{"id":4271,"date":"2014-01-30T19:43:26","date_gmt":"2014-01-30T19:43:26","guid":{"rendered":"http:\/\/blog.hesselholt.com\/?p=4271"},"modified":"2014-01-30T19:43:26","modified_gmt":"2014-01-30T19:43:26","slug":"142-kapitel-8-af-haendelser-ved-hulsig","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2014\/01\/30\/142-kapitel-8-af-haendelser-ved-hulsig\/","title":{"rendered":"142 Kapitel 8 af "H\u00e6ndelser ved Hulsig""},"content":{"rendered":"

Velkommen til min blog. Et vindue til mit forfatterskab \u2013 et forum for diskussion af emner, jeg finder interessante og aktuelle<\/strong><\/em><\/p>\n

\"\"
\n <\/p>\n

Kapitel 8<\/p>\n

Ranner\u00f8d<\/p>\n

1878<\/p>\n

 
\n 
\nChristian Kr\u00f8g var meget musikalsk. Mange kom i hjemmet for at h\u00f8re ham spille violin. Han k\u00f8rte ogs\u00e5 med fisk fra Skagen til Aalb\u00e6k \u2026 Det var en kold tur om vinteren, og derfor varmede han sig med en flaske br\u00e6ndevin. Det blev efterh\u00e5nden for ham en vane, og da han inds\u00e5, at det havde taget overh\u00e5nd, gik han op p\u00e5 loftet og h\u00e6ngte sig. Min mor, som ellers ikke var overtroisk, var ikke til at frasnakke denne historie: Mens Kristiane og min mor, som var en lille pige, sad og snakkede, h\u00f8rte min mor, at der kom en op ad trappen og gik hen over loftet. Min mor spurgte, om Christian Larsen allerede var kommet hjem. Men min oldemor sagde: \u201dVed du ikke, hvad dag det er? Han kommer altid en tur p\u00e5 loftet p\u00e5 sin d\u00f8dsdag.<\/em>
\nLars Hesselholt: Hulsig-minder fra Kandestederne til Tranestederne. \u00a0\u2019
\n 
\n 
\nChristiane sad let foroverb\u00f8jet ved kistens hovedg\u00e6rde. Her ville hun blive siddende natten over hos Christian og holde sig v\u00e5gen, og s\u00e5 ville t\u00e5gerne i hendes hoved m\u00e5ske spredes og hun ville komme til klarhed og falde en smule til ro. Samle sig og begynde at fatte det ubegribelige, der var h\u00e6ndt. Hun vidste jo nok, at det var sandt, havde jo selv set ham h\u00e6nge der med \u00f8jne, der stirrede lige ned p\u00e5 hende uden at se. Det syn ville ikke forsvinde, men det forblev uvirkeligt og fordunkledes i den t\u00e6tte t\u00e5ge, der havde sv\u00f8bt sig om hende fra det \u00f8jeblik, hun s\u00e5 ham dingle deroppe under hanebj\u00e6lken.
\nF\u00f8rst var der barnet, der var kommet tumlende ind i k\u00f8kkenet, hvor Christiane stod og lavede st\u00e6rk kaffe. Og hun havde ogs\u00e5 bagt. Men den lille pige havde ikke lige straks bragt Christiane ud fatning. Det var jo ikke s\u00e5 s\u00e6rt, at barnet var blevet skr\u00e6mt ved synet af sin fordrukne bedstefar. Han burde nu ogs\u00e5 holde op med at drikke s\u00e5 t\u00e6t. Men det kunne han jo ikke. Hun havde utallige gange fors\u00f8gt at gemme flasken for ham, men inds\u00e5 snart, at den efter flytningen var blevet hans sutteflaske. Uden den ville han te sig som et forsultet barn. Ja, t\u00e6nkte hun, han var p\u00e5 en m\u00e5de begyndt at g\u00e5 i barndom, og hun ville lade ham g\u00e5 i fred og blot f\u00f8lge ham s\u00e5 langt, hun kunne.
