{"id":4281,"date":"2014-02-04T15:26:03","date_gmt":"2014-02-04T15:26:03","guid":{"rendered":"http:\/\/blog.hesselholt.com\/?p=4281"},"modified":"2014-02-04T15:26:03","modified_gmt":"2014-02-04T15:26:03","slug":"143-kapitel-9-af-haendelser-ved-hulsig","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2014\/02\/04\/143-kapitel-9-af-haendelser-ved-hulsig\/","title":{"rendered":"143 – Kapitel 10 af "H\u00e6ndelser ved Hulsig""},"content":{"rendered":"

Velkommen til min blog. Et vindue til mit forfatterskab \u2013 et forum for diskussion af emner, jeg finder interessante og aktuelle<\/strong><\/em><\/p>\n

\"\"
\n 
\nAlts\u00e5 if\u00f8lge kirkebogen og folket\u00e6llingen, s\u00e5 levede hr. og fru l\u00e6rer Jensen p\u00e5 skolen fra 1880 – 1887\/88. Birgitte Vammen er p\u00e5 skolen i 1880. I Lampes bog om Skolen st\u00e5r der, at Christian Jensen besvangrer hende og derefter fyres. Kirkebogen fort\u00e6ller os, at Larsine Jensen f\u00f8der tvillinger i 1887 – Der er han alts\u00e5 ikke afskediget endnu. Desuden har jeg fundet ud af, at Christian Jensen og frue f\u00e5r en datter, Marie Jensen, allerede i 1880, dette barn er ikke med i folket\u00e6llingen af 1880 – derfor overs\u00e5 jeg det. Desuden f\u00f8der Larsine et d\u00f8df\u00f8dt barn i 1883, alts\u00e5 mens Birgitte er p\u00e5 skolen. Det vil nok foranledige nogle \u00e6ndringer i nedenst\u00e5ende kapitel.<\/em>
\nHerunder kommer min nyeste version.<\/em>
\nJeg beder min evt. l\u00e6ser huske p\u00e5, at disse kapitler altid er\u00a0pr\u00f8vekapitler<\/strong> – de vil bedres undervejs i skriveprocessen.
\nIndtil 1892 underviste L\u00e6reren Ranner\u00f8d ogsaa B\u00f8rnene i Bunken-Lodskovad. L\u00e6reren skulde altsaa 3 Gange om Ugen spadsere 10-12 Kilometer over Klitter og om Vinteren ofte vade igennem h\u00f8je Snedriver. Da tilmed L\u00f8nnen de f\u00f8rste Aar kun var paa 120 Rigsdaler aarlig foruden Bolig og Br\u00e6ndsel, er det forstaaeligt, at det, saa l\u00e6nge denne Ordning varede, kneb med at skaffe kvalificerede Kr\u00e6fter til Embedet. De f\u00f8rste L\u00e6rere var da heller ikke Seminarister. \u2026 1884 reguleredes Embedet, saa L\u00f8nnen kom op paa 200 Rdlr. Alligevel kneb det med at skaffe en kvalificeret l\u00e6rer, og Embedet var vacant i l\u00e6ngere Tid \u2026 I 1877 forh\u00f8jedes L\u00f8nnen til 550 Kr., og Aaret efter ansattes den 25 aarige Christian Jensen som L\u00e6rer. Han var saa vidt vides ueksamineret. Om ham var der delte Meninger. Nogle satte Pris paa ham, andre husker ham som en bister Herre, der var brutal baade overfor Eleverne og sin egen Familie. Jensen havde Hvalrossk\u00e6g og gik oftest med Stok og i lange L\u00e6derst\u00f8vler trukket udenom Benkl\u00e6derne. Han havde en Del Hj\u00e6lpel\u00e6rere fra Tid til anden \u2026 I nogle Aar assisteredes han af sin Svigerinde Birgitte Vammen, men Samarbejdet blev desv\u00e6rre saa intimt, at det fik uheldige F\u00f8lger, og Jensen maatte noget hovedkulds tage sin Afsked.<\/em>
\n 
\nJens Lampe: Tr\u00e6k af Raabjerg Sogns Degne- og Skolehistorie ( 1948)
\n 
\nSlud og bl\u00e6st hele vejen. Birgitte peb om kap med vinden, mens hun stred sig op over de h\u00f8je stejle klitter og tumlede videre ind over Studeli Mile. Det havde regnet i flere dage, og nu faldt t\u00f8sneen t\u00e6t, klitsandet var v\u00e5dt og kl\u00e6bede til s\u00e5lerne, og fugten tr\u00e6ngte ind i skoene, hvis snuder gabte som p\u00e5 en d\u00f8d fisk. Og hun kunne glemme alt om reparationer, sagde Kristian, der var end ikke r\u00e5d til nye s\u00e5ler, og hun skulle v\u00e6re glad, at hun i det hele taget ejede et par sko. Ja, det vidste hun nok. Ligefrem l\u00f8n kunne man n\u00e6ppe kalde de sm\u00e5penge, hun m\u00e5nedligt fik overrakt af f\u00f8rstel\u00e6reren. Hun m\u00e5tte ikke glemme, at det kostede dyrt at have hende p\u00e5 kost.
\nHeldigvis h\u00f8rte det omsider op med at sludregne, men nu tiltog bl\u00e6sten, der kom fra nord og som havde frit spil her oppe p\u00e5 h\u00f8jderyggen, hvor der intet fandtes, der kunne give en smule l\u00e6, og m\u00f8rket begyndte at samle sig over de \u00e5bne heder, der omkransede milen. Hun satte farten op og sm\u00e5l\u00f8b hen over sandbankerne for at n\u00e5 ned p\u00e5 den lyngkl\u00e6dte hulvej, der f\u00f8rte fra Kandestederne til Ranner\u00f8d, inden m\u00f8rket helt lukkede sig om hende.
\nHun havde protesteret, da Kristian tidligt i morges havde beordret hende til at overtage hans virke som l\u00e6rer i Bunken og Lodskovad.
\n\u201dLodskovad? Jamen, hvorn\u00e5r?\u201d
\n\u201dNu,\u201d sagde han og drak en slurk af sin kolde kaffe, \u201dog herefter tre dage om ugen. Indtil videre.\u201d
\n\u201dJamen, det kan jeg da ikke.\u201d
\n\u201dDet kommer du til. Jeg har f\u00e5et gigt, som du ved.\u201d
\nMen hun var heller ikke rask, klynkede hun og kunne ikke t\u00e5le at g\u00e5 den lange vej og slet ikke i dag med det vejr, sagde hun, og desuden var det sidst i november nu, og hun ejede ikke vintert\u00f8j. Ja ikke engang et par st\u00f8vler havde hun, mens han var udstyret med b\u00e5de varm frakke og store l\u00e6derst\u00f8vler og en skindlue med \u00f8reklapper. Hun havde kun sine gamle sko, sit uldne sjal og hovedt\u00f8rkl\u00e6det.
\nJa vist, men det rakte med det, brummede han vredt. Uld var netop s\u00e5 udm\u00e6rket i fugtigt vejr. Og da hun stadig ikke var til sinds at adlyde hans ordre, hamrede han sin stok ned i spisebordet, s\u00e5 postelinet dansede, og en af kopperne slog revner.
