{"id":4256,"date":"2014-01-26T18:32:11","date_gmt":"2014-01-26T18:32:11","guid":{"rendered":"http:\/\/blog.hesselholt.com\/?p=4256"},"modified":"2014-01-26T18:32:11","modified_gmt":"2014-01-26T18:32:11","slug":"141-kapitel-6-af-haendelser-ved-hulsig","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2014\/01\/26\/141-kapitel-6-af-haendelser-ved-hulsig\/","title":{"rendered":"141 kapitel 6 og 7 af "H\u00e6ndelser ved Hulsig""},"content":{"rendered":"

Velkommen til min blog. Et vindue til mit forfatterskab \u2013 et forum for diskussion af emner, jeg finder interessante og aktuelle<\/strong><\/em><\/p>\n

\"\"
\n <\/p>\n

Hesselholt<\/p>\n

\u00a01870<\/p>\n

Julefesten skulle holdes p\u00e5 Hesselholt. Det var Kirstens p\u00e5fund. Hun skulle altid fylde huset med folk, der ikke ligefrem kom dem ved. Eller ved og ved, det var s\u00e5 meget sagt, en del var man jo ligefrem i familie med, og andre var folk, der til n\u00f8d kunne snakkes med. Om landbrug og udvikling og om fremskridt. Det var heldigvis ikke nye ord for alle i sognet, sk\u00f8nt de fleste drev deres brug akkurat som forf\u00e6drene havde gjort. De k\u00f8rte videre i den samme plovfure uden at have den ringeste fornemmelse for forandringens n\u00f8dvendighed.
\nLars kunne ikke helt lade v\u00e6re med at bryste sig en smule over, hvor langt han selv var n\u00e5et p\u00e5 de 15 \u00e5r, han havde haft g\u00e5rden. Kirsten fors\u00f8gte undertiden at holde igen. Nu skal du huske at spise br\u00f8d til, sagde hun hver gang han blev ivrig. Han ville kv\u00e6les af det t\u00f8rre br\u00f8d, om hun skulle bestemme.
\nDet skulle hun ikke.
\nOg han havde god grund til at v\u00e6re tilfreds med sig selv, for nu hvor det var ham alene, der bestemte, hvor ploven skulle g\u00e5, havde han opdyrket en god del af de hedelodder, der h\u00f8rte til g\u00e5rden, og vist havde han slidt som et b\u00e6st, men han havde til geng\u00e6ld set frugterne af sit arbejde og h\u00f8stet, som han havde s\u00e5et. F\u00f8rst og fremmest havde han s\u00f8rget for yngre og st\u00e6rkere heste og en langt bedre plov, en, der uden at slides itu kunne bryde den h\u00e5rde, sure hedejord, som med flid og slid nok kunne forvandles til brugbar agerjord. Og bes\u00e6tningen af kreaturer var vokset i takt med markernes antal. En dygtig karl havde han s\u00f8rget for og piger, der kunne arbejde.
\nNavnlig efter at onkel Jens var d\u00f8d, havde han haft helt frie h\u00e6nder, for den gamle kunne jo ikke lade v\u00e6re at blande sig i tide og utide. \u201dVent du bare, til dine egne s\u00f8nner tager over, og du bliver sat til side som en gammel udslidt fejekost. Vil du bryde dig om det?\u201d Han havde ikke svaret, men t\u00e6nkt, at hans drenge skulle l\u00e6re alt det, han ikke selv havde l\u00e6rt. De skulle p\u00e5 landbrugsskole og komme hjem som fuldbefarne b\u00f8nder. Og han ville lytte til dem. Det ville han. Gamle Ane blandede sig p\u00e5 en god m\u00e5de, hun hjalp til, hvor hun kunne, og uden hende havde Kirsten ikke kunnet g\u00e5 med i stald og p\u00e5 mark mens drengene var sm\u00e5. Hun var s\u00e5 \u201dt\u00e5lle\u201d den gamle kone, at det var en forn\u00f8jelse.
\nHan s\u00e5 ud over de mange b\u00e6nkede Hulsigfolk og dem fra Ranner\u00f8d. De havde taget godt for sig af Kirstens j\u00f8dekager og \u00e6bleskiver og drukket t\u00e6t af hendes gode julemj\u00f8d, og nu bredte der sig en stemning af fred og fordragelighed i stuen, der for en gang skyld f\u00f8ltes trang. Han vendte sig mod Christian Kr\u00f8g, der sad b\u00e6nket ved hans venstre side.
