{"id":4208,"date":"2014-01-17T09:52:37","date_gmt":"2014-01-17T09:52:37","guid":{"rendered":"http:\/\/blog.hesselholt.com\/?p=4208"},"modified":"2014-01-17T09:52:37","modified_gmt":"2014-01-17T09:52:37","slug":"139-kapitel-4-i-haendelser-ved-hulsig","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2014\/01\/17\/139-kapitel-4-i-haendelser-ved-hulsig\/","title":{"rendered":"139 – kapitel 4 i "H\u00e6ndelser ved Hulsig""},"content":{"rendered":"

Velkommen til min blog. Et vindue til mit forfatterskab \u2013 et forum for diskussion af emner, jeg finder interessante og aktuelle<\/strong><\/em><\/p>\n

\"\"
\nSom min mest opm\u00e6rksomme l\u00e6ser forleden p\u00e5pegede, s\u00e5 har jeg forsynet min helt, omgangsl\u00e6reren Christen i kapitel 3 med lige lovlig stor biologisk kundskab. Sk\u00f8nt han alts\u00e5 er st\u00e6rkt p\u00e5virket af oplysningspr\u00e6sten i Vogn, s\u00e5 er han trods alt ikke s\u00e5 meget p\u00e5 forkant med den naturvidenskablelige udvikling, at han har sat sig ind i bakteriologiens mysterier, og det er un\u00e6gtelig en anakronisme, n\u00e5r han formaner b\u00f8nderne til en bedre hygiejne. Men ligesom Christen tydeligvis tager munden for fuld, s\u00e5 g\u00f8r forfatteren det ogs\u00e5 gerne. Det finder I sikkert ud af.
\nRet mig endelig, n\u00e5r det k\u00f8rer af sporet!
\nJeg holder meget af Christen, og ved kun lidt om ham, har ikke kunnet finde hans hjemkommune ( og nu \u00f8nsker jeg ikke at g\u00f8re det, for jeg har jo givet ham en – visse for\u00e6ringer har en forfatter vel lov at rutte med og det n\u00e6re forhold mellem pr\u00e6sten i Vogn og Christen er opdigtet.) – og jeg ved kun om den unge mand, at han ikke bliver h\u00e6ngende flere \u00e5r i sognet. Han forsvinder fra Hulsig, og det skulle da gl\u00e6de mig, om pr\u00e6sten i Vogn ( som ganske vist ikke findes) adopterer ham og sender ham p\u00e5 seminariet. Skal vi ikke sige det?
\nIndtil Ranner\u00f8d Skole bygges undervises b\u00f8nderne p\u00e5 skift af “oplyste” landm\u00e6nd fra Raabjerg, og de hedder bl.a. Jens Hendriksen, Peder H\u00f8genhaug, Jens Andersen og Ole Madsen. Sidstn\u00e6vnte kommer vi til at h\u00f8re mere om, for han udm\u00e6rker sig og bliver synlig i mere end l\u00e6rergerningen. Han f\u00e5r jobbet, fordi han har v\u00e6ret orlogsgast – senere bliver han en af de rigtige helte p\u00e5 egnen: b\u00e5dsmand ved redningsb\u00e5den i Kandestederne.
\nI kapitel 4 holder vi os til jorden. Hesselholt i 1855. Her sker et ejerskifte – det bliver kapitlets omdrejningspunkt. Kapitlet best\u00e5r af to dele, i den f\u00f8rste er vi p\u00e5 Hesselholt og h\u00f8rer om den og dens overgang til min oldefar VesterLars.
