{"id":4366,"date":"2014-03-17T21:09:29","date_gmt":"2014-03-17T21:09:29","guid":{"rendered":"http:\/\/blog.hesselholt.com\/?p=4366"},"modified":"2014-03-17T21:09:29","modified_gmt":"2014-03-17T21:09:29","slug":"150-kapitel-16","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2014\/03\/17\/150-kapitel-16\/","title":{"rendered":"150 – kapitel 16"},"content":{"rendered":"

Velkommen til min blog. Et vindue til mit forfatterskab \u2013 et forum for diskussion af emner, jeg finder interessante og aktuelle<\/strong><\/em><\/p>\n

\"\"
\n 
\nJeg f\u00e5r desv\u00e6rre ikke mulighed for at skrive mere p\u00e5 romanen i den n\u00e6rmeste tid. S\u00e5 det m\u00e5 vente.
\nMen jeg fik nogle dokumenter fra gamle dage af min f\u00e6tter J\u00f8rgen Hesselholt. Han mente, jeg kunne bruge dem, og det kan jeg helt bestemt. De er alle skrevet med gotiske bogstaver, som jeg ikke er en \u00f8rn til at l\u00e6se, men jeg har gjort mig umage med det, og der er kun ganske f\u00e5 ord, jeg ikke kan l\u00e6se. Det drejer sig om den ene ud af tre kontrakter. S\u00e5 herunder kommer nu den gamle kontrakt, som Jens Madsen – ham der var en stor dreng, da sandstormen tvang familien til at flytte g\u00e5rden til Hulsig, f\u00e5r kontrueret, da nev\u00f8en Lars skal overtage g\u00e5rden. Det er i 1855, og man kan vist roligt sige, ud fra l\u00e6sningen af kontrakten, at onkel Jens har sikret sig i alle ender og kanter og ikke har haft den st\u00f8rste tiltro til sin nev\u00f8s umiddelbare k\u00e6rlighed og omsorgsfuldhed. Ikke s\u00e5 s\u00e6rt endda, n\u00e5r man t\u00e6nker efter, og kontrakten ligner givet vis de fleste af den tids aft\u00e6gtskontrakter, og deres minuti\u00f8se gennemgang af alt, hvad der kunne g\u00e5 galt for de gamle, er vel forst\u00e5elig, n\u00e5r man ved lidt om, hvor besv\u00e6rlig og u\u00f8nsket en gammel mand eller kone dengang ofte var i de unge folks \u00f8jne. Det var derfor vigtigt at have det juridiske bagland i orden. L\u00e6s engang:
\n 
\n 
\nSkj\u00f8de\u00a0 paa Hesselholt 1855
\nJeg undertegnede Sognefoged Jens Madsen i Skagen Landsogn tilstaar herved at have solgt og afh\u00e6ndet, ligesom jeg med dette mit Skj\u00f8de s\u00e6lger og afh\u00e6nder til Ungkarl Lars Jensen den mig if\u00f8lge Skj\u00f8de af 13. Januar 1813 tinglyst d. 18 Januar S.Aa. tilh\u00f8rende Gaard Matr. no. 3 og 14 i bemeldte Sogn , med tilliggende og tilh\u00f8rende, alle til Bygningerne v\u00e6rende mur- og nagelfaste Ting, Bes\u00e6tning og Inventarium, paa f\u00f8lgende Vilkaar:
\nLars Jensen betaler ved n\u00e6rv\u00e6rende Skj\u00f8des Underskrift kontant 500 rd. Som skrives fem hundrede Rigsdaler Rigsm\u00f8nt og for Resten af Kj\u00f8besummen giver Lars Jensen mig Obligation mod Pant i den solgte Eiendom. Det af mig paa den s\u00f8ndre Side af Gaarden opf\u00f8rte Huus tillige med den ved samme v\u00e6rende Hauge (= have) og en Ager, der str\u00e6kker sig fra Haugen til det s\u00f8ndre Skjel og\u00a0 Marken og mod den nordre Ende st\u00f8der til et Stykke Engbund, samt det Stykke Jord, der er beliggende \u00f8stenfor Haugen i lige Retning mod den nordre Haugegr\u00f8ft og er 40 (?) i Bredden (heraf) forbeholder jeg, Jens Madsen, mig og min Kone Afbenyttelsesret, saa l\u00e6nge vi lever ( ligesom og Rettigheder til at adskille de n\u00e6vnte Dele fra Gaarden og i det hele samme fuld R\u00e5dighed over dem, ligeledes for min og min Kone Ane Madsdatters Levetid, om nogen af os skulde blive saa til Sinds. Saal\u00e6nge jeg og min Kone, Ane Madsdatter, lever, er Lars Jensen pligtig at vedligeholde det n\u00e6vnte Huus samt Hegn om Haugen i forsvarlig stand ligesom og at pl\u00f8je og g\u00f8de den n\u00e6vnte Ager med god, forsvarlig Gj\u00f8dning, som han selv leverer.
