{"id":4309,"date":"2014-03-01T17:58:04","date_gmt":"2014-03-01T17:58:04","guid":{"rendered":"http:\/\/blog.hesselholt.com\/?p=4309"},"modified":"2014-03-01T17:58:04","modified_gmt":"2014-03-01T17:58:04","slug":"145-kapitel-12-af-haendelser-ved-hulsig","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2014\/03\/01\/145-kapitel-12-af-haendelser-ved-hulsig\/","title":{"rendered":"145 – kapitel 12 af "H\u00e6ndelser ved Hulsig"},"content":{"rendered":"

Velkommen til min blog. Et vindue til mit forfatterskab \u2013 et forum for diskussion af emner, jeg finder interessante og aktuelle<\/strong><\/em>
\n\"\"<\/p>\n

Kapitel 12<\/h1>\n

Ranner\u00f8d 1891<\/h1>\n

 
\n 
\n 
\nI Januar 1991 tiltraadte Jens Peter Jensen-Wirring. Han var f\u00f8dt i Randers Amt og havde eksamen fra Gjedved Seminarium 1885. Wirring bes\u00f8rgede ogsaa Undervisningen ved Lodskovad Skole indtil Maj 1892, da Skolerne paa Grund af det stigende B\u00f8rneantal fik hver sin L\u00e6rer. Wirring var noget af en Reformator. Han bragte et frisk Sus baade ind i Skolestuen og Skoledistriktet.\u00a0 \u2026 Wirring var virkelig en Personlighed, der havde noget at bringe, og han og hans elskelige Kone blev meget afholdt af saavel B\u00f8rnene som For\u00e6ldrene. Han kom fra en grundtvigsk pr\u00e6get Egn og havde m\u00f8dt de samme Str\u00f8mninger paa Gjedved Seminarium under P. Bojsens Forstanderskab. Hans p\u00e6dagogiske Forbillede var Christen Kold.<\/em>
\n\u00a0<\/em>
\nJens Lampe: Tr\u00e6k af Raabjerg Sogns Degne- og Skolehistorie (1948).
\n 
\n 
\nSiden toget startede i Frederikshavn, havde Jens Peter Wirring siddet ved vinduet med blikket rettet mod landskabet, der ligesom blev trukket forbi derude, hyllet i dampmaskinens hvide t\u00e5ger. Sk\u00f8nt det var midt om vinteren, var det sat ind med t\u00f8, og kun sm\u00e5 snavsede driver af sne l\u00e5 tilbage i lavninger og p\u00e5 skr\u00e5ninger. Et landskab s\u00e5 aldeles blottet, nu hvor sneen var borte, s\u00e5 ganske uden sminke. Som det ellers kunne tr\u00e6nge til, t\u00e6nkte han og g\u00f8s lidt. N\u00f8gent og gr\u00e5t strakte hederne og klitterne sig for blikket, kun nu og da afbrudt af sandede marker. Gr\u00e5 himmel, gr\u00e5 klitter og smalle, sandgr\u00e5 hulveje, der snoede sig ud og ind mellem de n\u00f8gne klitter og hist og her forsvandt bag m\u00f8rke, forbl\u00e6ste fyrretr\u00e6er. Selv havet, der nu og da dukkede frem i horisonten tegnede sig som en farvel\u00f8s flade, der faldt i et med himlen. Og de lave bygninger, der vel engang havde v\u00e6ret hvide, l\u00e5 som spredte gr\u00e5blege sk\u00f8nhedspletter i landskabet.
\nFattigdom. Det var det, han l\u00e6ste. Og her skulle man virke de n\u00e6ste mange \u00e5r. Gav det overhovedet mening at ville s\u00e5 sine fr\u00f8 i en s\u00e5 tr\u00f8stesl\u00f8s egn? Og kunne de spire og gro? For f\u00f8rste gang, siden han s\u00f8gte kaldet ved den lille forbl\u00e6ste skole i Ranner\u00f8d, blev han grebet af tvivl.
\nHan skottede til Nicoline, der sad sammensunket over for ham med lille Arne p\u00e5 sk\u00f8det. Drengen sov trygt ved hendes bryst, og hun havde ammet ham lige inden de steg p\u00e5 toget, der skulle k\u00f8re dem den sidste str\u00e6kning til Hulsig. Hun havde ikke haft m\u00e6lk nok til ham, og han havde gr\u00e6dt sig i s\u00f8vn, mens det lille tog s\u00f8vnigt sneglede sig af sted. L\u00e6ngere og l\u00e6ngere nordp\u00e5. Nicoline havde sl\u00e5et begge arme om drengen og en tid vugget ham i takt med togets t\u00f8ffende bev\u00e6gelser. Nu var de n\u00e6sten ved vejs ende. Ved verdens ende, t\u00e6nkte han modl\u00f8st og rejste sig.
\nToget tudede og k\u00f8rte ind p\u00e5 perronen. Drengen v\u00e5gnede og begyndte at gr\u00e6de, og Nicoline fik travlt med at tr\u00f8ste, mens Jens Peter et \u00f8jeblik stod r\u00e5dvild og vaklede. Kom nu Nicoline og barnet i f\u00f8rste r\u00e6kke, eller var det de mange pakkenelliker? Faktisk var der alt for mange kufferter og tasker, til at han kunne b\u00e6re dem ene mand. Og Nicoline skulle sk\u00e5nes og ikke sl\u00e6be p\u00e5 mere end drengen, der vejede godt til efterh\u00e5nden.
