{"id":4327,"date":"2014-03-05T11:03:10","date_gmt":"2014-03-05T11:03:10","guid":{"rendered":"http:\/\/blog.hesselholt.com\/?p=4327"},"modified":"2014-03-05T11:03:10","modified_gmt":"2014-03-05T11:03:10","slug":"147","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2014\/03\/05\/147\/","title":{"rendered":"147 – Kapitel 14"},"content":{"rendered":"

Velkommen til min blog. Et vindue til mit forfatterskab \u2013 et forum for diskussion af emner, jeg finder interessante og aktuelle<\/strong><\/em><\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Kapitel 14<\/h1>\n

Kandestederne 1895<\/p>\n

 
\nFor\u00e5r. Over hans hoved sang l\u00e6rken, i hans hjerte sang lykken. Solen stod h\u00f8jt p\u00e5 himlen, og det var s\u00f8ndag, og de havde fri. Han klemte hendes h\u00e5nd og spurgte hende endnu en gang.
\n\u201dVil du virkelig give mig lov. Vil du Lise?\u201d
\n\u201dJa,\u201d sagde hun og standsede op og s\u00e5 lige ind i hans lysende bl\u00e5 \u00f8jne. Hun lagde en finger p\u00e5 hans mund, han str\u00f8g den v\u00e6k, og den fandt tilbage, og nu lo hun.
\n\u201dK\u00e6re Chresten,\u201d sagde hun og tog fingeren til sig. S\u00e5 fors\u00f8gte hun at g\u00f8re stemmen h\u00f8jtidelig.
\n\u201dJeg, Elisabeth Houkj\u00e6r, arving til den bedste g\u00e5rd i Kandestederne og datter af den modigste mand i riget og den smukkeste kvinde i verden, tillader herved den anmassende og fr\u00e6kke Chresten, der ovenik\u00f8bet kalder sig Kokholm, at fri til sig. Hvis det alts\u00e5 sker med maner.\u201d Hun smilede sk\u00e6lmsk, og han lovede at f\u00f8lge alle skrevne og uskrevne regler.
\n\u201dS\u00e5 v\u00e6rsgo, min ven!\u201d
\nOg hun rankede sig foran ham.
\nHan lo og faldt p\u00e5 kn\u00e6 i den sorte lyng, der ikke havde det fjerneste begreb skabt om for\u00e5r og stak nederdr\u00e6gtigt gennem de tynde sommerbukser. Han bed smerten i sig og greb hendes h\u00e5nd, som han h\u00f8jtideligt kyssede.
\n\u201dS\u00e5 tilsp\u00f8rger jeg dig, du sk\u00f8nneste m\u00f8 i Vendsyssel \u2026\u201d
\n\u201d\u2026 i Danmark,\u201d afskar hun ham heftigt.
\n\u201dI Danmark ja, ja \u2026 om du vil v\u00e6re min brud.\u201d
\n\u201dJa, Chresten, jeg vil v\u00e6re din brud. Men jeg siger \u201dellers tak\u201d til navnet Kokholm. Vi beholder Houkj\u00e6r. Det r\u00e6kker til dig ogs\u00e5.\u201d
\n\u201dAldeles ikke. Kokholm er mit navn og skal ogs\u00e5 v\u00e6re dit, min ven, og g\u00e5rden Houkj\u00e6r skal omd\u00f8bes til g\u00e5rden Kokholm.\u201d
\nHan rejste sig og lo, og hun vendte sig og l\u00f8b. Nu var hun ved milens udkant og allerede s\u00e5 sm\u00e5t begyndt at klatre mod toppen af det f\u00f8rste sandbjerg. Han blev st\u00e5ende ubev\u00e6gelig og betragtede hende. Kjolen havde hun heftet op, og han kunne se de fine hvide l\u00e6gge og f\u00f8le deres bl\u00f8dhed i sine h\u00e6nder.