\n\u201dDer ser du, ulykkesfugl!\u201d hylede han, \u201dog du kalder dig hj\u00e6lpel\u00e6rer. Jeg kommer nok til at l\u00e6re dig at hj\u00e6lpe. Og det til gavns.\u201d
\nOg han havde rejst sig og svinget stokken foran hende, s\u00e5 hun m\u00e5tte flygte hen i et hj\u00f8rne, hvor hun blev st\u00e5ende med h\u00e6nderne for ansigtet, indtil han faldt en smule til ro.
\nLarsine var dukket frem i d\u00f8ren, men vovede sig ikke ind i stuens uvejr. Hun trak sig hastigt tilbage til k\u00f8kkenet. Birgitte var begyndt at gr\u00e6de, og Kristian holdt op med at r\u00e5be. \u201dK\u00e6llinger,\u201d mumlede han og satte sig. Han koncentrerede sig om sin kaffe og avisen, som han kun var n\u00e5et halvvejs igennem.
\nDa hun ankom til Ranner\u00f8d for \u00e5r tilbage, havde det set lyst ud, syntes hun. Seminarietiden var slut, og hun ejede et bevis p\u00e5, at hun, Jensine Birgitte Vammen, kunne kalde sig l\u00e6rerinde og var kvalificeret til at undervise i b\u00f8rneskolen.
\nOg hun havde v\u00e6ret s\u00e5 jublende glad, da Larsine skrev til hende, at Kristian stod og manglede en hj\u00e6lpel\u00e6rer, for han var raget uklar med den, de havde haft. Det var en vis hr. H\u00f8eg fra S\u00f8nderjylland, der bildte sig noget ind, blot fordi han havde g\u00e5et p\u00e5 h\u00f8jskole, og som ikke ville tolerere, at man slog p\u00e5 b\u00f8rn. Havde man h\u00f8rt magen? Hvis ikke man bankede b\u00f8rnene eftertrykkeligt, s\u00e5 ville de jo blive ved at sm\u00e5 form\u00f8rkede dj\u00e6vleunger. Det gode skulle sl\u00e5s fast og med h\u00e5rd h\u00e5nd. S\u00e5dan stod der i Larsines brev, og Birgitte havde studset over den formulering, men s\u00e5 havde hun sl\u00e5et det hen. B\u00f8rnetugt var vel et n\u00f8dvendigt onde, og alt for bl\u00f8ds\u00f8den kunne man nok ikke tillade sig at v\u00e6re, hvis man p\u00e5 forsvarlig vis skulle forvalte sit kald som opdrager. B\u00e5de hun og Larsine havde s\u00e5 sandelig f\u00e5et deres gode hug som b\u00f8rn, og nu var Birgitte en kvinde med viden og dannelse, og s\u00f8steren kunne kalde sig l\u00e6rerfrue.
\nHun vidste i begyndelsen ikke helt, hvad hun skulle mene om den lille uanseelige skolebygning, der i fremtiden skulle danne rammen om hendes liv. Der var s\u00e5 trangt alle vegne, lerklinede, sandstr\u00f8gne gulve i alle rum som i den fattigste bondestue og kun kakkelovn i skolestuen. Ud over den og et lille k\u00f8kken var der kun to smalle v\u00e6relser, i det ene havde \u00e6gteparret deres seng, og i den tilst\u00f8dende stue var der kilet en alkove ind i en niche. Der skulle hun sove. Hvordan det skulle g\u00e5, hvis der kom sm\u00e5folk i huset, turde hun ikke t\u00e6nke p\u00e5.
\nHun havde dog fra f\u00f8rste dag besluttet, at hun ville se stort p\u00e5 de trange forhold og gl\u00e6de sig over, at hun skulle bo i familiens sk\u00f8d og ikke alene i et fremmed hus. Og desuden var det arbejdet med b\u00f8rnene, hun havde set mest frem til.
\nArbejdet med b\u00f8rnene. Kaldet. De store forventninger. \u00a0Dr\u00f8mmene. Og hvor hurtigt de forkr\u00f8bledes som alt andet i hendes sind. Tilbage var blot sygelige l\u00e6ngsler om et andet liv. S\u00e5 h\u00e5bl\u00f8st umulige.
\nMen den dag i sensommeren 1880, da hun f\u00f8rste gang var tr\u00e5dt over t\u00e6rsklen til skolestuen havde hun v\u00e6ret lykkelig. Vejret var varmt og smukt, og den golde hedeegn havde forekommet hende smuk med sine solbeskinnede lyngstr\u00e6k, der blomstrede i r\u00f8de farver og med de smukke hvide sandmiler spredt ud mellem alt de r\u00f8de blomster. En farvepragt. Og p\u00e5 den bl\u00e5 himlen hang l\u00e6rkerne og sang, som havde gl\u00e6den f\u00e5et vinger.
\n 
\nOg mens Birgitte denne sene eftermiddag m\u00f8jsommeligt traskede hen over de drivv\u00e5de sandbanker t\u00e6nkte hun, at hun dog stadig havde et kald. Det havde Christian ikke kunnet tage fra hende, og det var lykkedes hende at vinde b\u00f8rnenes k\u00e6rlighed og at bringe dem gode kundskaber, og hun havde hvert for\u00e5r, n\u00e5r sogner\u00e5det overv\u00e6rede hendes eksamination h\u00f8stet stor anerkendelse. Christian havde skumlet af misundelse, men der var alts\u00e5 noget, han ikke kunne \u00f8del\u00e6gge.
\nOg mens hun fortsatte sin tr\u00e6lsomme gang over milen, genkaldte hun sig den f\u00f8rste skoledag i Ranner\u00f8d, hvor alt endnu var s\u00e5 lysende nyt.
\nB\u00f8rnene havde rejst sig. Ranke og stive stod de og virkede s\u00e6rt frygtsomme. Men det var jo b\u00f8nderb\u00f8rn, havde hun t\u00e6nkt, og lidt forkuede var de vel. Hun sendte dem et beroligende smil, men de s\u00e5 v\u00e6k og ville alts\u00e5 ikke m\u00f8de hendes blik. Eller hende?
\nOg nu begyndte Christian at spankulere langs r\u00e6kken af b\u00f8rn, alt mens han med en lav brummen daskede sig let i h\u00e5ndfladen med sin uundv\u00e6rlige stok. Hun kom til at t\u00e6nke p\u00e5 en lille fed hvalros og m\u00e5tte smile. Det var ogs\u00e5 det tossede sk\u00e6g, der hang ned over underansigtet og skjulte overl\u00e6ben, og som han var s\u00e5 stolt af og daglig smurte og parfumerede. Nu glinsede det sort i solstr\u00e5lerne, der faldt i brede vifter ind i klasserummet, som ville de tr\u00e6kke sommeren med ind i stuen.
\nSelv stod hun helt oppe ved det store bord, der l\u00e5 i skygge, og hun fik en fornemmelse af selv at v\u00e6re en skygge, som ingen tog notits af. Hun l\u00e6nede sig mod v\u00e6ggen, f\u00f8lte for f\u00f8rste gang en sitrende uro i blodet.