\nMen nu dukkede billett\u00f8ren op, en ung mand, som havde betroet dem, at han var fra Hulsig og som havde lovet at hj\u00e6lpe med bagagen.
\nHulsig Station, stod der med pyntelige bogstaver p\u00e5 den lille bygning, der l\u00e5 klods op ad skinnerne, og hvor der havde samlet sig en lille gruppe folk i grove, m\u00f8rke kl\u00e6der, kvinderne med sorte eller hvide t\u00f8rkl\u00e6der om hovedet og m\u00e6ndene med skindkl\u00e6dte kabysser trukket godt ned over panden. De stod ganske passive som hensunkne i sig selv og syntes ikke at skulle med toget, hvis lille lokomotiv nu sukkende slap dampen ud og faldt i s\u00f8vn p\u00e5 skinnerne.\u00a0 M\u00e5ske var de troppet op blot for at bese det nye l\u00e6rerpar, t\u00e6nkte han. Ogs\u00e5 en flok nysgerrige b\u00f8rn havde samlet sig og stod lidt p\u00e5 afstand af de voksne og kiggede p\u00e5 den lille familie. Det var jo heller ikke hver dag, at der ankom en ny l\u00e6rer, og det var vel forst\u00e5eligt, at de ville se ham an, t\u00e6nkte han. Der skete vel ikke s\u00e5 meget nyt i det lille samfund.
\nJens Peter fik omsider styr p\u00e5 kone og barn og bagage, og han kiggede ud over egnen, der lignede den, han har set fra toget. Her l\u00e5 ikke synderlig mange huse, og man havde frit udsyn over den golde hede, hvis flade blev brudt af de tagt\u00e6kte gr\u00e5 eller n\u00f8gne hvide klitter. Som at tr\u00e6de ud i et m\u00e5nelandskab, t\u00e6nkte han, og f\u00f8lte sig fremmed. Fremmed. Ja, men det var han jo ogs\u00e5. Og i denne karrige natur ville de m\u00e5ske ikke kunne trives, t\u00e6nkte han mat.
\nNu skilte to m\u00e6nd sig ud fra gruppen og gik langsomt hen mod de nyankomne. Den ene var en ikke ganske ung mand med et vemodigt udtryk i de m\u00f8rke \u00f8jne, som kom han for at meddele, at de desv\u00e6rre ikke beh\u00f8vede nogen ny l\u00e6rer alligevel. Den anden var en yngre mand med et im\u00f8dekommende smil, som ville han sige, at det lige netop var Jens Peter, de s\u00e5 l\u00e6nge havde sukket efter.
\nN\u00e5, ingen af dem sagde noget, men begge standsede op i f\u00e5 skridts afstand og betragtede indg\u00e5ende den lille familie. Jens Peter r\u00f8mmede sig, og den forreste af m\u00e6ndene rakte h\u00e5nden frem, mens den anden holdt sig en smule i baggrunden.
\n\u201dVelkommen skulle jeg vel sige,\u201d sagde manden stadig med sit smil p\u00e5 l\u00e6ben, \u201dMit navn er Janus Hesselholt. Og her siger vi for resten du til hinanden.\u201d
\nNu tr\u00e5dte den anden mand hastigt et skridt n\u00e6rmere og pr\u00e6senterede sig som Christian Larsen, klitfoged. Ogs\u00e5 han ville byde dem hjertelig velkomne til det vigtige kald som l\u00e6rer for alle b\u00f8rnene i Hulsig, Ranner\u00f8d, Starholm og Kandestederne. Ja, og da for resten ogs\u00e5 i Lodskovad, f\u00f8jede han til.
\n\u201dDet lyder, som om jeg f\u00e5r klassen fuld,\u201d lo Jens Peter og fors\u00f8gte at g\u00f8re sig fri af det mismod, der havde sneget sig ind i ham under togturen.
\nI det samme svingede en kalechevogn med to heste ind p\u00e5 pladsen, og en \u00e6ldre herre med skarpe ansigtstr\u00e6k og et hvast blik sprang adr\u00e6t ned fra kuskes\u00e6det.
\n\u201dOle Houkj\u00e6r. Sognefoged. Og De er s\u00e5 vores nye l\u00e6rer.\u201d Sagde han.
\n\u201dOg Janus har netop l\u00e6rt det unge menneske at vi her p\u00e5 egnen siger du<\/em>,\u201d br\u00f8d Christian Larsen ind, endnu inden Jens Peter havde n\u00e5et at svare.
\n\u201dSer man det. Ja, ja, de unge er sat i verden for at demoralisere den,\u201d kom det sindigt fra sognefogeden, men stemmen var ikke skarp som blikket, og Jens Peter skyndte sig at lade nogle harml\u00f8se bem\u00e6rkninger falde, hvorefter det lille selskab begav sig hen til sognefogdens vogn.
\nLidt senere k\u00f8rte de op foran et st\u00f8rre stuehus, hvor de blev modtaget af g\u00e5rdens \u00f8vrige indv\u00e5nere og en del indbudte g\u00e6ster, for nu skulle der spises og drikkes, og tilflytterne skulle tydeligvis vejes og vurderes af det lille samfund, de fra nu af skulle v\u00e6re en vigtig del af.
