{"id":427,"date":"2011-10-04T14:19:29","date_gmt":"2011-10-04T14:19:29","guid":{"rendered":"http:\/\/blog.hesselholt.com\/?p=427"},"modified":"2011-10-04T14:19:29","modified_gmt":"2011-10-04T14:19:29","slug":"en-strandingsberetning-illustreret-tidende-januar-1863","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2011\/10\/04\/en-strandingsberetning-illustreret-tidende-januar-1863\/","title":{"rendered":"19 – En Strandingsberetning – Illustreret Tidende januar 1863"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>
\n 
\nDe mest dramatiske i fort\u00e6llinger om Skagen og dens historie er naturligvis de mange strandinger og skibsforlis. Det er begivenheder, der i den grad har pr\u00e6get de menneskers liv og sind, som har levet i byen, og en historie, der str\u00e6kker sig fra middelalderen og til vor tid. Jeg har selv som barn v\u00e6ret vidne til en stranding – det var ved Skiveren, og jeg vil senere s\u00e6tte et billede ind fra begivenheden.
\nHer gengiver jeg ordret en beretning fra Illustreret Tidende i januar 1863:
\n“Anden Juledag er den eneste Dag i Aaret, da man paa Skagen n\u00e6sten udelukkende t\u00e6nker paa Forn\u00f8jelser. De fattige Fiskere og deres Familier gl\u00e6der sig l\u00e6nge iforvejen til denne Festdag; om Aftenen genlyder Byen af Musik, Sang og Dans, og dette vedvarer til n\u00e6ste Morgen. If\u00f8lge gammel Skik og Brug skal hver Baadseier anden Juledag gj\u00f8re et saakaldet Fiskergilde, for samtlige Fiskere med Familier, der i det forl\u00f8bne Aar have v\u00e6ret i hans Fiskerselskab; paa denne gode, gamle Skik, der har noget Patriarchalsk ved sig, holde Fiskerne st\u00e6rkt, og de see skjevt til, naar Baadseieren s\u00f8ger at frig\u00f8re sig for sin Forpligtelse, ved at betale hver fisker en lille Douceur. Gjesterne blive ikke alene godt bevertede den Aften, men ved Afskeden forsynes de rigeligt med Kager og andre F\u00f8devarer, der tages med til Hjemmet. Det er en stor Gl\u00e6de, at overv\u00e6re et saadant Fiskergilde. Alt er reenligt og propert, en hvid Dug er bredt over det store, umalede Bord, som er besat med \u00d8lkruse og Leerfade med Tobak og Kridtpiber, til Gjesternes Afbenyttelse. De Gamle spille Kort, medens de Unge dandse og B\u00f8rnene lege; l\u00e6ngere hen paa Natten svinge de Gamle sig ogsaa omkring efter Spillemandes Viol. Bevertningen er solid og rigelig; Alt aander Fred og Gl\u00e6de – Ingen t\u00e6nker paa, hvor kort et Spring, der er mellem Gl\u00e6den og Sorgen, mellem Livet og D\u00f8den.
\nSaaledes var sidste anden Juledags Nat ogsaa hengaaet paa Skagen, Folkene havde taget Afsked fra Gilderne og begivet sig hver til Sit, B\u00f8rnene og Konerne sov, medens M\u00e6ndene endnu opholdt sig udenfor, for at afvente Daggryet og dermed den frie Udsigt over Kysten. Stormen havde raset voldsomt om Natten, Hav og Himmel havde staaet i Et, nu faldt Vejret noget af, medens Skagboerne, oppe fra de forskjellige h\u00f8je Klitter, speidede omkring, for at forvisse sig om, at intet Skib var kommet til Ulykke.