\n\u201dH\u00e6nderne!\u201d kommanderede Kristian, og alle b\u00f8rnene rakte h\u00e6nderne frem. De fleste kunne ikke holde dem i ro, s\u00e5 hun, og pludselig hev l\u00e6reren en mager og temmelig pjaltet dreng ud af r\u00e6kken og beordrede ham op til l\u00e6rerens bord. \u201dI andre kan s\u00e6tte jer,\u201d sagde han og gav den lille fyr ordre til at l\u00e6gge h\u00e6nderne p\u00e5 bordet med h\u00e5ndfladerne opad. Drengen adl\u00f8d og begyndte at gr\u00e6de, men Kristians stemme skar igennem gr\u00e5den: \u201dAldrig i livet har jeg set s\u00e5 sorte negle og s\u00e5 beskidte h\u00e6nder. Skam dig, Henning Gris!\u201d Og var der mon ikke fnat, han havde mellem fingrene?
\nDrengen nikkede og hylede endnu h\u00f8jere, da stokkeslaget ramte h\u00e6nderne. Tre gange lod Kristian stokken suse ned over drengens tynde h\u00e6nder, og f\u00f8rst da blodet begyndte at pible frem, lagde han stokken fra sig, hev igen fat i den lille fyr og kylede ham p\u00e5 plads.
\n\u201dDer ser I, hvordan det kan g\u00e5, n\u00e5r man teer sig som et svin, og lad det nu v\u00e6re jer alle en p\u00e5mindelse om, at I skal m\u00f8de rene og p\u00e6ne hver dag.\u201d
\nDrengen var holdt op med at gr\u00e6de, men Birgitte stod med en klump i halsen og syntes, at svogeren gik for vidt, om end m\u00e5let var det bedste. Og det var der nok en anden, der ogs\u00e5 syntes. En langlemmet, k\u00f8n kn\u00e6gt p\u00e5 en halv snes \u00e5r rejste sig, netop som Henning sank ned p\u00e5 b\u00e6nken.
\nKristian vendte sig forbl\u00f8ffet mod ham og sagde i en tilstr\u00e6bt venlig tone: \u201dN\u00e5, n\u00e5, n\u00e5 \u2026 og hvad er der s\u00e5 fat med dig, kan du ikke sidde p\u00e5 din plads. Du har m\u00e5ske ogs\u00e5 fnat? \u201d
\n\u201dNej, men jeg \u2026\u201d Drengen gik i st\u00e5, og hun s\u00e5 et glimt af frygt i hans \u00f8jne.
\n\u201dH\u00f8r hvem tror du egentlig, du er?\u201d
\n\u201dJeg ved nok, hvem jeg er, og det ved l\u00e6rer Jensen ogs\u00e5. Jeg er Peter, og jeg kommer fra Klarup i Rumpen.\u201d
\n\u201dNu pr\u00f8ver nok at v\u00e6re morsom, bette Peter Rumper\u00f8v! N\u00e5, og hvad mener s\u00e5 RumpePeter i dag? Har han monstro t\u00e6nkt sig at tilf\u00f8re undervisningen nye aspekter?\u201d
\n\u201dNej, det ved jeg ikke noget om,\u201d svarede Peter og l\u00f8d en smule forknyt. \u201dMen jeg synes, du skal vide, at Henning, han har ingen mor, og jeg tror ikke, der er nogen, der ser efter, om han er ren.\u201d
\n\u201dJas\u00e5! Du vil alts\u00e5 meddele din l\u00e6rer, at din kammerat ikke bare er beskidt, men ogs\u00e5 en horeunge.\u201d
\nHan gik r\u00f8d i hovedet ned til bagerste r\u00e6kke og tog et fast tag i Peter, som han hev ud midt p\u00e5 gulvet, hvor han slap ham med et vris. Men drengen slap ikke sin l\u00e6rer med \u00f8jnene.
\n\u201dHvor vover du at glane p\u00e5 din l\u00e6rer! Fr\u00e6kke hvalp! Du har at sl\u00e5 \u00f8jnene ned, n\u00e5r jeg taler til dig. Og det skal v\u00e6re NU!\u201d Christian greb ham i h\u00e5rtoppen og ruskede ham frem og tilbage. Birgitte begyndte at svede. Men drengen syntes hypnotiseret af l\u00e6reren og fors\u00f8gte af al magt at holde fast ved hans vrede \u00f8jne.
\nChristian slap ham, og en tid stod de begge som lammede, s\u00e5 gik der en iling gennem drengen, og han snublede ordene frem: \u201dJa, jeg<\/em> har en mor, og jeg har ogs\u00e5 en far, og han er sognefoged, og jeg kan godt love dig, at han ikke finder sig i noget. Og nu g\u00e5r jeg ned p\u00e5 min plads.\u201d
\nEt \u00f8jeblik frygtede Birgitte, at svogeren skulle kv\u00e6les, hans ansigtsfarve skiftede fra ildr\u00f8d til d\u00f8dbleg, og han rystede p\u00e5 h\u00e6nderne. S\u00e5 vendte han sig brat om, pegede p\u00e5 Birgitte og gik ud.
\nSkoledagen havde v\u00e6ret underlig og ligesom uvirkelig. Hun havde f\u00e5et b\u00f8rnene til at \u00e5bne deres l\u00e6seb\u00f8ger og bedt dem l\u00e6se h\u00f8jt for hinanden to og to. Og b\u00f8rnene begyndte mumlende at l\u00e6se i deres b\u00f8ger. De l\u00f8d som sm\u00e5 virksomt summende bier, syntes hun og m\u00e5tte smile ved lyden. Til at begynde med virkede de ansp\u00e6ndte, mens hun gik frem og tilbage langs r\u00e6kkerne og foroverb\u00f8jet fulgte med i l\u00e6seb\u00f8gerne, en og anden snublede over ordene, og andre blev h\u00e6se i m\u00e6let. Men de s\u00e5 jo nok, at hun gik med foldede h\u00e6nder og var ubev\u00e6bnet, riset havde hun ladet ligge p\u00e5 sit bord, og lidt efter lidt begyndte de at slappe af, og enkelte vovede endda at kigge op og sende hende stj\u00e5lne blikke, som hun besvarede med et smil.
\nResten af dagen forl\u00f8b i samme rolige tempo, og hun beh\u00f8vede kun at h\u00e6ve stemmen for at f\u00e5 ro, n\u00e5r den sagte mumlen blev for l\u00f8ssluppen. En enkelt gang n\u00e6vnte hun lidt truende l\u00e6rer Jensens navn, og der blev helt stille. Men s\u00e5 blev hun blev flov over s\u00e5 tarveligt et kneb, og bestemte, at hun for fremtiden ikke ville ty til nogen skr\u00e6mmefigur.