\nLigeledes er Lars Jensen pligtig aarlig at give mig og min f\u00f8rn\u00e6vnte Kone, saa l\u00e6nge nogen af os lever: 4 T\u00f8nder Rug, 3 T\u00f8nder Byg af godt og forsvarligt Korn, samt 1\/2 T\u00f8nde god Bygmalt som leveres os hvert Aar 1. Mai og 1. November, hver gang med det halve. Han leverer os en god Ko til Malkning, der k\u00e6lver til Majdag, men som jeg kan forlange ombyttet med en, der k\u00e6lver til Mortens Dag, saaledes, at vi bestandig have en Ko, der nylig har k\u00e6lvet og er saa pligtig at fodre samme Ko og om Sommeren at lade den gr\u00e6sse paa Indermarken. I \u00f8vrigt forbeholder jeg mig Ret til, til hver Tid, jeg lyster at tage hvilken af hans egne K\u00f8er, jeg finder for godt i Stedet for den, der er os leveret. Dersom vi i Stedet for den ovenomtalte Ko hellere skulde \u00f8nske at faa M\u00e6lk leveret, da skal han daglig give os 6 potter nymalket M\u00e6lk, naar dette ikke haves, da i stedet herfor 1 Sk\u00e6ppe malt maanedlig.
\nHan skal fodre og gr\u00e6sse for os aarlig 4 Faar og sammen med hans egen Faareflok, og forbeholder vi os Ret til i Stedet for 2 af vore egne Lam at udtage 2 af hans, efter at han selv har frataget 2 til Till\u00e6g. Hvis de os tilh\u00f8rende Faar d\u00f8r, da er vi berettigede til at indtage lige saa mange igjen af hans Faareflok.
\nDerudover leverer han os aarlig 2 T\u00f8nder gode Kartofler, 3 Lispund Fl\u00e6sk, 1 Lispund Talg, 8 Lispund S\u00e6be, 1\/2 (?) H\u00f8r, 2 Lispund Sm\u00f8r 1. Lispund S\u00f8dm\u00e6lksost, 1. Pund Salt, 1 Pund \u00c6rter, 4 Hvidk\u00e5lshoveder, alt godt og forsvarligt, efterhaanden som vi beh\u00f8ver det, og desforuden til H\u00f8jtiden 1 Pund Kaffe, 1 Pund (?), 2 Flasker Br\u00e6ndevin, og 2 Rigsdaler i Penge. Til Julen 2 Potter Rom. Aaret igjennem vedligeholder han os med Fisk, han skal levere os af samme hvad vi beh\u00f8ver, hvis ikke, da skal han give os af de bagte Fisk, han har, saa mange, vi beh\u00f8ver.
\nHan vedligeholder os tillige med den forn\u00f8dne Br\u00e6ndsel, der i rette Tid bjerges, t\u00f8rres og s\u00e6ttes i Stak paa et beg\u00e6ret Sted.
\nVort Korn er han pligtig at kj\u00f8re til M\u00f8lle og skaffe det tilbage i formalet Stand, ligesom han og skal b\u00e6re det paa vort Loft.
\nHan er fremdeles pligtig at befordre os til og fra hvilken af de tre n\u00e6rmeste Kj\u00f8bstader vi \u00f8nsker 2 Gange aarlig, samt befordre os til og fra Skagen Kirke saa ofte vi forlanger det. Han skal naar vi beh\u00f8ver det, brygge og bage for os, pleje og passe os i vor Alderdom og i Sygdomstilf\u00e6lde om forn\u00f8den gj\u00f8res, befordre Distriktsl\u00e6gen til og fra os, ligeledes fri Afbenyttelse af hans Br\u00f8nd. Det skal v\u00e6re os tilladt at gaa frit omkring baade paa Marken og i hans Huus, naar det sker paa en s\u00f8mmelig Maade, ligesom det og skal v\u00e6re os indr\u00f8mmet at gaa fri og uhindret til og fra vort eget Huus.