\nS\u00e5 rev han sig l\u00f8s og satte i l\u00f8b.
\nDa de hen under aften n\u00e5ede tilbage til Houkj\u00e6r, var de temmelig solskoldede og liges\u00e5 forlegne. Det var blevet meget senere, end de havde t\u00e6nkt sig, men der havde v\u00e6ret s\u00e5 meget at snakke om, nu hvor de var blevet enige om det vigtigste. Eller n\u00e6sten enige. For der m\u00e5tte bides skeer med det pigebarn. Han smilede indvendigt ved tanken om de kommende sk\u00e6rmydsler, som han nok skulle vinde hver og en. Hun var en pige, der vidste hvad hun ville, og det var godt. Men han var ogs\u00e5 en karl, der vidste hvad han ville. Og det var endnu bedre.
\nDa han for m\u00e5neder siden var blevet f\u00e6rdig med at bygge den ny redningsstation, var form\u00e5let med hans ophold i Kandestederne fuldf\u00f8rt, og han havde officielt ingen grund til at blive h\u00e6ngende. Men der var Lise. Og han fandt hurtigt t\u00f8mrerarbejde p\u00e5 g\u00e5rdene, for han var en svend, der kunne sit kram, og det rygtedes. Desuden havde han sin gode uddannelse, som han ganske vist havde f\u00e5et p\u00e5 Vallekilde H\u00f8jskole. Men det var just det fine ved det: p\u00e5 h\u00f8jskolen forenedes \u00e5ndens og h\u00e5ndens arbejde, og det var med faglig stolthed og en solid ballast af almen viden, han havde forladt Vallekilde.
\nSit logi p\u00e5 Houkj\u00e6r havde han ogs\u00e5 kunnet beholde, om end det forekom ham, at Mads s\u00e5 sk\u00e6vt til ham. Og noget venskab mellem de to var det ikke blevet til. Men Elisabeth eller Lise, som hun blev kaldt, havde fra f\u00f8rste stund haft et godt \u00f8je til ham. Og han til hende. Det var som det skulle v\u00e6re.
\nDer blev spist p\u00e5 klokkesl\u00e6t p\u00e5 g\u00e5rden. Kl. 18.00 om aftenen, og nu var tidspunktet allerede let overskredet. P\u00e5 grund af dem. Og Lise havde vel aldrig f\u00f8r skulket fra sine pligter i k\u00f8kkenet.
\nChresten satte sig i l\u00e6nestolen over for Mads og ventede. Lise var g\u00e5et ud til sin mor. De talte lavm\u00e6lt sammen derude, ingen vrede stemmer. Og Mads sad da ogs\u00e5 helt roligt og l\u00e6ste sin avis.
\nMen tavsheden virkede trykkende, og Chresten holdt den ikke ud. Han var vant til at v\u00e6re ligefrem og tale \u00e5bent om alt. Det var hans natur. Men folk her p\u00e5 egnen var anderledes, og meget, som burde frem i lyset, fik lov at leve i det skjulte.
\nI det samme besluttede han at bryde tavsheden, og kunne vel liges\u00e5 godt sige det hele som det var. Alt for l\u00e6nge havde han og Lise g\u00e5et og puttet med det, t\u00e6nkte han og kastede sig ud i det.
\n\u201dJeg regner med, at jeg har arbejde \u00e5ret ud,\u201d begyndte han for ikke at tage tyren ved hornene lige med det samme.
\n\u201dHmm \u2026 jas\u00e5,\u201d kom det uinteresseret fra l\u00e6nestolen overfor.
\n\u201dOg det er godt, for jeg har friet til Elisabeth.\u201d
\nMere hovedkulds kunne han ikke springe ud i det. Og det blev da ogs\u00e5 en solid maveplasker. For der kom der ikke en lyd fra stolen. Og avisen h\u00e6vedes, s\u00e5 den d\u00e6kkede hele ansigtet.
