{"id":4337,"date":"2014-03-06T09:10:16","date_gmt":"2014-03-06T09:10:16","guid":{"rendered":"http:\/\/blog.hesselholt.com\/?p=4337"},"modified":"2014-03-06T09:10:16","modified_gmt":"2014-03-06T09:10:16","slug":"148-kapitel-15","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2014\/03\/06\/148-kapitel-15\/","title":{"rendered":"148 – kapitel 15"},"content":{"rendered":"

Velkommen til min blog. Et vindue til mit forfatterskab \u2013 et forum for diskussion af emner, jeg finder interessante og aktuelle<\/strong><\/em>
\n\"\"
\nVi er kommet til et af de kapitler, hvor ung lykke og gammel ulykke t\u00f8rner sammen. Det er altid vanskeligt at skildre en s\u00e5dan kollision, og fristelsen til at lyve virkeligheden et andet ansigt p\u00e5 er stor.
\nMen jeg har besluttet at skrive den her historie s\u00e5 sand som muligt. S\u00e5 vi lader l\u00f8gnen fare. I dette kapitel bliver Lise og Chresten ringforlovede, og i samme stund beg\u00e5r den gamle, dog kun 57 \u00e5rige Mads Houkj\u00e6r selvmord. Det er sandheden. Kirkebogen viser det “d\u00f8d ved h\u00e6ngning” st\u00e5r der akkurat, som der stod ved gamle Chr. Kr\u00f8gh ( han var ogs\u00e5 kun 56 ). De har begge v\u00e6ret udslidte og gamle f\u00f8r tiden. De har vel ogs\u00e5 begge liidt af depressioner eller i al fald tungsind, n\u00e5r de v\u00e6lger d\u00f8den frem for livet som aft\u00e6gtsbonde.
\nJeg har selvf\u00f8lgelig gravet ogs\u00e5 i Chresten Kokholms historie. Alle ved jo, at han kommer fra Harbo\u00f8re og i b\u00f8ger fra Kandestederne (f.eks. I begyndelsen var Lyset) fremg\u00e5r det, at det, der chokerede folk p\u00e5 egnen mest, var, at Lise valgte en k\u00e6reste, der ikke h\u00f8rte til der. Han var kort sagt en “alien”. Men jeg tror ikke, det havde gjort s\u00e5 meget, hvis svigerfar Kokholm havde ejet en g\u00e5rd, eller bare mange penge. Men han var fattig. Chresten kom fra en fattig egn og var s\u00f8n af en fattig mand.
\nHvordan har s\u00e5 f\u00e5r sin uddannelse til t\u00f8mrer, og den tager han p\u00e5 Vallekilde H\u00f8jskole, kan jeg ikke vide, men jeg er sikker p\u00e5, at der har v\u00e6ret mindst en m\u00e6cen inde i billedet. Degnen og pr\u00e6sten har sikkert forst\u00e5et, at den her dreng var us\u00e6dvanlig godt begavet. Og s\u00e5 har de s\u00f8rget for, at han kom p\u00e5 skole. Og resten klarede han selv.
\nI 1890 er han allerede ude at tjene, men i 1880 er han 7 \u00e5r og bor stadig hjemme hos far og mor. Og herunder skriver jeg, hvad folket\u00e6llingen fra Harbo\u00f8re oplyser om familien Kokholm.
\nChristen Kokholm Nielsen, 38 Aar, Arbejdsmand, Ane Marie Christensen, 44 Aar, hans Kone, Barbara Nielsen, 12 Aar, Datter. Kristine Nielsen, 11 Aar, Datter. Christen Nielsen, 7 Aar, \u00a0S\u00f8n. Ane Christine, 4 Aar, Datter. Mads Nielsen, 3 Aar, S\u00f8n, Niels Nielsen, 1 Aar, S\u00f8n. Niels Chr. Nielsen, nogle m\u00e5neder, S\u00f8n.
\nJeg tror ikke, at folk i Hulsig var snobbede – det ved jeg ingenting om, men jeg mener at vide, at et godt (\u00f8konomisk set godt) parti var en vigtig motor ved indg\u00e5elsen af \u00e6gteskaber. Vi ser dog flere eksempler p\u00e5, at g\u00e5rdens datter gifter sig med en g\u00e5rdl\u00f8s mand – n\u00e6rmeste eksempel er \u00e6gteskabet mellem Maren Kr\u00f8g og Christian Larsen. Men det medf\u00f8rte jo ogs\u00e5 en tragedie.
\nDen n\u00e6ste tragedie, der er et spejlbillede af den f\u00f8rste, f\u00f8lger i nedenst\u00e5ende kapitel. Disse m\u00e6nd, der var ude over den f\u00f8rste ungsom, men ikke gamle og som ikke ville leve mere, de har vel ogs\u00e5 v\u00e6ret syge ( af alkohol, af slid, af utryghed eller nedarvede skr\u00f8beligheder)..
\nMin overbevisning er: ingen tager deres eget liv uden at v\u00e6re syge i sindet. Derfor kan vores vrede ikke rettes mod dem. Det giver dem den uskyld, som kun f\u00e5 af deres p\u00e5r\u00f8rende er villige til at give dem.
\n <\/p>\n

