{"id":4302,"date":"2014-02-25T22:56:49","date_gmt":"2014-02-25T22:56:49","guid":{"rendered":"http:\/\/blog.hesselholt.com\/?p=4302"},"modified":"2014-02-25T22:56:49","modified_gmt":"2014-02-25T22:56:49","slug":"144-kapitel-11-af-haendelser-ved-hulsig","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2014\/02\/25\/144-kapitel-11-af-haendelser-ved-hulsig\/","title":{"rendered":"144 – kapitel 11 af H\u00e6ndelser ved Hulsig"},"content":{"rendered":"

Velkommen til min blog. Et vindue til mit forfatterskab \u2013 et forum for diskussion af emner, jeg finder interessante og aktuelle<\/strong><\/em>
\n\"\"
\n <\/p>\n

Kapitel 11<\/h1>\n

Hulsig 1889<\/h1>\n

 
\nFra 1872 til 1887 havde Lars Jensens Enke Kirsten Madsdatter Gaarden, og i denne Tid blev den ikke synderligt forbedret. Kreaturbes\u00e6tningen ved Gaarden vedblev vel at v\u00e6re lige mange til Tal, men var nu mindre og gennemgaaende daarligere end i Lars Jensens Tid, hvilket for st\u00f8rste Delen havde sin Grund i at Kalvene altid blev for daarligt opf\u00f8dte i det f\u00f8rste halve Aar, og Kirsten Madsdatters store Tilb\u00f8jelighed til at s\u00e6lge de bedste Kreaturer bort af Bes\u00e6tningen, hvilket lykkedes hende alt for godt, lokket af de i Forhold til Kreaturernes Beskaffenhed meget h\u00f8je Priser, som hun altid fik dem betalt med. Lars Jensen og hans Enke klarede sig godt ved Gaarden. Lars Jensen byggede en ny Lade i Aarene 1862 og 1865, og Lars Jensens Enke resten af Laden i 1872 og 1879. <\/em>
\nVed Sk\u00f8de af 23 December 1887 overdrog Lars Jensens Enke Gaarden Hesselholt til sin S\u00f8n Janus Jensen Hesselholt for den Sum 5050 Kr., hvilket var en Udbetaling til min Broder, Mads Larsen Hesselholt af 4000 Kr. og en Aft\u00e6gt til Moder ansat i 5 Aar til 1000 Kr. og Begravelsesomkostninger 50 Kr. = Aft\u00e6gt i alt 1050 Kr. Til Gaarden h\u00f8rte den Gang foruden Pudemarken 2 Klit- og 1 Hedelod, der tilsammen havde en St\u00f8rrelse af 10,452 Kvadrat Alen eller 747 Td. Land foruden Pudemarken \u2026.<\/em>
\nDa jeg overtog Gaarden havde den en Bes\u00e6tning af to gamle Heste, 8 K\u00f8er og 8 Ungkv\u00e6g i alt 16, som vare meget smaa og daarlige, den bedste Ko kunne jeg kun blive budt 70 Kr. for, desuden var her 16 Faar. Avlsredskaberne var middel gode, Vogn, Plove og Harver var dog daarlige. Bygningerne vare: Rollingen gammel lille og daarlig, Laden god og middelstor. Desuden h\u00f8rte til Gaarden et lille Hus assureret en Gang for 400 Rdl. Assurancesummen for de \u00f8vrige Bygninger vare: Laden 1950 Kr., Rollingen 900 Kr. Tilsammen 3650 Kr. <\/em>
\n 
\nDet var sommer. Ogs\u00e5 p\u00e5 Hesselholt. Og Kirsten havde travlt. Hun havde altid travlt. Det havde hun haft siden den dag, hvor Lars gravede isskosser, til han d\u00f8de af det, og de troede, at alle dyrene var druknede i vandmasserne, og at Lars\u2019 profeti nu ville g\u00e5 i opfyldelse: at dyrene ville d\u00f8 og at der ingenting blev tilbage. Ingenting. S\u00e5dan havde hun selv t\u00e6nkt, da de kom b\u00e6rende med Lars og lagde ham p\u00e5 d\u00f8dslejet, hvor han \u00e5ndede ud i l\u00f8bet af f\u00e5 timer.