\nVilde vi nogen Tid blive til Sinds at flytte fra Gaarden, da skal sammes Eier v\u00e6re pligtig at levere os derhen, hvor vi tager Ophold i en Afstand af ikke over 4 Mil fra vort nuv\u00e6rende Hjem, paa samtlige f\u00f8rn\u00e6vnte Vilkaar med Undtagelse af (?) i Stedet for hvilke han i saa Tilf\u00e6lde er pligtig at betale os 40 Rigsdaler aarlig. Jens Pedersen i Skagen Sogn har nu i 2 Aar haft Tilladelse til Gr\u00e6sning og Afsl\u00e6t i den nordre Side af min Gaards Jordlod, og denne Tilladelse skal fremdeles vedblive over for en ny Eier af Gaarden for bemeldte Jens Pedersen og Hustru saa l\u00e6nge nogen af dem lever.
\nForanf\u00f8rte Aft\u00e6gtsforpligtelse bliver uforandret, indtil jeg og min Kone. Ane Madsdatter, begge ved D\u00f8den ere afgaaede og er endvidere pligtig efter vor D\u00f8d at give os en anst\u00e6ndig Begravelse efter Egnens Skik og Brug. Dersom Lars Jensen eller hans Arvinger skulle blive til Sinds at s\u00e6lge bemeldte Eiendom ere de pligtige f\u00f8rst at tilbyde os samme.
\nDa nu Lars Jensen har tilfredsstillet mig ved Kj\u00f8besummen otte Hundrede Rigsdaler og ved at give mig Panteobligation for de resterende tre Hundrede Rigsdaler saa overdrager og tilskj\u00f8der jeg ham herved bemeldte Gaard matr. No 3 og 14,5q i Skagen Landsogn, Hesselholt kaldet, Herligheder og Rettigheder, Byrder og Forpigtelser, imod at han opfylder den ovenn\u00e6vnte Aft\u00e6gtsforpligtelse og tiltr\u00e6des Gaarden saaledes af Lars Jensen ved dette Skj\u00f8des Underskrift.
\n 
\nJeg, Lars Jensen paatager mig alle de i det foreg\u00e5ende n\u00e6vnte Forpligtelser og til Sikkerhed for sammes Opfyldelse giver jeg f\u00f8rste Prioritets Panteret i den bemeldte Eiendom, hvilken Panteret skal hvile paa samme, saa l\u00e6nge Jens Madsen eller hans Hustru Ane Madsdatter lever.
\n 
\nDet bem\u00e6rkes, at Aft\u00e6gten er anslaaet til 60 Rigsdaler aarlig eller for 5 Aar til 300 Rigsdaler.
\n 
\nTil Bekr\u00e6ftelse have vi l\u00e6st Skj\u00f8det \u00a0i Vitterlighedsvidners Overv\u00e6relse.
\n 
\nOriginalen beholder Lars Jensen, og jeg, Jens Madsen erholder en bekr\u00e6ftet Gjenpart af samme.
\n 
\nVed N\u00e6rv\u00e6relse i Skagen s.11 December 1855 Lars Jensen
\n 
\nTil Vitterlighed: (?) Hansen, Svend Jensen
\nNB: denne Svend Jensen er Lars Jensens lillebror, og vi har m\u00f8dt ham i romanens kapitel om overtro. Desuden i kapitel 2, hvor vi er i familien Svendsen i H\u00f8jen.
\nI kapitel 16 \u00a0har vi taget springet op i det nye \u00e5rhundrede, og de mennesker, vi nu m\u00f8der, er vi mange, der husker, s\u00e5 derfor bev\u00e6ger pennen sig lidt t\u00f8vende. Men bare rolig, alle jer, der slumrer under mulde, og alle I andre, der husker de gamle, \u00a0jeg vil behandle hvert enkelt liv med respekt.