\n <\/p>\n

*<\/p>\n

 
\nEndnu var der tid, t\u00e6nkte han, da han nogle dage senere gjorde status over sit nye rige, hvor han skulle herske som enev\u00e6ldig. Omhyggeligt gennemgik han indholdet i den lille skolestue.
\n\u201dV\u00e6k med det for\u00e6ldede og ormstukne bras,\u201d mumlede han, mens han samlede gamle slidte regneb\u00f8ger og ubrugelige l\u00e6seb\u00f8ger sammen i et hj\u00f8rne af skolestuen.
\n\u201dSe bare, min ven! her har vi noget, vi kan varme os med de kolde vinteraftner,\u201d sagde han til Nicoline, som netop viste sig i d\u00f8ren.
\n\u201dJens Peter, du samler ved til dit eget b\u00e5l,\u201d sagde hun i en blanding af \u00e6ngstelig alvor og forsigtig morskab. S\u00e5 typisk hende, t\u00e6nkte han og gik hen til hende og lagde sine arme om hende. Hans dejlige kone.
\n\u201dVi to skal arbejde her, du og jeg, men her er blot ingenting at arbejde med,\u201d sagde han.
\n\u201dB\u00f8rnene,\u201d foreslog hun.
\n\u201dJa, du har ret. B\u00f8rnene. S\u00e5 snart jeg f\u00e5r dem indenbords, skal vi sagtens holde skuden oven vande, for ser du, alle b\u00f8rn er sm\u00e5 levende mirakler.\u201d
\n\u201dMen indtil du kom, levede de sm\u00e5 mirakler under jorden som blinde muldvarper, og nu vil du drage dem op i lyset. Er det det, du vil sige?\u201d
\n\u201dHm \u2026 s\u00e5dan omtrent.\u201d
\n\u201dJens Peter,\u201d hun str\u00f8g ham over kinden, \u201ddu skal g\u00e5 varsomt frem.\u201d
\n\u201dJa, det ved jeg, men jeg vil alligevel g\u00e5 frem,<\/em> ikke tilbage. Fremskridt, det er, hvad de tr\u00e6nger til her i Ranner\u00f8d og Hulsig.\u201d
\n\u201dPlus alle de andre steder.\u201d
\n\u201dJa.\u201d
\n\u201dOg hvad g\u00f8r du s\u00e5? Laver opr\u00f8r?\u201d
\n\u201dJa, mindst.\u201d Han str\u00f8g hende over h\u00e5ret. \u201dNej min ven, men jeg indkalder sogner\u00e5det og de for\u00e6ldre, der er interesserede, til et m\u00f8de i skolestuen.\u201d
\n\u201dDet er m\u00e5ske en god ide. Men husk: det her er en lille landsbyskole og ikke nogen h\u00f8jskole.\u201d
\n\u201dNej, men det leger vi.\u201d
\n\u201dLeger? Bliv dog voksen, Jens Peter!\u201d
\n\u201dAldrig i livet.\u201d
\n <\/p>\n

*<\/p>\n

 
\nEfter det f\u00f8rste m\u00f8de i skolestuen, vidste Jens Peter ikke ret, om han havde vundet eller tabt. Og da han spurgte Nicoline, svarede hun med et smil, at der slet ikke havde v\u00e6ret nogen dyst.
\n\u201dNej, men det er jo netop det. Synes du ikke, at det var underligt. At de slet ikke syntes opr\u00f8rte.\u201d
\n\u201dOg du gjorde dig endda s\u00e5dan umage, stakkels Jens Peter. Stillede dig an i fuldt harnisk og s\u00e5 var fjenden det\u00a0 frommeste lam.\u201d
\n\u201d\u00c5h, nu g\u00f8r du nar. Men h\u00f8r: jeg fors\u00f8gte \u00e6rlig og redeligt at \u00e6ske dem til kamp. Alt det jeg remsede op om udslidt inventar og ubrugelige l\u00e6remidler og for\u00e6ldede undervisningsmetoder. Det prellede jo af p\u00e5 dem. De sad bare og lyttede. Jeg har ellers h\u00f8rt, at Vendelboer er stridbare.\u201d
\n\u201dHvad havde du forestillet dig?\u201d
\n\u201dAlt andet end denne k\u00f8lige accept.\u201d
\n\u201dAccept. Du tager fejl. Lagde du slet ikke m\u00e6rke til deres minespil?\u201d
\n\u201dJo, men hvorfor sagde de ikke noget?\u201d
\n\u201dDet kommer, Jens Peter, giv dem tid.\u201d
\n\u201dTid? Men tiden er jo som g\u00e5et i st\u00e5 her.\u201d
\n\u201dV\u00e6r du blot glad for, at de s\u00e5 godt kunne lide dig.\u201d
\n\u201dDet kunne de da ikke.\u201d
\n\u201dJo vist kunne de s\u00e5. Det var tydeligt.\u201d
\n\u201dJeg har en underlig fornemmelse af, at fremtiden ikke bliver nogen dans p\u00e5 roser for os to, lille Nicoline.\u201d
\n\u201dHvad skulle vi ogs\u00e5 med s\u00e5dan en dans, k\u00e6re ven, roser stikker noget s\u00e5 h\u00e6sligt. De er fulde af torne.\u201d
\n 
\nHan ville gerne begynde sin undervisning straks, og aftalen med sogner\u00e5det blev da ogs\u00e5, at han skulle have sin f\u00f8rste time med b\u00f8rnene efter en uges tid, hvori han s\u00e5 kunne fors\u00f8ge at f\u00e5 fodf\u00e6ste i det lille samfund. Noget i den retning havde sogner\u00e5dsformanden foresl\u00e5et. Jens Peters forg\u00e6nger Christian Bitsch havde kun v\u00e6ret ganske kort tid i embedet, s\u00e5 var han rejst videre til et bedre kald i Klitlund. Og b\u00f8rnene havde v\u00e6ret uden l\u00e6rer i l\u00e6ngere tid nu, men alligevel forekom det Jens Peter, at ingen ligefrem syntes at det hastede med den skolegang. Hastede? Nej, det ord fandtes vist ikke i Hulsig. Her gik alt sin sindige gang, s\u00e5 meget havde han da forst\u00e5et allerede. Det g\u00e5r nok,<\/em> den lille s\u00e6tning l\u00e5 ligesom p\u00e5 alles l\u00e6ber.