\nHun havde f\u00f8rst pr\u00f8vet at berolige det skr\u00e6mte barn. Hun skulle ikke tro, at det var s\u00e5 slemt fat med bedstefar, han s\u00f8gte blot tr\u00f8st i flasken, fordi han savnede sin g\u00e5rd.
\n\u201dMen nu t\u00f8rrer du \u00f8jnene, Elise, og s\u00e5 spiser vi to selv alle kagerne. S\u00e5 kan han have det s\u00e5 godt derude i laden, ikke?\u201d
\nMen barnet havde virret med hovedet, som om det var fluerne, der generede hende. Og Christiane fortr\u00f8d, at hun havde sendt pigen over efter bedstefar, for hun havde jo set, hvordan han nylig slingrede tv\u00e6rs over g\u00e5rdspladsen p\u00e5 vej mod laden. Allerede svirendes.
\nHan var i det hele taget faldet af p\u00e5 det, efter at de havde m\u00e5ttet flytte fra g\u00e5rden og ind p\u00e5 den gamle m\u00f8lle i Ranner\u00f8d. Hendes Christian havde n\u00e6gtet at indse, at han var blevet gammel og svag. Ikke tale om, at han skulle tages fra bestillingen, han var aldeles ikke parat til at g\u00e5 p\u00e5 aft\u00e6gt, han gik jo kun i sit seksoghalvtredsindstyvende \u00e5r og mente bestemt, at han b\u00e5de var i besiddelse af styrke og mod til at forts\u00e6tte sit virke som ejer af Kr\u00f8gg\u00e5rden. Og det mange \u00e5r frem.
\nDet havde svigers\u00f8nnen ikke sk\u00f8nnet, han pressede p\u00e5 og kunne vist ikke tids nok overtage g\u00e5rden, og Christian Kr\u00f8g havde f\u00f8lt sig jaget ud af sit hjem og hensat til den forfaldne m\u00f8lle, som nu skulle danne rammen om hans og Christianes liv. Hvad skulle de der?
\nPludselig huskede hun en samtale, som hun havde overh\u00f8rt forrige sommer fra sit skjul mellem b\u00e6rbuskene. Her sad hun og plukkede ribs, da hun h\u00f8rte nogen komme g\u00e5ende p\u00e5 stien, der f\u00f8rte til den s\u00f8ndre staldd\u00f8r. Det var Christian Larsen og hendes egen Christian. Hun havde skammet sig til at lytte, sk\u00f8nt det var ord, hun ikke \u00f8nskede at h\u00f8re. Bagefter skammede hun sig mest p\u00e5 deres vegne.
\n\u201dI vil f\u00e5 det godt p\u00e5 m\u00f8llen. Det er jo mit barndomshjem, og nu st\u00e5r huset tomt, og jeg vil ikke s\u00e6lge s\u00e5 l\u00e6nge du lever.\u201d
\n\u201dJeg har nok vidst, at du ville have mig p\u00e5 aft\u00e6gt. Men du kan ikke tvinge mig. Det her er stadigv\u00e6k min g\u00e5rd, og her er det nu en gang mig, der bestemmer.\u201d
\n\u201dMen du er jo ikke rask.\u201d
\n\u201dJeg fejler ingenting.\u201d
\n\u201dSludder, dit drikkeri har givet dig flere skavanker, end du selv vil v\u00e6re ved.\u201d
\n\u201dOg hvordan kan du byde Maren at l\u00f8be helt til Ranner\u00f8d for at passe mig? Som om du ikke har givet hende nok at tage vare p\u00e5 her p\u00e5 stedet.\u201d
\n\u201dJa, det er sandt. Og for resten t\u00e6nker jeg ikke, at hun skal rende nogen steder. S\u00e5 ringe er du vel heller ikke, at du skal passes. Og du ved udm\u00e6rket, hvordan det er fat med Maren.\u201d
\n\u201dJa, da havde vi god plads til vore for\u00e6ldre i alle \u00e5rene. De blev ikke forvist til et fremmed sted.\u201d.