\nPludselig blev der R\u00f8re i \u00d8sterby, der l\u00f8bes fra Huus til Huus, Vogne jage afsted og et \u00d8ieblik efter ere Alle paa Benene og paa Veien til Nordstranden hvor der er seet et Skib at strande og derefter at kappe Masterne. Ved det paa Nordstranden liggende Huus, hvori Redningsbaaden opbevares, hersker den st\u00f8rste Travlhed. Baaden staar paa sin Vogn, rede til at kj\u00f8res bort, Hestene komme og sp\u00e6ndes for, og i stor Hast jage de afsted, det er, som de vidste, at Menneskelivs Redning beroer paa deres Hurtighed. Med Baaden f\u00f8lger Opsynsmanden, der ivrigt paaskynder K\u00f8rselen, samt Baadens Mandskab, ti af de modigste og mest uforsagte M\u00e6nd. Man seer strax hvem der er Formanden, det er den \u00e6ldste blandt dem, en rigtig Dannemand, h\u00f8i og st\u00e6rkt bygget; den pr\u00f8vede Erfaring lyser i hans kloge \u00d8jne og af hans rolige Aasyn, han er et rigtig Billede paa den dj\u00e6rve, danske S\u00f8mand, hans Navn er Jens Christian Jensen. Hundreder af Skibbrudne skylde hans Mod og Dygtighed deres Redning. L\u00e6nge inden Regjeringen anskaffede Redningsbaaden, var han altid Formand ved Redningsfors\u00f8gene; hans Kammerater vare rolige, naar “den gamle Jens Christian”‘s pr\u00f8vede Haand holdt Roret og hans sikkre \u00d8ie vaagede over hver en S\u00f8, der skulde undgaaes. De Redningsfors\u00f8g, hvori han havde v\u00e6ret Deltager, var saa utallige, at han ei engang selv kunde huske dem. I 1843 havde han faaet Medaillen for Druknedes Redning, for at redde Bes\u00e6tningen fra et fransk Barkskib; ved en senere Leilighed erholdt han Tilladelse til at b\u00e6re den. I 1857 blev han tilkjendt Fortjenstmedaillen i S\u00f8lv, for at have reddet en engelsk Bes\u00e6tning. I December 1860 forestod han et meget farefuldt Foretagende, med at redde Bes\u00e6tningen fra en russisk Skonnert. De \u00f8vrige Deltagere fik en Pengebel\u00f8nning, men til ham kom der et Brev fra Justitsministeriet, som forkyndte, at n\u00e6rmere Resolution angaaende ham kunde forventes. Man mente, at det var paat\u00e6nkt at give ham Dannebrogskorset, men den lovede Resolution kom aldrig. – I Dag vil han atter selv bringe sig i Erindring ved en modig og uforf\u00e6rdet Handling. Hans ved flere Lejligheder pr\u00f8vede Kammerater f\u00f8lge ham;\u00a0 de raske S\u00f8m\u00e6nd ile sp\u00f8gende afsted mod Ulykkens Skueplads, de see allerede det ulykkelige Skib, de h\u00f8re de skibbrudnes Skrig; Elementernes Rasen \u00e6ndse de ikke, de stole paa deres gode Baad og paa deres kj\u00e6kke Formand. Baaden s\u00e6ttes nu i S\u00f8en, enhver Tilstedev\u00e6rende yder en hjelpsom Haand, medens Mandskabet forsyner sig med Redningsbelter og aff\u00f8rer sig unyttige Kl\u00e6dningsstykker; endelig er Alt rede, hver Mand er paa sin Plads, Formanden staaer ved Roret: paa hans Haand, n\u00e6st Guds Bistand, beroer det heldige Udfald. Baaden er sat ud langt Vest for Skibet, da den rivende Str\u00f8m vil f\u00f8re den mod \u00d8st; thi det gjelder om, at komme i Forbindelse med det strandede Skib ved Forbisejlingen.
\nI et \u00d8ieblik f\u00f8res Baaden bort, rask hales der ud paa Aarerne og man h\u00f8rer Formandens Opmuntringsraab igjennem Stormens og B\u00f8lgernes Susen. S\u00f8erne slaae over Baaden og den fyldes med Vand, det betyder Intet, den kommer strax op igjen, snart seer man den h\u00f8it paa Toppen af en B\u00f8lge, i n\u00e6ste \u00d8jeblik forsvinder den bag Vandmasserne, for atter at h\u00e6ve sig sig, naar den n\u00e6ste B\u00f8lge kommer.
\nPaa Stranden hersker der h\u00f8itidelig Stilhed blandt de Tilstedev\u00e6rende, Alles Blikke er vendt mod Baaden, nu lader den sit Anker gaae, for at komme ind til Skibet, men Str\u00f8mmens Magt f\u00f8rer den forbi, rastl\u00f8s arbeides der med Aarerne, for at komme op mod Str\u00f8mmen, men alt Arbeidet er forgjeves. De Skibbrudne udkaster B\u00f8ier med Liner, for derved at skaffe Forbindelse med Baaden. Det lunefulde Hav f\u00f8rer B\u00f8ierne bort, til Baaden naae de ikke. Denne Kamp mod Havets Magt forts\u00e6ttes i n\u00e6sten to Timer. Der gives Signal fra Land om at opgive Fors\u00f8get, for at foretage et nyt. “Den gamle Jens Christian” er ikke vant til at lade sig afskr\u00e6kke, han vil ikke give tabt, f\u00f8r det kniber, men endelig kan Mandskabet ikke arbeide l\u00e6ngere, Baaden vender om mod Land, i n\u00e6ste \u00d8jeblik staaer den paa Stranden. Da de Skibbrudne see Baaden vende om, opfylde de Luften med N\u00f8dskrig.