\nHun huskede hans blik den dag, hun havde haft sit f\u00f8rste og eneste alvorlige sk\u00e6nderi med ham. Om dyrene og om drengene. Da var det, han havde sagt ordet. Og gentaget det. Ingenting. Hvis dyrene alts\u00e5 gik hen og d\u00f8de. Det glimt, der altid t\u00e6ndtes i hans \u00f8jne, n\u00e5r talen var om hestene, k\u00f8erne og f\u00e5rene. Det lys i \u00f8jnene. Hun havde aldrig kunnet t\u00e6nde det, og heller ikke drengene.
\nHvis de d\u00f8de, havde han sagt. Men det var jo ikke dem, der d\u00f8de. Det var ham. Og bagefter snakkede folk i Hulsig om, at ikke blot Hesselholts dyr, men ogs\u00e5 dyrene p\u00e5 mange af de andre g\u00e5rde ville v\u00e6re omkommet, hvis det ikke havde v\u00e6ret for en bonde, der var s\u00e5 st\u00e6dig og s\u00e5 st\u00e6rk som hendes Lars. Vesterla\u2019s, kaldte de ham, og han havde reddet dem, og hun ville s\u00e5 gerne, at drengene skulle dele den stolthed med hende, som hun inderst inde f\u00f8lte for deres far, men Janus lukkede af og ville ikke h\u00f8re et ord om ham. Og n\u00e6vnte ham aldrig selv. Og Mads gik sin vej, n\u00e5r talen var om faren.
\nSelv havde hun t\u00e6nkt p\u00e5 ham n\u00e6sten hver dag i de mange \u00e5r, hun havde styret g\u00e5rden og fors\u00f8gt at g\u00f8re det i hans \u00e5nd. Hun undte sig ingen hvile. Et slid fra morgen til aften.
\nOg drengene. De havde jo v\u00e6ret m\u00e6nd i mange \u00e5r, og hun syntes, at de begge mere og mere kom til at ligne den far, de fors\u00f8gte at glemme.
\nMads, der var s\u00e5 urolig og ikke kunne stilles ved noget arbejde, men bare skulle v\u00e6k. S\u00e5 langt v\u00e6k, han kunne komme. Til Amerika. Og han rejste ud og var s\u00e5 ung, at han n\u00e6sten var barn endnu. Dengang havde hun frygtet for at miste ham, og folk fortalte, at havde det ikke v\u00e6ret for Thomas Frederiksen fra Ranner\u00f8d, s\u00e5 ville han v\u00e6re druknet i de store s\u00f8er der borte i det fjerne land, og hun ville ikke en gang have haft en grav at h\u00e6ge om. Thomas, som havde fulgt ham hele vejen, og alts\u00e5 ogs\u00e5 den lange tur tilbage. Alt det han fortalte. Alle rygterne. Selv sagde Mads ingenting. Nu gik han og sukkede efter en pige i Kandestederne. Mathilde. S\u00f8ren Kr\u00f8gs i Tversted, men hun var jo opdraget af slagter Rasmussens i Kandestederne. S\u00e5 var det m\u00e5ske slagter, Mads skulle v\u00e6re. Om han ville have b\u00e5de Mathilde og et godt h\u00e5ndv\u00e6rk. Jo, Kirsten lagde sammen og trak fra og fandt et facit, som passede b\u00e5de hende og kn\u00e6gten og ikke kunne v\u00e6re til ulykke for Mathilde.
\nS\u00e5 var der Janus? Hun vidste ikke, hvad den dreng t\u00e6nkte og f\u00f8lte. Og nu var han over 30 \u00e5r, og alts\u00e5 pebersvend, men han egnede sig vist ikke for \u00e6gteskab, og det kunne ogs\u00e5 mageligt vente, syntes hun. Og mon ikke han var enig i den tanke, for sidste \u00e5r hjalp Marie Houkj\u00e6rs pige Elisa til p\u00e5 Hesselholt i en lang periode. Og p\u00e5 Klarup havde de vel t\u00e6nkt sig, at der skulle komme mere end et par kroner ud af det. De t\u00e6nkte vel p\u00e5 g\u00e5rden. Men de unge havde jo ikke fundet sammen, og hun havde h\u00f8rt, at August Trane sv\u00e6rmede for hende. Mon det var sandt? Og skulle de unge nu selv bestemme, med hvem og hvorn\u00e5r de skulle giftes? Hun var sandelig ikke blevet spurgt i sin tid. Og Lars, han friede s\u00e5 vrangvilligt og ugerne til hende. Eller friede? Det var mere en handel. De havde efterh\u00e5nden fundet sammen i seng og ved bord, men nogen lyksalighed kom der aldrig ud af den handel. Hvem troede ogs\u00e5 p\u00e5 lyksalighed i denne jammerdal? Det var noget, man m\u00e5ske kunne finde i Guds Himmel. Men det tvivlede hun nu \u00e6rligt talt p\u00e5.