\n\u201dForvist? Nej, men h\u00f8r nu, m\u00f8llehuset fejler ingenting. Og her p\u00e5 g\u00e5rden har vi allerede en b\u00f8rneflok, og den vokser. Der er ikke plads til gamle ogs\u00e5.\u201d
\nOg han var begyndt at remse navne op, og det var tydeligt, at han var stolt og gerne ville, at den gamle skulle forst\u00e5, hvilken rigdom han havde tilf\u00f8rt sl\u00e6gten. Gamle Christian havde jo aldrig f\u00e5et s\u00f8nner. Nu var der b\u00e5de Christian Peter og Ingeborg og lille Janus, og Maren var st\u00e6rkt p\u00e5 vej med en ny forsyning.
\n\u201dJa, du skulle skamme dig! Behandler hende jo som en so, der helst skal fare hvert \u00e5r. Se det kan du finde ud af. Men drive en g\u00e5rd \u2013 ha!\u201d
\n\u201dDe sm\u00e5 b\u00f8rn kommer fra Vorherre.\u201d
\n\u201dEller fra storken. Jeg er en voksen mand, bette Christian.
\n\u201dDet skulle man ikke tro. Og nu kan du godt stikke piben ind og finde dig noget fletv\u00e6rk, som du kan sidde og sysle med. Her p\u00e5 g\u00e5rden skal du ikke komme rendende og g\u00f8re dig klog p\u00e5 noget, der ikke er dit.\u201d
\n\u201dJeg s\u00e6tter aldrig mere mine ben her p\u00e5 g\u00e5rden, hvis I vover at smide mig ud.\u201d
\n\u201dLover du det.\u201d
\nS\u00e5 var de forsvundet, og Christiane h\u00f8rte ikke mere. Beh\u00f8vede det heller ikke. Christian Larsen og Christian Kr\u00f8g havde set sk\u00e6vt til hinanden fra den dag, karlen blev f\u00e6stet, og et bryllup havde ikke rokket ved det forhold, snarere tv\u00e6rtimod. De t\u00e5lte ikke hinanden. Og det sk\u00f8nt de i mangt og meget var hinandens spejlbillede: begge var de lige arbejdsomme, og begge kunne de t\u00e5le b\u00e5de modgang og modstand, det gjorde dem blot st\u00e6rkere og mere robuste. Hun havde s\u00e5dan h\u00e5bet, at Christian ville \u00e6ndre syn p\u00e5 karlen, n\u00e5r f\u00f8rst de unge var blevet gift, og at han ville begynde at se den s\u00f8n i ham, som de aldrig havde f\u00e5et. Og da det ikke kunne v\u00e6re anderledes havde hun fundet sig til rette p\u00e5 den gamle m\u00f8lle. Og h\u00e5bede blot, at Christian ville g\u00f8re det med tiden. Tog alts\u00e5 fejl.
\nHun sad en stund og t\u00e6nkte p\u00e5 sin mand og det str\u00e6bsomme slid, der havde formet hele hans liv. Og bragt dem velstand og agtelse. Hun havde ikke tal p\u00e5 alle de folk udefra, der havde g\u00e6stet dem gennem \u00e5rene og v\u00e6ret en gangbro til verden uden for Hulsig. De havde m\u00f8dt de fremmede med \u00e5bent sind.\u00a0 Og nu s\u00e5 hun til sin gl\u00e6de Maren og Christian Larsen forts\u00e6tte i det samme spor og v\u00e6re trofaste mod de samme m\u00e5l.
\nS\u00e5 t\u00e6nkte hun igen p\u00e5 den lille Elise, der endelig havde f\u00e5et m\u00e6le derinde i k\u00f8kkenet og sagt de ord, der nu blev ved med at dukke op i bevidstheden sammen med billedet af den d\u00f8de: \u201dMen jeg er s\u00e5 bange. Bedstefar h\u00e6nger s\u00e5 m\u00e6rkeligt.\u201d
\nHun h\u00f8rte vel forkert, t\u00e6nkte hun f\u00f8rst. H\u00e6nger?