KAPITEL 15<\/strong><\/p>\n

 
\nMads travede frem og tilbage p\u00e5 stranden. Mon der var drevet noget i land? Og var det noget, han skulle bjerge? M\u00e5gerne kredsede skrigende over hans hoved og undrede sig m\u00e5ske over den stive gang, det d\u00f8de blik, h\u00e6nderne, der rystede og som ingenting bar. Han gik sin vanlige rute. Efter ilanddrevet gods. Men det var tydeligt, at kun kroppen til stede. Den bev\u00e6gede sig som et afsj\u00e6let hylster langs havkanten, hvor b\u00f8lgerne nu og da skyllede op over tr\u00e6skoene og v\u00e6dede benkl\u00e6derne, men det m\u00e6rkede han ikke. For et \u00f8jeblik siden havde han passeret en solid egeplanke. Den l\u00e5 lidt oppe i det l\u00f8se sand. Og \u00f8jnene havde en stund hvilet p\u00e5 den, men de s\u00e5 den ikke. Og han travede blindt videre, mens tankerne st\u00e6digt tv\u00e6rede rundt og rundt i den samme golde ring.
\nG\u00e5rden. Og Lise. Og Chresten. Og g\u00e5rden igen. Og ham selv. Afsat.\u00a0 Aft\u00e6gt. Afmagt. Det var ikke gode tanker, og de ville ham ondt, men de tr\u00e6ngte sig p\u00e5 og k\u00f8rte rundt og s\u00e5 m\u00e5tte han jo f\u00f8lge med, selv om han ikke \u00f8nskede det.
\nDer var det med Chresten, at han m\u00e5ske ville g\u00f8re alvor af det, som han havde p\u00f8nset p\u00e5 lige fra den f\u00f8rste dag, at f\u00e5 hold i Lise og g\u00e5rden. Kn\u00e6gten kom fra en fattig familie, det var ingen skam, men han havde jo ikke det mindste at bibringe hverken Lise eller g\u00e5rden.
\nMads havde jo t\u00e6nkt sig det anderledes. At Lise skulle komme til fornuft, at hun skulle gifte sig til en stor g\u00e5rd. Men nej, t\u00f8sen var ikke til at stikke i, og det var Chresten her og Chresten der og Chresten alle vegne. Kn\u00f8sen havde forbl\u00e6ndet hende, og s\u00e5 var han vel ikke til at komme udenom, og det blev vel s\u00e5 ham, der blev bonde p\u00e5 Houkj\u00e6r.
\nMen fandens til bonde! Forstod s\u00e5dan en hvalp til arbejders\u00f8n sig p\u00e5 landbrug? Han kunne h\u00f8vle og save, det havde han jo l\u00e6rt, men s\u00e5 var det ogs\u00e5 sagt. Og i stedet for i d\u00e5d og handling vise, hvad han duede til, s\u00e5 vendte han dem ryggen og rejste p\u00e5 h\u00f8jskole. Og Lise tog han med.
\nOg den karl m\u00e5tte man alts\u00e5 finde sig i. Og underordne sig, om han da fik g\u00e5rden.
\nTanken var til at blive syg af. Nogen forlovelse var der dog ikke kommet ud af det, her m\u00e5tte de p\u00e6nt vente, til for\u00e6ldrene gav deres samtykke. Og det gjorde de nok ikke.
\nMen de k\u00f8rte slemt rundt med ham alle sammen, og is\u00e6r kvinderne og den der opbl\u00e6ste Kokholm fra Harbo\u00f8re. Men ogs\u00e5 mange andre, ja, om det s\u00e5 var hans egen k\u00f8delige bror, Ole, s\u00e5 havde han satset p\u00e5 den gale hest.
\nMads havde l\u00e6nge strittet imod alle plagerier, for vel ville han ej sende sin Lise p\u00e5 h\u00f8jskole, men efter lange samtaler med Ole var han blevet overtalt om end ikke overbevist. Oles Lise, ja for de havde jo hver sin Lise, var blevet et klogere og k\u00f8nnere menneske af sit h\u00f8jskoleophold, p\u00e5stod broren.
\nHvordan man s\u00e5 kunne blive k\u00f8nnere af at g\u00e5 i skole?
\nMen der var g\u00e5et grundtvigianer i Ole, det var sikkert og vist, og han sad altid p\u00e5 \u00f8verste b\u00e6nk til foredragene i skolen. Og den l\u00e6rer Wirring! Kunne man nu blive klog p\u00e5 ham? Det var m\u00f8der og m\u00f8der i en k\u00f8re, og nu snakkede han ogs\u00e5 om et forsamlingshus. Som om det ikke var huse nok i Hulsig. Men han samlede ind, og han gjorde ved, og det var da vist ogs\u00e5 hans fortjeneste, at de havde f\u00e5et en kirke i Hulsig.
\nDen kirke havde kostet dyrt, og de havde alle v\u00e6ret med til at betale den, om de s\u00e5 ville eller ej. Og hvad var der galt med kirken i Raabjerg \u2013 eller den i Skagen?
\n <\/p>\n