\nOg Janus. Jo vist lignede han sin far, som han gik der og \u00e6ldedes i takt med dyrene, og havde s\u00e5 travlt med at bryde det ned, som hun omhyggeligt havde bygget op. Men han vidste jo besked med alting, var blevet s\u00e5 klog efter at have v\u00e6ret p\u00e5 h\u00f8jskole og l\u00e6rt sig sprog og p\u00e5 landbrugsskole og l\u00e6rt at drive en g\u00e5rd, som om der skulle l\u00e6rdom til det og ikke bare det daglige slid. Men hun protesterede ikke, da han skiftede dyrene ud og forbedrede bygningerne og ikke kunne stilles ved noget af det gamle.
\nHun havde f\u00e5et sin aft\u00e6gt, som hun \u00f8nskede, og den rakte 5 \u00e5r frem, og nu var snart halvdelen af tiden forl\u00f8bet, og hun burde vel s\u00e5 i grunden l\u00e6gge sig til at d\u00f8, som det skikkede sig for en aft\u00e6gtskone.
\nVr\u00f8vl, rettede hun lidt arrigt sig selv, hun var jo rask og st\u00e6rk, og kunne ikke undv\u00e6res, s\u00e5 l\u00e6nge Janus ingen kone havde. Og det hastede ikke med det gifteri. Janus havde jo sin mor. Han kunne f\u00e5 sig en kone, n\u00e5r hun til sin tid lagde sig. Hans far havde passeret de 40 \u00e5r. En passende alder, n\u00e5r man t\u00e6nkte over det.
\n <\/p>\n

*<\/p>\n

 
\nSolen gik ned nu og trak brede penselstr\u00f8g hen over himmelbuen. Mod vest flammede det ildr\u00f8dt, og ind over landet og helt til Kattegat farvede det sarte gensk\u00e6r fra solen skyerne, s\u00e5 de lyste pastelr\u00f8dt. Om lidt ville alle farver slukkes, og stjernehimlen glimte frem. Og m\u00e5nen ville st\u00e5 op, og klitlandskabet ligge ligblegt og lysende i dens str\u00e5ler.
\nJanus skuttede sig. Han br\u00f8d sig ikke om m\u00e5nelys og sm\u00e5l\u00f8b det sidste stykke vej til Klarup.
\nBare Elise nu ville se ham denne gang og snakke lidt med ham. Eller i det mindste lytte til ham. Hun kunne da ikke blive ved at undsl\u00e5 sig. S\u00e5 var han ved g\u00e5rden. De gik tidligt til ro p\u00e5 Klarup, og han vidste nok, hvor han skulle finde hende. Listede sig om bag rollingen og talte sig frem til hendes rude.
\nS\u00e5 l\u00e6nede han sig op af den lave mur og stod lidt og ventede, mens han s\u00e5 ud over heden. Langt ude mod nord\u00f8st sneg m\u00e5nen sig op over klitterne, og alle himlens farver blegnede bort. Var n\u00e6r ved at fortryde, syntes pludselig, at han kom uv\u00e6rdigt listende som en m\u00e5nesyg kat. Burde have ventet til morgendagen og passet hende op i fuldt dagslys.
\nMen nu stod han her alts\u00e5. Og han kunne ikke vente. I lang tid havde hun bevidst undg\u00e5et ham, og han vidste ikke hvorfor. Da han kom hjem fra h\u00f8jskolen, var hun helt forandret og havde ikke villet v\u00e6re ene med ham. Ikke engang da hun en kort tid hjalp til p\u00e5 g\u00e5rden, var det lykkedes ham at f\u00e5 hende i tale i enrum, og n\u00e5r han fors\u00f8gte at passe hende op p\u00e5 vejen hjem, s\u00f8rgede hun altid for, at Karoline fulgte hende hjem, og han kunne se dem tiske sammen, og var sikker p\u00e5, at talen var om ham. Hvorfor snakkede hun om<\/em> ham og ikke med<\/em> ham?