\nHun havde jo h\u00f8rt rigtigt. Og var ilet derud. Og hun havde st\u00e5et l\u00e6nge og bare set p\u00e5 ham. S\u00e5 huskede hun ikke mere, var vist blevet henne, og da hun atter kom til sig selv, sad b\u00e5de Maren og Marie hos hende. De havde gr\u00e6dt. Det havde hun ikke. Kunne ikke. En s\u00e6r vrede var v\u00e5gnet i hende, og hun havde ingen steder at rette den hen, m\u00e5tte holde den i ave, t\u00e6nkte hun og s\u00e5 sikkert helt ynkeligt p\u00e5 sine pige, for de begyndte at stryge hende over h\u00e5ret og h\u00e6nderne og tale til hende, som var hun deres barn.
\n 
\nNu sad hun ved kisten. Alene. Sk\u00f8nt begge d\u00f8trene havde fors\u00f8gt at overtale hende til at tage med en af dem hjem. Hjem t\u00e6nkte hun. Hun havde ikke mere noget hjem.
\nN\u00e6sten alle folk i Hulsig og Ranner\u00f8d og Starholm og Tranestederne havde aflagt hende bes\u00f8g. Ja, selv fra Kandestederne var der kommet folk, og de var en efter en defileret forbi kisten, hvor Christian l\u00e5 s\u00e5 fromt med salmebogen i de foldede h\u00e6nder. De var tavse, og hun vidste ikke, hvad de t\u00e6nkte.
\nSelv havde hun ikke kunnet holde nogen tanke fast. Det var f\u00f8rst nu, hvor hun var ene, at hun ligesom v\u00e5gnede og for alvor blev bevidst om sit tab. Godt, at hun havde sine piger. Deres st\u00f8tte beh\u00f8vede hun ikke tvivle p\u00e5.
\nMen s\u00e5 t\u00e6nkte hun p\u00e5 svigers\u00f8nnerne og vidste ikke s\u00e5 n\u00f8je, hvad hun kunne vente sig fra den kant. Christian Larsen var venlig nok mod hende, men p\u00e5 en egen stille, alvorlig m\u00e5de, som hun ikke rigtig var tryg ved, og det var vel til syvende og sidst ogs\u00e5 ham, der var skyld i Christians d\u00f8d, t\u00e6nkte hun og vidste samtidig, at hun var uretf\u00e6rdig. Det var ikke Larsen. Det var br\u00e6ndevinen. Han kunne ikke leve med skammen. Han, der hele sit liv havde v\u00e6ret en agtet mand.
\nOg vist kunne de have f\u00e5et en lille aft\u00e6gtskrog p\u00e5 den store g\u00e5rd, men det ville alligevel v\u00e6re endt ulykkeligt. Hendes Christian var for stolt til at krybe i et musehul og sidde der og vente p\u00e5 d\u00f8den. Og andet ville han n\u00e6ppe have haft i udsigt, for de to mandfolk kunne ikke v\u00e6re sammen uden at den ene vidste bedre besked end den anden. To uforbederlige kamphaner. Og det var let at se, hvem der var den st\u00e6rkeste.
\nHun t\u00e6nkte p\u00e5 Ole Houkj\u00e6r. S\u00e5 hans ansigt for sig. Han var s\u00e5 k\u00f8n, og hun forstod godt Marie, der lige fra hun var en stor t\u00f8s havde sv\u00e6rmet om ham, p\u00e5 en gang tiltrukket og skr\u00e6mt. Det g\u00e5defulde m\u00f8rke i \u00f8jnene, ansigtets skarpe tr\u00e6k og de smalle l\u00e6ber, som kun sj\u00e6ldent mildnedes af et smil. S\u00e5 blev de jo gift. Var det nu en lykke for Marie? Hun var jo den k\u00e5deste af pigerne, havde altid haft let til smil og latter. Og s\u00e5 netop Ole Houkj\u00e6r. Og hvorfor denne h\u00e5rde facade i det unge ansigt? M\u00e5ske skyldtes alvoren, at han havde oplevet og overlevet krigen i 1864, hvor s\u00e5 mange unge m\u00e6nd m\u00e5tte g\u00e5 i d\u00f8den for konge og f\u00e6dreland, eller kom hjem som invalider, eller med et sind, der for altid var flosset efter m\u00f8det med slagmarkens angst og gru. B\u00e5de Ole og hans br\u00f8dre, Jens og Mads, havde v\u00e6ret med i de blodige kampe, Jens ved Dybb\u00f8l og de to andre ved Helgoland. Og hun vidste, at Oles gode ven, S\u00f8ren Thrane, var blevet s\u00e5ret under slaget ved Helgoland. Hele hans underansigt var skudt v\u00e6k, sagde man, det manglede b\u00e5de mund og hage, og Ole havde m\u00e5ttet hj\u00e6lpe S\u00f8ren med at drikke ved at h\u00e6lde v\u00e6ske direkte ned gennem det blodige sv\u00e6lg. S\u00e5danne oplevelser kunne nok h\u00e6rde en mand. Og dertil kom s\u00e5 de hyppige strandinger i vinterstormene, hvor Ole altid deltog.