\n 
\nDenne f\u00f8rste dag i Ranner\u00f8d Skole forekom hende nu s\u00e5 uendelig fjern. I dag hun alle eleverne og efterh\u00e5nden de fleste af for\u00e6ldrene, og hun gl\u00e6dede sig til hver time, hun fik lov at v\u00e6re ene med b\u00f8rnene og f\u00f8lte altid det samme stik af ubehag de dage, hvor Kristian insisterede p\u00e5 at m\u00f8de op i klassen og overv\u00e5ge hende eller selv undervise. Det skete heldigvis sj\u00e6ldnere og sj\u00e6ldnere, for tre af ugens dage m\u00e5tte han r\u00f8gte sit besv\u00e6rlige hverv som underviser for b\u00f8rnene i Lodskovad og Bunken. De dage var helt hendes, og i de \u00f8vrige tre dage overlod han hellere end gerne eleverne til hende og blandede kun n\u00f8digt. Han greb chancen til at dovne dagene bort, hensl\u00e6ngt i husets eneste magelige stol og begravet i en af de morskabsb\u00f8ger, som han havde bragt med sig og som vel rettelig var beregnet for b\u00f8rn.
\n 
\nEndelig n\u00e5ede hun ud p\u00e5 den smalle lyngvej, og s\u00e5 kunne der ikke v\u00e6re langt igen, vidste hun, men s\u00e5 intet lys, der var kun den stadig m\u00f8rkere hede, hvis hvide flader hist og her skinnede frem som spedalske ar, der gnavede i det sorte landskab.
\nHun satte farten ned, stod lidt og jamrede og orkede ikke l\u00f8be mere. Alt tyngede, sjalet f\u00f8ltes som en drivv\u00e5d dyne, hun m\u00e5tte sl\u00e6be med sig, og tasken med b\u00f8gerne var gennembl\u00f8dt som hun selv, og det forekom hende, at den vejede liges\u00e5 meget. Eller mere, for hun var blevet s\u00e5 tynd og let som en fjer, vinden kunne kaste med, som den ville.
\nDet begyndte at dunke i hovedet, og smerten bredte sig til resten af kroppen. Benene eksede under hende, og hun kunne ikke sl\u00e6be sig et skridt videre. Hun ville l\u00e6gge sig til hvile under den f\u00f8rste busk, hun fandt ved vejen, og her ville hun hvile p\u00e5 det bl\u00f8de most\u00e6ppe og slumre ind til vindens sang. Og alle smerter h\u00f8re op.
\nMen der var ingen buske. Og hun m\u00e5tte<\/em> opbyde alle kr\u00e6fter og videre, videre, og nu fik hun omsider \u00f8je p\u00e5 lyset, der dukke frem af m\u00f8rket. Snart var hun hjemme. Hjemme t\u00e6nkte hun bittert, det var ikke et hjem, men et f\u00e6ngsel, som hun aldrig kunne slippe ud af.
\nChristian stod i d\u00f8ren, som havde han luret p\u00e5 hende i lang tid. Han trak hende hastigt indenfor i det lune k\u00f8kken, mens han snakkede l\u00f8s.
\n\u201dHvad pokker! Er du allerede hjemme? Du har da vist l\u00f8bet hele vejen, ha ha ha \u2026 Jamen, det passer mig glimrende, for ser du Larsine skulle et \u00e6rinde til Hesselholt efter \u00e6g og m\u00e6lk, og hun plejer at blive h\u00e6ngende over kaffen s\u00e5 l\u00e6nge, at man skulle tro, hun ingen pligter havde,\u201d kv\u00e6rnede han, mens Birgitte hang fortabt foran ham og ikke kunne sige en stavelse, fordi alt oppe i hovedet l\u00f8b sammen i en stor smerteknude, der ikke ville l\u00f8sne sig, og kroppen var is, og alligevel luede og br\u00e6ndte det i hende.
\nHun rakte bedende sine arme frem mod ham, men s\u00e5 faldt hun om i det lille k\u00f8kken og m\u00e6rkede halvt henne, at han samlede hende op og bar hende ind i sovev\u00e6relset. Hun ville v\u00e6rge for sig, da han anbragte hende p\u00e5 \u00e6gtesengen, men kunne ikke, og da han kl\u00e6dte hende n\u00f8gen, gjorde det ingenting, for han lagde en bl\u00f8d og sitrende krop hen over hendes og sendte varme st\u00f8d gennem hende, og s\u00e5 forsvandt verden ganske, og da hun v\u00e5gnede op, l\u00e5 hun i sin alkove og vidste ikke, om hun havde dr\u00f8mt. Og han sad ved hendes sengekant og str\u00f8g hende over kinden, s\u00e5 n\u00e6nsomt at hun ikke kunne tro, det var ham. Hun smilede og forsvandt atter ind i en ukendt verden af varme og bl\u00f8dhed. M\u00e6rkede fjernt hans h\u00e5nds blide k\u00e6rtegn og hengav sig til varmen.<\/p>\n

*<\/p>\n

\u201dDu glemmer en ting, min ven. Du var mere end villig, ja, du l\u00e5 ligefrem og b\u00f8d dig til. Og n\u00f8gen. Og jeg er kun en mand og kunne ikke st\u00e5 imod. Det var en fejl. Indr\u00f8mmet. Jeg er ikke fejlfri.\u201d
\n\u201dJeg var syg,\u201d mumlede hun og vidste ikke, om det kunne undskylde noget. Havde hun virkelig budt sig til? Var det hendes egen skyld? Og hvad skulle hun nu stille op med sig selv. En horeunge ville \u00f8del\u00e6gge hele hendes fremtid. Og hans med. Men det sidste var hun ligeglad med. Han havde fortjent det. Og det havde hun vel s\u00e5 ogs\u00e5. Sammen m\u00e5tte de b\u00e6re skammen og skylden.
\n\u201dDu m\u00e5 rejse,\u201d sagde han.
\n\u201dJeg <\/em>m\u00e5 rejse?\u201d spurgte hun, \u201dhvad med dig?\u201d
\n\u201dDu beh\u00f8ver jo ikke udbasunere, hvem faren er. Det kan jo for resten v\u00e6re hvem som helst af de liderlige b\u00f8nderkarle.\u201d
\n\u201dMen det er dig.\u201d
\n\u201dDet tvivler jeg nu st\u00e6rkt p\u00e5. S\u00e5 t\u00e6t kom jeg dig nemlig slet ikke. Helt lykkedes det dig ikke at forf\u00f8re mig, selv om gjorde dig til, din horek\u00e6lling.\u201d
\nHun havde vidst det hele vinteren, men holdt skammen for sig selv, og mens barnet voksede i hende, hyllede hun sig stadig mere omhyggeligt i det store sjal. En dag betroede hun sig til Larsine, sagde ligeud, at de snart m\u00e5tte skilles, for hun ventede en lille. Larsine havde siddet l\u00e6nge uden at sige et ord. Ogs\u00e5 hun ventede barn, men det var ingen nyhed, det havde hun gjort hvert \u00e5r ved denne tid, og hvert for\u00e5r tabte hun det lille foster. Endelig sagde hun, at hun havde anet det meget l\u00e6nge, men ikke turdet tale om det. Men kunne Birgitte ikke bare gifte sig med faren?
\n\u201dNej,\u201d sagde hun. Og ville ikke svare, da Larsine begyndte at fritte hende.
\n\u201dHan er gift,\u201d sagde hun og lukkede munden p\u00e5 Larsine.