\nEndelig kom den f\u00f8rste skoledag.
\n 
\n\u201dMit navn er l\u00e6rer Wirring, det kan I jo hurtigt l\u00e6re, ikke sandt? Det er meget sv\u00e6rere for mig, der skal l\u00e6re s\u00e5 mange navne.\u201d
\nHans ord blev m\u00f8dt med en d\u00f8dsens alvor, som havde han forkyndt, at han om lidt ville slagte hele klassen og ikke blot pr\u00f8ve at v\u00e6re morsom.
\n\u201dEndnu kender vi jo slet ikke hinanden,\u201d fortsatte han og fors\u00f8gte at give stemmen en lys og venlig klang, \u201d men bare rolig, det kommer vi til, for jeg har t\u00e6nkt at blive hos jer meget l\u00e6nge. Og jeg h\u00e5ber, at vi bliver rigtig gode venner.\u201d
\nHan s\u00e5 igen ud over de mange b\u00f8rn, der sad strunke og uden at fortr\u00e6kke en mine i de alvorlige ansigter. Hvert eneste barneblik var stift rettet mod ham.
\n\u201dI dag skal vi ikke arbejde, senere skal vi alle sammen v\u00e6re rigtig flittige. Men nu skal I h\u00f8re: jeg har taget en bog med, som jeg vil l\u00e6se for jer, og bagefter s\u00e5 snakker vi om, hvad vi har h\u00f8rt. Synes I ikke det lyder morsomt?\u201d
\nHan l\u00e6ste vantro i de mange sm\u00e5, lukkede ansigter. Men fik ikke noget svar.
\n\u201dJa, det er ikke forbudt at \u00e5bne munden. Ikke engang strafbart,\u201d fors\u00f8gte han at sp\u00f8ge videre, men han s\u00e5 b\u00f8rnene fare sammen ved ordene. Og pludselig gik det op for ham, at de var bange. For ham?
\n\u201dEr I bange for mig?\u201d
\nNu nikkede de.
\n\u201dDet er da mig, der skal v\u00e6re bange for jer, synes I ikke? Jeg kommer som en fremmed her, ja helt nede fra Randers og er ene mand. I er mange og kommer fra Hulsig, og Ranner\u00f8d og Starholm og Kandestederne.\u201d
\nIgen denne tavshed.
\n\u201dJeg vil gerne, at i det mindste en af jer rejser sig op og fort\u00e6ller mig, hvad I frygter. Det kan da ikke v\u00e6re mig.\u201d
\nEn lille spinkel dreng rejste sig. Der gik et gisp gennem b\u00f8rneflokken, men drengen blev st\u00e5ende, selv om han trippede usikkert.
\n\u201dHvad hedder du, lille ven?\u201d
\n\u201dMartin Mikkelinus Simonsen og jeg er fra Lundholm.\u201d
\n\u201dDet var vel nok et flot navn. Og hvad vil du fort\u00e6lle mig?\u201d
\n\u201dHvor er din stok og dit ris?\u201d
\n\u201dJeg er for ung til at g\u00e5 med stok, og riset bruger jeg kun til fastelavn.\u201d
\nNu lo de. Forsigtigt.
\n\u201dS\u00e6t du dig bare ingen, min lille ven.\u201d
\nHan s\u00e5 ned over klassen. \u201dDer er ingen her, der vil sl\u00e5 jer.\u201d
\n\u201dOg hvad s\u00e5, hvis vi ikke kan vores salmevers og lektien?\u201d var der en der spurgte.
\n\u201dSalmerne synger vi os til, og I skal ikke have lektier for.\u201d
\nNu gik der et sus gennem den lille skolestue, og Jens Peter tog bogen frem.
\n\u201dOg i dag skal I bare lytte.\u201d
\nOg han begyndte at l\u00e6se. Han s\u00e5 nok, at et par af drengene slumrede s\u00f8dt nogle minutter senere og t\u00e6nkte, at de sikkert havde mere brug for s\u00f8vn end litteratur og lod dem sove. De havde uden tvivl v\u00e6ret alt for tidligt oppe i morges for at hj\u00e6lpe til i stalden. Det med stalden sluttede han sig til efter lugten.
\nDen m\u00e5 jeg se at v\u00e6nne mig til, t\u00e6nkte han og l\u00e6ste videre.