\nI det andet afsnit introduceres min oldemor Marie Houkj\u00e6r ( hun hed Marie Christiansen efter sin far Christian Kr\u00f8g, men blev kaldt Houkj\u00e6r, da hun giftede sig med min oldefar Ole Houkj\u00e6r. Her er hun barn p\u00e5 Kr\u00f8gg\u00e5rden og kun en lille pige. Men jeg synes allerede, jeg begynder at kende hende.<\/p>\n

Hulsig 1855<\/p>\n

Hesselholt<\/p>\n

\u00a0Nadveren p\u00e5 Hesselholt sattes p\u00e5 bordet og indtoges med samme punktlighed som den, hvormed solen foretog sine daglige op- og nedgange. Om sommeren sent p\u00e5 aftenen, mens det endnu var lyst i stuen og om vinteren i den f\u00f8rste skumring, inden lampen t\u00e6ndtes. Nu var man i det tidlige for\u00e5r, og sk\u00f8nt stueuret endnu ikke havde sl\u00e5et sine syv magiske slag, sad alle g\u00e5rdens folk b\u00e6nkede om langbordet, de tre af dem med \u00f8jnene stift rettet mod Jens Madsen, der havde tilsagt<\/em> dem s\u00e5 h\u00f8jtideligt, som drejede det sig om et m\u00f8de i sogner\u00e5det og ikke om fl\u00e6sk og meldyppelse. Selv tronede han ved bordenden og s\u00e5 med et underligt smil fra den ene til den anden, mens han lod h\u00e6nderne glide hen over den tunge huspostil, der l\u00e5 u\u00e5bnet foran ham, og som han endnu ikke havde skubbet over til Lars.
\nNoget lignende var aldrig f\u00f8r h\u00e6ndt p\u00e5 Hesselholt, ikke i deres tid i al fald, og de fire tjenestefolk var trods husbonds smil f\u00e6lles om f\u00f8lelsen af, at noget ildevarslende var i g\u00e6re, og i tankerne gennemgik de hver sit synderegister, men kunne dog hurtigt frifinde sig selv. De havde ikke bedrevet noget forkert.
\nMen Jens var n\u00f8jeregnende.
\nVed den nederste bordende sad g\u00e5rdens yngste, drengen Christian fra Raabjerg. Han betragtede tilfreds sine renvaskede h\u00e6nder, der fromt havde foldet sig til b\u00f8n, men da han et \u00f8jeblik efter kiggede op p\u00e5 husbond og l\u00e6ste alvoren, der havde afl\u00f8st smilet i det indfaldne, sk\u00e6ggede ansigt, f\u00f8lte han en s\u00e6r kriblen i h\u00e5rr\u00f8dderne. Og det var ikke lus. Dem havde Ane for l\u00e6ngst gjort k\u00e5l p\u00e5. Nej, det var en uro, der forplantede sig til resten af kroppen og vist ogs\u00e5 smittede af p\u00e5 de andre tjenestefolk: de tre s\u00f8skende, der kom fra Jens Madsens navnebror og svoger, Jens Svendsens fiskerhus i H\u00f8jen, og som nu havde arbejdet \u00e5r ud og \u00e5r ind for deres onkel. De lignede hinanden som tre dr\u00e5ber vand, var lige kraftige og alle tre en smule duknakkede af det daglige slid, de havde samme vandbl\u00e5 \u00f8jne i brede, runde ansigter, samme korte n\u00e6se og lidt for svulmende l\u00e6ber og det samme lyse, uregerlige h\u00e5r. Og alle var de for l\u00e6ngst ude over den f\u00f8rste ungdom. Lars gik i sit fyrretyvende \u00e5r, Karen Marie havde rundet de fire og tredve og blev allerede betragtet som gammeljomfru, og den yngste, Mads, var ni og tyve \u00e5r, men ogs\u00e5 han havde mistet ungdommens friskhed.
\n\u201dJeg har kaldt jer sammen for at sige jer, at jeg har t\u00e6nkt mig at afh\u00e6nde Hesselholt.\u201d Det gav et s\u00e6t i Ane, men hun sagde ingenting. Ogs\u00e5 de andre tav. Deres \u00f8jne flakkede usikkert mod husbond, der nu igen smilede underfundigt, som havde han just indbudt dem til fest og blot ventede p\u00e5 svar. Kun Christian \u00e5ndede lettet op.
