{"id":4318,"date":"2014-03-03T20:31:01","date_gmt":"2014-03-03T20:31:01","guid":{"rendered":"http:\/\/blog.hesselholt.com\/?p=4318"},"modified":"2014-03-03T20:31:01","modified_gmt":"2014-03-03T20:31:01","slug":"146","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2014\/03\/03\/146\/","title":{"rendered":"146 – 13. kapitel af "H\u00e6ndelser ved Hulsig""},"content":{"rendered":"

Velkommen til min blog. Et vindue til mit forfatterskab \u2013 et forum for diskussion af emner, jeg finder interessante og aktuelle<\/strong><\/em>
\n\"\"
\n <\/p>\n

Kapitel 13<\/h1>\n

Kandestederne 1894<\/p>\n

\n

 <\/p>\n

Kapitel 13<\/h1>\n

Kandestederne 1894-1895
\n 
\n 
\nAt han var n\u00f8dt til at g\u00e5 til havet i den slags vejr. Vestenstormen der hylede f\u00e6lt. Og m\u00f8rket. Og februarkulden; i nat bed den v\u00e6rre end nogensinde.
\nUldent og tykt og varmt, t\u00e6nkte Karen Marie og fandt strikkede tr\u00f8jer og hoser og uldne huer, ja alt, hvad der kunne holde hans krop i live, om han skulle n\u00f8des til ikke bare at g\u00e5 strandvagt, men ogs\u00e5 s\u00f8s\u00e6tte redningsb\u00e5den og lade sig gennembl\u00f8de af de isnende b\u00f8lger. Om der var strandet et skib, og det sendte sine n\u00f8dskrig mod land.
\n\u201dDu m\u00e5 snart holde op, Mads,\u201d sagde hun halvh\u00f8jt, mens hun hjalp ham de lange skindst\u00f8vler p\u00e5. Hun s\u00e5 op p\u00e5 ham og m\u00f8dtes af det alvorsblik, han \u00f8dslede med i stunder som denne.
\n\u201dH\u00f8rer du, Mads?\u201d blev hun ved, da han forblev tavs, og hans h\u00e5rde ansigt knyttedes i kulde, og han blot virrede irriteret med hovedet, som om det, hun havde sagt, var i vejen og for resten s\u00e5 inderligt ligegyldigt.
\nDet var det ikke.
\n 
\nMads Houkj\u00e6r kiggede skr\u00e5t ned p\u00e5 det renskurede gulv, ikke p\u00e5 Karen Marie, for ville ikke m\u00f8de hendes blik nu. De sorte \u00f8jne kunne man drukne i, de kunne forhekse, s\u00e5 man blev svag. Men han beh\u00f8vede ikke synet for at vide, at hun havde l\u00f8snet sit lange, kulsorte h\u00e5r og ladet det falde ned over de spinkle skuldre. Han b\u00f8jede sig en smule og lod h\u00e5nden stryge gennem det. S\u00e5 fin hun var, t\u00e6nkte han en smule fortrydelig ved tanken om al den skr\u00f8belighed.
\nS\u00e5 l\u00f8ftede han alligevel hovedet og s\u00e5 p\u00e5 hende med det m\u00f8rke, der havde samlet sig i hans \u00f8jne. Og hvad var det, hun nys havde sagt og gentaget? Holde op? Skulle han holde op? Fordi det bl\u00e6ste til storm? Kunne han m\u00e5ske holde op med at tr\u00e6kke vejret?
\nMen kvindfolk, t\u00e6nkte han. De var s\u00e5 fine og sarte og gik aldrig planken ud. Det kunne han blive n\u00f8dt til, og s\u00e5 ville han ikke t\u00f8ve, men g\u00e5 med \u00e5bne \u00f8jne. Ikke fordi frygten var ham ukendt. Den havde fejet gennem hans indre med sine iskoste, til han fr\u00f8s og n\u00e6sten blev handlingslammet. Hvor ofte havde den ikke st\u00e5et ved hans side og grinet sin ondeste latter. Men s\u00e5 var det, han slap alle de kn\u00e6gtede kr\u00e6fter l\u00f8s og blev ondere og st\u00e6rkere end d\u00f8den. S\u00e5 blev han st\u00e5l.