\n 
\nSamme aften fik han bes\u00f8g.
\n\u201dDer st\u00e5r en mand uden for d\u00f8ren, og han ser ikke glad ud,\u201d sagde Nicoline. I det samme bankede han p\u00e5. H\u00e5rdt, som ville han sl\u00e5 d\u00f8ren ind.
\n\u201dKom indenfor,\u201d sagde Nicoline, da hun havde \u00e5bnet d\u00f8ren og sendt ham sit venligste smil, som han dog ikke geng\u00e6ldte. Han var ret ung, t\u00e6nkte hun, men havde noget m\u00f8rkt og tungsindigt i blikket, der gjorde ham \u00e6ldre.
\n\u201dJeg skal bare snakke med l\u00e6reren.\u201d
\n\u201dJa, men han bor skam ogs\u00e5 her. Sammen med mig.\u201d
\nHun rakte h\u00e5nden frem imod ham, og han trykkede den meget h\u00e5rdt. Det her er vist en rigtig vendelbo, t\u00e6nkte Nicoline, s\u00e5 bliver Jens Peter da glad.
\nDet blev han nu ikke. Men heller ikke bedr\u00f8vet. Mest af alt blev han forundret. Der var ikke meget plads i den lille stue og magelige m\u00f8bler ejede de ikke, s\u00e5 Jens Peter pegede p\u00e5 en stol ved bordet og satte sig selv overfor p\u00e5 den smalle v\u00e6gb\u00e6nk.
\n\u201dDet er rart, at nogen kan finde hertil,\u201d sagde Jens Peter, \u201dVi er ikke forv\u00e6nt med g\u00e6stebes\u00f8g.\u201d
\n\u201dJo. Men jeg kom nu mestendels, fordi jeg har h\u00f8rt af min dreng, at du ikke underviser, men l\u00e6ser h\u00f8jt for b\u00f8rnene af morskabsb\u00f8ger.\u201d
\n\u201dRobinson Kruse er nu ikke det rene morskab. Den handler om livsmod og udholdenhed og om at overleve trods modgang. Det kan enhver dreng og pige l\u00e6re noget af.\u201d
\n\u201dHmm \u2026 du mener m\u00e5ske, at vi herude lever som de vilde, eller hvad?\u201d
\n\u201dJeg kender ikke Hulsig godt nok til at udtale mig om folk. Men jeg synes jo nok, at naturen kalder p\u00e5 b\u00e5de mod og kr\u00e6fter.\u201d
\n\u201dJo. Det kan v\u00e6re rigtigt, men b\u00e5de modet og kr\u00e6fterne skulle gerne komme til os som en velsignelse fra Herren.\u201d
\n\u201dJa, der er vi jo ikke uenige. Men en egen indsats er vel ogs\u00e5 n\u00f8dvendig.\u201d
\n\u201dJo, nok.\u201d
\n\u201dDet ender med, at vi bliver gode venner.\u201d
\n\u201dVi er ikke ude efter fjendskab. Jeg vil bare sige til dig ansigt til ansigt, at vi ikke er vant til, at b\u00f8rnene skal sidde og h\u00f8re p\u00e5 den slags ukristelig l\u00e6sning.\u201d
\n\u201dNej, men det er sundt at blive af med sine vaner, is\u00e6r n\u00e5r de er d\u00e5rlige.\u201d
\n\u201dFor der er jo ikke noget kristeligt indhold i den slags b\u00f8ger, vel?\u201d
\n\u201dJo vist er der det. Bogen er gennemsyret af en moralsk tankegang, pr\u00e6get af kristendommen.\u201d
\n\u201dPr\u00e6get af, ja, det lyder jo fint, men min dreng siger, at den Herre Jesus Kristus ikke n\u00e6vnes med et ord.\u201d
\n\u201dNej, det f\u00e5r vente til religionstimerne.\u201d
\n\u201dReligion? Jeg taler om kristendom.\u201d
\n\u201dJa, og jeg har forst\u00e5et, at vi to taler ved siden af hinanden. M\u00e5ske kunne vi s\u00e5 m\u00f8des p\u00e5 midten?\u201d
\n\u201dDet tvivler jeg p\u00e5. Men jeg vil da bede for dig. At du m\u00e5 omvendes.\u201d
\n\u201dDet beh\u00f8ver du ikke.\u201d
\n\u201dOg s\u00e5 vil jeg h\u00e5be, at ogs\u00e5 du vil b\u00f8je dig og blive en del af Det Hellige Samfund.\u201d
\n\u201dIndre Mission?\u201d
\n\u201dHmm \u2026 jo, det er et andet ord for det.\u201d
\n 
\nDe n\u00e5ede ikke frem til noget \u00e5ndeligt forlig, og da de blev ene, trak Jens Peter vejret lettet, og samtidig havde han en underlig mavefornemmelse, han ikke br\u00f8d sig om. Han vidste i forvejen, at Indre Mission stod st\u00e6rkt i de fattige egne mod nord, og f\u00f8rst senere fandt han ud af, at missionen ikke havde ant\u00e6ndt s\u00e6rlig mange i det lille landsogn. Kun nogle f\u00e5 g\u00e5rde h\u00f8rte til det, de kaldte Samfundet. Og opslidende \u00e5ndelige sk\u00e6rmydsler slap de vel for. B\u00f8nderne i Hulsig bekendte sig ikke til nogen af de to stridende parter i tidens kirkeliv. Noget egentligt kirkeliv kunne man for resten d\u00e5rligt tale om al den tid, at landsognet ikke ejede en kirke, og vejen til Raabjerg Kirke var lang og besv\u00e6rlig. Og i kolde vintre umulig.