\n\u201dOg nu vil jeg s\u00e5 gerne h\u00f8re, hvad I mener om det.\u201d
\n\u201dJeg mener \u2026\u201d, begyndte Ane t\u00f8vende, men Jens skar hende ned med ordene: \u201dDu mener som jeg \u2026\u201d
\n\u201dJo da, men \u2026\u201d
\n\u201dGodt, godt \u2026 og det kommer vi til. Men nu I andre?\u201d
\nLars r\u00f8mmede sig forlegent: \u201dJa, onkel har jo ingen b\u00f8rn.\u201d
\n\u201dNej. Men jeg har jer.\u201d
\n\u201dJa, det er jo det.\u201d
\n\u201dOg s\u00e5?\u201d
\n\u201dS\u00e5 t\u00e6nkte onkel m\u00e5ske, at vi skulle arve g\u00e5rden.\u201d
\n\u201dArve? Jeg har da aldrig h\u00f8rt mage til sludder og vr\u00f8vl. Jeg har ingen arvinger\u201d
\nLars tav. Nu forstod han ingenting. Eller m\u00e5ske alligevel. De senere \u00e5r havde hans tanker kredset om fremtiden, og navnlig n\u00e5r han som nu f\u00f8lte sig tom og tr\u00e6t. Og undertiden havde de tanker tynget ham mere, end han ville vide af. Han havde givet sin ungdom og det meste af sit voksenliv til Hesselholtg\u00e5rden og slidt sig halvt ford\u00e6rvet p\u00e5 de magre jorder, og det var ikke onkels fortjeneste, at g\u00e5rden stadig var den st\u00f8rste i sognet. Lars havde l\u00e5nt b\u00f8ger om landv\u00e6sen af pr\u00e6sten, og de to havde haft mangen en fornuftig snak om bedre redskaber og nyere dyrkningsmetoder. Men onkel Jens havde v\u00e6ret en solid bremseklods, hver gang han luftede nye tanker og ideer, og ofte havde det kl\u00f8et slemt i n\u00e6verne p\u00e5 Lars efter at vise ham, at han ikke var et um\u00e6lende arbejdsdyr, men havde en god forstand og en sund d\u00f8mmekraft, og at han kort sagt kunne mere end at l\u00e6se og skrive. Og han havde dr\u00f8mt, at det en dag skulle v\u00e6re ham, der gik bag ploven. Ha! Bag ploven!! fn\u00f8s han indvendigt, han havde jo aldrig v\u00e6ret andre steder end bag ploven, men aldrig nogensinde havde han f\u00e5et lov at bestemme det mindste om, hvor og hvordan der skulle pl\u00f8jes.
\nOg nu ville onkel s\u00e6lge g\u00e5rden, og der skulle s\u00e6ttes en ny mand for bordenden, og han selv og hans s\u00f8skende kunne forts\u00e6tte med at tr\u00e6lle videre i al evighed. Ja, netop tr\u00e6lle! for f\u00f8rste gang t\u00e6nkte han p\u00e5 tr\u00e6ldom og vidste, hvad det bet\u00f8d. F\u00f8den, kl\u00e6derne og et sengested havde de ikke manglet. Og ingen af dem havde nogensinde beklaget sig, det var ikke det. De var ikke utaknemmelige.
\nMen onkel havde aldrig f\u00f8r talt om andet end det daglige arbejde, og n\u00e5r det tog ham, om sognets ve og vel. Deres ve og vel interesserede ham vist ikke. Og de to s\u00f8skende? Lars vidste knap, hvad de t\u00e6nkte i de sager. Ja, hvad t\u00e6nkte han i grunden selv? Lige nu sad han med bitre tanker om slaveri og ufrihed, men det var nye tanker, og han br\u00f8d sig ikke om dem, men kunne heller ikke tr\u00e6nge dem bort, sk\u00f8nt han vidste glasklart, at han aldrig m\u00e5tte glemme, at den vinter, hans fars b\u00e5d splintredes i en storm, og de stod forknytte og uden midler, da havde onkel Jens ikke t\u00f8vet med sin st\u00f8tte. Deres far havde kunnet k\u00f8be sig en ny b\u00e5d og begynde forfra. Ingen talte om, hvordan det gik til, men alle mente at vide, at Jens Madsen havde stukket ham penge. Uden ham havde Jens Svendsen og Kirsten Marie aldrig klaret sig igennem. Og den store b\u00f8rneflok havde onklen vel ogs\u00e5 taget sig af p\u00e5 sin m\u00e5de. En for en havde de tjent p\u00e5 g\u00e5rden. Var det som afbetaling p\u00e5 en g\u00e6ld?
\n\u201dNu har I sundet jer l\u00e6nge nok. Nu skal vi have noget at bide i. Ane!\u201d
\n\u201dJo, Jens, men g\u00e5rden?\u201d Hun s\u00e5 fortumlet p\u00e5 ham.