\nHavde han m\u00e5ske givet op dengang, da kuglerne sang om \u00f8rerne p\u00e5 ham og kammeraterne? Da kanonerne tordnede, og de ikke kunne h\u00f8re andet end deres egne skrig og f\u00f8lte smerten sk\u00e6re i k\u00f8det og s\u00e5 \u00f8del\u00e6ggelsernes brand alle vegne.
\nDengang ved Helgoland. Havde han t\u00f8vet da, s\u00e5 var tovet kn\u00e6kket, og han ville have v\u00e6ret d\u00f8dens letteste bytte. S\u00e5dan var det dengang, og s\u00e5dan var det nu.
\nN\u00e5r havet derude br\u00f8lede sin krigssang, s\u00e5 skulle han v\u00e6re rede og tage kampen op og endnu en gang vise, at han var st\u00e6rkere end d\u00f8den.
\n 
\nVed redningshuset m\u00f8dtes han med sin bror, Ole Houkj\u00e6r, og sammen stred de sig ned til stranden. Det var bl\u00e6st til storm i l\u00f8bet af natten, og begge var blevet v\u00e6kket af alarmen og havde med det vidst, at de m\u00e5tte ud.
\nI kl\u00f8ften mellem de yderste klitr\u00e6kker blev de standset. Her s\u00e5s b\u00f8lgerne br\u00e6kke og flyde ind, til de fyldte hele nedk\u00f8rslen med deres hvide skum, og de m\u00e5tte indse, at de umuligt kunne g\u00e5 strandlangs. Der var ingen strand.
\n\u201dS\u00e5 g\u00e5r vi hjem \u2026 eller \u2026 ?\u201d r\u00e5bte Ole i et fors\u00f8g p\u00e5 at overd\u00f8ve b\u00f8lgernes bragen og stormens hylen.
\n\u201dDet kan vi ikke,\u201d skreg Mads tilbage, \u201dstrandvagten fra Skagen n\u00e5r ikke n\u00e6r langt nok.\u201d
\n\u201dMen havet g\u00e5r jo op over klitterne for fanden!\u201d
\nOle skubbede til ham, som om eden ikke alene kunne g\u00f8re det. Det kunne den ikke. Og heller ikke skubbet.
\n\u201dVi g\u00e5r i klitten, fra top til top!\u201d Mads holdt Ole i et fast tag, s\u00e5 slap han ham og daskede til ham.
\n\u201dEr du faldet af p\u00e5 den, lille bror?\u201d br\u00f8lede han.
\nOle svarede ikke, skulle de g\u00e5 vagtturen trods al fornuft, s\u00e5 skulle de ikke spilde kr\u00e6fterne p\u00e5 overfl\u00f8digt skr\u00e5leri. Han tog et skridt frem, bukkede sig forover og begyndte at stride sig nordud. Mads fulgte i hans spor.
\nF\u00f8rst, da de havde g\u00e5et s\u00e5 l\u00e6nge, at de m\u00e5tte v\u00e6re p\u00e5 vej ind i H\u00f8jen vagtdistrikt, standsede de op. Ole hev br\u00e6ndevinsflasken frem og rakte den til broren, der beg\u00e6rligt drak lange slurke af den hidsige v\u00e6ske. Det varmede.
\n\u201dHer,\u201d sagde han og rakte den tilbage. Ogs\u00e5 Ole lod drikkens ild l\u00f8be gennem sig.
\nDe s\u00e5 det samtidig. Lyset. Lidt l\u00e6ngere mod nord. N\u00e6r Spirbakken m\u00e5tte det v\u00e6re. Et skib. Og det stod og huggede, mens lyset kom og svandt i de h\u00f8je b\u00f8lger. Var det strandet, eller var det blot kommet lovlig t\u00e6t p\u00e5 kysten? De stod tavse og stirrede en tid.