\n\u201dDu fik nok t\u00f8sen godt gift.\u201d
\n\u201dJo, s\u00e5m\u00e6nd. Ole Houkj\u00e6r er et mandfolk. Og de har f\u00e5et godt hold p\u00e5 nabog\u00e5rden til os. Og s\u00e5 er de jo sv\u00e6rt tilfredse med de to sm\u00e5.\u201d
\n\u201dOg nu kom der s\u00e5 et karlfolk ind i familien.\u201d
\n\u201dHvad?\u201d
\nKr\u00f8g skelede surt til ham, og da Lars bare blev ved med at smile, fortsatte han uden at h\u00e6ve stemmen: \u201dHvis det er ham Christian Larsen, du stikker til, s\u00e5 er han ikke<\/em> kommet ind i familien. Han kender sin plads.\u201d
\n\u201dNej ham. Det var nu den nye Houkj\u00e6r, jeg mente. Ham den bette Peter. Han er vel ogs\u00e5 et karlfolk?\u201d
\n\u201dJo.\u201d
\nDe sad lidt tavse, og Lars lod blikket glide hen over alle konerne, der sad ved deres ende af det lange bord, opstemte og r\u00f8de i ansigtet af varme og velv\u00e6re, mens de skr\u00e6ppede om kap.
\nOle Houkj\u00e6r dannede sammen med sin s\u00f8ster Karen gr\u00e6nsen mellem de to k\u00f8n p\u00e5 den ene side af bordet, og han lagde m\u00e6rke, hvordan de to s\u00f8skende stak hovederne sammen og syntes tabt for alt andet end hinanden. Og s\u00e5 alvorlige begge to, som sad de og snakkede om d\u00f8d og begravelse. Det gjorde de m\u00e5ske ogs\u00e5. Man havde ikke set Karen smile, siden manden forsvandt. Eller nej, de fandt ham jo. Han l\u00e5 i br\u00f8nden. Stend\u00f8d. Ingen i Hulsig snakkede h\u00f8jt om den h\u00e6ndelse, men alle kendte jo til det. Folk sagde, at ham Klarupmanden havde v\u00e6ret tosset. Men de sagde s\u00e5 meget. Det skulle man ikke lytte efter.
\nLars fors\u00f8gte at ryste tankerne af sig, og fik i det samme \u00f8jenkontakt med Kirstens s\u00f8ster Ane, der havde overtaget Klarup efter sin far, Jens Madsen. Nu kom hun med en svingende fuld kande mj\u00f8d, som hun lod dumpe ned foran ham s\u00e5 sk\u00f8desl\u00f8st, at det skvulpede over og silede hen af bordet. \u201dV\u00e6rsgo og s\u00f8b!\u2019 lo hun, og han kunne ikke sk\u00e6nde p\u00e5 hende. Ane var s\u00e5 k\u00f8n at se p\u00e5, men et s\u00e6rt l\u00f8ssluppent kvindfolk var hun ligegodt, t\u00e6nkte han og undrede sig igen over, at hun aldrig var blevet gift. Nu gik hun i sit 37\u2019te \u00e5r og drev g\u00e5rden som et andet mandfolk. Ja, det var to kvindfolk, der drev de store og indbringende Klarupg\u00e5rde i Rumpen, og de udf\u00f8rte begge deres arbejde s\u00e5 godt som noget mandfolk, det m\u00e5tte han indr\u00f8mme. Folk sagde godt nok, at Ole Christensen gjorde sine hoser r\u00f8de hos Ane, ja, flere havde endda set ham stille sine tr\u00e6sko i hendes bryggers, og han kom da ikke ud igen lige med det samme. Men han var jo s\u00e5 meget yngre end Ane. Og desuden, t\u00e6nkte Lars, folk snakkede.
\nKarens og Anes g\u00e5rde l\u00e5 klods op ad hinanden. Alligevel var der sket det m\u00e6rkelige, at en kvinde engang forsvandt p\u00e5 vej fra den ene g\u00e5rd til den anden. Det var jo for mere end hundrede \u00e5r. I en snestorm. En ung kvinde med et lille sp\u00e6dbarn forvildede sig p\u00e5 den korte vej fra Vester- til \u00d8sterklarup, og man fandt hende ikke f\u00f8r om for\u00e5ret, da sneen smeltede. S\u00e5 kom hun til syne ude langt ude p\u00e5 heden, hvor hun l\u00e5 med sit lille barn knuget ind til sig.
\nPludselig fik han \u00f8je p\u00e5 Janus, der stod henne ved d\u00f8ren til k\u00f8kkenet og unders\u00f8gende lod sit blik glide rundt, som s\u00f8gte han noget bestemt. Lars kaldte drengen til sig, og Janus kom farende og masede sig med lidt besv\u00e6r ned mellem sin far og manden fra Tranestedet, Jens Christian Madsen, som han var gode venner med, for Tranebonden l\u00e6ste dagen lang og vidste alt, hvad der var at vide i hele verden. Mente drengen i al fald. Han havde da s\u00e5 mange b\u00f8ger, at man vist aldrig ville kunne n\u00e5 at l\u00e6se dem alle i ens levedage.