\n\u201dN\u00e5 den \u2026 ja, den render vel ingen steder, mens vi spiser. Og jeg er blevet s\u00e5 sulten af al den snak.\u201d
\n\u201dSulten, jo \u2026\u201dAne ilede ud.
\n 
\nAldrig var et m\u00e5ltid forl\u00f8bet i en s\u00e5 fortrykt stemning og uden at der blev m\u00e6let et ord, og da den sidste gnalling meldyppelse var skovlet indenbords, og den lunkne mj\u00f8d skyllet ned, rejste Jens sig p\u00e5 sin egen sindige m\u00e5de og med et h\u00f8jtideligt udtryk i \u00f8jnene, som ville han lige sige dem et par afsluttede alvorsord, inden de gik hver til sit.
\nDa var det, der for en dj\u00e6vel i Lars, og han f\u00f8lte hele sit indre bruse op i et afm\u00e6gtigt opr\u00f8r, han ikke kunne t\u00f8jle. Han skrumlede op fra b\u00e6nken og rasede ud midt p\u00e5 stuegulvet, hvor han et \u00f8jeblik blev st\u00e5ende stiv og ubev\u00e6gelig. men s\u00e5 var det, som om alle lemmer v\u00e5gnede p\u00e5 en gang, og han spj\u00e6ttede ud med arme og ben, mens en s\u00e6r halvkvalt lyd banede sig vej ud af ham og fik ham til at bide t\u00e6nderne voldsomt sammen, som ville han alligevel ikke g\u00f8re sig bem\u00e6rket. Men det gjorde han, og de andre gloede p\u00e5 ham, som var den fredelige og \u201dt\u00e5lle\u201d Lars forvandlet til en drage, der spyttede gl\u00f8der efter dem. Selv Jens trak sig uvilk\u00e5rligt tilbage til endev\u00e6ggen, og herfra s\u00e5 han, hvordan s\u00f8sters\u00f8nnen med et afsindigt br\u00f8l greb fat i den gamle, solide rokkestol, der havde st\u00e5et uantastet siden Gammelfars d\u00f8d for \u00e5r tilbage. Og han s\u00e5 ham h\u00e6ve den h\u00f8jt over sit hoved og i et hug hamre den ned i b\u00e6nken, og det med en s\u00e5dan kraft, at b\u00e5de stol og b\u00e6nk splintredes. Et \u00f8jeblik stod han med h\u00e6ngende arme og et udslukt blik i de vandbl\u00e5 \u00f8jne, s\u00e5 buldrede han med endnu et br\u00f8l ud gennem d\u00f8ren, som han sparkede op, og efterlod sine fem bordf\u00e6ller tilbage i stuen. De s\u00e5 ikke p\u00e5 hinanden, men stod alle, som om nogen havde tabt dem i gulvsandet og ikke gad samle dem op. De to s\u00f8skende kom f\u00f8rst til sig selv og greb hinandens h\u00e6nder, og Karen Marie begyndte at gr\u00e6de. Ane stod vred og sit forkl\u00e6de, og Christian l\u00f8b hen til hende og holdt tr\u00f8stende om hende, som var hun hans mor. Kun Jens blev st\u00e5ende tilsyneladende uanf\u00e6gtet af det vilde optrin. Han rystede p\u00e5 hovedet, harkede lidt usikkert, s\u00e5 begyndte han langsomt at le.
\n\u201dDet var da som bare satan, det,\u201d gn\u00e6kkede han helt forn\u00f8jet og forsvandt ud af den d\u00f8r, som Lars havde ladet st\u00e5 \u00e5ben efter sig.
\nUde p\u00e5 g\u00e5rdspladsen blev han st\u00e5ende en stund og skuttede sig. En halvkold vind fejede ind fra hushj\u00f8rnet, men ellers var der akkurat s\u00e5 tyst og roligt, som der plejede at v\u00e6re ved aftenstide. Kun l\u00e6nkehunden gav et par h\u00e6se bj\u00e6f fra sig, da han skramlede over stenpikningen, som ville den lige g\u00f8re opm\u00e6rksom p\u00e5 sig selv, s\u00e5 kr\u00f8b den atter sammen og lagde sig lurende i sit hj\u00f8rne. Ellers var det kun solsortens sang, der br\u00f8d stilheden. Tonerne trillede glade og lystige ud i den klare, k\u00f8lige aftenluft, som havde den ingenting at gruble over. Det havde de vel ikke. Jens strakte hals og kiggede op p\u00e5 fuglen, der sad p\u00e5 kanten af storkereden og pustede sig op til en gevaldig karl. Fuglekroppen dannede en sort silhuet mod den r\u00f8dmende aftenhimmel, og Jens trak vejret dybt ind og sundede sig. Alt var pr\u00e6cis, som det skulle v\u00e6re s\u00e5dan en k\u00f8n aprilaften, og livet gik sin vante gang, og alt det andet var blot krusninger p\u00e5 overfladen. De lagde sig igen.
