{"id":4243,"date":"2014-01-23T16:33:23","date_gmt":"2014-01-23T16:33:23","guid":{"rendered":"http:\/\/blog.hesselholt.com\/?p=4243"},"modified":"2014-01-23T16:33:23","modified_gmt":"2014-01-23T16:33:23","slug":"140","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2014\/01\/23\/140\/","title":{"rendered":"140 Kapitel 5 af "H\u00e6ndelser ved Hulsig""},"content":{"rendered":"

Velkommen til min blog. Et vindue til mit forfatterskab \u2013 et forum for diskussion af emner, jeg finder interessante og aktuelle<\/strong><\/em><\/p>\n

\"\"<\/p>\n

1867<\/p>\n

Strandlangs til Skagen<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

 <\/p>\n

\u201dDa jeg en Aften i Slutningen af Oktober 1867 rejste fra Skagen, kom jeg til at kj\u00f8re over Stranden med Sognefoged Christian Kr\u00f8g i Skagen Landsogn. Det regnede og bl\u00e6ste af S\u00d8., og Regnen piskede os lige i Ansigtet. Chr. Kr\u00f8g, som er en firskaaren og kraftig Mand af en \u00e6rlig og aaben Karakter, er en Levning af Fortidens mere h\u00e6rdede og dj\u00e6rve Befolkning. Fjernt og n\u00e6r er hans Hus bekjendt for Gj\u00e6stfrihed, og i Vintertiden er det ofte et behageligt Tilflugtssted for Rejsende i denne \u00f8de og uvenlige Klitegn med sine umaadelige tunge Sandveje. Som gj\u00f8r Rejsetiden mere end dobbelt saa lang som paa de almindelige Landeveje. Det var, som det hedder \u201dH\u00f8jvande\u201d som F\u00f8lge af, at det de foregaaende Dage havde bl\u00e6st af S\u00d8, og S\u00f8en gik flere Steder mod de umiddelbart til Havet gr\u00e6nsende Sandmiler.<\/em><\/p>\n

\u00a0<\/em>Fra Anders Peter Gaardboe: Fortidsminder fra Vendsyssel. ( udg. 2011 s.222)<\/p>\n

Christian nikkede til kommisen, der kom svingende hen mod ham med endnu et krus \u00f8l, og lod det sejle ned foran ham s\u00e5 elegant, om var man en kongelig g\u00e6st, der ved en fejl havde fundet vej til det trange og tilr\u00f8gede butikslokale. Ja, men man havde da ogs\u00e5 b\u00e5de spist og drukket s\u00e5 kongeligt, at det ville sk\u00e6ppe bravt i k\u00f8bmandens pengeskuffe.
\nHan sad lidt og gned sk\u00e6gget og sugede varmen til sig. Og han t\u00e6nkte, at havde man ikke kunnet proppe sig med al den gode sul og dertil fylde rigeligt efter med \u00f8l og br\u00e6ndevin, s\u00e5 var man strintet d\u00f8d om, da man ankom som istap i morges.
\nF\u00f8j for en vandgang. V\u00e6rre end nogen, han kunne huske, og han havde ellers pr\u00f8vet lidt af hvert i sit lange liv som kusk. Begge krikkerne havde m\u00e5ttet vrikke m\u00f8jsommeligt af sted i havsiden og med b\u00f8lgerne spr\u00f8jtende op under vommen, b\u00f8lger s\u00e5 kraftfulde, at de af og til truede med at tr\u00e6kke b\u00e5de vogn og heste til s\u00f8s. Og selv havde han ikke kunnet g\u00f8re stort andet end at holde sig fast i s\u00e6det og ellers bande og svovle over det satans vejr og have ondt af de arme dyr. Og af sig selv, for den sludblandede regn piskede ned hele vejen til Skagen, og selv om den mest kom sidev\u00e6rts, hvirvlede den nu og da rundt og piskede ham lige ind i ansigtet. Vand for oven og vand for neden, og det gik i et for \u00f8jnene af ham, s\u00e5 han sad fanget i en centrifuge af vildskab.