\n\u201dNej Janus, her er ikke plads til b\u00f8rn,\u201d sagde Lars og tog et fast tag i drengens arm, men han lod sig ikke uden protester tr\u00e6kke v\u00e6k fra sin gode plads.
\n\u201dOg du kan spise alle de \u00e6bleskiver, du vil ude i k\u00f8kkenet.\u201d
\n\u201dJa. Men jeg har ikke f\u00e5et mj\u00f8d. Kun m\u00e6lk.\u201d
\n\u201dDet er da skammeligt,\u201d blandede Tranebonden sig nu. \u201dHer! Drik! Det har du kuns godt af.\u201d
\n\u201dNej,\u201d kom det hvast fra Lars, og han tog kruset fra ham og skubbede det hen foran ejermanden, inden drengen n\u00e5ede at drikke.
\n\u201dVent til du bliver stor, Janus.\u201d
\n\u201dMen far siger jo altid, at jeg er stor. Og jeg bliver snart 12 \u00e5r og er stor nok til at muge under k\u00f8erne og k\u00f8re den tunge b\u00f8r til m\u00f8ddingen, n\u00e5r Christian Poulsen har l\u00e6sset den. Og jeg har regnet alle skolens regneb\u00f8ger p\u00e5 skolen og l\u00e6st alle b\u00f8gerne. Men der er nu heller ikke ret mange.\u201d
\nHan snakkede sig rent forpustet, og Lars kunne ikke lade v\u00e6re at tr\u00e6kke p\u00e5 smileb\u00e5ndet. Den dreng.
\n\u201dJamen, s\u00e5 smag du. Men ikke for meget.\u201d Han rakte sit eget krus over til drengen, der hastigt tyllede i sig af den s\u00f8de drik. Der var et godt s\u00f8k i den kn\u00e6gt.
\nLars lagde en arm om drengens skulder. Janus og Mads var heldige, at der nu var bygget en skole i Ranner\u00f8d og endda ikke langt fra Hesselholt, s\u00e5 drengene skulle ikke som b\u00f8rnene i Kandestederne traske mange kilometer til skole og det i al slags vejr. Han gav ham et lille klem. Ham kunne man godt v\u00e6re stolt over. S\u00e5 l\u00e6renem, den kn\u00e6gt var. L\u00e6rer Andersen var kommet over en dag for at fort\u00e6lle, at han nu snart ikke kunne l\u00e6re Janus mere, og at det var en god ide at sende ham p\u00e5 en st\u00f8rre skole. Lars og Kirsten havde ikke v\u00e6ret uenig med ham. Men det kunne vente. Han var endnu for ung til Landbrugsskolen.
\n\u201dDa er det b\u00e5de synd og skam om han skal v\u00e6re bonde,\u201d havde l\u00e6reren sagt. \u201dHan har jo evner til at blive pr\u00e6st.\u201d
\n\u201dPr\u00e6st!\u201d havde Lars r\u00e5bt og sl\u00e5et n\u00e6ven i bordet.
\n\u201dIh! nej virkelig. Pr\u00e6st?\u201d havde Kirsten himlet og set p\u00e5 l\u00e6reren som var han direkte udsendt af Vorherre. Tydeligt, at de rottede sig sammen.
\nMen det skulle blive l\u00f8gn.
\n\u201dMen som jeg siger,\u201d indvendte pr\u00e6sten spagt, \u201djeres s\u00f8n er jo s\u00e5 begavet. Og \u2026 og..\u201d
\n\u201dOg b\u00f8nder er s\u00e5 dumme. Var det det du ville sige?\u201d
\n\u201dNej.\u201d
\n\u201dFor s\u00e5 kan jeg godt fort\u00e6lle dig, at det kr\u00e6ver b\u00e5de viden og omtanke at styre en stor g\u00e5rd. Men det ved du selvf\u00f8lgelig alt om? Det l\u00e6rte du vel p\u00e5 seminariet.
\n\u201dNej,\u201d havde l\u00e6rer Andersen indr\u00f8mmet og koncentreret sig om Kirstens kager, hvoraf han fort\u00e6rede op til flere uden at snakke mere om drengene. N\u00e5, han var jo ungkarl og fik vel sj\u00e6ldent den slags bagv\u00e6rk.
\nInden l\u00e6reren gik, havde han dog fors\u00f8gt sig med et forslag. Mads kunne overtage g\u00e5rden, mens Janus blev holdt til bogen. Mads var ikke boglig, men praktisk. S\u00e5dan havde Vorherre lagt det til rette.
\nJo, det var nok muligt. Men der i huset var det alts\u00e5 Lars, der lagde til rette. Og Andersen havde rejst sig og takket for sig. Og s\u00e5 var han g\u00e5et.