\nEn s\u00f8ndag, hvor solen skinnede smukt, og vinden for en gang skyld havde lagt sig, besluttede Jens Peter og Nicoline at vove sig ud p\u00e5 den besv\u00e6rlige kirkevej, som gik tv\u00e6rs over den store Studeli Mile.
\n\u201dSe, Nicoline! disse m\u00e6gtige sandbjerge der forude skal bestiges, for at vi kan komme til kirken. Er det ikke morsomt? Jeg tror, at vi stille og roligt vil afkristnes p\u00e5 den her egn.\u201d
\n\u201dMed mindre, k\u00e6re ven, at du slutter fred med det Simonsenske jubelkor. For Missionen trives \u00e5benbart glimrende i kirkel\u00f8se egne.\u201d
\n\u201dDen trives navnlig p\u00e5 kirkel\u00f8se steder, min ven,\u201d lo Jens Peter og tog hendes h\u00e5nd og trak hende med sig.
\n\u201dKom! Det er nu, vi skal agere bjergbestigere.\u201d
\nDe l\u00f8b som to k\u00e5de b\u00f8rn op ad den stejle klitv\u00e6g. S\u00e5 var de p\u00e5 toppen.
\n\u201dSe Jens Peter, vi er ikke ene i \u00f8rkenen,\u201d sagde Nicoline og pegede ud over sandet, der bredte sig foran dem, og hvor nu en lille gruppe mennesker blev synlige. Som sorte myrer, t\u00e6nkte Jens Peter, mens han s\u00e5 dem kravle op p\u00e5 en stor, hvid klittop.
\n\u201dTror du, vi er kommet til Sahara?\u201d
\n\u201dMindst.\u201d
\n\u201dOg se, der fremme vandrer en horde vilde beduiner,\u201d sagde Nicoline med forstilt r\u00e6dsel i stemmen.
\n\u201dBeduiner er et nomadefolk, og de er ikke vilde,\u201d sagde Jens Peter, og nu s\u00e5 de den lille karavane standse op og lejre sig i det kolde sand.
\n\u201dDe er i al fald ikke rigtig kloge,\u201d fastslog Nicoline.
\nNu rejste en af de sorte myrer sig og gik hastigt hen over sandsletten og lige frem imod dem og viste sig at v\u00e6re et menneske. Jens Peter genkendte Starholmbonden Peter Hjort og tog til sin hat. Manden hilste igen.
\n\u201dJeg syntes nok, at det m\u00e5tte v\u00e6re vores skolel\u00e6rer og hans kone. Det sagde jeg ogs\u00e5 til Georgine. Det er kendte folk, sagde jeg, og vi besluttede at vi ville sl\u00e5 f\u00f8lge med jer, hvis I da synes.\u201d
\n\u201dDet g\u00f8r vi bestemt, sagde Nicoline, \u201ds\u00e5 er vi flere til at forsvare os mod fjendtlige beduiner.\u201d
\n\u201dHvabehar?\u201d
\n\u201dMin kone leger. Hun bliver vist aldrig voksen.\u201d
\n\u201dOg det skulle komme fra dig,\u201d lo Nicoline.
\n\u201dHmm \u2026 ja, se det er jo en sag, vi snakker om her i Hulsig. Er vores l\u00e6rer i grunden rigtig voksen.\u201d Peter Hjort s\u00e5 p\u00e5 Jens Peter, med sine klare vandbl\u00e5 \u00f8jne, hvori der glimtede et smil.
\nJens Peter r\u00f8mmede sig og sagde: \u201dfor nu skyndsomt at springe til et andet emne, s\u00e5 vil jeg lige bem\u00e6rke, at jeg har mere end et sp\u00f8rgelystent barn i klassen, og to af dem er dine.\u201d
\n\u201dDet kan jo s\u00e5 kun v\u00e6re Peter og Karoline.\u201d
\n\u201dNetop.\u201d
\n\u201dSp\u00f8rgelysten, sagde du, ja, det er de blevet p\u00e5 det sidste, man skulle tro, de havde f\u00e5et en meget m\u00e6rkelig l\u00e6rer, der stiller flere sp\u00f8rgsm\u00e5l end han giver svar.\u201d
\n\u201dJeg svarer altid s\u00e5 godt jeg kan. Men b\u00f8rn er kloge, og de stiller kloge sp\u00f8rgsm\u00e5l, og det er bedst de l\u00e6rer at gruble selvst\u00e6ndigt over verdens indretning i stedet for at f\u00e5 serveret vores fastl\u00e5ste meninger om alt mellem himmel og jord.\u201d
\n\u201dJa, men vi klager nu heller ikke.\u201d
\n\u201dDet er der andre, der g\u00f8r.\u201d
\n\u201dMissionsfolkene.\u201d
\n\u201dJa.\u201d
\n\u201dDe ser jo nok en af disse hersens skr\u00e6kkelige grundtvigianere i dig.\u201d
\n\u201dJamen, s\u00e5 er de jo ligefrem skarpsindige. Det havde jeg dem ikke mist\u00e6nkt for.\u201d
\nMens de snakkede, havde de indhentet den lille flok.