\nStrandbred havde der ikke v\u00e6ret det mindste af. Og det havde Christiane jo vidst god besked med allerede fra den tidligste morgenstund, hvor hun trods mulm og m\u00f8rke havde sendt karlen Christian Larsen til stranden med bud om at unders\u00f8ge, hvor galt det stod til og derp\u00e5 underrette hende om tingenes tilstand.
\nOg karlen havde bedyret, at stranden slet ikke var at \u00f8jne dernede, sk\u00f8nt han havde svinget lygten foran sig og endda fors\u00f8gt at famle sig helt ned til bredden. Der var ingen bred. Havet slog helt op over klitterne. Og s\u00e5 var vejen til Skagen lukket, for sandmilen kunne man afgjort ikke befare i s\u00e5 voldsom en \u00f8stenstorm. Og anden vej fandtes ikke.
\nChristian havde moret sig over den pjalt af en karl. Og s\u00e5dan en gjorde haneben til Maren! Nej, men h\u00f8r nu efter, havde Christiane protesteret, forstod han da slet ikke alvoren. Vejen var totalt og aldeles lukket. Og s\u00e5 havde hun vendt sig imod ham med hele sin v\u00e6gt godt opildnet af de tossede t\u00f8seb\u00f8rn, og sammen havde de fors\u00f8gt at tvinge ham til at blive hjemme. Som en anden kakkelovnsk\u00e6lling. Men nej, han skulle <\/em>til Skagen. Der var bragt en st\u00f8rre sending gods til Hulsig i aftes, og den indeholdt bl.a. varer til k\u00f8bmanden, og det kunne ikke vente. Ageposten k\u00f8rte jo ikke i det vejr. Og desuden var hans heste de eneste i hele Hulsig, der turde trodse uvejret, sagde han. Ja og han var nok den eneste i hele Hulsig, der turde trodse hende, skreg hun, og det s\u00e5 h\u00f8jt, at Gammelfar v\u00e5gnede og begyndte at spille.
\nOg s\u00e5 tog fanden da f\u00f8rst for alvor ved hende, og hun gav sig til at himle op om, at skulle han ligefrem spilles af g\u00e5rde<\/em>, s\u00e5 var det s\u00e5 sikkert som amen i kirken, at hun aldrig mere skulle f\u00e5 ham at se i levende live.
\nKvindfolk og deres overtro.
\nOg han havde grinet det hele hen og gjort sig klar til rejsen. Kvindfolkene gik jo derhjemme i k\u00f8kkenvarmen den hele vinter og fattede ikke livet udenfor. Det skr\u00e6mte dem kun. Men han lod sig ikke kyse, han var vant til isnende kulde fra b\u00e5de vand og vind, og han havde f\u00f8r oplevet, at kl\u00e6derne var blevet drivende v\u00e5de og s\u00e5 kolde, at de fr\u00f8s fast til huden og n\u00e6rmest m\u00e5tte sk\u00e6res af.
\nSkulle vejret have lov at bestemme over ens g\u00f8ren og laden, s\u00e5 kunne det se k\u00f8nt ud, s\u00e5 kunne man liges\u00e5 godt pakke sammen og slutte sig til stymperne, der ravede om p\u00e5 landevejene.
\nS\u00e5dan l\u00e5 landet. Men kunne man bringe kvindfolk til at se det? Nej.
\nNu sad han i k\u00f8bmandens varme butik, og rundt om ham emmede det fra fiskernes fugtige kl\u00e6der, der t\u00f8rredes i takt med, at det indvortes v\u00e6dedes. \u00d8l og br\u00e6ndevin tylledes ned i t\u00f8rre halse.
\nMens de st\u00e6rke dunster s\u00e5ledes blandede sig med tobaksr\u00f8gen og den lune snak omkring ham, faldt han en smule hen, og sad og skuttede sig af velbehag. S\u00e5 sukkede han lidt ved tanken om alle tings oph\u00f8r. Ogs\u00e5 denne salighed fik snart ende. Han skulle hjemad. Det var allerede sent p\u00e5 dagen, og m\u00f8rket havde s\u00e6nket sig over byen. Og uden for Skagen hylede uvejret v\u00e6rre end nogensinde.