*<\/p>\n

 
\nChresten gav hendes h\u00e5nd et fortroligt klem, og de kiggede p\u00e5 hinanden. Hun lo, for det var s\u00e5 dejligt at le sammen med Chresten, og han var altid i verdens bedste hum\u00f8r, det var, som om han havde ligget og anglet i en hum\u00f8rbr\u00f8nd og f\u00e5et det dejligste solskin p\u00e5 krogen. Og det solskin sm\u00f8g sig om ham som en str\u00e5lekrans, t\u00e6nkte hun og vidste godt, at nu stjal hun fra salmerne. Men det gjorde ikke noget. Der var plads til hendes Chresten i de bedste salmer. Af Grundtvigs i al fald.
\nOg mens de h\u00e5nd i h\u00e5nd gik hen over pl\u00e6nen op mod den smukke Vallekilde hovedbygning, nynnede hun sin yndlingsstrofe: \u201dmit land, siger Herren, er himmel og jord\/ hvor k\u00e6rlighed bor.\u201d Og det land var ikke bare Guds, det var ogs\u00e5 hendes og Chrestens.
\nAlt det ville hun fort\u00e6lle ham om senere, for han vidste jo ikke engang, at hun skrev digte, og at de alle handlede om ham.
\nHun skottede igen til ham, lidt \u00e6ngsteligt, for han havde ikke taget del i latteren. Og nu var han s\u00e5 alvorlig. Hvorfor?
\nHan havde nylig hentet hende i bunden af haven, hvor hun gik og plukkede sig en buket blomster til v\u00e6relset. De satte friske blomster i vindueskarmen hver anden dag, hende og Karen. S\u00e5 smukke og farvestr\u00e5lende havde de dem ikke i Kandestederne.
\nS\u00e5 var det, han kom og tog hendes h\u00e5nd.
\n\u201dKom\u201d, sagde han bare, og hun lagde sin ene h\u00e5nd i hans og knugede den brogede buket med den anden.
\n\u201dHvor skal vi hen?\u201d
\n\u201dVi skal til forstanderen.\u201d
\n\u201dTil Poul Hansen?\u201d
\n\u201dJa.\u201d
\n 
\nForstander Poul Hansen rejste sig, da de tr\u00e5dte over t\u00e6rsklen til hans kontor, og han kunne med det samme se, at de var forlegne, navnlig pigebarnet. Det havde de s\u00e5dan set ogs\u00e5 god grund til, t\u00e6nkte han. De opf\u00f8rte sig jo som \u00e6gtefolk, og det kunne v\u00e6re meget smukt, om de havde v\u00e6ret det. Men det var de ikke. Og han m\u00e5tte lade dem forst\u00e5 det utilb\u00f8rlige i et s\u00e5dan l\u00f8st forhold. De f\u00e6rdedes jo blandt andre unge af begge k\u00f8n, og man kunne risikere at de gik hen og blev et eksempel til efterf\u00f8lgelse. Ja, smitsomt var den slags jo, t\u00e6nkte han med et smil i sindet. En af de mere frydefulde smittekilder, hmm \u2026 men alts\u00e5 \u2026 alligevel \u2026 og nu m\u00e5tte han v\u00e6re alvorlig.
\n\u201dS\u00e6t jer b\u00f8rn,\u201d sagde han venligt og pegede p\u00e5 et par stole, der stod og sv\u00f8mmede s\u00e6rt malplaceret midt p\u00e5 gulvet.
\n\u201dI ved m\u00e5ske, hvorfor jeg har sendt bud efter jer?\u201d
\n\u201dNej,\u201d kom det i kor.
\n\u201dJa, det er jo ikke s\u00e5 lige til,\u201d fortsatte han t\u00f8vende.
\n\u201dJeg synes, at forstanderen skal sige det lige ud. Har vi forbrudt os, s\u00e5 m\u00e5 vi vide det.\u201d Chresten talte som vanligt h\u00f8jt og med sikkerhed i stemmen. Lise smilede glad, og det var nok forkert, for forstanderen smilede ikke tilbage.