\nNu afbrydes Stilheden paa Stranden, hurtigt bliver Baaden atter sat paa sin Vogn og kj\u00f8rt tilbage vesterpaa til et nyt fors\u00f8g. Mandskabet h\u00e6lder Vandet af de lange St\u00f8vler og bereder sig til den n\u00e6ste Dyst. Sp\u00f8gen fra i Morges har tabt sig, man h\u00f8rer kun Alvorsord, og af og til Beklagelse over Tr\u00e6thed og Udmattelse, desuagtet er der ikke Tale om Andet, end at det nye Fors\u00f8g \u00f8ieblikkeligt skal iv\u00e6rks\u00e6ttes. Baaden er allerede kj\u00f8rt, Mandskabet kommer efter, men det gaaer ikke saa hurtigt. “Den gamle Jens Christian” iler foran, men han maa ofte see sig tilbage, een af hans Folk kan ikke f\u00f8lge med, hans Kr\u00e6fter ville ikke staae ham bi. Baadens Opsynsmand, der har samlet sin Erfaring i Livets practiske Skole, fatter \u00d8ieblikkets betydning og Fare, og opstiller allerede Raketbukken, for i forn\u00f8dent Fald i Hast at kunne gj\u00f8re Brug af en Raket, og derved bringe Redning; trende raske S\u00f8nner hjelper ham og snart er det i Orden. – Eiheller de \u00f8vrige Tilstedev\u00e6rende ere ledige; en Fiskerbaad er bragt tilstede og bemandet, den holde sig rede til at gaae ud, om det bliver n\u00f8dvendig. – Nu ere alle Forberedelser trufne; den fungerende Politimester gj\u00f8r Mandskabet opm\u00e6rksomt paa, at dersom der er Nogle blandt dem, som ikke have Kr\u00e6fter til at v\u00e6re med ved det nye Fors\u00f8g, da er der ingen Skam i, af denne Grund at tr\u00e6de tilbage, idet Deeltagelsen i saa Fald lettere kan skade end gavne og der er Folk nok tilstede, som med friske Kr\u00e6fter kunne indtage deres Plads. Fire Mand benyttede sig af dette Tilbud og strax ere de erstattede med Frivillige. Baaden gaaer nu atter ud, den er snart ved Skibet og denne Gang synes Fors\u00f8get at skulle lykkes: en B\u00f8ie fra Vraget er kommet ombord i Baaden og den haler sig nu op. een af de Skibbrudne entrer ned og naar lykkeligt Baaden, den N\u00e6ste er allerede paa Veien, men da kommer en sv\u00e6r S\u00f8 lige mod Baadens Side, den kr\u00e6nger st\u00e6rkt over og, forinden den atter har reist sig, kommer den n\u00e6ste S\u00f8, Baaden k\u00e6ntrer og lukker sig, ligesom et stort Laag, over sit ulykkelige Mandskab og den skibbrudne Mand, der troede sig reddet, naar han blot kunde naae den frelsende Baad.
\nMandskabet kommer efterhaanden frem under Baaden og s\u00f8ger at klamre sig fast, men den ene B\u00f8lge f\u00f8lger den anden og skyller dem atter ned. De Skibbrudne maae med Sorg see deres gj\u00e6ve Redningsm\u00e6nd omkomme for deres \u00d8ine, medens de selv, mere en f\u00f8r, maae mistvivle om Frelse. – En Raket affyres nu ud imod Baaden, men et Vindst\u00f8d f\u00f8rer Linen tilside og den rammer ikke.
\nDet hele er et Minuts V\u00e6rk; den Baad, der paa Land holdtes rede til at ile til Hjelp, kunde uds\u00e6tte sig for en lignende Skjebne, men neppe bringe Redning, selv om dens Mandskab havde v\u00e6ret forvovent nok, til strax at gaae ud.
\nVi skulle ikke fremstille de Scener, der nu paafulgte, efterhaanden som Mandskabet kastedes bort fra Baaden og drev iland. Brave Folk vovede sig langt ud i Havet for, saasnart som muligt at gribe de Forulykkede; kun To af Ti kom levende iland; Familie og Venner s\u00f8gte at oplive de Andre, men uden Held. “Den gamle Jens Christian” havde selv i D\u00f8den beholdt sin rolige Mine, man kunde endnu see, at han var “Formanden”. Han havde idag faaet en bedre L\u00f8n, end den, der kunde ydes ham af menneskelige H\u00e6nder, dersom Fors\u00f8get var lykkedes.