\nDet var ikke til at t\u00e6nke p\u00e5.
\nEt \u00f8jeblik sendte han Christiane en venlig tanke og grundede lidt over, om man m\u00e5ske skulle v\u00e6re mere lydh\u00f8r over for kvindfolkene og deres luner. Ja, havde han da bare haft hende at lune sig ved nu, s\u00e5 ville det slet ikke have v\u00e6ret s\u00e5 ringe endda, og han flyttede sig uroligt p\u00e5 b\u00e6nken over disse utidige tanker. Der i det samme blev afbrudt af en m\u00f8rk, behagelig stemme, som han ikke kendte. Underligt, for han kendte ellers alle, og alle kendte Christian Kr\u00f8g. Han s\u00e5 op. Foran ham stod en mand med smil i \u00f8jnene. \u201dGoddag min gode mand,\u201d havde han sagt. Og nu fortsatte han.
\n\u201dJeg har h\u00f8rt, at De er fra Hulsig. Og at De k\u00f8rer med fisk og andet til og fra Skagen.\u201d
\nDe<\/em>, det var ligegodt grove.
\n\u201dJo s\u00e5m\u00e6nd, en fusker jo med lidt af hvert.\u201d
\n\u201dOg De k\u00f8rer alts\u00e5 til Hulsig i aften?\u201d
\n\u201dJo.\u201d
\n\u201dS\u00e5 kunne jeg m\u00e5ske k\u00f8re med?\u201d
\n\u201dDet er ikke umuligt. Men det er dumt. I det her vejr.\u201d
\n\u201d\u00c5h, jeg er ikke bange for vejret.\u201d
\n\u201dHmm \u2026\u201d
\n\u201dS\u00e5 er det en aftale. Jeg skal blot betale for min fort\u00e6ring, s\u00e5 er jeg rede.\u201d
\n\u201dJo.\u201d
\n\u201dJa, det her er s\u00e5 min vogn. Behageligheder kan jeg ikke byde p\u00e5,\u201d sm\u00e5snakkede han til den fremmede, mens han stred med de uregerlige heste, der ikke ville sp\u00e6ndes for den tunge vogn i det vejr. De var vel lige som han selv blevet bl\u00f8dagtige af al den gode h\u00f8 og staldvarmen.
\n\u201dNej, pyt med det. Jeg er ikke sart,\u201d sagde manden og gav en hj\u00e6lpende h\u00e5nd, der nok kunne tiltr\u00e6nges.
\nDa de lidt efter sad t\u00e6t sammen p\u00e5 det smalle kuskes\u00e6de og skrumplede ned gennem Skagens sandveje mod stranden, skottede Christian til sidemanden og sagde lidt forlegen. \u201dOs, der bor i Hulsig. vi bruger nu ikke at sige \u201dDe\u201d til folk. Ikke engang til kongen.\u201d
\nManden lo. \u201dJamen s\u00e5 kan jeg jo ikke g\u00f8re krav p\u00e5 den tiltale. Jeg sagde det nu ogs\u00e5 kun af h\u00f8flighed.\u201d
\n\u201dDet kender jeg ikke noget til.\u201d
\n\u201dNej, undskyld.\u201d
\n\u201dNu synes jeg, du bliver rigtig sjov,\u201d sagde Christian og hyppede p\u00e5 hestene, der sk\u00f8vlede tungt af sted i det klaskv\u00e5de sand og nok stadig mente, at der var en spinkel chance for, at manden kunne fortryde, s\u00e5 de kunne vende tilbage til k\u00f8bmandens varme stald.
\n\u201dFor resten hedder jeg Andreas Peter.\u201d Den fremmede s\u00e5 p\u00e5 ham og deres blikke m\u00f8dtes.