\nHun havde hele vinteren fors\u00f8gt at slippe af med det lille foster. Havde endda spurgt Larsine, hvordan det gik til, at hun hvert \u00e5r mistede sit. Men kun opn\u00e5et, at s\u00f8steren brast i gr\u00e5d og ikke ville tr\u00f8stes.
\nSiden den frygtelige dag, hvor hun blev syg, havde Kristian igen taget turen over milen de tre dage om ugen, men midt i den koldeste vinter havde Birgitte tilbudt sig, og han havde set forundret p\u00e5 hende men naturligvis ikke protesteret, og nu havde hun flere gange trasket den lange vej til naboskolen uanset vejret, og hun havde slidt sig halvt ihjel, mens hun l\u00f8b op og ned ad de stejle skr\u00e6nter i h\u00e5b om, at det lille kr\u00e6 skulle d\u00f8.
\nMen det levede. Og nu sang l\u00e6rkerne, og for\u00e5ret var kommet s\u00e5 n\u00e6r.
\nDet var s\u00f8ndag og sidst p\u00e5 dagen, og hun havde tvunget Kristian til at f\u00f8lge med ind i klitten. Han gik vrangvilligt, som om han allerede vidste, hvad hun ville sige og syntes da heller ikke det mindste overrasket.
\n\u201dJa, det var vel, hvad man kunne vente sig af dig,\u201d var hans f\u00f8rste ord. Og nogen hj\u00e6lp kunne hun alts\u00e5 ikke forvente fra ham. Det forstod hun med det samme.
\n\u201dHvis du ikke rejser \u00f8jeblikkeligt, s\u00e5 svarer jeg ikke for f\u00f8lgerne,\u201d truede han til sidst. S\u00e5 vendte han sig om og forsvandt op over klitten.
\n <\/p>\n

*<\/p>\n

 
\nL\u00e6nge blev hun siddende skjult af klitten og stirrede tankel\u00f8st p\u00e5 de sm\u00e5 planter, der ufortr\u00f8dent piblede frem i lavningerne mellem de gr\u00e5 klitter og fyldte dem med sm\u00e5 uanseelige farver. S\u00e5 meget r\u00f8dt, slog det hende. Og s\u00e5 megen styrke. De fik kr\u00e6fterne til at leve fra regnen og solen. Hende var der ingen, der kunne hj\u00e6lpe \u2013 hun var ikke en lille n\u00f8jsom plante, der sugede n\u00e6ring fra vand og sand. Hun beh\u00f8vede menneskers hj\u00e6lp, og Kristian ville l\u00f8be fra sit ansvar.
\n\u201dMen det f\u00e5r du ikke lov til,\u201d h\u00f8rte hun pludselig sig selv sige ganske h\u00f8jt, som stod han endnu foran hende.
\nOg hun rejste sig, sv\u00f8bte sjalet om sig og begyndte at g\u00e5 op mod g\u00e5rdene. F\u00f8rst da hun n\u00e5ede til \u00d8ster Klarup standsede hun og s\u00e5 op mod det hvidkalkede v\u00e5ningshus, rollingen, som b\u00f8nderne kaldte det. Hun smilede bittert ved tanken om den rolling, hun bar i sig og skyndte sig op til huset, inden hun kunne n\u00e5 at fortryde. Hun bankede h\u00e5rdt p\u00e5 d\u00f8ren.
\nDet var Marie, der lukkede op, og som bad hende indenfor.
\n\u201dJeg har netop lavet kaffe. Elise er p\u00e5 Hesselholt, hvor hun hj\u00e6lper lidt til for tiden, og Peter er g\u00e5et med Ole over i stalden. Vi har allerede f\u00e5et den f\u00f8rste kalv. Det var jo for tidligt, men den har det godt,\u201d sm\u00e5snakkede hun og n\u00f8dte Birgitte til at s\u00e6tte sig ind p\u00e5 b\u00e6nken under vinduet. S\u00e5 sk\u00e6nkede hun en kop kaffe til hende og b\u00e6nkede sig overfor.
\n\u201dDu ser ikke glad ud, Birgitte. Du m\u00e5 endelig sige til, hvis der noget i vejen. Mangler I noget hos jer?\u201d
\n\u201dNej, vi mangler ingenting,\u201d sagde Birgitte og t\u00e6nkte, at de altid manglede noget.
\n\u201dJa, for det skal du vide, b\u00e5de Peter og Elise var s\u00e5 glade for dig, mens de gik p\u00e5 skolen, og du l\u00e6rte dem s\u00e5 meget nyttigt og smukt.\u201d
\n\u201dTak,\u201d sagde Birgitte og s\u00e5 ned i bordet.
\n\u201dJa, Elise har vi t\u00e6nkt os at sende p\u00e5 h\u00f8jskole til efter\u00e5ret, mener du ikke, at det vil v\u00e6re en god ide?\u201d
\n\u201dJo.\u201d
\nEn engel gik gennem k\u00f8kkenet, og pludselig kunne Birgitte ikke holde det ud l\u00e6ngere. Hun vendte hovedet bort og gr\u00e6d.
\n\u201dNej, men h\u00f8r nu \u2026\u201d Marie l\u00e6nede sig over mod hende og tog hendes ene h\u00e5nd i sin. Hun klemte den og sm\u00e5snakkede til den unge l\u00e6rerinde som var det et af b\u00f8rnene, der havde sl\u00e5et sig.
\n\u201dDet g\u00e5r over igen, lille ven \u2026 det er aldrig s\u00e5 galt.\u201d
\n\u201dJo, det er. Det kan slet ikke blive v\u00e6rre.\u201d
\n\u201dMen er du da syg?\u201d
\n\u201dBare jeg var.\u201d
\n\u201dS\u00e5 fort\u00e6l dog, jeg skal ikke sige det videre.\u201d
\n\u201dJo du skal, for sognefogeden skal vide det.\u201d
\n\u201dVide hvad?\u201d
\nOg pludselig v\u00e6ltede det ud af hende. Hvordan hun var kommet syg hjem, og hvad der s\u00e5 skete, sk\u00f8nt hun ikke mere huskede det. Men det m\u00e5tte jo v\u00e6re sket, for nu ventede hun en lille, og \u2026 hun forsvandt igen ind i gr\u00e5den. Men beh\u00f8vede jo heller ikke sige mere.