\nVar det sandt, hvad han havde h\u00f8rt af sin mor? At Elise havde en k\u00e6reste, og at det ikke var ham. Hvem s\u00e5? havde han frittet sin mor, men hun ville ikke sige mere.
\n 
\nElise havde siddet l\u00e6nge foran spejlet og redt sit lange, korngule h\u00e5r, inden hun bandt det i to tykke fletninger. Hun t\u00e6nkte p\u00e5 Janus, og hun t\u00e6nkte p\u00e5 August. Og s\u00e5 t\u00e6nkte hun p\u00e5 sig selv og kom til at gr\u00e6de, og hun sad l\u00e6nge helt stille og s\u00e5 p\u00e5 pigen i spejlet. Hendes t\u00e5rer trillede ned af de sommerbrune kinder og dryppede p\u00e5 h\u00e6nderne, der l\u00e5 foldede i sk\u00f8det. Inde i pigens bryst, men det kunne ikke ses i spejlet, voksede knuden, som aldrig kunne l\u00f8ses op. Hun havde selv knyttet den, og nu m\u00e5tte hun b\u00e6re den med sig som en ond tyngde hele livet.
\nHun vidste s\u00e5 klart, at hun m\u00e5tte gifte sig med August, for hun var jo hans. \u201dNu er du min,\u201d havde han sagt. Og det var ikke til at komme udenom, kunne ikke lyves bort.
\nAugust og Janus og Lise. Et trekl\u00f8ver, der havde kendt hinanden altid og var s\u00e5 gode venner. De unge m\u00e6nd var venner fra barnsben, og da hun begyndte at holde af Janus og han af hende, var hun blevet en del af det venskab. Selv om hun var s\u00e5 ganske ung, og de var voksne m\u00e6nd. Og hun havde flere gange ledsaget dem p\u00e5 jagt og fiskeri. P\u00e5 trods, for far og mor fandt det upassende, men hun lo dem fra alle bebrejdelser. De levede ikke i oldtiden mere, og unge mennesker omgikkes helt naturligt, som de havde gjort det p\u00e5 h\u00f8jskolen, forklarede hun og forstod jo nok, at de fortr\u00f8d, at de havde v\u00e6ret s\u00e5 moderne i deres opdragelse af b\u00f8rnene. Men inderst inde var de stolte af hende. Og af Peter.
\nMen s\u00e5 skete det alts\u00e5 alligevel. Det ut\u00e6nkelige. Janus var rejst p\u00e5 h\u00f8jskole; det havde hun endda selv presset ham til, for han kunne tr\u00e6nge til at t\u00e6nke p\u00e5 andet end k\u00f8er og grise, havde hun drillet ham. Men han havde taget det alvorligt og meldt sig til et efter\u00e5rskursus p\u00e5 Askov.
\nDet var i h\u00f8sten. Og hun havde hjulpet til p\u00e5 Traneg\u00e5rden som s\u00e5 ofte f\u00f8r, og efter en lang arbejdsdag havde hun og August siddet sammen ude i klitten og set ud over havet, der l\u00e5 som et spejl i den vindstille aften. Nu var de tr\u00e6tte og st\u00f8vede. Gad ikke engang snakke sammen, sad og hang dovent, Lise l\u00e6net mod ham. Men s\u00e5 havde August rystet tr\u00e6theden af sig og leende foresl\u00e5et, at de skulle springe i b\u00f8lgerne og tage et bad. \u201dHvad for nogen b\u00f8lger?\u201d havde hun spurgt, men inden hun kunne n\u00e5 at protestere, havde han kr\u00e6nget alt t\u00f8jet af og var l\u00f8bet som en glad hund ud i det endnu sommervarme vand, hvor han dykkede og sv\u00f8mmede og dykkede igen og blev s\u00e5 l\u00e6nge under vandet, at hun blev bange. Hvordan det nu gik til, s\u00e5 var det endt med, at hun var styrtet ud til ham, akkurat s\u00e5 n\u00f8gen som han, og de havde sv\u00f8mmet om kap og moret sig og v\u00e6ret lykkelige. Morilden br\u00e6ndte, og n\u00e5r de bev\u00e6gede arme og ben lyste de op som to sv\u00f8mmende fakler. De lo, og alt var smukt og ufarligt og sensommervarmt, og tr\u00e6theden var som bl\u00e6st bort.