\n\u201dJeg ved ikke, om vi kan have jer g\u00e5ende l\u00e6ngere p\u00e5 skolen.\u201d
\n\u201dHvad siger De? P\u00e5 skolen? Jamen vi \u2026\u201d Chresten gik for en gangs skyld i st\u00e5 midt i en s\u00e6tning.
\n\u201dJa netop. Med mindre I holder inde med jeres upassende opf\u00f8rsel.\u201d
\n\u201dJeg forst\u00e5r ikke?\u201d
\n\u201dJas\u00e5, ikke det? Men h\u00f8r s\u00e5, I ter jer som to forelskede turtelduer. Og det kan vi ikke have. Her er jo b\u00e5de piger og karle.\u201d
\nLise f\u00f8lte r\u00f8dmen stige op i kinderne, hun syntes, at den lille buket i hendes sk\u00f8d visnede af flovhed, og hun slog \u00f8jnene ned.
\nUdm\u00e6rket, t\u00e6nkte forstanderen. Pigen er velopdragen. Men den unge mand? Hmm \u2026 sandelig om han ikke ser p\u00e5 en med et n\u00e6sten sejrrigt udtryk i de bl\u00e5 \u00f8jne. Som om bluf\u00e6rdighed var forbeholdt det svage k\u00f8n.
\n\u201dTal frimodigt, min ven,\u201d sagde han alligevel til Chresten, der blev ved med at sende ham dette ejendommelige blik. S\u00e5 bl\u00e5t og s\u00e5 st\u00e6rkt. Hansen f\u00f8lte trang til at se v\u00e6k fra de \u00f8jne, men det gik jo rigtignok ikke an. Det var ham, der f\u00f8rte an i det her m\u00f8de. Skulle f\u00f8re an.
\n\u201dJa, De har selvf\u00f8lgelig ret. Der er bare det, at vi ikke lade v\u00e6re. Vi elsker hinanden. Og s\u00e5 skal vi for resten giftes.\u201d
\n\u201dVirkelig?\u201d Poul Hansen gjorde stemmen fast og rynkede brynene. Her var noget, der ikke stemte.
\n\u201dJeg har netop kontaktet Houkj\u00e6r. Det var ganske vist ikke Deres far, der svarede, men Deres mor. Det undrede mig i grunden. Men selvf\u00f8lgelig, nye tider, nye skikke.\u201d
\n\u201dMin mor?\u201d sagde Lise og l\u00f8d lettet.
\n\u201dJa, og hun kendte s\u00e5 vist ikke til nogen forlovelse.\u201d
\n\u201dMen det g\u00f8r vi. Jeg mener, vi kan forlove os den dag i morgen, om forstanderen \u00f8nsker det.\u201d Ordene fl\u00f8j ud af munden p\u00e5 Chresten, og Lise greb hans h\u00e5nd og klemte den og nikkede.
\n\u201dJa, hvis I begge er enige om det, s\u00e5 forholder sagen sig un\u00e6gteligt anderledes. Men s\u00e5 forventer jeg, at vi kan holde et lille forlovelsesgilde p\u00e5 h\u00f8jskolen p\u00e5 l\u00f8rdag. Og jeg h\u00e5ber da, at jeg er indbudt.\u201d Nu smilede han bredt, og de to unge rejste sig, bukkede og nejede og takkede.
\nS\u00e5 snart d\u00f8ren havde lukket sig bag dem, tog Chresten hende i favn, knugede hende ind til sig og kyssede hende, inden hun kunne n\u00e5 at komme til orde, for han vidste pr\u00e6cis, hvad hun ville sige, og det ville han ikke h\u00f8re. Men hvad nu med far?
\nSelv havde han et ganske andet og langt mere presserende problem. Hvor i himlens navn skulle han f\u00e5 forlovelsesringene fra? Han ejede ikke kongens m\u00f8nt. Og det gjorde hun vist heller ikke.
\n <\/p>\n