\nMarie rejste sig og tog plads p\u00e5 b\u00e6nken sammen med den unge pige og holdt om hende, indtil gr\u00e5den h\u00f8rte op. S\u00e5 sagde hun: \u201dVi har l\u00e6nge vidst, at Jensen var et umenneske, og Ole har mere end en gang truet ham med afskedigelse, for vi kan ikke blive ved at finde os i, at han mishandler de svageste af b\u00f8rnene. Nu har vi en rigtig god grund til at slippe af med ham. S\u00e5 s\u00f8rgelig den end er.\u201d
\nPastor de Place lukkede \u00f8jnene, aff\u00f8rte sig den bredskyggede hat, lagde den i sk\u00f8det og lod sig sole i den \u00e5bne vogn, der lystigt trillede langs stranden mod Hulsig. S\u00e5 smukt vejret artede sig, ja, det var for en gangs skyld en ublandet forn\u00f8jelse at age strandlangs til det lille sogn i syd, og havde det ikke v\u00e6ret for rejsens s\u00f8rgelige form\u00e5l, s\u00e5 ville han ret have frydet sig. Han kom der ikke s\u00e5 ofte. Landsognet l\u00e5 jo s\u00e5 ufremkommeligt, skjult bag h\u00f8je miler, og pastoren lod sig kun n\u00f8digt befordre did, og aldrig i d\u00e5rligt vejr, og det havde han da hurtigt fundet ud af: ved Skagen var der j\u00e6vnt hen altid d\u00e5rligt vej. Var det end undertiden n\u00f8dvendigt at vidne om Guds n\u00e5dige kraft ogs\u00e5 i denne ud\u00f8rk, da sendte han gerne sin kapellan, men just i dag kunne en s\u00e5dan l\u00f8sning ingenlunde komme p\u00e5 tale. Og desuden, vejret artede sig us\u00e6dvanligt og var som skabt til en Hulsigf\u00e6rd.
\nHan \u00e5bnede atter \u00f8jnene og s\u00e5 ud over det blinkende solvarme vand. Hvor paradisisk det l\u00e5 der og glimtede for hans \u00f8jne. Han fik ligefrem en letsindig lyst til at ber\u00f8re det med sine hvide h\u00e6nder. Ak ja, det var jo blevet s\u00e5 udbredt selv i almuen, at folk neddykkede det ganske legeme i havet, t\u00e6nkte han og g\u00f8s lidt ved tanken om denne s\u00e6dernes forfald. Heldigvis gik den s\u00e5 at sige h\u00e5nd i h\u00e5nd med en \u00e5ndelig v\u00e6kkelse, der som en stormvind var faret gennem Skagen de senere \u00e5r og havde revet fiskerne med, s\u00e5 de nu vandrede om i byen \u00e6dru og nyfrelse og med Guds ord p\u00e5 l\u00e6ben. Og han t\u00e6nkte med et lille suk, at aldrig det mindste vindpust deraf var n\u00e5et til landsognet, sk\u00f8nt behovet s\u00e5 sandelig var til stede der ogs\u00e5. Drikf\u00e6ldigheden var en kendsgerning. Nu havde samfundet endda ofret en skole p\u00e5 dette udsted og med uddannede l\u00e6rerkr\u00e6fter tilmed, og man skulle jo s\u00e5 mene, at vejen var banet for et v\u00e5gent kristenliv. Men ak nej! Det var netop i skolen, at Satan s\u00e5 lumskeligt havde indsneget sig. Havde han fors\u00f8mt noget der? grundede han. Ja, det havde han, men han skulle vide at rette op p\u00e5 fejlen, som han netop nu blev sig s\u00e5 smertelig bevidst.
\nS\u00e5 var de endelig ved den lille hulvej, der f\u00f8rte fra havet op til Hulsig og videre til Ranner\u00f8d. Ja, men dertil havde det ingen hast. Det var jo den ubehagelige side af sagen, som gerne kunne skubbes en kende. F\u00f8rst ville han tilbringe nogle gemytlige timer i selskab med udm\u00e6rkede b\u00f8nderfolk, for de fandtes, om end i ringe tal. Han havde som altid s\u00f8rget for at sende bud dagen i forvejen b\u00e5de til Kr\u00f8g og Hesselholt og ikke mindst til Klarup, om at han ville ankomme, og han var ikke i tvivl om, at de gode bondekoner nu alle stod parate med det bedste, huset kunne pr\u00e6stere.
\nHan var ikke vanskelig. Han skulle ikke kr\u00e6ses for, det plejede han udtrykkeligt at g\u00f8re opm\u00e6rksom p\u00e5, hver gang han forkyndte sin ankomst. Han kom til dem, i al ydmyghed, som deres tjener. Som han gerne udtrykte det, s\u00e5 skulle han servere dem den \u00e5ndelige f\u00f8de, uden hvilken de ikke kunne leve, og de skulle til geng\u00e6ld servere ham den korporlige \u00e6delse, uden hvilken han ikke kunne leve. Kort sagt. Guds ord til dem, og den gode solide bondekost til ham. Han sad ligefrem og smaskede ved tanken om denne udvekslings fortr\u00e6ffelighed.
\nDen f\u00f8rste af de tre g\u00e5rde ville han blot g\u00f8re holdt ved ganske kort og ene og alene for at hilse p\u00e5 de gode b\u00f8nderfolk, som han v\u00e6rdsatte, og som altid tog vel imod ham. Allerede inden vognen var rullet op foran d\u00f8ren, \u00e5bnedes denne, og strandfogeden viste sig i sit p\u00e6neste s\u00f8ndagst\u00f8j, sk\u00f8nt det kun var l\u00f8rdag, og bonden vel i grunden havde rigeligt at se til med sin gode bedrift s\u00e5dan en glimrende sommerdag. Men nu stod han ikke desto mindre der med en fremstrakt h\u00e5nd for at hj\u00e6lpe pr\u00e6sten, der da ogs\u00e5 havde vanskeligt ved selv at nedstige fra sit h\u00f8je s\u00e6de. Og nu kom ogs\u00e5 Maren Larsen ud i g\u00e5rden, omkranset af en livlig b\u00f8rneflok. Hun var sandelig nydelig af en bondekone at v\u00e6re, det m\u00e5tte han endnu engang sande. Her var en sk\u00f8nhed, som ens \u00f8jne kunne hvile sig ved. Og frydes over.
\n\u201dKunne vi tilbyde pr\u00e6sten et lille traktement?\u201d
\nMaren smilede til ham og blev derved endnu k\u00f8nnere. De var just s\u00e5 frimodige disse b\u00f8nderkoner, og han blev ikke st\u00f8dt over hendes ligefremme tiltale. I sit forrige embede havde man tituleret ham \u201dDeres Vel\u00e6rv\u00e6rdighed,\u201d men det savnede han ikke. Der var adskillige af de \u00e6ldre b\u00f8nder, der s\u00e5gar sagde \u201ddu\u201d til ham, hvilket han dog fandt en smule anst\u00f8deligt.
\nDa de sad b\u00e6nkede ved bordet i den hyggelige bondestue og han blev budt p\u00e5 de dejligste kager og ogs\u00e5 tog til takke dermed og spiste adskillige, s\u00e5 mente han, at tiden var inde til at vejre stemningen hos beboerne, inden han skred til dom i den penible sag med den us\u00e6delige \u201dm\u00e9nage \u00e1 trois\u201d.
\n\u201dHm \u2026 ja, se jeg vil gerne vide, hvad folk mener om skolefolkene i Ranner\u00f8d.\u201d
\nDer blev en lang pause. S\u00e5 l\u00f8d det spagt fra Christian Larsen: \u201dDet ved vi ingenting om.\u201d
\nHan s\u00e5 appellerende p\u00e5 Maren.
\n\u201dNej,\u201d sagde hun.
\n\u201dMen har man da slet ikke reageret?\u201d
\n\u201dDet var ikke s\u00e5 ligetil med det,\u201d sagde Maren lavt.
\n\u201dNej,\u201d supplerede Christian.