\n\u201dMads Houkj\u00e6r\u201d fortsatte han ufortr\u00f8dent, \u201djeg er forelsket i din datter og agter at gifte mig med hende.\u201d
\n\u201dDet har du ingen ret til.\u201d
\n\u201dSkal man have ret til det?\u201d
\n\u201dJa. Og det har du ikke.\u201d Mads talte meget lavt, men tydeligt.
\n\u201dOg hvad skal jeg g\u00f8re for at f\u00e5 den ret.\u201d
\n\u201dIngenting. Du er jo ikke herfra.\u201d
\n\u201dNej.\u201d
\n\u201dNej vel, og s\u00e5 snakker vi ikke mere om det. Men du m\u00e5 nok finde dig et andet logi.\u201d
\n 
\nMiddagen blev en s\u00e6r forestilling, syntes Chresten og t\u00e6nkte, at der her var nogle gamle skikke, der m\u00e5tte ryddes af vejen. De levede for pokker ikke i middelalderen, og for\u00e6ldrene kunne ikke gifte deres b\u00f8rn til h\u00f8jre og venstre, som det passede dem.
\n\u201dVille det ikke v\u00e6re en god ide at sende Lise p\u00e5 h\u00f8jskole. Det kan hun l\u00e6re meget af.\u201d Chresten tvang et smil frem til Mads.
\n\u201dHun har l\u00e6rt det hun skal af sin mor,\u201d sagde Mads og skar en alt for stor luns af fl\u00e6sket og proppede den i munden. Gid du m\u00e5 kv\u00e6les, t\u00e6nkte Chresten og rettede skyndsomt sig selv. For ingen skulle jo kv\u00e6les, luften skulle renses, det var alt, og meget tydede p\u00e5, at det m\u00e5tte blive hans opgave.
\n\u201dEr du enig med Mads, Karen Marie?\u201d
\n\u201dVi plejer ikke at v\u00e6re uenige, bette Chresten.\u201d
\n\u201dOg du Lise, er du altid enig med din far?\u201d
\n\u201dVi plejer ikke at sk\u00e6ndes, hvis det er det, du mener,\u201d sagde Lise og l\u00f8d mere spag, end hun plejede.
\n\u201dEt sk\u00e6nderi kan ellers rense luften,\u201d mente Chresten.
\n\u201dLuften er ren nok til os.\u201d Mads mosede en kartoffel, den blev helt tv\u00e6ret totalt ud i bunden af tallerkenen og Chresten fik en s\u00e6r fornemmelse af, det det var ham, der var den kartoffel.
\n\u201dJa, undskyld.\u201d
\n\u201dOg nu vi er ved det, s\u00e5 kan du liges\u00e5 godt h\u00f8re det. Karen Marie og Lise ved det jo, selv om de m\u00e5ske ikke st\u00e5r ved det lige nu. Lise skal giftes med en fra en g\u00e5rd, vi kender til.\u201d
\n\u201dOg er der nogen i kikkerten? Ja, det kunne jo v\u00e6re rart at vide. For en frier, alts\u00e5.\u201d
\n\u201dJa, det kan du bande p\u00e5, der er.\u201d
\n\u201dJeg bander aldrig,\u201d sagde Chresten. Han rejste sig og vendte sig mod Karen Marie. S\u00e5 takkede han for maden og gik ud.
\nLise rejste sig ogs\u00e5 og mumlede et \u201dtak for mad\u201d, hvorefter hun forsvandt.
\n\u201dJa, s\u00e5 er vi ene,\u201d kom det ret overfl\u00f8digt fra Mads, og han skottede lidt sky til Karen Marie.
\n\u201dJa, s\u00e5m\u00e6nd,\u201d svarede hun og sukkede.