\nMedens de forulykkedes Koner og B\u00f8rn endnu sov i deres fattige Hytter, og dr\u00f8mte om den foregaaende Aftens Gl\u00e6der, havde deres Fors\u00f8rgere fundet Helted\u00f8den; de Ulykkelige maatte nu vaagne til en s\u00f8rgelig Virkelighed, for at modtage hine brave M\u00e6nds jordiske Levninger.
\nUagtet denne skr\u00e6kkelige Begivenhed var dog Modet ikke veget fra Fiskerne paa Stranden. – En Raket havde naaet Skibet, og der var bragt en Trosse ud. Det ene Fors\u00f8g foretoges efter det andet, den f\u00f8rste Baad reddede een Mand, den anden tre Mand og endelig om Aftenen Kl. 10, da Vejret var faldet af, reddedes de sidste sex Mand. Saaledes blev de Skibbrudne paa een n\u00e6r reddede, medens otte af dem, der gjorde Fors\u00f8g paa at bringe Hjelp, maatte lade deres Liv. Foruden Formanden, Jens Christian Jensen, druknede Iver Andreasen, Niels Christian Simmonsen, Anders Brun, Thomas Pedersen, Jens Pedersen Kjelder, Chresten Thomsen og Jacob T\u00f8nnesen. Niels Andersen og Jens Jensen kom levende iland.
\nDet Skib, der ved sin Stranding bragte saa megen Sorg og N\u00f8d over den lille Fiskerby paa Landets Nordpynt, var Briggen “Daphne” af G\u00f8teborg, f\u00f8rt af Captain A. F. Lindbom, paa Reisen fra Hjemstedet til Cette med en Ladning Jern og Planker. Skibet stod fast paa den anden Revle 25 til 30 Favne fra Land; det er Vrag, men idetmindste endeel af Lasten er bjerget.
\nFor at lette den store N\u00f8d, som den s\u00f8rgelige Ulykke har fremkaldt, idet hver af de Forulykkede efterlader sig en Enke, og fem og tyve umyndige B\u00f8rn have mistet deres F\u00e6dre, samles der Bidrag her i Landet og i Naboriget. De, som have Alvor til at forestille dig den Elendighed, som otte raske Familief\u00e6dres pludselige Hedengang fra Viv og B\u00f8rn maa afstedkomme, samt Evne og Hjerte til at hjelpe, ville vistnok gribe dybt i Pungen; her er N\u00f8den ikke blot uforskyldt, men fremkommen ved \u00e6del, heltemodig Foragt for Faren, hvor det gjaldt at frelse Medmenneskers Liv.”
\nOvenst\u00e5ende er en afskrift af T\u00f8nnesens “Det svundne Skagen fort\u00e6ller”, og han oplyser ikke forfatterens navn. Det vil jeg s\u00e5 s\u00f8ge andetsteds, og det vil blive tilf\u00f8jet senere. Her er det interessant at se en stranding fremstillet s\u00e5 helt anderledes end i Henrik Pontoppidans en Fiskerrede. Pontoppidans novelle er stor kunst – det er litteratur i verdensklasse, mens denne lille beretning er en triviel fort\u00e6lling “fra virkeligheden” i et ugeblad, der var popul\u00e6rt i slutningen af 1800tallet og et stykke op i 1900tallet – en slags forl\u00f8ber for Illustreret Familiejournal, og fremstillingen er den lidt klich\u00e9agtige, der h\u00f8rer sig til i et s\u00e5dant blad: en beskrivelse af helted\u00e5d og mandsmod. Ikke desto mindre forekommer den mig at ramme virkelighedens fiskere meget pr\u00e6cisere og i al fald mere sympatisk end digteren g\u00f8r det i sit portr\u00e6t af det lille fiskerleje – men hans dagsorden er jo ogs\u00e5 en anden, nemlig at skabe stor kunst. Og det g\u00f8r han. Fiskerne skal han blot bruge.
\n <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

  De mest dramatiske i fort\u00e6llinger om Skagen og dens historie er naturligvis de mange strandinger og skibsforlis. Det er begivenheder, der i den grad har pr\u00e6get de menneskers liv og sind, som har levet i byen, og en historie, … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[14],"tags":[155,414,435],"class_list":["post-427","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-hjemstavnsroman","tag-forlis","tag-skibskatastrofer","tag-strandinger"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/427","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=427"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/427\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=427"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=427"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=427"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}