\nLidt senere p\u00e5 dagen havde han haft sit f\u00f8rste sk\u00e6nderi med Kirsten. Det skulle ogs\u00e5 blive det sidste, lovede han bagefter sig selv. Der var ikke noget k\u00f8nt ved det gnaveri. Og Kirsten havde ikke fortjent det. Hun var bare ikke klogere.
\nHun var kommet trimlende ud til ham i stalden, som var fanden lige i h\u00e6lene p\u00e5 hende. Selv gik han helt fredsommeligt sammen med karlen og fodrede sine kreaturer.
\nDe skulle snart p\u00e5 gr\u00e6s, og han gl\u00e6dede sig hvert eneste \u00e5r ved denne tid til den store fest, det var at slippe dem l\u00f8s p\u00e5 de gr\u00f8nne marker. Og som han gik der i den m\u00f8rke stald og gav \u00e6delse, s\u00e5 han for sig, hvordan de frit ville bese hen over de gr\u00f8nne marker, s\u00e5 det gungrede i jorden. Al den muskelkraft, al den l\u00f8sslupne livsgl\u00e6de. Det var selve livet, der v\u00e5gnede efter en d\u00f8d og klam vinter.
\nHan klappede en halvstor kvie, som han holdt s\u00e6rlig meget af, for den havde \u00f8jne, man ikke fandt smukkere hos noget fruentimmer. Han lod den slikke sin h\u00e5nd, som havde den v\u00e6ret en lille sp\u00e6d kalv. Jo, men det havde den jo ogs\u00e5 v\u00e6ret, smilede han for sig selv og blev varm om hjertet.
\nMen dyrene var s\u00e5 tr\u00e6ge og s\u00f8vnige i denne tid. Det var, som om de var sat p\u00e5 v\u00e5geblus og ikke kunne v\u00e6kkes igen, f\u00f8r for\u00e5ret satte ind og solen atter fik magt.
\nNu kom Kirsten s\u00e5. Og hende var der ikke noget s\u00f8vnigt ved. Hun skr\u00e6ppede op allerede i staldd\u00f8ren, og han fors\u00f8gte at g\u00f8re sig d\u00f8v. Men hun tr\u00e5dte helt hen til ham og stillede sin store krop op foran ham og sp\u00e6rrede for \u00e6detruget. Han s\u00e5 op i hendes vrede ansigt og sagde sagtmodigt, at det nok skulle g\u00e5, som Vorherre havde bestemt.
\nMen hun skreg: \u201dSom du<\/em> har bestemt!\u201d
\n\u201dJo. Men det kan vel v\u00e6re nok s\u00e5 godt.\u201d
\n\u201dGodt! Du ved ikke, hvad godt er. Du har kun dine satans k\u00f8er i hovedet, ja \u2026 og s\u00e5 markerne og kornet og hederne. Alt sammen d\u00f8de ting, \u00a0og \u2026\u201d
\nNu tog hun da munden fuld, syntes han. Og da hun fortsatte, ramte hun rent ved siden af: \u201dOs<\/em> er du ligeglad med.\u201d
\n\u201dDyrene er ikke d\u00f8de. De er bare tr\u00e6tte.\u201d
\n\u201dDet er jeg ogs\u00e5. Det kan du lige regne med, jeg er. D\u00f8dsens tr\u00e6t. Her g\u00e5r man og slider sig op for din g\u00e5rd, og ens drenge kan v\u00e6re nok s\u00e5 str\u00e5lende begavede, uden at du s\u00e5 meget som l\u00e6gger m\u00e6rke til det..\u201d
\n\u201dDet er kun Janus, der er begavet.\u201d
\n\u201dJa. Og s\u00e5 vil du bremse ham.\u201d
\n\u201dNej, bette Kirsten. Jeg vil s\u00e6tte skub i ham.\u201d
\nS\u00e5dan var de blevet ved i lang tid, og det havde virkelig kostet tid og kr\u00e6fter at dysse kvindfolket ned igen og g\u00f8re hende begribeligt, at han skam nok kerede sig om drengene. Og om hende. P\u00e5 sin m\u00e5de. Men med dyrene var det jo noget andet, de var selve livsgrundlaget, og det burde hun forst\u00e5. Skulle man miste en af drengene, s\u00e5 var det grumme galt, men skulle man miste dyrene, s\u00e5 var det hele forbi.
\nDer var blevet s\u00e5 s\u00e6rt stille imellem ham og Kirsten siden det sk\u00e6nderi. Ikke at han begreb det.
\nMen i dag havde hun f\u00e5et sin vilje, og her sad nu det halve Hulsig og summede, mens de fyldte sig med kager og snak, s\u00e5 det var forskr\u00e6kkeligt. Men Kirsten str\u00e5lede, og det var jo godt at se p\u00e5. Der l\u00e5 en slags forsoning i det, t\u00e6nkte han og bestemte med sig selv, at han i aften ville k\u00e6le for hende, som havde hun v\u00e6ret den s\u00f8deste sp\u00e6dekalv.