\n\u201dDen hvalp har friet til Lise.\u201d
\n\u201dDet ved jeg godt.\u201d
\n\u201dHvad siger du? Hvor ved du det fra?\u201d
\n\u201dJeg kender Lise, og hver dag har jeg set det n\u00e6rme sig, og i dag er det alts\u00e5 kommet s\u00e5 vidt.\u201d
\n\u201dMen det har du jo ikke sagt et ord om til mig, Karen Marie.\u201d
\n\u201dNej, Mads, ville du gerne have vidst det?\u201d
\n\u201dDet hele er ved at g\u00e5 i h\u00e5rdknude. For du ved jo lige s\u00e5 godt som jeg, at Lise skal have Peder til Klarup.\u201d
\n\u201dHan er hendes f\u00e6tter,\u201d sagde hun.
\n\u201dJa, netop. Ham kender vi, og vi ved, hvad han dur til.\u201d
\n\u201dDet ved du ingenting om. I den g\u00e5rd er det Ole, der regerer, og hverken Marie eller Peder har meget at skulle have sagt.\u201d
\n\u201dFik Ole m\u00e5ske ikke Elise godt gift til Hesselholt. Han ved, hvad han g\u00f8r.\u201d
\n\u201dM\u00e5ske, men ved du, hvad du g\u00f8r?\u201d
\n\u201dJa, selvf\u00f8lgelig.\u201d
\n\u201dNej Mads, du ved slet ingenting,\u201d sagde hun, rejste sig og gik ud i k\u00f8kkenet. Og nu kom han slemt i vildrede, for skulle han g\u00e5 efter hende og snakke hende til rette. Eller skulle han tv\u00e6rtimod lade tiden g\u00e5 og se, om ikke tingene faldt p\u00e5 plads. Jo, det var vel det, han skulle. Nu vidste de besked om hans planer, og s\u00e5 havde de at rette ind. Han var vel stadig husfaderen.
\nVreden kogte i ham, og nu ville han g\u00e5 til Klarup og f\u00e5 en alvorlig snak med Ole, og s\u00e5 m\u00e5tte de st\u00e5 last og brast og forhindre at gode, solide planer kuldsejlede for \u00f8jnene af dem. Det gjaldt jo b\u00f8rnene og g\u00e5rdene. Det k\u00e6reste, de ejede.
\n 
\nOle var ene, da han kom. Det passede Mads udm\u00e6rket, alt blev s\u00e5 s\u00e6rt forplumret, n\u00e5r kvindfolkene var til stede. De blandede sig. Alligevel spurgte han jo til hende.
\n\u201dMarie, jo,\u201d sagde Ole t\u00f8vende, \u201dhun \u2026 er p\u00e5 Kr\u00f8gg\u00e5rden. Hendes mor er s\u00f8lle for tiden.\u201d
\n\u201dJas\u00e5,\u201d sagde Mads, \u201djeg kom ellers for at snakke med dig om min pige. Og om din Peder. Hvor gammel er han blevet?\u201d
\n\u201dPeder er 27 nu, s\u00e5 han er jo karl.\u201d
\n\u201dOg vi har aftalt gifterm\u00e5l, det husker du nok, bror?\u201d
\n\u201dDet husker jeg. Men har vel ingen hast med det.\u201d
\n\u201dDet haster. Hun har kastet \u00f8jnene p\u00e5 den her t\u00f8mrer fra Harbo\u00f8re.\u201d
\n\u201dKokholm?\u201d
\n\u201dJo.\u201d
\nOle s\u00e5 et \u00f8jeblik forlegen ud, han s\u00e5 hen p\u00e5 Peder, der ikke havde m\u00e6let et ord, sk\u00f8nt snakken var om ham. Nu blev han spurgt.
\n\u201dHvad mener du, Peder?\u201d
\n\u201dJo \u2026 det \u2026\u201d
\n\u201dSig det nu bare kn\u00e6gt!\u201d
\nPeder dukkede sig og s\u00e5 ud ad vinduet, det var tydeligt, at han ikke ville indblandes.
\n\u201dJeg mener jo nok, at du og Lise, ikke sandt?\u201d Kom det lidt forsigtigt fra Mads.
