u00e6ltet vinflaske, og den var vist tom.
\n
\nHeldigvis var Janus ikke vendt hjem fra Hj\u00f8rring, da Inger Tammes kom tr\u00e6kkende med sin store trilleb\u00f8r, hvori der l\u00e5 to sovende drenge. Senius stumplede af sted ved siden af Inger. De humpede om kap.
\n\u201dHer har du en h\u00e5ndfuld kn\u00e6gte, Lise, og jeg tror nok, du kan l\u00e6gge dem i seng uden aftensmad.\u201d Inger Tammes v\u00e6ltede trilleb\u00f8rn om p\u00e5 siden og lod to sm\u00e5 drenge trille ud p\u00e5 g\u00e5rdspladsen.
\n\u201dHam her f\u00f8lger jeg hjem\u201d sagde han og tog et fast tag i Senius. \u201dS\u00e5 kan jeg ogs\u00e5 med det samme h\u00f8re til de syge.\u201d
\n\u201dDe syge? Hvilke syge?\u201d
\nMen Tammes var allerede p\u00e5 vej v\u00e6k.
\n <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"