\n\u201dHmm \u2026 jas\u00e5. Og jeg forst\u00e5r, at der er blevet f\u00f8dt hele tre b\u00f8rn i skolen denne sommer.\u201d
\n\u201dJo,\u201d sagde Maren, \u201dtvillinger. Og en pige.\u201d
\n\u201dOg hun er u\u00e6gte, ikke sandt,\u201d sagde pr\u00e6sten og s\u00e5 strengt p\u00e5 Maren, som om det var hende, der havde leveret det forkerte barn.
\nB\u00e5de Maren og Christian blev da ogs\u00e5 r\u00f8de af forlegenhed, men ingen af dem var til at tr\u00e6kke et ord ud af. Det fik s\u00e5 v\u00e6re. Han var vel heldigere p\u00e5 Hesselholt, som han forstod, blev drevet af en g\u00e6v enke og hendes voksne s\u00f8nner.
\nHan takkede for sig og tog lidt sluk\u00f8ret afsked med Kr\u00f8gfolkene. Men netop som Larsen ville hj\u00e6lpe ham op i den h\u00f8je vogn, vendte han sig om og rystede let p\u00e5 hovedet.
\n\u201dNej,\u201d sagde han, \u201ddet er jo et s\u00e5 velsignet vejr i dag, og jeg tror sandelig, jeg vil spadsere til Hesselholt.\u201d
\nHan s\u00e5 p\u00e5 Larsen og overvejede et \u00f8jeblik at bede ham sl\u00e5 f\u00f8lge, s\u00e5 de kunne passiare, men bonden havde allerede vendt ryggen til og var hastigt p\u00e5 vej op mod huset. N\u00e5 ja, b\u00f8nder havde vel altid travlt, og s\u00e5dan et pr\u00e6stebes\u00f8g kunne jo nok t\u00f8ve en kende. Tilgav han den formastelige.
\nS\u00e5 gik han selv.
\nOgs\u00e5 p\u00e5 Hesselholt blev han budt velkommen, sk\u00f8nt der ikke lige straks viste sig noget menneske. Kun en karl stod ved br\u00f8nden og tumlede med en hest, og han havde tydeligvis ikke bem\u00e6rket pr\u00e6stens ankomst, men selvf\u00f8lgelig han kom jo ogs\u00e5 s\u00e5 at sige p\u00e5 listef\u00f8dder, inkognito, og uden kusk og vogn, men i det samme rullede vognen ind p\u00e5 g\u00e5rdspladsen og bremsede op kun f\u00e5 meter fra ham.
\nHan betydede kusken, at han skulle s\u00f8rge for hestene, der sikkert tr\u00e6ngte vil vand, og denne kontaktede straks karlen ved br\u00f8nden, og de to karlfolk faldt \u00f8jeblikkelig i snak. Ja, almuen havde s\u00e5 let ved at kommunikere p\u00e5 deres s\u00e6re kauderv\u00e6lsk, undertiden kunne man ligefrem misunde dem den kunst.
\nMen nu vendte den fremmede karl sig mod pr\u00e6sten og gik m\u00e5lbevidst hen til ham og rakte ham tilmed en ikke alt for ren h\u00e5nd. Pr\u00e6sten studsede, men m\u00e5tte jo tage den, det var jo et sognebarn trods al ringheden, og heldigvis havde han just behandsket sig, som han gerne plejede i bes\u00f8gssager, for man vidste aldrig, hvem man blev n\u00f8dt til at ber\u00f8re. Og hud mod hud undgik han helst p\u00e5 slige steder.
\n\u201dPr\u00e6sten skal v\u00e6re s\u00e5 hjertelig velkommen,\u201d sagde karlen og smilede bredt.
\n\u201dHm \u2026 tak \u2026 men er herskaberne ikke hjemme,\u201d undrede pr\u00e6sten sig.
\n\u201dJo vist, min mor er i rollingen, og jeg st\u00e5r lyslevende her,\u201d sagde han, og pr\u00e6sten bem\u00e6rkede undrende, at det unge menneske talte en slags dansk, og hvem var han mon?
\n\u201dJa, undskyld, pastor de Place, jeg glemmer rent at pr\u00e6sentere mig, mit navn er Janus Hesselholt, og jeg ejer g\u00e5rden her.\u201d
\n\u201dJas\u00e5. Men s\u00e5 er det vel mig, der b\u00f8r undskylde. Jeg tog Dem for en karl.\u201d
\n\u201dJeg er karl. Ungkarl oven i k\u00f8bet. Men ikke desto mindre g\u00e5rdejer, \u201d og han slog ud med h\u00e5nden.
\n 
\nP\u00e5 Hesselholt var de Place blevet bev\u00e6rtet med den sk\u00f8nneste gr\u00f8ntsagssuppe og den spr\u00f8deste fl\u00e6skesteg og en dessert af henkogte frugter i fl\u00f8de. Bedre mad havde han l\u00e6nge ikke smagt, og det var ligefrem vanskeligt for ham at tage hul p\u00e5 bylden og freml\u00e6gge sit penible \u00e6rinde og s\u00e5ledes true den gode stemning. Men han m\u00e5tte jo. Ellers vidste han jo ikke, hvordan man der s\u00e5 p\u00e5 tingene p\u00e5 de store g\u00e5rde, og alle vinkler var vigtige, n\u00e5r man havde at g\u00f8re med s\u00e5 kilden en sag.
\n\u201dDet er kommet mig for \u00f8re, at us\u00e6deligheden har vundet indpas her p\u00e5 stedet,\u201d sagde han og forstod straks, at ordene ikke just var velvalgte, for de blev m\u00f8dt med ildevarslende stilhed.
\nEndelig sagde fru Kirsten: \u201dHvad mener pr\u00e6sten?\u201d
\n\u201dAt her f\u00f8des u\u00e6gte afkom,\u201d sagde han strengt og s\u00e5 Janus smile. Hvor afskyeligt! At smile nu, hvor den bl\u00f8dende byld l\u00e5 blottet for alles \u00f8jne.
\nMen Janus sagde sorgl\u00f8st: \u201dAfkom er ikke vores st\u00e6rke side, vel mor.\u201d
\n\u201dJanus!\u201d
\n\u201dJa, det vil jeg rigtignok ogs\u00e5 sige!\u201d
\n\u201dMen jeg forst\u00e5r, at pr\u00e6sten taler om skolel\u00e6reren og ikke om os.\u201d
\n\u201dNetop! Og nu ville jeg gerne vide, hvorledes man herude i sognet forholder sig til den sag.\u201d
\n\u201dForholder sig?\u201d
\n\u201dNetop,\u201d gentog pr\u00e6sten og s\u00e5 opfordrende fra den ene til den anden.
\n\u201dJa, det er jo ikke noget, vi kan g\u00f8re meget ved,\u201d sagde Kirsten.
\n\u201dVil det sige, at man ikke bekymrer sig det mindste om uterlighed og us\u00e6delighed?\u201d
\n\u201d\u00c5h, folk er vel her som alle andre steder,\u201d mente Kirsten forsigtigt.