\nFor de lever i mit hjerte, og det h\u00e5ber jeg, vil fremg\u00e5.
\n <\/p>\n

Kapitel 16<\/h1>\n

 <\/p>\n

Hulsig 1910 \u2013 1916<\/h1>\n

 
\nMin far kom f\u00f8rst i skole, da han var 10 \u00e5r, men da han var 12 \u00e5r havde han regnet alle dens tids regneb\u00f8ger ud. \u2026 Han var landbrugselev og senere p\u00e5 h\u00f8jskole. De almindelige skolefag var han for l\u00e6ngst ovre, men han l\u00e6ste engelsk og forbavsede os, da den engelske fl\u00e5de l\u00e5 i bugten og nogle officerer kom op til g\u00e5rden. Han talte flydende med dem. \u2026 Min far havde en st\u00f8rre bogsamling om landbrug og dyrenes anatomi og pleje og pasning, men han havde vist mere interesse for forskellige andre ting. Var der p\u00e5 egnen et sygt dyr, blev han altid hentet. Men han kom efterh\u00e5nden ind i s\u00e5 mange andre ting. Da han d\u00f8de i 1919 havde han over 20 s\u00e5kaldte tillidshverv, direkt\u00f8r for Raabjerg sogns Sparekasse, opk\u00f8ber af svin til Hj\u00f8rring Svineslagteri, formand for sygekassen og mange andre ting.<\/em>
\n\u00a0<\/em>\u00d8st for Niels Husth boede Simon Simonsen\u2026. Han holdt s\u00f8ndagsskole, og hvert \u00e5r holdt han juletr\u00e6, og s\u00e5 var S\u00f8mandshjemmets v\u00e6rt, Peter Mathiesen, til stede. Han fortalte en julehistorie, og vi havde det festligt \u2026 Peter Mathiesen havde vel nok bedre uddannelse end Simon, men Simon var den bedste til at fort\u00e6lle b\u00f8rnehistorier.<\/em>
\nLars Hesselholt: Hulsig-minder, Vendsyssel \u00c5rbog 2003
\n\u201dNu m\u00e5 I v\u00e6re nogle gode drenge og passe godt p\u00e5 f\u00e5rene og strikke flinkt p\u00e5 jeres hoser og ikke lave ulykker.\u201d Mor klappede dem p\u00e5 h\u00e5ret og smilede, s\u00e5 hele verden blev lys. Mor var den sk\u00f8nneste i verden, og hun blev aldrig gal.
\n\u201dJa,\u201d nikkede b\u00e5de Karl og Magnus og hankede op i deres poser med mad og strikket\u00f8j. Nu var de store og havde f\u00e5et rigtigt arbejde. I sommer skulle de vogte f\u00e5rene ude i klitten og endda ogs\u00e5 en v\u00e6dder, der var slem til at stange. Det var ikke sm\u00e5b\u00f8rnssysler, og en smule skr\u00e6mmende, syntes Magnus, mens han storkede hen over heden og for en sikkerheds skyld havde taget Karl i h\u00e5nden.
\nOtto skulle v\u00e6re i stalden og hj\u00e6lpe karlen Alfred, mens far var i Hj\u00f8rring med grise. Og Lars? Det var s\u00e5 underligt med Lars, for selv om han var den \u00e6ldste, skulle han ikke arve g\u00e5rden. Til sin tid, som far altid sagde. Han skulle l\u00e6se. Optagelsespr\u00f8ve, hed det og var h\u00f8jtideligt som selveste juleaften. Og far hjalp ham. Og de to havde rigtig travlt for tiden. For Lars skulle have en fin eksamen og v\u00e6re dyrl\u00e6ge.
\nFar var ogs\u00e5 selv dyrl\u00e6ge, og alle sendte bud efter ham, n\u00e5r de havde syge dyr, eller hvis et af b\u00f8rnene skrantede. Han havde bare ingen eksamen f\u00e5et, men l\u00e6rt sig det hele selv, og hjemme p\u00e5 hylderne stod der flere b\u00f8ger end i skolen. Far kunne ikke f\u00e5 eksamen, da han var ung, men Bedste Kirsten sled som et b\u00e6st, for at han kunne komme p\u00e5 Ladelund, og det var n\u00e6sten liges\u00e5 godt. Mor beh\u00f8vede ikke slide som et b\u00e6st, for at Lars kunne komme p\u00e5 skole. De havde jo far.