\n\u201dMin kone kender I jo, og de andre store og sm\u00e5 er vore b\u00f8rn. Dem har vi en Guds Velsignelse af. Ni styk for tiden, og vi regner da inderligt med, at Vorherre under os flere.\u201d
\n\u201dMen hvor har I gjort af jeres lille Arne?\u201d spurgte Georgine.
\n\u201dHam vovede vi ikke at sl\u00e6be ud i Saharas \u00f8rken,\u201d sagde Nicoline.
\n\u201dJa, de kan jo v\u00e6re for sm\u00e5,\u201d sagde Peter Hjort og tog den lille Georg op i sine arme. \u201dOg s\u00e5 g\u00e5r vi, s\u00e5 vi kan n\u00e5 kirken, inden gudstjenesten er forbi.\u201d
\n <\/p>\n

*<\/p>\n

 
\nAndreas Peter Gaardboe svingede lystigt med stokken og s\u00e5 op i den klare bl\u00e5 himmel, hvor vintersolen stod og lyste blegt, men dog som en garant for, at varmen og lyset var p\u00e5 vej. Selv var han ogs\u00e5 p\u00e5 vej, t\u00e6nkte han. Til kirke. Til sin egen kirke, vel at m\u00e6rke, for vist ejede han ikke blot noget af den bedste jord i Raabjerg, men den smukke Raabjerg Kirke var ogs\u00e5 hans ejendom og havde v\u00e6ret det i generationer.
\nDet havde ikke altid v\u00e6ret let at finde en egnet pr\u00e6st til det forbl\u00e6ste sogn, og mere end en havde v\u00e6ret direkte uduelig og en enkelt sindsforvirret. Nu var det omsider lykkedes at finde et ubeskrevet blad s\u00e5 at sige, og han havde vel grund til at v\u00e6re forn\u00f8jet med den ganske unge pastor Jensen. Han kendte ham ikke endnu, men h\u00e5bede, at han kunne blive en solid modv\u00e6gt til de religi\u00f8se stormvinde, der piskede hen over egnen for tiden.
\nPietistiske str\u00f8mninger, som rettelig h\u00f8rte hjemme i et fjernt \u00e5rhundrede og ikke her i det oplyste nittende \u00e5rhundrede. Metodisterne havde n\u00e6sten erobret hele Aalb\u00e6k, og resten af sognet var sovset til i den indremissionske s\u00f8bemad.
\nUnderligt. Han havde skrevet l\u00e6rde v\u00e6rker om egnen og dens befolkning, og sk\u00f8nt han vidste og egentlig fandt det ganske pittoresk, at de var overtroiske og holdt fast ved gamle, halvt hedenske forestillinger, s\u00e5 havde han ikke regnet med, at de ville falde pladask for disse sn\u00e6versynede religi\u00f8se retninger, der var f\u00e6lles om at ford\u00f8mme sandhedss\u00f8gende menneskers n\u00f8gterne livssyn. Ja, som faktisk forviste forstanden til affaldst\u00f8nden.
\nHvor var det klarsyn, han havde fors\u00f8gt at indgive dem? Han t\u00e6nkte p\u00e5 sin ungdom, hvor han havde haft sin gang p\u00e5 alle g\u00e5rdene i Raabjerg for at r\u00e5de bod p\u00e5, at der ingen skoler fandtes i sognet. Som l\u00f8bedegn og ogs\u00e5 senere havde han just villet uvidenheden og dumheden til livs.
\nHan m\u00e6rkede hum\u00f8ret svinge fra smukt til gr\u00e5t, og det var med sure tanker, han storkede frem mod den lille kullede kirkebygning.
\nDer stod en lille gruppe mennesker foran kirked\u00f8ren, og han s\u00e5 til sin gl\u00e6de, at en af dem var Peter Hjorth fra Starholm. S\u00e5 var der da m\u00f8dt et fornuftigt menneske op.\u00a0 Ud over familien Hjorth var der et ungt par, som han ikke mente at kende. Vel nye p\u00e5 egnen. Han fors\u00f8gte at fortr\u00e6nge surheden, men n\u00e5ede det ikke, f\u00f8r en kone hyllet i et langt sort sjal og fulgt af en stor gruppe mennesker tr\u00e6ngte sig p\u00e5 bagfra.
\nHan m\u00e6rkede hende i nakken og vendte sig om.
\n\u201dGoddag, Andreas Peter,\u201d kom det sukkers\u00f8dt fra det sortkl\u00e6dte kvindfolk, som han nok syntes, han kendte, men ikke lige huskede navnet p\u00e5.
\nHan tog til sin hat og hilste h\u00f8fligt og nikkede mod flokken. Konen kniksede let, og den lille flok hilste i mumlende kor. Det var alle egnens missionsfolk, s\u00e5 han nu, de var alts\u00e5 troppet op for i samlet flok at vurdere deres nye pr\u00e6st. Den stakkel. Han h\u00e5bede, at de blev grundigt skuffede.