\n\u201dJa, det er sandt mor. Her som der. Det er det samme.\u201d
\nNej, p\u00e5 denne g\u00e5rd kom han ikke videre. De folk tr\u00e6ngte virkelig til v\u00e6kkelse, han m\u00e5tte s\u00f8rge for, at en af de udm\u00e6rkede mission\u00e6rer fik sin gang her.
\n\u201dJamen, s\u00e5 m\u00e5 jeg h\u00e5be, at sognefogeden har en mindre letf\u00e6rdig holdning til sagen.\u201d sagde de Place og mente ikke, at han orkede at g\u00e5 helt til Klarup, hvilket han gjorde sin kusk begribelig og m\u00e5tte have ham til hj\u00e6lp, da han skulle entre vognen.
\nDen unge Hesselholt fulgte ham ikke ud. Megen pli ejede dette karlfolk sandelig ikke. Men jeg glemte vel egentlig ogs\u00e5 at takke for maden, p\u00e5mindede han sig selv, inden han fuld af fortr\u00e6delige f\u00f8lelser lod kusken k\u00f8re sig til Klarup.
\nDer var kun f\u00e5 minutters k\u00f8rsel, og egentlig burde han vel i grunden have valgt apostlenes heste for ligesom at k\u00f8le sig af, sk\u00f8nt k\u00f8ligt var det ikke just, og nu \u00e6rgrede han sig for f\u00f8rste gang over, at han havde taget den tidligere Raabjergkollegas brev s\u00e5 seri\u00f8st og besluttet sig for at blande sig i en aff\u00e6re, som ikke n\u00f8dvendigvis burde v\u00e6re landet p\u00e5 hans bord.
\nOgs\u00e5 p\u00e5 Klarup var han ventet. Ole Houkj\u00e6r, som han blev kaldt, stod allerede ved gavlen og glanede efter ham, som havde bonden p\u00e5 Hesselholt sendt ham r\u00f8gsignaler. Pr\u00e6sten lo af sin egen lille morsomhed. R\u00f8gsignaler! Ja, men noget indiansk primitivt var der nu over disse Hulsigb\u00f8nder.
\nNu kom bonden hen til vognen og hjalp ham ned fra det h\u00f8je, lumske trin.
\nInde i stuen var kaffen klar, og Houkj\u00e6r sk\u00e6nkede ham den dejligste cognac, han l\u00e6nge havde vederkv\u00e6get sig ved. Han slettede p\u00e5 stedet ordet primitiv.
\n\u201dDenne cognac, den er dog ganske sj\u00e6lden, ikke sandt?\u201d
\n\u201dVist s\u00e5, men det er jo ofte sj\u00e6ldne varer, der tilflyder os fra havsiden,\u201d lo bonden.
\nOg naturligvis, ogs\u00e5 Houkj\u00e6r var jo strandfoged. De Place kunne ikke v\u00e6nne sig til denne besynderlige overflod, der herskede i den fattige bondestue. Havet javist. Den bl\u00e5 ko, som de kaldte det, og den kunne malkes i det uendelige, hm \u2026 jo, men deraf drog jo alle fordel. Og de Place nippede igen til den uds\u00f8gte drik.
\n\u201dJeg er her jo ikke for at drikke din gode cognac, k\u00e6re Houkj\u00e6r,\u201d sagde han og bem\u00e6rkede nok, at \u201ddu\u201d sneg sig ind p\u00e5 tungen.
\nHoukj\u00e6r syntes dog ikke st\u00f8dt, mon i grunden ikke ogs\u00e5 Raabjerg pr\u00e6sten havde tituleret dem p\u00e5 samme vis? og nu smilede manden endog.
\n\u201dJa, men vi er glade for at man tager sagen alvorligt, vi har nemlig flere gange tidligere klaget til Raabjergpr\u00e6sten, men uden held.
\n\u201dJas\u00e5, har l\u00e6rer Jensen da tidligere forbrudt sig.\u201d
\n\u201dDet har han s\u00e5m\u00e6nd gjort daglig i alle \u00e5rene, og havde han ikke haft fr\u00f8ken Vammen, s\u00e5 havde vi str\u00f8jet ham af pinden for l\u00e6nge siden. Med eller uden pr\u00e6sternes velsignelse.\u201d
\n\u201dHvorledes?\u201d
\n\u201dHan mishandler b\u00f8rnene.\u201d
\n\u201dJeg forst\u00e5r ikke. Mishandler?\u201d
\n\u201dVi mener, at han overdriver sin revselsesret.\u201d
\n\u201dJa, her er min holdning ganske klar: Streng optugtelse er n\u00f8dvendig.\u201d
\n\u201dS\u00e5 kort sagt, vi har l\u00e6nge fors\u00f8gt at r\u00e5be de herrer pr\u00e6ster op. Nu er det s\u00e5 lykkedes.\u201d
\n\u201dHm \u2026 ja, utugt kan ikke tolereres. Og m\u00e5ske han vil v\u00e6re s\u00e5 venlig i sin egenskab af sognefoged at f\u00f8lge med mig til skolen.\u201d
\n 
\nDa de Place senere sad i rejsevognen p\u00e5 vej til Skagen gik alleh\u00e5nde tanker gennem ham. Raabjergpr\u00e6sten. Mon de snart fik det vakante embede besat. Og med hvem? Forh\u00e5bentlig ikke en af disse forf\u00e6rdelige grundtvigianere, som svirrede om alle vegne og indbildte den enfoldige almue s\u00e5 meget nonsens.
\nL\u00e6reren i Ranner\u00f8d havde v\u00e6ret fortvivlet og fremvist sine to nyf\u00f8dte, som drejede bes\u00f8get sig om en hjemmed\u00e5b og ikke en afskedigelse, og pr\u00e6sten havde da ogs\u00e5 straks forsikret, at de kunne blive i boende skolen sommeren over og f\u00e5 deres sm\u00e5 b\u00e5ret til d\u00e5ben.
\nL\u00e6reren havde siddet og gnedet sit sorte sk\u00e6g, mens sognefogden l\u00e6ste den af ham udf\u00e6rdigede skrivelse h\u00f8jt. Konen eller skulle man sige konerne s\u00e5 han ikke noget til.
\nOg s\u00e5 var deres mission ude. Og de var ikke blevet budt p\u00e5 nogen traktering. Det kunne man jo heller ikke forvente, men man var dog ikke vant til at forlade et hjem uden at have nyt hverken v\u00e5dt eller t\u00f8rt.
\nNu var sagen s\u00e5 afklaret. Resten var op til den gode Gud. Og han var jo netop god, s\u00e5 derom beh\u00f8vede \u00f8vrigheden ikke at bekymrer sig.
\nHvad den da heller ikke gjorde.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Velkommen til min blog. Et vindue til mit forfatterskab \u2013 et forum for diskussion af emner, jeg finder interessante og aktuelle   Alts\u00e5 if\u00f8lge kirkebogen og folket\u00e6llingen, s\u00e5 levede hr. og fru l\u00e6rer Jensen p\u00e5 skolen fra 1880 – 1887\/88. … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[14],"tags":[],"class_list":["post-4281","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-hjemstavnsroman"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4281","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=4281"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4281\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=4281"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=4281"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=4281"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}