\n\u201dJo \u2026 men \u2026 det \u2026,\u201d blev det til.
\nMen inden de n\u00e5ede at tr\u00e6kke flere ord ud af karlen, stod Marie i stuen, og det var tydeligt, at hun var vred. Hvad mon hun hidsede sig op over, t\u00e6nkte Mads forundret. Hende, der altid lo. Nu lo hun sandelig ikke.\u201d
\n\u201dGoddaw Marie,\u201d sagde Mads og gjorde stemmen bl\u00f8d: \u201dhvordan har hun det s\u00e5 i dag?\u201d
\n\u201dHvem?\u201d Marie svarede ikke p\u00e5 hans hilsen.
\n\u201dChristiane, selvf\u00f8lgelig, hun er jo s\u00f8lle.\u201d
\n\u201dDet kan du selv v\u00e6re. Hun fejler i al fald ikke noget. Var da med til m\u00f8det.\u201d
\n\u201dM\u00f8det?\u201d
\n\u201dJa, kvindfolkene er begyndt at rende til m\u00f8der p\u00e5 skolen,\u201d vrissede Ole.
\n\u201dJa, ja, jeg ved det. H\u00e5ndarbejdsforeningen. Det har mine kvinder ogs\u00e5 uglet om. Men de kan vel strikke deres hoser herhjemme.\u201d
\n\u201dDine<\/em> kvinder!\u201d fn\u00f8s Marie.
\n\u201dJa, jo. Alts\u00e5 Karen Marie og Lise, og \u2026\u201d
\nPeder slugte sin onkel med \u00f8jnene. Utilpas. Stod s\u00e6rt og vred sig og ville sige noget, og fik ingenting sagt.
\n\u201dJa, og det er skam meningen, at karlene ogs\u00e5 skal til at m\u00f8des p\u00e5 skolen, \u201d kom det triumferende fra Marie.
\nOle og Mads s\u00e5 forskr\u00e6kkede p\u00e5 hinanden. Men nu tog Peder ordet.
\n\u201dJa, far, det er l\u00e6rer Wirring. Han begynder \u2026 \u00f8h \u2026 vi begynder at m\u00f8des hver fredag aften i skolen.\u201d
\n\u201dTil hvad?\u201d
\n\u201dTil gymnastik. Og \u2026 og til foredrag.\u201d
\n\u201dForedrag!\u201d
\n\u201dJa, det er s\u00e5dan noget med oplysning om b\u00f8ger og politik og den slags.\u201d
\n\u201dDen slags! Hvad i al verden skal karlfolk med den slags?\u201d Mads dirrede ligefrem, men til sin forundring reagerede Ole anderledes.
\n\u201dSe, Mads, det der med oplysning, det er jo godt nok. Hvis der alts\u00e5 er penge til det.\u201d
\n\u201dJa, hvis der er penge, s\u00e5 kanske \u2026\u201d kom det t\u00f8vende fra Mads.
\n\u201dDer er penge,\u201d sagde Peder.
\n\u201dH\u00f8r, jeg kom ikke her for at snakke om foredrag og politik og penge \u2013 men om b\u00f8rnene.\u201d
\n\u201d\u00c5h, dem,\u201d sagde Marie rask og s\u00e5 for f\u00f8rste gang glad ud. \u201dDe er s\u00e5m\u00e6nd blevet voksne siden sidst vi snakkede om dem. Nu kan de snakke for sig selv. Ikke sandt Peder?\u201d
\n\u201d\u00d8h \u2026 hm \u2026 jo.\u201d Han skottede til sin far.
\n\u201dMen s\u00e5 sig da noget kn\u00e6gt!\u201d br\u00f8lede Mads.
\n\u201dJeg vil ikke have Lise!\u201d kom det n\u00e6sten som et n\u00f8dskrig fra ham.
\n\u201dHvad?\u201d
\n\u201dNej. For jeg elsker Kristine.\u201d Nu hviskede han.
