Bogen er udgivet i Skagen 1967.
\nHer h\u00f8rer vi igen f\u00f8rst om naturen som den s\u00e5 ud engang:
\n“Ud fra de omfattende forekomster af t\u00f8rv i Hulsig hede m\u00e5 det antages, at der har v\u00e6ret store engstr\u00e6kninger med mellemliggende rimmer, som har v\u00e6ret bevokset med skov af birk og eg, idet disse tr\u00e6er forkommer i t\u00f8rvelaget. Denne landvinding forts\u00e6tter, vi f\u00f8lger t\u00f8rvejorden forbi H\u00f8jen, s\u00e5 \u00f8stlig som til H\u00f8jen fyr.” ( side 8)
\nThagaard mener, at egnen har v\u00e6ret beboet i stenalderen ( ca.3000-2000), henviser til flinte\u00f8ksefund i Hulsig – Mellem Skiveren og Kandestederne er fundet flintehuggeplads. ( side 9) –
\n1300 – 1000 ( \u00e6ldre bronzealder) fund ved R\u00e5bjerg
\n800 – 600 ( yngre bronzealder) fund ved Ranner\u00f8d.
\n– i t\u00f8rvemassen finder man “et skel” – mosen er alts\u00e5 ind i mellem blevet pudret af et tyndt lag sand for s\u00e5 igen at v\u00e6re blevet bundet af vegetation. ( s. 11)
\n“Vil man danne sig et billede af terr\u00e6net p\u00e5 grundlag af t\u00f8rvedannelserne, s\u00e5 vil dette blive vandrige mosestr\u00e6kninger langs vestkysten, g\u00e5ende over til engstr\u00e6kninger mod den sydlige kyst og rimmer mellem hver landvinding. ( s.11)
\nThorkild Skarp\u00e6 fik Skagen Mark til gr\u00e6sning for hans “vilde stod” – hyrden Tronder drog op og bosatte sig som den f\u00f8rste i Skagen. ( s.13) – men hvor kan man ikke vide.
\nKlitgaard mener, at Tronder slog sig ned ved Gl. Skagen – Thagaard at det var mellem Fyrbakken og fyret – her er fundet br\u00f8nde fra b\u00e5de 1286 – 1320 – 1422 + m\u00f8ntfund ( s.16)
\nTronder blev ogs\u00e5 den f\u00f8rste fisker.
\nP\u00e5 den tid var der mange fisk.
\n1413 – k\u00f8bstadsrettigheder ( Erik af Pommern)
\n2000 – 3000 indbyggere p\u00e5 den tid, alts\u00e5 en af Danmarks st\u00f8rste byer – “De gode forhold ved Skagen i mods\u00e6tning til Skan\u00f8r og Falterbo og andre steder, hvor kun sildefiskeriet var aktuelt, gav her mulighed for hel\u00e5rsfiskeri.”\u00a0 ( s.17)
\n12 september 1568 – 350 skibe forliser i storm – mange af dem fra Skagen
\n1591 – palmes\u00f8ndag – 22 fornemme skagboere drukner m b\u00e5d og redskaber –
\n1591 – 25 g\u00e5rde og huse overl\u00f8bes med sand. 23 okt. 1592 – husene knuses totalt af b\u00f8lger – 14 g\u00e5rde og huse f\u00f8res i havet
\n“en driftig by var \u00f8delagt, og et smilende landskab var omdannet til en \u00f8rken” ( s.21)
\n“Forholdene var helt fortvivlende i H\u00f8jen, bvor befolkningen var reduceret til 30 mennesker.” ( s.24)
\n\u00d8sterby mindst udsat
\n1792 – forordning om sandflugsd\u00e6mpning – klitfogeder ans\u00e6ttes, sandfulgtskommissioner neds\u00e6ttes. B\u00f8der til folk, der lader husdyr tr\u00e6nge ind p\u00e5 de fredede omr\u00e5der.
\n1803 – r\u00e5dhuset i Skagen pants\u00e6ttes (!!!!) – fort\u00e6ller om hvor dybt byen er sunket i armod.
\n1776 – Skagen havde 10 d\u00e6ksb\u00e5de til overs\u00f8isk handel ( skawbrigger) – 5 sejlingsb\u00e5de og 24 \u00e5bne roersb\u00e5de.
\nFra en retssag i 1760 fremg\u00e5r, at nogle tyve, der stjal fisk fra et strandet skib fik flg. straf: “at piskes til kagen og at have tyvs minde p\u00e5 deres pande og videre efter det kongelige allern\u00e5digste udgangne reskript\u00a0 af 27. juni 1728 o. s. v. at arbejde udi jern i n\u00e6rmeste f\u00e6stning deres levetid.” ( s. 32)
\nKommentar: jeg giver ikke meget for den kongelige n\u00e5de, ordningen afskaffedes da ogs\u00e5 i 1824.