\n\u201dDet er strandet,\u201d afgjorde Mads. \u201dVi m\u00e5 tilbage.\u201d
\nDer blev ikke \u00f8dslet flere ord, men l\u00f8bet hjem f\u00f8ltes som en lang smerte, der blev ved og ved. S\u00e5 var de ved redningshuset, Ole begyndte at klarg\u00f8re b\u00e5den. Mads l\u00f8b op til g\u00e5rden og fik fat i telefonen og varskoede folkene i Ranner\u00f8d. Mandskab og heste og det hurtigt. S\u00e5 l\u00f8b han tilbage til redningsb\u00e5den.
\n 
\nKaren Marie var faldet i s\u00f8vn. Det plejede hun ikke, n\u00e5r han gik strandvagt, s\u00e5 sad hun gerne oppe og holdt liv i kakkelovnen, s\u00e5 han kunne varme sig, n\u00e5r han vendte hjem. Hvor ofte havde hun ikke m\u00e5ttet t\u00f8 ham op efter s\u00e5dan en vinterlig uvejrsnat. S\u00e5 havde han v\u00e6ret s\u00e5 glad for hende. S\u00e5 var hun til for ham.
\nMen i nat var hun alligevel d\u00f8set hen i den gode varme og v\u00e5gnede f\u00f8rst ved, at yderd\u00f8ren gik, og st\u00f8vler skramlede over stengulvet. Gudskelov, s\u00e5 var det overst\u00e5et for denne gang, Og han var i live. Og hun skyndte sig ud for at tage imod ham, men h\u00f8rte ham, f\u00f8r hun s\u00e5 ham. Han stod i gangen og telefonerede.
\nModet sank, og hun f\u00f8lte ingenting, kun tomhed. Og hun ville holde ham tilbage, eller \u2026 hvad ville hun? Hun fandtes slet ikke i hans verden nu, og da hun greb fat i hans \u00e6rme og ville \u2026 ja, hvad ville hun? – s\u00e5 rev han sig l\u00f8s og styrtede ud ad d\u00f8ren.
\n 
\nDet varede l\u00e6nge, syntes br\u00f8drene, alt for l\u00e6nge, men s\u00e5 kom de, den ene efter den anden. Tavse. Kl\u00e6dt i varmt t\u00f8j, sydvesten trukket ned over panden og if\u00f8rt de lange, nye korkveste.
\nS\u00e5 var hestene der, og b\u00e5den blev rigget til, og de nerv\u00f8se dyr beroliget og sp\u00e6ndt for. Enhver kendte sine heste og vidste, hvordan de skulle f\u00e5 dem til at yde det utrolige, til at stride sig langs en strandbred, der ikke mere fandtes, men blot var et fr\u00e5dende b\u00f8lgehelvedet. Ja, nu skulle hestene tr\u00e6kkes gennem helvedet, og de skulle selv f\u00f8lge med.
\nS\u00f8ren Christensen stod ved sin hest og snakkede lavm\u00e6lt til den, som var det en af sm\u00e5purkene derhjemme, der var blevet r\u00e6d og nu skulle tr\u00f8stes. \u201dS\u00e5 s\u00e5 \u2026 og se her,\u201d sagde han og holdt noget hen under mulen. Hesten huggede det nerv\u00f8st i sig.
\nS\u00e5 gik det mod Spirbakken. Det var efterh\u00e5nden blevet morgen, og februars gr\u00e5 tvelys tr\u00e6ngte langsomt gennem m\u00f8rket, der dog endnu l\u00e5 sl\u00f8rende over strand og hav. De eneste lys, der skar klart igennem tusm\u00f8rket, kom fra m\u00e6ndenes lygter og fra de lys, som var fastsp\u00e6ndte p\u00e5 hestene, og hvis hoppende flimren i det urolige hav syntes at have en beroligende virkning p\u00e5 de r\u00e6dde dyr.