\nS\u00e5 gik alting vel i lave igen.
\n <\/p>\n

Hesselholt<\/p>\n

1872<\/p>\n

I april 1872 d\u00f8de min farfar Lars Jensen ( Vester Lars ). Der faldt en forf\u00e6rdelig masse sne, flere meter. Men s\u00e5 faldt det ind med et varmt t\u00f8vejr, og sneen smeltede, vandet oversv\u00f8mmede alt og kunne ikke komme til havet, da alle vandl\u00f8b var fyldt med snekvadder. I staldene stod k\u00f8erne og rakte hovederne oven vande, men flere f\u00e5r druknede. Vester Lars tog da sin store tr\u00e6\u00f8seskovl og begyndte at skovle snekvadder op fra havet og opad. I 3 dage stod han i vand til livet og skovlede op. S\u00e5 kunne han ikke mere, gik hjem i seng \u2013 og stod aldrig mere op.<\/em>
\n 
\n( Lars Hesselholt: Hulsig-minder \u2013 fra Kandestederne til Tranestederne, Vendsyssels \u00c5rbog 2003).
\n 
\n\u201dDu kan ingenting g\u00f8re Lars. Det her er Guds vilje, det kan du jo selv se. Det er ikke menneskers v\u00e6rk.\u201d
\n\u201dNej, det er Satans v\u00e6rk.\u201d
\n\u201dHerren lader det sne og t\u00f8, som det passer ham. Det kan du ikke forhindre. Han lader sin sol skinne over gode s\u00e5vel som over onde.\u201d
\n\u201dLige nu er det ham, der er ond. Hvis du ikke vil give Satan \u00e6ren.\u201d
\n\u201dS\u00e5dan m\u00e5 du ikke sige. Det h\u00e6vner sig. Gud finder sig ikke i, at folk trodser ham.\u201d
\n\u201dTror du jeg finder mig i det her?\u201d
\n\u201dNej, Lars, det tror jeg ikke. Og jeg vil bede for dig. At HAN m\u00e5 v\u00e6re hos dig.\u201d
\n\u201dJa, g\u00f8r det. Og hils ham fra mig og sig, at han ved, hvor han kan finde mig, hvis han vil give en h\u00e5nd med.\u201d
\n\u201dLars dog! Men hvor kan jeg<\/em> finde dig?\u201d
\n\u201dVil du da give en h\u00e5nd med?\u201d
\n\u201dEn h\u00e5nd, men det r\u00e6kker jo ingenting Lars. T\u00e6nker du p\u00e5 ene mand at fjerne al isen? Men det er jo den rene galskab!\u201d
\n\u201dJamen, s\u00e5 lad mig v\u00e6re gal. Ja – jeg er gal! Jeg er rasende. Og nu g\u00e5r jeg.\u201d
\nAllerede inden han med besv\u00e6r n\u00e5ede over til staldbygningen, var han gennembl\u00f8dt af vandmasserne og regnen, som igen tog fat og styrtede ned over den forheksede jord.
\nHan kunne ikke \u00e5bne ind til dyrene, m\u00e5tte n\u00f8jes med str\u00e6kke sig og kigge gennem de sm\u00e5 vinduer, der glinsede fugtigt i den silende regn. Det s\u00e5 ud, som om ruderne gr\u00e6d. Han pressede ansigtet mod glasset og kunne se sine k\u00f8er st\u00e5 og str\u00e6kke hals for ikke at drukne i vandet, der blev ved med at stige og ville tage livet af dem en for en, hvis der ikke skete et mirakel.
\nHan troede ikke p\u00e5 mirakler.
\nF\u00e5rehuset turde han ikke kigge ind i. Det ville v\u00e6re som at se lukt ind i helvedet. Det var<\/em> et helvede, og s\u00e5 kunne Kirsten snakke s\u00e5 meget hun ville om Gud og Himlen. Her hjalp ingen b\u00f8nner.
\nMed sig selv vidste han, at hun havde ret, n\u00e5r hun p\u00e5stod, at han intet kunne g\u00f8re. Men han kunne heller ikke st\u00e5 passivt og se til, mens hans verden faldt sammen for \u00f8jnene af ham. Han ville gerne have haft Janus med, drengen havde arvet hans kr\u00e6fter og ville kunne g\u00f8re god gavn. Men han var ingen steder at finde her til morgen, og han fik en mistanke om, at Kirsten havde sendt ham bort. Hun var s\u00e5 pylret med den dreng.
\nDet lykkedes ham at tr\u00e6nge ind i huggehuset, der var h\u00f8jere placeret end staldl\u00e6ngen. Han fik fat i sin store \u00f8seskovl, og med den over skulderen k\u00e6mpede han sig vej til stranden.