\nMagnus knugede h\u00e5rdere om Karls h\u00e5nd, ikke fordi han var bange, men fordi han med \u00e9t blev ked af det. Lars var s\u00e5 dygtig. Og Otto var der ikke noget i vejen med, og han skulle arve g\u00e5rden. Og Karl var et stort lys, som han br\u00e6ndte i begge ender, sagde mor, og det skulle han lade v\u00e6re med. Men far sagde: \u201dbr\u00e6nd du endelig l\u00f8s, min dreng, bare du ikke s\u00e6tter dit lys under en sk\u00e6ppe, som skrevet st\u00e5r.\u201d
\nMagnus kunne ikke l\u00e6se, og han var ikke noget lys, og han vidste ikke en gang, hvad en sk\u00e6ppe var. Mor kyssede ham og sagde, at han ikke skulle v\u00e6re ked af det, for han kunne s\u00e5 meget andet. Som f.eks. hvad? Ville far vide og l\u00f8d gal, og s\u00e5 sagde mor ikke noget, men hun s\u00e5 p\u00e5 Magnus med nogle \u00f8jne, som sagde liges\u00e5 meget som ordene kunne: det er lige meget, om du kan l\u00e6se, sagde de. Jeg er lige s\u00e5 glad for dig for det.
\nDet var l\u00e6rer Due ikke. Han havde pr\u00f8vet alt, endda lussinger, men de hjalp ingenting, de gav ham bare \u00f8repine. Og bogstaverne tumlede lige tovligt rundt for det. Ja, de blev n\u00e6sten helt tossede af alle de lussinger.
\nMen nu var det sommer, lyngen belavede sig p\u00e5 at blomstre, og l\u00e6rkerne sang p\u00e5 himlen, og de skulle ikke i skole. Kun passe f\u00e5r. Og det var let nok. F\u00e5rene l\u00f8b m\u00e5ske nok deres vej, men s\u00e5 var det ikke drengenes skyld.
\n\u201dDe er da for sm\u00e5,\u201d havde mor sagt, da far foreslog, at de skulle overtage de store drenges arbejde i sommer. \u201dHerregud,\u201d svarede far, \u201ddet kan de sagtens klare\u201d.
\nOg det kunne de i hvert fald. \u201dKan vi ikke ogs\u00e5, Karl?\u201d havde Magnus spurgt og ranket sig p\u00e5 b\u00e6nken. \u201dJo,\u201d havde Karl sagt og gnasket videre og slet ikke h\u00f8rt efter.
\nNu gik de hen over heden, mens de omhyggeligt fors\u00f8gte at tr\u00e6de lige de steder, hvor der ikke groede lyng og de kunne se det hvide sand eller p\u00e5 mostuerne, for s\u00e5 kunne de ogs\u00e5 nemlig sagtens n\u00e5 at f\u00e5 \u00f8je p\u00e5 alle de hugorme, der l\u00e5 p\u00e5 lur efter dem.
\nNu var de snart henne ved den lange klitr\u00e6kke, hvor f\u00e5rene gr\u00e6ssede frit, og hvor de skulle v\u00e6re hele dagen. Det var godt, for s\u00e5 kunne de n\u00e5 at lege og endda lave ulykker, uden at f\u00e5 sk\u00e6nd, for der var ingen voksne. Allerh\u00f8jest nogle drenge fra de andre g\u00e5rde.
\nMen de skulle selvf\u00f8lgelig helst n\u00e5 at strikke lidt, s\u00e5 de havde noget at vise mor og Bedste Kirsten, n\u00e5r de kom hjem. Og heldigvis var garnet sort, s\u00e5 de kunne mageligt grise sig til, det ville ikke engang kunne ses.
\nNu fik de \u00f8je p\u00e5 f\u00e5rene. De gik lige s\u00e5 roligt og gr\u00e6ssede i lavningerne, og nedenfor en af de store klitter sad en dreng. Han hang s\u00e6rt fremover, som om han sov.