\n\u201dKristine Larsen?
\n\u201dJa.\u201d
\n\u201dVr\u00f8vl kn\u00e6gt. Hun er jo et ukonfirmeret barn.\u201d
\n\u201dJa \u2026 lidt \u2026 endnu \u2026 men ikke s\u00e5 ret meget l\u00e6ngere,\u201d nu smilede han om end lidt frygtsomt.
\n\u201dOg s\u00e5 er hun din kusine!\u201d n\u00e6sten br\u00f8lede Mads.
\n\u201dDet er din Lise ogs\u00e5 \u2026 onkel.\u201d \u00a0Peder havde stillet sig lige foran sin onkel og pr\u00f8vede at se tapper ud.
\nDer gik engleflokke gennem stuen, og de tog deres tid.
\nEndelig gennede Marie dem ud af stuen med ordene: \u201dJeg var vred, da jeg kom. Det s\u00e5 du nok, svoger. Ole vidste godt hvorfor, men det vil han helst glemme. Det skal han ikke. I alle de \u00e5r har jeg fors\u00f8gt at g\u00f8re ham til at ordentligt menneske, og det er n\u00e6sten lykkedes. Men ikke helt. Og det sidste nyk m\u00e5 vi tage i f\u00e6llesskab, ellers f\u00e5r dr\u00e5berne vandet til at l\u00f8be over, og s\u00e5 er det slut. Forst\u00e5r du det, Ole?\u201d
\nHun gjorde en pause, men inden englene n\u00e5ede p\u00e5 ny at flyve gennem stuen kom det t\u00f8rt fra Ole: \u201dDu mener det i morges.\u201d
\n\u201dDet var dr\u00e5ben ja.\u201d
\n\u201dMen h\u00f8r nu, det var jo Martin, som \u2026\u201d kom det t\u00f8vende.
\n\u201d\u2026 som det gik ud over, ja. Men det kunne s\u00e5 vel have v\u00e6ret en af os. Og for resten s\u00e5 plejer vi at behandle vores tjenestefolk ordentligt.\u201d
\n\u201dMen han sov jo over sig, trynen,\u201d forsvarede Ole sig lidt spagt.
\n\u201dJa, og det kan jo times enhver, men hvad var det, du gjorde Ole? Sig det selv.\u201d
\n\u201dJeg v\u00e6ltede svinet\u00f8nden ned over ham.\u201d
\n\u201dMens han l\u00e5 og sov ja. Og det er ikke f\u00f8rste gang. Og det er mig, der skal knokle for at holde senget\u00f8jet rent. Det er snart rent umuligt.\u201d
\n\u201dGjorde du det, bror, virkelig? H\u00e6ldte du \u2026\u201d Mads begyndte at grine, og Peder faldt i med ham, og nu grinede Ole ogs\u00e5.
\n\u201dJa, fandeme gjorde jeg s\u00e5.\u201d
\n 
\nDet blev sent, inden Mads n\u00e5ede hjem. Han havde m\u00e5ttet g\u00e5 en lang markvandring med Ole, og sammen havde de vendt og drejet den spegede sag og det var endt med, at de m\u00e5tte resignere og indse, at verden nok ikke stod til at rede med al den uorden alle vegne og mangel p\u00e5 disciplin. Og de var enige om, at alt var lettere i gamle dage, da m\u00e6nd kunne f\u00e5 lov at v\u00e6re m\u00e6nd, og kvinder respekterede dem for det.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Velkommen til min blog. Et vindue til mit forfatterskab \u2013 et forum for diskussion af emner, jeg finder interessante og aktuelle Kapitel 14 Kandestederne 1895   For\u00e5r. Over hans hoved sang l\u00e6rken, i hans hjerte sang lykken. Solen stod h\u00f8jt … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[14],"tags":[],"class_list":["post-4327","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-hjemstavnsroman"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4327","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=4327"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4327\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=4327"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=4327"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=4327"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}