\nLidt om trafikken i tiden: I 1817 passerede 18170 skibe Kronborg – de fleste m\u00e5 ogs\u00e5 have passeret Skagen –
\n11 marts 1822 rasede en orkan og flere skibe forliste
\n1830 var hunger\u00e5r – 25 marts sulter folk i Skagen stadig .- der er ingen fisk og helt til 3 april vinter med sne og kulde.
\n1. maj skifter vejret og det vrimler med fisk: 2-3000 flyndere med \u00e9t v\u00e5dtr\u00e6k! ( s.36)
\n19 juni 1830 – kongebes\u00f8g p\u00e5 Skagen – kongen examinerer eleverne i Vestre Skole i religion.
\n1853 – kolera – 18 d\u00f8r i Skagen
\nHyrden ( i H\u00f8jen – men der var vel ogs\u00e5 en hyrde i Skagen???) : Hyrden fik 2 kr. pr. ko, som han passede sommeren over. Kl. 6 morgen tudede han i hornet, og folk skulle komme med deres ko ned til stranden. Han drev dem s\u00e5 ud til R\u00f8dstensvejen og herfra gik de selv op i klitterne og fandt gr\u00e6sning. Blev de stukket af bremser, blev de vilde og gale, og hyrden jog dem til stranden og ud i havet, hvor bremserne slap dem – s\u00e5 lagde k\u00f8erne sig p\u00e5 det v\u00e5de sand, indtil de igen gik op i klitten. Om aftenen drev han dem hjem. “Sct. Hansaftens dag blev der sendt fl\u00e6skepandekage og mj\u00f8dvand ud til hyrden, og til daglig havde han en ko, kaldet “v\u00e6lekeri”, som han m\u00e5tte malke til sit forbrug. Denne f\u00e6drift forsatte, s\u00e5 l\u00e6nge k\u00f8erne og hyrden kunne klare sig for kulden.” ( s.66)
\nRettens pleje:
\nDer var en galge, men den blev vist ikke brugt, og Skagen havde ingen b\u00f8ddel. I 1617 – skarpretteren, var mester Hans\u00a0 ( fra S\u00e6by) i Skagen for at henrette mordersken Maren Jensdatter. Han retter hende med sv\u00e6rd og l\u00e6gger hende p\u00e5 hjul og stejle for 13 slettedalere og 300 t\u00f8rrede jyder ( = 3 mrk.)
\nDet gl. arresthus 1802 – 1868 – det var i hele perioden br\u00f8stf\u00e6ldigt, og der g\u00e5r mange historier om, hvordan fangerne selv skabte sig udgang ved at fjerne en fj\u00e6l eller to.
\n1855 – i bekendtg\u00f8relse ffra Justitsministeriet ses, at man overvejede at fratage Skagen k\u00f8bstadsprivilegierne.
\nEnglandskringen 1801 – 1814 – Batterivejen anl\u00e6gges – en god vej til H\u00f8jen
\nDagligt liv:
\nhver morgens f\u00f8rste opgave var at f\u00e5 liv i arnestedet – gl\u00f8derne skulle genoplives, hvis der var nogen ellers m\u00e5tte kone eller b\u00f8rn ud med en tr\u00e6sko og finde et hus, hvor der kom r\u00f8g op gennem lyrehullet og der l\u00e5ne nogle gl\u00f8der.
\nmorgenmad: kogt vand over anis + rugbr\u00f8d med fedt
\nfrokost: kogte kartofler + ristet fisk ( man stegte ikke fisken – det var spild af fedt) + evt. vandgr\u00f8d eller sirupsv\u00e6lling
\naften: ristet fisk + br\u00f8d og anisvand. Evt. and, hvis en s\u00e5dan var g\u00e5et i garnet – eller en m\u00e5ge – de blev kogt. Til fest: Kroppehoveder ( kullerhoveder fyldte med gr\u00f8d – og gr\u00f8dresterne formede man boller, der sv\u00f8mmede i kullersuppen.
\nHusmedicin: siffr\u00f8 r\u00f8rt op med sirup – kamferdr\u00e5ber, hofmandsdr\u00e5ber, kinadr\u00e5ber
\nI d\u00e5rligt vejr m\u00f8dtes man hos k\u00f8bmanden til snak og dram
\n1864 – tyskerne n\u00e5ede helt til Skagen – det var de ikke glade ved – von Falkenstein hejste det tyske \u00f8rnebanner \u00f8verst p\u00e5 det gamle fyrt\u00e5rn og det \u00f8strigste nederst.
\n14 juli blev der postet tyske vagter langs hele stranden.
\n16 juli 1862 – Sparekassen for Skagen og Omegn \u00e5bnes. Bestyres af k\u00f8bmand S\u00f8ren M\u00f8ller.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Bogen er udgivet i Skagen 1967. Her h\u00f8rer vi igen f\u00f8rst om naturen som den s\u00e5 ud engang: “Ud fra de omfattende forekomster af t\u00f8rv i Hulsig hede m\u00e5 det antages, at der har v\u00e6ret store engstr\u00e6kninger med mellemliggende rimmer, … L\u00e6s resten