\nKonen gik nu et skridt frem og kom bet\u00e6nkeligt t\u00e6t p\u00e5 hans ansigt, han m\u00e6rkede hendes syrlige \u00e5nde og en ramme lugt af h\u00f8nseg\u00e5rd og tr\u00e5dte hastigt tilbage, og nu forsatte hun med sin honningstemme: \u201dAndreas Peter, elsker du Jesus?\u201d Hun s\u00e5 ham lige ind i \u00f8jnene. Ogs\u00e5 de andres blikke var stift rettet mod ham.
\n\u201dNej, der m\u00e5 jeg melde pas,\u201d sagde han, \u201dmen jeg holder meget af kirken.\u201d
\n\u201dVi er mange, som elsker Vor Frelser af et rent hjerte,\u201d sagde hun og hele flokken galede et h\u00f8jlydt \u201dHalleluja!\u201d
\n\u201dJa, det kan jeg ikke forbyde jer,\u201d sagde han roligt, \u201dbare I holder den elskov for jer selv.\u201d
\n\u201dDet g\u00f8r vi ikke. Vi er sat her p\u00e5 jorden for at udbrede hans navn og hellighed. Og vores h\u00e5b er at f\u00e5 dig, Andreas Peter ind i vort hellige samfund.\u201d
\n\u201dJas\u00e5, I er alts\u00e5 ude p\u00e5 at g\u00f8re den stakkels Hellig\u00e5nd arbejdsl\u00f8s?\u201d
\nHan smilede til dem og vendte sig om og skred hastigt op mod kirked\u00f8ren, mens den sortkl\u00e6dte gruppe blev st\u00e5ende tilbage ved kirkel\u00e5gen og sandsynligvis nu var i f\u00e6rd med at l\u00e6gge en strategi for deres kamp.
\nPeter Hjorth gik ham i m\u00f8de og de to hilste p\u00e5 hinanden som gode venner. Hjorth vendte sig om og pr\u00e6senterede de unge folk fra Ranner\u00f8d.
\nDerefter lagde han en h\u00e5nd p\u00e5 Gaardboes arm: \u201dOg her ser I Andreas Gaardboe, som vi er s\u00e5 stolte af. Han er nemlig nylig blevet h\u00e6dret med Dannebrogsordenen, og s\u00e5 er han egnens mest geniale videnskabsmand.\u201d
\n\u201dHvilket ikke siger alverden, al den stund jeg ogs\u00e5 er den eneste,\u201d kom det beskedent fra Gaardboe.
\n\u201dVidenskabsmand? Ja, men det er dog en smuk mission,\u201d sagde Jens Peter.
\n\u201dN\u00e5 \u2026 ligefrem mission. Det overlader jeg til dem der,\u201d og han pegede mod flokken, som nu skulder ved skulder bev\u00e6gede sig op ad den smalle gang til kirken.
\n 
\nHan kunne pr\u00e6dike, det m\u00e5tte man lade ham. Ingen kunne s\u00e5 vist sove til den tale. Og det var jo en god egenskab, t\u00e6nkte Gaardboe, der havde takket nej til kaffe i pr\u00e6steg\u00e5rden og nu bev\u00e6gede sig mod sin g\u00e5rd.
\nMen ellers var manden da vist ikke s\u00e5 lidt af en dr\u00f8mmer og romantiker. Gaardboe fik g\u00e5sehud ved tanken, og spurgte sig selv om det var muligt, at Grundtvig var p\u00e5 felttog i Raabjerg Sogn. Det var i al fald noget ganske nyt og un\u00e6gtelig en smule foruroligende, men ved n\u00e6rmere eftertanke uomtvisteligt sandt. En pr\u00e6diken med s\u00e5 stor intensitet og s\u00e5 mange st\u00e6rke f\u00f8lelsesudbrud. Og et historiesyn, der var s\u00e5 aldeles ude af proportioner og ganske uforeneligt med videnskabelig objektivitet. Den rene romantik alts\u00e5.
\nJa, ja, grundede han og st\u00f8dte stokken mod en lille sten p\u00e5 vejen. Den fl\u00f8j op i en bue og landede langt ind over marken. Hm \u2026 ja, sandelig om de ikke havde f\u00e5et en vaske\u00e6gte grundtvigianer p\u00e5 halsen. De blev da ogs\u00e5 angrebet p\u00e5 alle fronter i denne tid.
\nHa ha, han lo lidt, nu fik de indremissionske sandelig kam til deres h\u00e5r. Han kunne ikke lade v\u00e6re at godte sig ved udsigten til de sk\u00e6rmydsler, der m\u00e5tte f\u00f8lge.
\nMen i det samme sukkede han h\u00f8jlydt ved en anden tanke, som tr\u00e6ngte sig p\u00e5: Det var tydeligt, at missionsfolkene havde v\u00e6ret i stort opr\u00f8r, da de for lidt siden forlod kirken. Der ville de ikke s\u00e6tte deres fromme f\u00f8dder mere. Og inden l\u00e6nge kom kirken til at st\u00e5 uden pr\u00e6st.
\nIgen.
\n <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Velkommen til min blog. Et vindue til mit forfatterskab \u2013 et forum for diskussion af emner, jeg finder interessante og aktuelle Kapitel 12 Ranner\u00f8d 1891       I Januar 1991 tiltraadte Jens Peter Jensen-Wirring. Han var f\u00f8dt i Randers … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[14],"tags":[],"class_list":["post-4309","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-hjemstavnsroman"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4309","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=4309"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4309\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=4309"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=4309"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=4309"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}