\n\u201dJeg hedder Christian. Og Kr\u00f8g efter min g\u00e5rd.\u201d
\n\u201dOg jeg Gaardboe efter min g\u00e5rd.\u201d
\n\u201dEr du bonde?\u201d
\n\u201dDet kan du bande p\u00e5. Langt ind i sj\u00e6len.\u201d
\n\u201dDu er ikke nogen almindelig bonde.\u201d
\n\u201dDet er du vist heller ikke.\u201d
\n\u201dNej s\u00e5m\u00e6nd. Og s\u00e5 er jeg for resten sognefoged i Hulsig, hvis vi skal helt til bunds i titleriet.\u201d
\n\u201dOg jeg er sognefoged i Raabjerg, s\u00e5 vi er alts\u00e5 i bund og grund kolleger.\u201d
\n\u201dJa, hvem skulle tro det.\u201d
\nEn tid k\u00f8rte de tavse og havde begge rigeligt at g\u00f8re med at holde ligev\u00e6gten i den slingrende hestevogn, der nu igen befandt sig ude i vandkanten, hvor den m\u00f8jsommeligt bev\u00e6gede sig sydvestover.
\nDa de omsider n\u00e5ede til det nederste Tranested, hvor der var opk\u00f8rsel til Hulsig, var de begge lige forkomne og dyngv\u00e5de, og de havde siddet tavse i lang tid. Men nu pegede Christian Kr\u00f8g ind over klitterne til venstre fra vejen, hvor der br\u00e6ndte et lille lys.
\n\u201dDet bette sted der indenfor klitten, hvor du ser lys, der boede vi tidligere.\u201d
\n\u201dMen ikke mere?\u201d
\n\u201dNej, stedet sandede til og m\u00e5tte flyttes. Nu er der bygget et nyt hus p\u00e5 grunden, men tomten fra vores st\u00e5r tilbage.\u201d
\n\u201dJamen s\u00e5 er det jo det \u00f8stligste af de to Tranesteder. \u201d
\n\u201dJo.\u201d
\n\u201dDet kender jeg til fra litteraturen.\u201d
\n\u201dJas\u00e5.\u201d
\n\u201dFra Olivarius\u2019 topografiske v\u00e6rk om Skagen. Jeg skal sige dig, jeg er nemlig ogs\u00e5 topograf,\u201d sagde Gaardboe, og skulle alts\u00e5 bl\u00e6re sig, t\u00e6nkte Christian og svarede med en stemme, der var lige s\u00e5 kold som vinden:
\n\u201dDet er jeg ogs\u00e5.\u201d
\n\u201dDet er da l\u00f8gn.\u201d
\n\u201dHmm \u2026\u201d
\nDer blev ikke talt mere, mens vognen vuggede den korte vej til Hulsig. F\u00f8rst da den gjorde holdt p\u00e5 g\u00e5rdspladsen og begge m\u00e6nd var sprunget af vognen, kom det lidt forsigtigt fra Gaardboe: \u201dH\u00f8r, du kunne vel ikke anbefale mig et sted, hvor jeg kunne sove i nat?\u201d
\nChristian Kr\u00f8g pegede hen p\u00e5 v\u00e5ningshuset.
\n\u201dDer,\u201d sagde han.
\n\u201dHos dig?\u201d
\n\u201dMit hus er bedre end min vogn. Og solidt t\u00e6kket.\u201d
\nChristian vendte sig mod karlen, der var dukket op ovre fra stalden og nu gav sig i lag med hestene. N\u00e5, s\u00e5 bestilte han da i det mindste noget. Det skulle ogs\u00e5 lige mangle med de forestillinger, den kn\u00e6gt gik og gjorde sig. Og Maren med for resten. Fjollede pigebarn. Nej, fjollet var hun nu ikke, Maren var solid nok. S\u00e5 var det ligegodt anderledes fat med Marie. Hun havde en egenvilje, og der var kort sagt nogle t\u00f8jler der, som var ved at slippe ham af h\u00e6nde og som han m\u00e5tte se at f\u00e5 strammet op p\u00e5. Og lille Ingeborg. Hun var s\u00e5 sart, at han blev bl\u00f8d om hjertet ved at t\u00e6nke p\u00e5 hende. N\u00e5r hun blev konfirmeret, skulle hun ligesom de to store et par \u00e5r ud og tjene. Det var l\u00e6rerigt for t\u00f8serne at se, hvordan andre levede, det mente b\u00e5de han og Christiane, og han havde fundet hende en god plads hos en solid fiskehandler i Frederikshavn.