\u00a0 Selv i det barskeste uvejr var han blandt de m\u00e6nd, der uden et sekunds t\u00f8ven sprang i redningsb\u00e5den og roede ud p\u00e5 det opr\u00f8rte hav for at redde forliste s\u00f8m\u00e6nd. Der skulle m\u00e6nd af st\u00e5l til den d\u00e5d, t\u00e6nkte hun. Og st\u00e5lsat var han. Men det var ogs\u00e5 muligt, at \u00e5rsagen til det st\u00e6rke og stridbare sind l\u00e5 i opv\u00e6ksten. \u00a0Den store b\u00f8rneflok. Den udsatte Houkj\u00e6rg\u00e5rd p\u00e5 de sandede agre derovre ved Kanderenden, hvor flyvesandet fra den store Studeli Mile havde frit spil og h\u00e6rgede vidt omkring og gang p\u00e5 gang lagde g\u00e5rde \u00f8de. For\u00e6ldrene Peder Houkj\u00e6r og Lisbeth Jensdatter fra N\u00f8rre Gaardboe var rare og flittige folk efter hvad hun vidste, og ogs\u00e5 Peder havde mere end en gang vovet sit liv for at redde n\u00f8dstedte s\u00f8m\u00e6nd, og g\u00e5rden havde b\u00e5de i hans tid og senere, hvor den blev overtaget, f\u00f8rst af Jens og senere af broderen Mads Houkj\u00e6r, g\u00e6stfrit \u00e5bnet sig for n\u00f8dstedte mennesker. Og k\u00e6rlig pleje og pasning havde det nok aldrig skortet p\u00e5. Jo, t\u00e6nkte hun, de folk fra Kandestederne besad alle denne besynderlige blanding af h\u00e5rdt og bl\u00f8dt, af st\u00e5lvilje og et varmt og k\u00e6rligt sind. Det var i dette sp\u00e6ndingsfelt, at den store b\u00f8rneflok var vokset op. Og vist blev de pr\u00e6get af det p\u00e5 godt og ondt.
\nChristiane sukkede. Ak ja. Denne tunge alvor og strenghed i sindet var fremmed for Kr\u00f8gerne, der var livsglade og lattermilde af natur og tog imod livet som det kom. M\u00e5ske var det derfor, at det f\u00f8ltes s\u00e5 ubegribeligt og helt forkert, at en Kr\u00f8g, og endda den mest agtede af dem alle, skulle tage sit eget liv. F\u00f8rst nu lyste tanken klart i hende, og hun gentog langsomt ordene, rettet mod Christians kridhvide ansigt.
\n\u201dDu tog dit eget liv.\u201d
\nOrdene l\u00f8ste knuden i hende, og nu v\u00e6ltede sorgen ind over hende. Hun b\u00f8jede under dens tyngde og gr\u00e6d. T\u00e5rerne faldt p\u00e5 hans h\u00e6nder og fugtede salmebogen.
\nDet var som det skulle v\u00e6re.
\n <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Velkommen til min blog. Et vindue til mit forfatterskab \u2013 et forum for diskussion af emner, jeg finder interessante og aktuelle   Kapitel 8 Ranner\u00f8d 1878     Christian Kr\u00f8g var meget musikalsk. Mange kom i hjemmet for at h\u00f8re … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[14],"tags":[],"class_list":["post-4271","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-hjemstavnsroman"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4271","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=4271"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4271\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=4271"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=4271"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=4271"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}