\nDet var Karl Kristian Senius, men de kaldte ham bare Senius, for Karl og Kristian var der s\u00e5 mange, der hed, men Seniusnavnet havde han helt for sig selv. Ellers havde han ikke ret meget for sig selv, det vidste de nok, og mor sagde, at de skulle v\u00e6re s\u00f8de ved ham, for hans far var d\u00f8d, og hans mor boede i fattighuset i Aasted, og hans liv var ikke let. Men hun glemte da rent, at han var en stor og st\u00e6rk dreng, og at de var sm\u00e5. Og det var meget lettere at v\u00e6re stor end at v\u00e6re lille.
\n\u201dHan er vel nok ikke nogen flink dreng, ham Senius. Se, han sidder og sover. Selv om han er s\u00e5 stor,\u201d sagde Karl og pegede p\u00e5 drengen.
\nJa, han var stor. Alt for stor, t\u00e6nkte Magnus, og de kendte ham ikke godt nok til at vide, om han var ufarlig eller hvad. Det var f\u00f8rste gang, de skulle v\u00e6re alene med ham. Og s\u00e5 b\u00e5de ham og en v\u00e6dder, der ville stange, det var n\u00e6sten for meget, og Magnus rykkede i Karl.
\n\u201dSkal vi ikke g\u00e5 hjem?\u201d
\n\u201dEr du tovlig, s\u00e5 f\u00e5r vi sm\u00e6k,\u201d sagde Karl.
\n\u201dJa,\u201d sagde Magnus og holdt godt fat i hans h\u00e5nd.
\nN\u00e5r de kom til s\u00f8ndagsskole p\u00e5 Lundholm, sad Senius altid p\u00e6nt med foldede h\u00e6nder ligesom de andre b\u00f8rn, men han lignede ikke en af Jesu sm\u00e5 venner, n\u00e5r de bad fadervor.
\n\u201dI er alle Jesu sm\u00e5 venner, n\u00e5r I beder til ham. Og det er et venskab, I kan regne med,\u201d sagde Simon Simonsen og s\u00e5 s\u00e5 rar ud, at Magnus t\u00e6nkte, at det nok snarere var ham, de var venner med. Og det var de i hvert fald, for n\u00e5r de var f\u00e6rdige med at bede og synge og l\u00e6se mannakorn, s\u00e5 fortalte han de sk\u00f8nneste historier akkurat som Pinholt, n\u00e5r han ikke var gal. Og de var ogs\u00e5 venner med Kirsten Marie, for hun gav dem sm\u00e5kager og saftevand. Alt det saftevand, de kunne drikke.
\nMen med Senius vidste de ikke rigtig.
\nHan sov godt nok, selv om han sad op og bare hang lidt forover, s\u00e5 det s\u00e5 ud, som om han granskede noget i sandet. Men \u00f8jnene var lukkede.
\nDe listede sig helt hen til ham og dumpede ned ved siden af ham og sagde ingenting, men de s\u00e5 lidt beklemte p\u00e5 hinanden. Og det var \u00e5benbart nok til at v\u00e6kke ham, for pludselig rejste han sig op, og nu kunne de rigtig se, hvor stor og lang og st\u00e6rk, han var.
\n\u201dJeg sov ikke,\u201d sagde han og skulede ud mod f\u00e5rene.
\n\u201dNej,\u201d sagde Magnus og rejste sig ogs\u00e5 op, for det var nok det klogeste.
\nKarl blev siddende.
\n\u201dSkal I v\u00e6re her?\u201d nu l\u00f8d Senius forundret og gloede p\u00e5 dem, som om de var snothvalpe, der ingenting kunne finde ud af.
\n\u201dJa,\u201d sagde Karl og borede de n\u00f8gne f\u00f8dder l\u00e6ngere og l\u00e6ngere ned i sandet.
\n\u201dHvor er Otto?\u201d
\n\u201dHjemme,\u201d sagde Magnus, \u201dfor nu er det nemlig os, der skal vogte f\u00e5rene. Og vi skal ogs\u00e5 hente kreaturerne hjem til malkning,\u201d tog han munden fuld, for det var da l\u00f8gn, men det var n\u00f8dvendigt at finde p\u00e5 noget voldsomt, der kunne imponere den store dreng.