\nHan kiggede efter Christian Larsen, der havde sp\u00e6ndt hestene fra og nu trak dem tv\u00e6rs over g\u00e5rdspladsen mod stalden. Stakkels heste, de var mere udasede end han selv.
\nOg Christian Larsen var nu alligevel ikke s\u00e5 skel\u00f8jet. Var et arbejdsmenneske. Det irriterede ham blot, at den unge m\u00f8llersvend fra Raabjerg gik der og betragtede sig som svigers\u00f8n endnu inden det var kommet til en aftale, og karlen havde da ikke ladet s\u00e5 meget som et ord falde hverken til ham eller til Christiane. T\u00e6nkte han, men kom pludselig i tvivl, for gik konen nu ikke der og smiskede for fyren, som afhang hele hendes fremtid af ham? Det var en h\u00e6slig tanke, som fik det til at gyse i ham, og han greb fat i Gaardboes ene arm, som var den en redningsplanke.
\nS\u00e5 trak han ham op til huset.
\nDet var blevet ud p\u00e5 de sm\u00e5 timer, og de sad i sovev\u00e6relset, for det var det varmeste sted. Kvindfolkene var g\u00e5et til k\u00f8js, og ogs\u00e5 karlen havde lagt sig. Og selv kunne han n\u00e6sten ikke holde hovedet oven vande, s\u00e5 druknef\u00e6rdig af tr\u00e6thed var han. Og det m\u00e5tte Raabjergmanden da ogs\u00e5 v\u00e6re, og han var tilmed h\u00f8nefuld, og det var tydeligt, at han ikke var vant til st\u00e6rkere drikke end kom\u00e6lk. Og han havde da ogs\u00e5 h\u00f8fligt afsl\u00e5et at drikke br\u00e6ndevin til de stegte r\u00f8dsp\u00e6tter. Det lykkedes dog Christian at overtale ham, og efter den f\u00f8rste gik det glat med de n\u00e6ste, og mens aftenen skred frem, fandt deres samtale et st\u00e5sted, hvor de begge syntes lige fast forankrede, og de n\u00e5ede langt omkring i de sene nattetimer.
\nDet var begyndt lidt tr\u00e6gt. Og de var jo begge s\u00e5 sultne og \u00f8delagte af den barske rejse, at der skulle en god portion af Christianes spr\u00f8de r\u00f8dsp\u00e6tter og mere en snaps til, f\u00f8r tungeb\u00e5ndet omsider l\u00f8snedes.
\n\u201dS\u00e5 du er alts\u00e5 afholdsmand,\u201d indledte Christian snakken.
\n\u201dJa, det vil sige, jeg g\u00e5r st\u00e6rkt ind for afholdssagen, som er til gavn for den fordrukne bonde og fisker, og \u2026\u201d
\nDer blev en lang pause efter de ord.
\nKr\u00f8g tyllede et par glas ned, som skulle d\u00f8nningerne af den replik helst sendes p\u00e5 en l\u00e6ngere sv\u00f8mmetur. V\u00e6k.
\nS\u00e5 endelig br\u00f8d Gaardboemanden tavsheden med ordene: \u201dDet vil jo sige, jeg g\u00e5r ind for m\u00e5dehold i det daglige, mens et enkelt glas eller to eller \u2026 \u00f8h \u2026 \u201d
\n\u201dEller tre eller fire … ?