\nDa de igen stod p\u00e5 stranden og sm\u00e5fr\u00f8s, havde de v\u00e6ret tavse og forlegne begge to. Blev sig deres n\u00f8genhed bevidst. Og s\u00e5 var det, som om der lige med et rejste sig en stormflod, som skyllede ind over dem og rev dem med.
\nOg bagefter havde hun f\u00f8lt sig elendig til mode, og han var vel heller ikke glad. I lange tider havde hun undg\u00e5et Janus og heller ikke set meget til August.
\nNu l\u00e5 hun i den varme sommernat og fors\u00f8gte at sove. Vendte og drejede sig p\u00e5 lejet og kunne ikke finde hvile. S\u00e5dan havde det v\u00e6ret siden den aften, hvor alt blev forkert.
\nHun kendte nok til s\u00f8vnl\u00f8shed fra tidligere. Hun huskede en tid, hvor hun v\u00e5gnede n\u00e6sten hver nat med et skrig, fordi bedstefar havde fulgt med hende ind i dr\u00f8mmen hvor hun igen s\u00e5 ham h\u00e6nge s\u00e5 underligt. Men dengang havde hun stadig v\u00e6ret et barn. Og bedstemor formanede hende at glemme det syn, for det var ikke et minde for et barn.
\nBedstemor selv ville ogs\u00e5 helst glemme, men det tillod bedstefar ikke, og hvert \u00e5r p\u00e5 sin d\u00f8dsdag sl\u00e6bte han sig tungt hen over Kr\u00f8gg\u00e5rdens lofter, mens han klagende kaldte p\u00e5 hende. Som om han ville f\u00f8lge hende i livet nu, hvor han selv var i d\u00f8den. Og han vidste pr\u00e6cis, hvor han skulle finde hende.
\n\u201dHan er jo som et plagsomt barn,\u201d vrissede bedstemor, \u201ddet har han nu altid v\u00e6ret,\u201d f\u00f8jede hun til. Og hun rejste sig aldrig for at f\u00f8lge hans kalden, men blev siddende stiv og ubev\u00e6gelig i sin stol, indtil han gav op og forduftede som det gespenst han var. En gang, hvor Lise havde v\u00e6ret p\u00e5 bes\u00f8g hos bedstemor, havde hun selv h\u00f8rt ham tumle om p\u00e5 loftet, s\u00e5 hun vidste nok, hvordan bedstemor iskoldt slog ham til side og ikke ville vide af ham.
\nMen mange \u00e5r efter l\u00e5 Lise ofte v\u00e5gen med ham i tankerne, og det h\u00e6ndte, at hun s\u00e5 ham st\u00e5 og lyse for enden af sengen, som om han s\u00f8gte at holde hende fast p\u00e5 mindet. Det beh\u00f8vede han ikke. Hun kunne aldrig glemme.
\nMen nu var det l\u00e6nge siden, han havde plaget hende, og mindet var s\u00e5 sm\u00e5t begyndt at blegne. En dag ville det v\u00e6re helt borte, t\u00e6nkte hun undrende.
\nLige med et blev hun kold af skr\u00e6k. Sp\u00f8gelset havde h\u00f8rt hendes tanker s\u00e5 tydeligt, som var han i hendes hoved, og nu ville han ind til hende og tage h\u00e6vn over hende for glemsel og trol\u00f8shed.
\nHun lukkede \u00f8jnene, men den st\u00e6dige banken p\u00e5 ruden blev ved og ved. Hans benfingres knok, Knok, knok, knok \u2026
\nHun foldede sine h\u00e6nder og bad i rivende hast sit fadervor, men det hjalp ikke det mindste, og synge en salme kunne hun ikke, s\u00e5dan som hun rystede. Hun \u00e5bnede \u00f8jnene og kiggede skr\u00e6kslagen mod ruden, og det hun s\u00e5 fik blodet til at isne. Et ansigt presset ind mod glasset, og det var ikke bedstefars, det var et fremmed ansigt, s\u00e6rt fordrejet af sommernattens hvide lys.