*<\/p>\n

 
\nHvor blev Mads af? Nu havde han g\u00e5et p\u00e5 stranden i flere timer. Det plejede han ikke. Og hun havde netop modtaget telegrammet fra Lise og Chresten. Hun l\u00e6ste det for tiende gang og var stadig lige rystet. Det kunne hun simpelthen ikke vise Mads. Men det m\u00e5tte hun jo, og han ville f\u00e5 det at vide under alle omst\u00e6ndigheder. Sandheden kunne ikke skjules. Det telegram.
\n <\/p>\n

\u201dK\u00e6re Mor og Far. Vi skal forloves p\u00e5 l\u00f8rdag. Send venligst penge til ringene.<\/em><\/p>\n

Lise<\/em><\/p>\n

\u00a0<\/em><\/p>\n

Hun havde ikke fortalt Mads om kontakten med forstanderen forleden dag. Det kom hun nok ogs\u00e5 til. Men hvor blev han af? Hun m\u00e5tte sende nogen ud at s\u00f8ge efter ham. Han var m\u00e5ske blevet syg. Den seneste tid havde han set s\u00f8lle ud, og hun vidste, at han ikke sov om natten, Oftere og oftere v\u00e5gnede hun ved, at han travede hvilel\u00f8st om i huset.
\n 
\nDe fandt ham i laden. Han havde h\u00e6ngt sig. De unge blev kaldt hjem, og efter begravelsen giftede de sig i al stilhed.
\nNogle \u00e5r senere byggede Chresten \u201dKokholms Hotel\u201d, der blev et af Danmarks fineste badehoteller.
\n <\/p>\n

<\/h1>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Velkommen til min blog. Et vindue til mit forfatterskab \u2013 et forum for diskussion af emner, jeg finder interessante og aktuelle Vi er kommet til et af de kapitler, hvor ung lykke og gammel ulykke t\u00f8rner sammen. Det er altid … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[14],"tags":[],"class_list":["post-4337","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-hjemstavnsroman"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4337","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=4337"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4337\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=4337"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=4337"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=4337"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}