\n\u201dJo, det kan nok h\u00e6nde,\u201d indr\u00f8mmede Gaardboe og s\u00e5 ud til at ville sige noget mere, men det blev stikkende i halsen og m\u00e5tte skylles efter. Han t\u00f8mte glasset.
\nS\u00e6rt s\u00e5 hurtigt den mand blev fuld. Men det var vel det med afholdssagen, der havde skadet hans ford\u00f8jelse.
\n\u201dOg du er alts\u00e5 topograf? Det var fornemt,\u201d grinede Christian.
\n\u201d\u00c5h hold op! Det var jo dig, der begyndte. Alt det snak om \u201dtitleriet\u201d.
\nDenne gang lo de begge.
\n\u201dS\u00e5 er du jo en slags videnskabsmand.\u201d Nu var Kr\u00f8g alvorlig.
\n\u201dP\u00e5 en m\u00e5de ja. Jeg skriver i videnskabelige tidsskrifter.\u201d
\n\u201dI har nok bedre skoler i Raabjerg end vi kan prale af her i Hulsig. Vi har m\u00e5ttet n\u00f8jes med l\u00f8bedegne, og nogen af dem var ikke klogere end k\u00f8erne i stalden.\u201d
\n\u201dJeg har heller aldrig g\u00e5et i skole.\u201d
\n\u201dHvordan er du s\u00e5 blevet en l\u00e6rd mand?\u201d
\n\u201dDet kan jeg takke Vorherre og mig selv for. Jeg er f\u00f8dt nysgerrig.\u201d
\n\u201dDet er jeg ogs\u00e5. Men jeg fik ikke ligefrem den mulighed, som du fik. Jeg skulle arve g\u00e5rden.\u201d
\n\u201dDet skulle jeg ogs\u00e5..\u201d
\n\u201dMen?\u201d
\n\u201dMulighed er ikke noget, man f\u00e5r. Det er noget, man tager.\u201d
\nEfter middagen skiftedes br\u00e6ndevinen ud med punch, og det var endt med, at Gaardboe bedyrede, at nu blev Christian Kr\u00f8g ogs\u00e5 ber\u00f8mt, for han havde fortalt s\u00e5 meget om stedet og stederne her i Hulsig, at det ganske bestemt ville finde vej til en bog, som Gaardboe arbejdede p\u00e5. Og selve den minderige aften og rejsen dertil ville altid st\u00e5 for ham som uforglemmelig.
\n\u201dUforglemmelig! Ha! du har glemt det hele i morgen,\u201d lo Christian Kr\u00f8g.
\n 
\nAndreas Peter Gaardboe havde ingenting glemt, da han v\u00e5gnede n\u00e6ste morgen i det lille g\u00e6sterum, hvor Christiane havde redt op til ham og forsynet ham med en murstensdyne s\u00e5 tung, at han forsvandt langt ned i den solide halmmadrassen og holdt ham grundigt varm. Og han v\u00e5gnede til den dejligste musik, som en anden fyrste. Det m\u00e5tte v\u00e6re den gamle Peder Kr\u00f8g, der havde spist, men straks efter lagt sig. Nu var der sandelig kommet liv i ham. L\u00e6nge l\u00e5 Gaardboe og lyttede til de glade toner, der hoppede og dansede som viltre gedekid. Jeg m\u00e5 skrive en bog om folkemusikken, som den er bevaret herude hos disse gamle musikalske havgasser, fantaserede han og f\u00f8lte sig b\u00e5de udk\u00f8rt og fuld af ny energi. Nu skulle han hjem og skrive. Og han havde heldigvis folk til at passe g\u00e5rden.
\n 
\n <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Velkommen til min blog. Et vindue til mit forfatterskab \u2013 et forum for diskussion af emner, jeg finder interessante og aktuelle 1867 Strandlangs til Skagen   \u201dDa jeg en Aften i Slutningen af Oktober 1867 rejste fra Skagen, kom jeg … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[14],"tags":[],"class_list":["post-4243","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-hjemstavnsroman"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4243","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=4243"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4243\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=4243"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=4243"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=4243"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}