\nNu var de s\u00e5 n\u00e6r, at de kunne se lysene derude p\u00e5 skibet og ogs\u00e5 svagt skelne omridset. Det var en bark af en anseelig st\u00f8rrelse. Ved Spirbakken strakte stranden sig langt ind i landet og gik i et med milen derinde. Her var en strandbred, og yderst p\u00e5 den s\u00e5s Spirbakkens redningsb\u00e5d, som allerede havde v\u00e6ret i s\u00f8en og nylig var trukket p\u00e5 land. M\u00e6ndene fra H\u00f8jen stod gennembl\u00f8dte og t\u00e6nderklaprende i b\u00e5dens l\u00e6side. Br\u00e6ndevinsdunken gik fra h\u00e5nd til h\u00e5nd.
\n\u201dVi har fors\u00f8gt at g\u00f8re, hvad vi kunne,\u201d sagde deres formand, Jens Rasmussen. \u201dVi kom t\u00e6t p\u00e5 skibet, men kunne ikke kaste tov, fordi str\u00f8mmen var for strid. Vi blev sl\u00e5et v\u00e6k flere gange, og tre af vore \u00e5rer kn\u00e6kkede i noget rigning, der l\u00e5 og fl\u00f8d. Det var med n\u00f8d og n\u00e6ppe, vi n\u00e5ede i land.\u201d
\n\u201dVi g\u00e5r ud nu,\u201d sagde Christen H\u00f8genhaug. \u201dOg kommer vi i knibe, s\u00e5 ved I hvad I skal.\u201d Han nikkede mod de fremmede redningsm\u00e6nd og fik et tavst nik tilbage. Og nu bragte Christen sine m\u00e6nd i stilling.
\n\u201dS\u00e5 skal vi ud!\u201d br\u00f8lede han, og m\u00e6ndene stemte ryggene mod b\u00e5dssiden og fik den gamle veltjente redningsb\u00e5d gjort flot, og nu begyndte de at k\u00e6mpe sig ud over br\u00e6ndingen. De var trygge ved deres formand. Christen H\u00f8genhaug havde aldrig fejlet, og han vidste pr\u00e6cis, hvordan de kunne undg\u00e5 de br\u00e6kkede b\u00f8lgers knusende kraft.
\nOg s\u00e5 skete det netop, som de n\u00e6rmede sig det forulykkede fart\u00f8j, at skibslasten p\u00e5 d\u00e6kket rev sig l\u00f8s og styrtede i havet.
\n\u201dSe! D\u00e6kslasten er l\u00f8s!\u201d
\n\u201dS\u00e5 er Satan l\u00f8s!\u201d
\nChristen H\u00f8genhaug s\u00e5 et \u00f8jeblik ud til at overveje. Han vidste, at hans ordre ville blive fulgt lige meget, hvad han forlangte.
\n\u201dVi forts\u00e6tter!\u201d br\u00f8lede han gennem br\u00e6ndingen og s\u00e5 ryggene sp\u00e6ndes p\u00e5 ny og m\u00e6rkede, hvordan hans m\u00e6nd lagde alle kr\u00e6fter i. Skibslasten, der bestod af store t\u00f8mmerstokke kom sejlende lige mod dem.
\n\u201dSyd!\u201d skreg Christen, og b\u00e5den b\u00f8jede af, blev l\u00f8ftet op p\u00e5 en b\u00f8lgeryg og af str\u00f8mmen f\u00f8rt v\u00e6k fra den drivende skibslast.
\n\u201dOg s\u00e5 g\u00e5r vi stik nord!\u201d
\nIgen vendte b\u00e5den en halv omgang og n\u00e6rmede sig nu den store bark s\u00e5 meget, at de kunne h\u00f8re m\u00e6ndenes r\u00e5b og se dem st\u00e5 bundne til master og hvad der var tilbage af rigningen.
\n\u201dVi g\u00e5r ikke t\u00e6ttere, men kaster dr\u00e6g herfra!\u201d
\nChristen greb om det lille anker og kastede. Dr\u00e6get plaskede i havet. Han kastede igen. Samme uheld. Nu rejste Ole sig fra sin plads, sk\u00f8nt han ingen ordre havde f\u00e5et. Det var uh\u00f8rt, men de sad alle tavse og s\u00e5 p\u00e5 ham, da han tog dr\u00e6get og kylede det gennem luften. Det landede p\u00e5 skibsd\u00e6kket.