\nDet havde sneet n\u00e6sten uafbrudt hele vinteren, og bjergene af sne voksede, som ville de overg\u00e5 selv de h\u00f8jeste klitter. Men han havde ikke v\u00e6ret r\u00e6d for sine dyrs ve og vel, vidste jo, at der var rigeligt med foder og staldvarme til hvert eneste kr\u00e6 derude. Ogs\u00e5 for kone og b\u00f8rn var der s\u00f8rget.
\nJo, han havde f\u00f8lt sig tryg.
\nMen s\u00e5 var det, at ulykken ramte fra en uventet kant. Det satte pludselig ind med varme, og overalt og p\u00e5 ingen tid t\u00f8ede sneen. For\u00e5ret v\u00e6ltede sig ind over dem med al sin kraft. Sol skiftede med regn, og regn skiftede med sol, og hele verden forvandledes til str\u00f8mmende vandmasser, der bredte sig til alle sider og silede ind i v\u00e5ningshuse og udhuse. Isen smeltede ikke i samme takt som sneen, og alle b\u00e6kke og gr\u00f8fter forblev tilfrosne dag efter dag.
\nHan m\u00e5tte g\u00f8re noget. Men han var ene. Alle de andre syntes lammede af skr\u00e6k, og ingen agtede at r\u00f8re en finger. I g\u00e5r var han g\u00e5et fra hus til hus for at f\u00e5 dem med ned til stranden og i f\u00e6llesskab g\u00f8re det eneste, de kunne: fors\u00f8ge at rense b\u00e6kken op, s\u00e5 den smeltede sne kunne str\u00f8mme frit ud mod havet. Men alle som en havde rystet p\u00e5 hovedet og fors\u00f8gt at d\u00e6mpe ham ned, og enkelte havde sagt lige ud, at han var tovlig i hovedet.
\nRasende moslede han videre gennem sne og vand og n\u00e5ede omsider helt ned til b\u00e6kkens udl\u00f8b. Og her begyndte han at skovle. Op med de forbandede isskosser, op med det halvfrosne snesjap, op og v\u00e6k med alt det, der truede med at tilintetg\u00f8re den verden, der var hans, og som han havde stridt for i alle de \u00e5r.
\nDet var holdt op med at regne, og luften var blevet mild og solen varmede hans ansigt og h\u00e6nder. Men b\u00e6kken var isnende kold, og han stod i vand til livet. Han fr\u00f8s ikke. Underliv og ben var hurtigt blevet f\u00f8lelsesl\u00f8se. Men ind imellem sortnede det for \u00f8jnene af ham, og han m\u00e5tte tage sig voldsomt sammen og gribe ekstra h\u00e5rdt om skovlen og forts\u00e6tte med at hugge og skovle uden at t\u00e6nke p\u00e5 andet.
\nKunne jo se, at det nyttede. Vandet begyndte langsomt at sile mod havet. Han var st\u00e6rk, og nu skulle han vise, at han ikke bare turde, men ogs\u00e5 kunne trodse de onde kr\u00e6fter, der truede ham p\u00e5 livet.<\/p>\n

\u00a0\u00a0*<\/span><\/p>\n

\u201dMor, jeg tror far kommer hjem snart.\u201d Janus v\u00e6ltede ind, drivende v\u00e5d og forkommen.
\n\u201dHvor har du v\u00e6ret?\u201d
\n\u201dJeg var f\u00f8rst hos Jens Christian Madsen p\u00e5 Traneg\u00e5rden. Ville lige snakke lidt med ham og se hans nye b\u00f8ger.\u201d Sagde drengen og ville ikke fort\u00e6lle mor, at det ogs\u00e5 var for at snakke med Kirsten Marie som var s\u00e5 p\u00e6n, men ikke til at komme i n\u00e6rheden af oppe i skolen.
\n\u201dJa og s\u00e5 bagefter ville jeg lige l\u00f8be op til August Trane og f\u00e5 ham med til stranden for at se, hvordan det s\u00e5 ud dernede.\u201d
\nHan rystede af kulde, og hun trak ham hen til den varme kakkelovn og begyndte at tr\u00e6kke de v\u00e5de kl\u00e6der af ham.