\nHun ville rejse sig, men kunne ikke, og pludselig begyndte ansigtet at tale. Sagde hendes navn. Igen og igen. Lise, Lise, Lise, l\u00f8d det. Og stemmen? Jamen, det var jo bare jo Janus. Blodet begyndte at l\u00f8be igen, kroppen blev atter varm, og hun trak vejret dybt. S\u00e5 gik hun hen og \u00e5bnede vinduet.
\n\u201dJanus!\u201d
\n\u201dLise.\u201d
\nL\u00e6nge stod de og s\u00e5 p\u00e5 hinanden, som om de havde glemt hvert et tr\u00e6k og nu m\u00e5tte anstrenge sig for at huske.
\n\u201dLille pige.\u201d Han havde en klump i halsen og kunne ikke sige mere.
\n\u201dJa,\u201d hviskede hun.
\nOg han fandt igen ordene: \u201dJeg savner dig\u201d
\n\u201dDet g\u00f8r jeg ogs\u00e5,\u201d hviskede hun s\u00e5 lavt, at han ikke skulle h\u00f8re det.
\n\u201dMen hvorfor undg\u00e5r du mig s\u00e5, har jeg gjort dig fortr\u00e6d?\u201d
\n\u201dNej, ikke du.\u201d
\n\u201dMen hvem s\u00e5?\u201d
\n\u201dDet kan jeg ikke fort\u00e6lle dig.\u201d
\n\u201dHvorfor?\u201d
\n\u201dFordi \u2026 hvis jeg siger det, s\u00e5 vil du aldrig se mig mere. Og det kan jeg ikke holde ud.\u201d Nu gr\u00e6d hun, og han ville tr\u00f8ste hende, men noget i ham blev koldt, og han kunne h\u00f8re det p\u00e5 stemmen, da han spurgte.
\n\u201dHar du en anden k\u00e6reste?\u201d
\nHun nikkede.
\n\u201dHvem?\u201d
\n\u201d\u00c5h, Janus, vil du ikke bare g\u00e5?\u201d
\n\u201dNej. Og sig mig det s\u00e5!\u201d
\n\u201dAugust,\u201d hviskede hun.
\n\u201dAugust!\u201d br\u00f8lede han og vendte sig om og l\u00f8b bort.
\n 
\nDer var langt fra Klarup til Tranestedet, men han l\u00f8b uden at standse et \u00f8jeblik. Ned mod havet l\u00f8b han i det klare m\u00e5nelys. Akkurat som han havde l\u00f8bet den frygtelige nat for \u00e5r tilbage. Nej, det ville han ikke t\u00e6nke p\u00e5. Men de lysende marker og de hvide klitter, der tegnede sig sp\u00f8gelsesagtigt p\u00e5 hver side af vejen, r\u00e5bte og skreg det til ham. Og han begyndte selv at r\u00e5be og skrige. Alt smeltede sammen i et skrig s\u00e5 skingrende, at det truede med at kv\u00e6le ham. Men det var ikke ham, der skulle kv\u00e6les. Det var August.
\nOg han tav og satte farten op og l\u00f8b lydl\u00f8st det sidste str\u00e6k langs marker og hede, og endelig lyste de hvide l\u00e6nger forude, og han standsede op liges\u00e5 brat, som han var begyndt sit l\u00f8b.
\nNu var han her. Og hvad s\u00e5? Hvad skulle han her? Den lange spurt havde renset sindet p\u00e5 en underlig m\u00e5de, s\u00e5 smerten ikke f\u00f8ltes ub\u00e6rlig mere. Og han kunne t\u00e6nke. Og f\u00f8le andet end fortr\u00e6d.
\n\u201dMen du er en lus August,\u201d hidsede han sig op mod g\u00e5rden. Og en lus kv\u00e6rker man mellem to negle, t\u00e6nkte han, og s\u00e5 p\u00e5 sine h\u00e6nder, der krummede sig som kl\u00f8er, og m\u00e5ske skulle han hellere vente til i morgen. Nej, det m\u00e5tte v\u00e6re her og nu. Det var et regnskab, der ikke kunne vente. Og igen voksede vreden, og han stormede op til huset og lige ind i rollingen uden at t\u00e6nke, for nu m\u00e5tte han v\u00e6re kold og st\u00e6rk. Det var det eneste, der talte. Kulde og styrke.