\n\u201dH\u00e5!\u201d sagde Senius bare, \u201ddet kan enhver kl\u00f8vning vel finde ud af.\u201d
\n\u201dJa \u2026 men \u2026,\u201d Magnus kunne ikke finde p\u00e5 flere sp\u00e6ndende l\u00f8gne og s\u00e5 appellerende p\u00e5 Karl, der stadig sad og borede og borede med t\u00e6erne, som om der var en hemmelig skat begravet lige der, hvor han sad. Og det var m\u00e5ske ogs\u00e5 det, han selv t\u00e6nkte, for pludselig s\u00e5 han op p\u00e5 dem, og hans \u00f8jne skinnede s\u00e5 s\u00e6rt.
\n\u201dJeg har set lyset br\u00e6nde i \u201dIijern\u201d. I nat,\u201d sagde han.
\n\u201dHvad?\u201d Senius gloede.
\n\u201dJa, oppe i krattet, og det er ikke lyv. Det br\u00e6ndte lige over skatten. Du kan selv g\u00e5 med derop, n\u00e5r det bliver m\u00f8rkt. Hvis du t\u00f8r,\u201d sagde Karl og kneb \u00f8jnene sammen.
\n\u201dDet er l\u00f8wn. Der er nemlig ingen skat. Det er bare overtro, siger min far.\u201d
\n\u201dDu har slet ingen far,\u201d plumpede det ud af Magnus, og han blev gloende r\u00f8d og meget flov. Og Senius stod bare og virrede med hovedet, som om han ville stange ordene v\u00e6k. Men han sagde ingenting.
\n\u201dOm forladelse,\u201d mumlede Magnus utilpas.
\nMen nu rejste Karl sig op og sagde, at fordi Simon mente, at det var overtro, s\u00e5 kunne det da godt v\u00e6re sandt. Det havde Bedste Kirsten selv fortalt, og hun vidste det, for hun var liges\u00e5 gammel som de \u00e6ldste tr\u00e6er i \u201dIijern\u201d, og hun havde set al ting. Ogs\u00e5 lyset.
\n\u201dJa,\u201d sagde Senius, \u201dmen s\u00e5 er plejefar fuld af l\u00f8wn.\u201d
\n\u201dDet er de fleste af dem,\u201d sagde Karl alvorligt.
\n\u201dAf hvem?\u201d
\n\u201dDe voksne selvf\u00f8lgelig.\u201d
\n\u201dJeg g\u00e5r til pr\u00e6st, s\u00e5 jeg er n\u00e6sten voksen,\u201d kom det lidt forurettet fra den store dreng.
\n\u201dMen ikke helt. Og du lyver ikke?\u201d
\n\u201dNej. Jeg er jo ikke konfirmeret endnu,\u201d sagde Senius og dumpede ned ved siden af Karl.
\n\u201dDet er s\u00f8rme godt, du ikke er det, Senius,\u201d sagde Magnus og var glad igen. \u201dS\u00e5 m\u00e5 du ogs\u00e5 godt f\u00e5 mit saftevand.\u201d
\n\u201dTak. Og n\u00e5r jeg bliver konfirmeret, s\u00e5 m\u00e5 jeg gerne drikke rigtig br\u00e6ndevin.\u201d
\n\u201dHold da op! De hellige drikker ikke br\u00e6ndevin,\u201d sagde Karl forarget, for var der noget Simon var, s\u00e5 var det hellig. Og s\u00e5 m\u00e5tte Senius da ogs\u00e5 v\u00e6re det. Lidt.
\n\u201dDet skal jeg da bare lige love dig, at de g\u00f8r. Oppe i kirken nemlig.\u201d
\n\u201dI kirken?\u201d sagde Karl og Magnus i munden p\u00e5 hinanden og lod den st\u00e5 \u00e5ben af bare forbl\u00f8ffelse.
\n\u201dJa, og det er pr\u00e6sten selv, der giver dem det, og s\u00e5 drikker de det helt oppe ved pr\u00e6stens bord, og de er skidefulde, n\u00e5r de g\u00e5r hjem.\u201d
\n\u201dJeg tror da ikke p\u00e5, at det er br\u00e6ndevin, de f\u00e5r af pr\u00e6sten. Bedste Kirsten g\u00e5r i kirke hver s\u00f8ndag, og hun drikker det ogs\u00e5.\u201d
\n\u201dPr\u00f8v selv at lugte til hende, n\u00e5r hun kommer hjem p\u00e5 s\u00f8ndag,\u201d foreslog Senius.