\n\u201dJamen, s\u00e5 fik du vel \u00f8je p\u00e5 far. Ikke? Nedenfor Tranes?\u201d
\n\u201dJo. August ville ikke ud i regnen, s\u00e5 jeg l\u00f8d derned alene og s\u00e5 ham med det samme og l\u00f8b ogs\u00e5 hen til ham. Men han ville ikke h\u00f8re p\u00e5 mig. Snakkede hele tiden om, at jeg skulle l\u00f8be op til Tranestedet igen og sige, at Jens Christian skulle komme ned til b\u00e6kken og hj\u00e6lpe med at skovle. Og det lovede jeg ham ogs\u00e5. Men Jens Christian var hverken til at hugge eller stikke i, det her var solens og Vorherre opgave. Ikke vores, sagde han. Og s\u00e5 l\u00f8b jeg tilbage til far, og til sidst lovede han mig, at han ville g\u00e5 hjem. Snart.\u201d
\nJanus\u2019 korte referat var langt fra hele sandheden. Det vidste han nok, men han ville ikke skr\u00e6mme hende, og fortalte ikke hvad der virkelig var sket dernede ved b\u00e6kken. Og hvor bange han havde v\u00e6ret for sin far, der stod halvt begravet i det plumrede og isfyldte vand og f\u00e6gtede med skovlen og blev mere og mere underlig og slet ingenting h\u00f8rte. S\u00e5 var det Janus var begyndt at gr\u00e6de, og det fik hans far til at rase endnu vildere, mens han skreg op om, at han ikke t\u00e5lte at h\u00f8re p\u00e5 det forbandede t\u00f8sefl\u00e6beri, og at han skulle tage sig sammen og v\u00e6re et mandfolk og hj\u00e6lpe sin far, n\u00e5r alle andre svigtede. Og pludselig havde far kylet skovlen fra sig og grebet fat i Janus og i et hiv trukket ham ned i gr\u00f8ften, hvor han n\u00e6sten forsvandt i det isnende vand. Far trak ham lynhurtigt op igen og holdt ham op foran sig i strakte arme, mens han stirrede lige ind i hans ansigt. Janus var holdt op med at gr\u00e6de og bed t\u00e6nderne sammen s\u00e5 godt han kunne, for de klaprede h\u00f8jt mod\u00a0 hinanden, og vandet drev af ham og nedover far, der pludselig gav et br\u00f8l fra sig og slyngede ham op p\u00e5 bredden, som havde han v\u00e6ret en af de tunge isskosser.
\nJanus havde straks rejst sig og var l\u00f8bet v\u00e6k fra far, og nu gr\u00e6d han igen, men det h\u00f8rte kun regnen. Et \u00f8jeblik t\u00e6nkte han p\u00e5 at l\u00f8be tilbage til Traneg\u00e5rden, men ombestemte sig. Kirsten Marie skulle ikke se ham s\u00e5dan. Heller ikke ved den anden Traneg\u00e5rd, hvor August boede, standsede han op, og f\u00f8rst da han pjaskede op i indk\u00f8rslen til Hesselholt, fik han hold p\u00e5 gr\u00e5den. Mor skulle ikke se, hvor r\u00e6d han var.
\n\u201dMen far er ikke kommet hjem,\u201d sagde Kirsten med angst i stemmen.
\n\u201dDu skal ikke v\u00e6re bange, mor. M\u00e5ske er han ved at f\u00e5 has p\u00e5 isen, ikke?\u201d
\n\u201dJo,\u201d sagde hun for at fjerne skr\u00e6kken i hans \u00f8jne.
\n\u201dMor, jeg g\u00e5r til stranden. Tager en spand med. S\u00e5 kan jeg hj\u00e6lpe far. Det lovede jeg ham.\u201d
\n\u201dNej,\u201d sagde hun, \u201dvi g\u00e5r derned sammen, s\u00e5 pr\u00f8ver vi at f\u00e5 ham med hjem. Imens kan Bedste Ane se efter Mads.\u201d
\n 
\nDet var blevet koldt, og s\u00e5 sm\u00e5t begyndt at m\u00f8rkne, da de begav sig ad Tranevejen ned mod havet. Men drengen havde klapret af kulde og m\u00e5tte f\u00f8rst varmes og t\u00f8rres grundigt og kl\u00e6des i t\u00f8rt t\u00f8j, sk\u00f8nt hun t\u00e6nkte, at det kunne v\u00e6re det samme med t\u00f8jet, for nu dryppede det igen, og om lidt ville regnen styrte ned og de ville blive drivende v\u00e5de, inden de n\u00e5ede ned til stranden.
\nOmsider var de ved den nederste eng inden havet, men det varede en rum tid, inden de fandt Lars. De gik efter lyden og et godt stykke l\u00e6ngere oppe af b\u00e6kken skimtede de ham. Det af ham, de kunne se, for hans krop var skjult af b\u00e6kkens h\u00f8je, stejle skr\u00e6nter, og kun hovedet stak ovenud. Det d\u00e6kkedes helt af sydvesten, og de s\u00e5 det bev\u00e6ge sig rykvis, som var det hovedet, han huggede med.
\nDa de kom t\u00e6ttere p\u00e5, kunne de se, at han stod i vand til livet, og at skovlen gik op og ned, op og ned, op og ned, s\u00e5 taktfast og mekanisk som en af de nye t\u00e6rskev\u00e6rker, der blev ved med at sl\u00e5 p\u00e5 kornet, indtil nogen slukkede for str\u00f8mmen.