\nHan sparkede d\u00f8ren op til kammeret og for hen til sengen og hev en sovende August ud af dyner og s\u00f8de dr\u00f8mme. Ja, for han dr\u00f8mte vel om Lise, t\u00e6nkte Janus for at holde raseriet i kog.
\nLidt efter stod de ude i g\u00e5rden. Tjenestepigen Marie og drengen Marius var begge v\u00e5gnet og stod nu l\u00e6net mod rollingens mure og glanede. Gamle Marie sov.
\n\u201dUndskyld Janus,\u201d sagde lusen. Og Janus slog. Af al kraft og lige mod hans ansigt, der lyste blegt i m\u00e5nens sk\u00e6r. August blev st\u00e5ende uden at r\u00f8re sig og tog imod slaget og det n\u00e6ste og de f\u00f8lgende. S\u00e5 faldt han om p\u00e5 stenene og l\u00e5 ubev\u00e6gelig.
\nJanus tumlede hen til de to unge.
\n\u201dSaml ham op og l\u00e6g ham i seng!\u201d
\nS\u00e5 gik han.
\nLangsomt.
\nTilbage til Hulsig.
\n <\/p>\n

*<\/p>\n

\n

\u201dHvad er det med dig? Du ligner en syg hanekylling. Og lige s\u00e5 pjusket er du.\u201d
\nJanus lod en h\u00e5nd fare gennem h\u00e5ret. Havde ikke v\u00e6ret i seng i nat, men tumlet om p\u00e5 heden. Og mor havde vel s\u00e5 ogs\u00e5 siddet oppe. Det kunne ligne hende.
\n\u201dDer er ikke noget i vejen, mor, jeg er bare tr\u00e6t.\u201d
\n\u201dJa, det kan jeg sandelig godt forst\u00e5, du var borte hele natten. Er du begyndt at f\u00f8jte.\u201d
\n\u201dHvad siger du?\u201d
\n\u201dJa, en h\u00f8rer jo et og andet.\u201d
\n\u201dHvad har mor h\u00f8rt?\u201d
\n\u201dAt du har t\u00e6vet August Trane. Ihjel, siger de.\u201d
\n\u201dIhjel?\u201d
\nOrdet k\u00f8rte rundt i hovedet og ville ikke v\u00e6re der. Ikke i hans tanker, ikke August, ikke ihjel, men det kv\u00e6rnede l\u00f8s. Ihjel ihjel ihjel, sang det i ham i s\u00e6re falske toner.
\n\u201dOg der var vidner.\u201d
\nHan huskede kun uklart, hvad der var sket, men nu s\u00e5 han August for sig, s\u00e5, hvordan han hang som en kn\u00e6kket gren. \u00a0Og hvordan han passivt fandt sig i slagene.
\nAugust. Havde han virkelig st\u00e5et der og ladet sig knuse uden modstand? Ja. Men hvorfor? Det k\u00f8rte rundt for Janus, og han h\u00f8rte sig selv hviske, at han ikke havde sl\u00e5et nogen ihjel.
\n\u201dNej, men det var ligeved, siger de,\u201d kom det spidst fra Karoline. Og han kunne have kysset hende.
\nLigeved.
\nPludselig fik han travlt. Og liges\u00e5 hurtigt som i nat ilede han til Traneg\u00e5rden, hvor den spinkle Marius kom ham l\u00f8bende i m\u00f8de og kastede sig ind imod ham og r\u00e5bte og skreg.
\nJanus tog et h\u00e5rdt tag i drengen og holdt ham ud for sig.
\n\u201dN\u00e5?\u201d
\n\u201dDu m\u00e5 ikke sl\u00e5 ham ihjel!\u201d skreg drengen, og Janus slap ham.
\n\u201dNej,\u201d sagde han, \u201ddet m\u00e5 jeg ikke. Men jeg m\u00e5 snakke med ham.\u201d
\n\u201dIkke som du snakkede i nat!\u201d
\nDrengen holdt n\u00e6verne op foran sig, ville forsvare sin husbond. Det bette pjok. Og s\u00e5 alligevel s\u00e5 meget mand, t\u00e6nkte Janus og daskede ham p\u00e5 skulderen og begyndte at berolige ham. August var ogs\u00e5 hans ven, sagde han, men en gang imellem m\u00e5tte selv venner sl\u00e5s. Det forstod han vel. Jo, men det i nat, det var ikke et slagsm\u00e5l, indvendte drengen.