\n\u201dJeg vil nu hellere unders\u00f8ge sagen,\u201d sagde Karl og l\u00f8d meget voksen, \u201dfor det skal man altid, n\u00e5r man er i tvivl, siger far.\u201d
\n\u201dUnders\u00f8ge? Hvordan?\u201d
\n\u201dVi ku\u2019 jo pr\u00f8ve at smage. Bare lidt. Men s\u00e5 skal vi ogs\u00e5 v\u00e6dde.\u201d Karl s\u00e5 Senius lige ind i \u00f8jnene og stak n\u00e6ven frem.
\n\u201dJo \u2026 men \u2026 det ka\u2019 vi da ikke?\u201d Senius virkede forvirret, og Magnus f\u00f8lte sig pludselig meget stor og st\u00e6rk, selv om han var den mindste, for han stod og fik en rigtig god ide.
\n\u201dDet ka\u2019 vi nemlig godt,\u201d sagde han.
\nDe to andre s\u00e5 mistroisk p\u00e5 ham. Det f\u00f8ltes helt godt, og han sad lidt og n\u00f8d deres blikke, inden han fortsatte. S\u00e5 sagde han langsomt: \u201dfor vores Inger \u2026\u201d
\n\u201dInger Thammes?\u201d
\n\u201dNemlig ja – ham. Og han er b\u00e5de graver i kirken og s\u00e5 arbejder han p\u00e5 vores g\u00e5rd. Og vi kender ham rigtig godt.\u201d
\nOg det var jo sandt. Inger Thammes, som de kaldte ham, selv om han ikke var en pige, var hos dem hver dag, og det var ogs\u00e5 ham, der huserede og regerede i oppe kirken, gjorde rent og ringede med klokken og holdt gravene p\u00e6ne og gravede folk ned, n\u00e5r de alts\u00e5 var d\u00f8de. Han kunne sagtens hj\u00e6lpe dem, s\u00e5 de kunne komme til at smage.
\n\u201dDet vil han da ikke,\u201d indvendte Senius.
\n\u201dDet tror jeg heller ikke,\u201d sagde Karl.
\n\u201dJo, han vil s\u00e5,\u201d sagde Magnus, \u201dog jeg ved nok hvordan.\u201d
\nOg han forklarede i korte vendinger, hvordan det kunne lade sig g\u00f8re at overtale Inger. Det var jo ikke f\u00f8rste gang, de havde narret ham, det var let nok, mente Magnus og glemte helt de solide kl\u00f8, de havde h\u00f8stet sidst, de var l\u00f8bet om hj\u00f8rner med Inger.
\nResten af dagen n\u00e5ede de b\u00e5de at lege og sl\u00e5s, men mest for sjov, selv om Senius var s\u00e5 gruelig st\u00e6rk, at det var lige ved ikke at v\u00e6re ret sjovt, og Magnus fik n\u00e6seblod. Men s\u00e5 t\u00f8rrede han det af i strikket\u00f8jet, og det r\u00f8de forsvandt n\u00e6sten helt ind i det sorte garn, og hvis mor alligevel spurgte, s\u00e5 ville han bare sige, at han var faldet over en sten, da han l\u00f8b efter et f\u00e5r for at redde det fra ulven. Men s\u00e5 kom han i tanker om, at Lars havde sagt, at den sidste ulv i Hulsig d\u00f8de for mange \u00e5r siden, og at der nu kun var r\u00e6ve tilbage, og de \u00e5d ikke f\u00e5r. S\u00e5 m\u00e5tte han finde p\u00e5 noget andet. Men pyt, verden var fuld af gode historier, og gjorde ikke noget, man var en smule opfindsom, sagde far selv.
\nMagnus var meget opfindsom.
\n <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Velkommen til min blog. Et vindue til mit forfatterskab \u2013 et forum for diskussion af emner, jeg finder interessante og aktuelle   Jeg f\u00e5r desv\u00e6rre ikke mulighed for at skrive mere p\u00e5 romanen i den n\u00e6rmeste tid. S\u00e5 det m\u00e5 … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[14],"tags":[285],"class_list":["post-4366","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-hjemstavnsroman","tag-laerer-due"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4366","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=4366"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4366\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=4366"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=4366"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=4366"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}