\nEn af s\u00f8folkene havde allerede sk\u00e5ret sig fri af masten og kr\u00f8b nu m\u00f8jsommeligt hen til ankeret, fik fat i det og halede tovet til sig, hvorefter han kr\u00f8b tilbage til stormasten. Her kunne de se ham n\u00e6rme sig en stor dreng, der stod og gr\u00e6d h\u00f8jlydt. De s\u00e5 s\u00f8manden l\u00f8sne drengen og gelejde ham hen til r\u00e6lingen, men her gik der panik i kn\u00e6gten. Han sparkede og slog og skreg vildere end f\u00f8r, og s\u00f8manden m\u00e5tte opbyde alle sine kr\u00e6fter for at f\u00e5 tovet bundet om ham og verfet udenbords. Drengen ramte havet med et plask, der \u00f8jeblikkeligt slugte al hans gr\u00e5d.
\nM\u00e6ndene i redningsb\u00e5den trak af alle kr\u00e6fter i tovet og fik den chokerede dreng halet hen til b\u00e5den og hevet indenbords. Han hang som livl\u00f8s i armene p\u00e5 Ole, der hastigt lagde ham i bunden af b\u00e5den og p\u00e5 ny kastede det lille anker til skibet.
\nEfterh\u00e5nden som de v\u00e5de og forkomne s\u00f8m\u00e6nd blev trukket til og halet ind, sank b\u00e5den dybere og dybere i vandet, der efterh\u00e5nden n\u00e5ede n\u00e6sten til toften. Og nu skyllede b\u00f8lgerne ind over den. Om lidt ville de synke.
\nDa l\u00f8d igen H\u00f8genhaugs kommandostemme.
\n\u201dTil land. Nu!
\n 
\nDer var reddet ti mand, og de l\u00e5 og spj\u00e6ttede p\u00e5 b\u00e5dens bundplanker som halvd\u00f8de fisk. Det gjaldt om at f\u00e5 dem ind hurtigst muligt, ellers ville de v\u00e6re helt d\u00f8de.
\nOle t\u00e6nkte, at han ikke kunne klare mere isnende koldt vand, og s\u00e5 t\u00e6nkte han p\u00e5, at m\u00e6ndene, der nu l\u00e5 og sitrede i bunden af b\u00e5den, havde st\u00e5et i mange timer overskyllet af den ene brods\u00f8 efter den anden.
\nDe S\u00f8m\u00e6nd der var efterladte p\u00e5 barken, syntes ganske at have mistet modet. Man kunne se dem h\u00e6nge som livl\u00f8se i de reb, hvormed det havde surret sig fast.
\nDet lykkedes redningsb\u00e5den endnu engang at forcere br\u00e6ndingen uden at k\u00e6ntre og n\u00e5 i land, hvor de forulykkede blev modtaget af mange hj\u00e6lpende h\u00e6nder, de blev indhyllet i varme t\u00e6pper og lagt i de halmforede vogne, der skulle bringe dem til H\u00f8jen, hvor de var ventet.
\n\u201dDer er ti mand mere derude,\u201d sagde H\u00f8genhaug til Jens Rasmussen. \u201dVi kunne ikke bjerge flere.\u201d
\n\u201dNej, men vi g\u00e5r ud nu!\u201d
\nM\u00e6ndene stod allerede parate og fik hurtigt b\u00e5den i havet. Inden dagen var forbi var 18 af de 20 s\u00f8folk reddede.
\nTo druknede.
\n 
\n <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Velkommen til min blog. Et vindue til mit forfatterskab \u2013 et forum for diskussion af emner, jeg finder interessante og aktuelle   Kapitel 13 Kandestederne 1894   Kapitel 13 Kandestederne 1894-1895     At han var n\u00f8dt til at g\u00e5 … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[14],"tags":[],"class_list":["post-4318","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-hjemstavnsroman"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4318","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=4318"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4318\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=4318"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=4318"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=4318"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}