\nHer kunne ikke slukkes.
\nHan s\u00e5 op p\u00e5 dem med syge \u00f8jne. Det var f\u00f8rst, som om han ikke kendte dem. S\u00e5 fortsatte han sine vilde hug i den frosne is.
\n\u201dVil du ikke nok g\u00e5 med os hjem?\u201d
\n\u201dJeg er hjemme. Det her er min b\u00e6k.\u201d
\n\u201dLars!\u201d
\n\u201dJa, ja, jeg ved det nok. G\u00e5rden betyder ingenting for jer og alt for mig. Det m\u00e5 I se at f\u00e5 ind i hovedet.\u201d
\n\u201dMen du kan ikke holde til at st\u00e5 i den kulde. Og det er snart m\u00f8rkt, og du har ingen lygte, og \u2026\u201d
\n\u201dJeg har m\u00e5nelyset.\u201d
\nDet var sandt. Regnen var h\u00f8rt op, og uvejrsskyerne begyndt at spredes, og mere og mere af den m\u00f8rknende aftenhimmel kom til syne deroppe. I nat ville m\u00e5nen v\u00e6re t\u00e6ndt, og den ville sende sine blege s\u00f8lvstr\u00e5ler ud over klitlandskabet.
\n\u201dMen du kan da ikke st\u00e5 her hele natten.\u201d
\n\u201dOg i morgen med, og n\u00e6ste nat og n\u00e6ste morgen. Og f\u00f8rst n\u00e5r jeg ser vandet str\u00f8mme frit, kommer jeg hjem.\u201d
\nKirsten tav. Det kunne hun liges\u00e5 godt. S\u00e5 kunne de g\u00e5 herned og samle liget op i morgen. Til den tid ville han v\u00e6re frosset ihjel, t\u00e6nkte hun, men det kunne hun ikke forhindre, og det m\u00e5tte s\u00e5 v\u00e6re straffen for hans vilde trods mod alle tings Skaber.
\nHun kunne bare ikke forst\u00e5, hvorfor hun og b\u00f8rnene skulle straffes s\u00e5 h\u00e5rdt. Uden Lars og med lutter d\u00f8de dyr og \u00f8delagte bygninger, var der ingenting.
\nIngenting.<\/p>\n

\u00a0*<\/p>\n

Pr\u00e6sten fra Skagen havde v\u00e6ret n\u00e6nsom i sin samtale med den stakkels enke og de to drenge. Aldrig med et ord havde han ladet forst\u00e5, at han var ganske klar over at Lars selv var skyldig i sin d\u00f8d ved i samfulde tre dage at k\u00e6mpe imod Guds vilje ved at st\u00e5 i en iskold b\u00e6k og arbejde p\u00e5 at \u00e6ndre Den Gudskabte Natur.
\nRygterne var l\u00f8bet som en klitbrand fra mand til mand eller m\u00e5ske navnlig fra kone til kone, og ordene havde ikke sk\u00e5net Lars og hans familie.
\nMen pr\u00e6sten ville sk\u00e5ne dem. De var uforskyldt kommet i ulykke, t\u00e6nkte han, og den stakkels mand m\u00e5tte jo have v\u00e6ret syg. Ja, det var sygdom, der f\u00e6ldede ham, og han skulle nok s\u00f8rge for som den gode sj\u00e6lehyrde han var, at han fik en ordentlig begravelse, og at ordene om Herrens miskundhed og store n\u00e5de skulle v\u00e6re de sidste, der blev talt over denne mand. Han ville ikke lytte til folkesladder og heller ikke til sin kone, der med forargelsens frelsthed i stemmen havde hvisket til ham, hvad folk sagde. Ukristelig snak, havde han svaret- \u00a0og hun skulle vare sin mund. \u201dS\u00e5 bliver han alts\u00e5 begravet p\u00e5 kirkeg\u00e5den alligevel?\u201d havde hun spurgt s\u00e5 syrligt, at han ikke holdt det ud, men gik ind i sit studerekammer, hvor han kunne v\u00e6re i fred.
\n 
\nSlut p\u00e5 6. kapitel – vi m\u00f8der senere Janus som voksen – men f\u00f8rst skal vi helt andre steder hen.
\n 
\n 
\n 
\n <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Velkommen til min blog. Et vindue til mit forfatterskab \u2013 et forum for diskussion af emner, jeg finder interessante og aktuelle   Hesselholt \u00a01870 Julefesten skulle holdes p\u00e5 Hesselholt. Det var Kirstens p\u00e5fund. Hun skulle altid fylde huset med folk, … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[14],"tags":[],"class_list":["post-4256","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-hjemstavnsroman"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4256","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=4256"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4256\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=4256"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=4256"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=4256"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}