\n\u201dNej, og derfor kommer jeg jo. For at sige undskyld.\u201d
\nMarius begyndte at g\u00e5 op mod huset. Janus fulgte med.
\nInde i kammeret var der stille. Gamle Marie rejste sig fra en stol.
\n\u201dHvad skal du her?\u201d
\n\u201dSnakke med August.\u201d
\n\u201dHan har ikke noget at snakke med dig om, og du skal ikke vise dig her.\u201d
\n\u201dMor,\u201d l\u00f8d det inde bag forh\u00e6nget. \u201dEr det Janus?\u201d
\nMoren svarede ikke, hun rejste sig og stillede sig ved sengens hovedg\u00e6rde, men nu greb en h\u00e5nd fat i gardinet og hev det til side. August fors\u00f8gte at rejse sig over ende, men moren holdt ham fast og sk\u00e6ndte. Janus skubbede hende blidt til side og l\u00e6nede sig ned over vennen. S\u00e5 det forsl\u00e5ede ansigt. \u00d8jne, der ikke kunne \u00e5bnes.
\n\u201dAugust, dit k\u00e6mpe fjols!\u201d
\n\u201dJa!\u201d
\n\u201dJeg var n\u00e6r ved at kv\u00e6rke dig i nat.\u201d
\n\u201dJa, n\u00e6r ved, men du kan da heller aldrig g\u00f8re noget ordentlig. Se, her ligger jeg og er i live.\u201d Han fors\u00f8gte at smile.
\n\u201dJa, det m\u00e5 vi g\u00f8re noget ved.\u201d
\nSelv om han ikke begreb det hvordan det gik til, s\u00e5 kunne ingen af dem skjule gl\u00e6den ved at se og h\u00f8re den anden, og den gamle omgangstone indfandt sig efter et \u00f8jeblik. Vreden l\u00e5 stadig langt inde og lurede, men Janus ville ikke vide af den.
\n\u201dDet, der skete \u2026,\u201d begyndte August.
\n\u201dTi stille! Jeg vil ikke h\u00f8re et ord om det, hverken fra dig eller hende. Kun en ting vil jeg vide: er I k\u00e6rester?\u201d
\n\u201dNej.\u201d
\n\u201dSv\u00e6rger du p\u00e5 det?\u201d
\n\u201dJa. Ved alt, hvad der er mig k\u00e6rt, Janus, det sv\u00e6rger jeg p\u00e5. Lise er ikke min k\u00e6reste. Det var bare \u2026\u201d
\n\u201dTi stille! Og glem det! S\u00e5 vil jeg ogs\u00e5 pr\u00f8ve at glemme.\u201d
\n\u201dDet er du ikke s\u00e5 god til.\u201d
\n\u201dNej, men jeg kan \u00f8ve mig.\u201d
\n 
\nDa han forlod Traneg\u00e5rden var han glad. Gladere end l\u00e6nge. Nej, gladere end nogensinde, syntes han og nu skulle han til Klarup, og det kunne ikke vente, og han var ligeglad med, om alle vidste en hel masse om, hvad der var sket b\u00e5de nu og tidligere. De kunne snakke s\u00e5 meget, de ville. Og han var ligeglad med, om Ole Houkj\u00e6r ville rynke p\u00e5 panden og Marie sk\u00e6lde ud. For Lise ville tage imod ham. Det vidste han, for hun var hans og havde altid v\u00e6ret det og skulle v\u00e6re hans i al evighed.
\nS\u00e5 satte han i l\u00f8b.
\n 
\n <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Velkommen til min blog. Et vindue til mit forfatterskab \u2013 et forum for diskussion af emner, jeg finder interessante og aktuelle   Kapitel 11 Hulsig 1889   Fra 1872 til 1887 havde Lars Jensens Enke Kirsten Madsdatter Gaarden, og i … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[14],"tags":[],"class_list":["post-4302","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-hjemstavnsroman"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4302","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=4302"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4302\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=4302"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=4302"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=4302"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}