\nMen han m\u00e5tte alligevel se at finde den kn\u00e6gt, t\u00e6nkte han fortrydeligt og m\u00e6rkede til sin \u00e6rgrelse, at en svag uro begyndte at krible. For man kunne nu aldrig vide med de s\u00f8skendeb\u00f8rn, de virkede s\u00e5 fremkommelige i det ydre, ja n\u00e6sten s\u00e5 det ind i mellem kunne synes ham for meget af det gode. Men s\u00e5 ganske uventet kunne de sl\u00e5 om. Ja, de unger m\u00e5tte holdes i ave, for de var liges\u00e5 omskiftelige som dagene i april. Der var s\u00e5 det gode ved for\u00e5ret, at man vidste, hvilken vej det gik. Altid mod lys og varme. Men med de unger fra H\u00f8jen, som han t\u00e5lmodigt havde varmet under sine vinger og det i \u00e5revis, med dem kunne man aldrig vide. T\u00e6nkte han og pissede, nu han alligevel var g\u00e5et udenfor. Han skumlede en smule, b\u00e5de over s\u00f8skendeb\u00f8rnene og over pisseriet, der heller ikke ret ville arte sig, som han \u00f8nskede. Omsider fik han dog dryppet af og bragt orden p\u00e5 sig selv.
\nHan skridtede over mod loen. F\u00f8r noget andet m\u00e5tte han sikre sig, at kn\u00e6gten ikke forbr\u00f8d sig mod de stakkels dyr, der var akkurat liges\u00e5 sagesl\u00f8se som Gammelfars rokkestol.
\nDa han sammen med sin far, Mads Pedersen, havde flyttet g\u00e5rden til Hulsig for mere end 50 \u00e5r siden, havde de allerf\u00f8rst opf\u00f8rt et stort, grundmuret v\u00e5ningshus med hele 8 fag, og den gamle indretning med \u00e5bent ildsted og lyrehul i taget havde de nok s\u00e5 flot skiftet de ud med en rigtig solid skorsten og en god bil\u00e6ggerovn i k\u00f8kken og stue. Dertil kom en sidebygning p\u00e5 9 fag, rummelig nok til at tjene b\u00e5de som lade, lo og stald. De seneste \u00e5r havde Lars gang p\u00e5 gang som en anden uvorn hvalp galpet op om flere skorstene og en ny sidebygning. En ny bygning? Hvad skulle den til for, n\u00e5r de kun skulle have plads til de 19 f\u00e6kreaturer og 18 f\u00e5r? Men de kunne jo s\u00e5 f\u00e5 plads til flere. Hvad i alverden skulle de med flere? Havde de m\u00e5ske ikke til dagen og vejen? Ejede de m\u00e5ske ikke den st\u00f8rste g\u00e5rd i sognet, ja i hele Skagen for den sags skyld? Og lige siden udskiftningen af Skagen Jorder i 1853, hvor hver eneste g\u00e5rd havde f\u00e5et tildelt sin klitlod i henhold til g\u00e5rdens hartkorn, da havde Jens kunnet bryste sig af at v\u00e6re i besiddelse af s\u00e5 megen jord, at han, hvad det angik, ville kunne m\u00e5le sig med en hvilken som helst halvstor propriet\u00e6r. Det huede rigtignok Ane at t\u00e6nke p\u00e5, men selv var han ikke storagtig. Og for resten, hvis han skulle v\u00e6re \u00e6rlig, s\u00e5 kunne det n\u00e6ppe kaldes jord al den stund det meste henl\u00e5 i gr\u00e5 klitter og n\u00f8gne sandmiler.
\nDer var ingen Lars hverken i lo eller lade.
\nJens gik videre til stalden, hvor de fede kreaturer stod og gumlede veltilfreds, uvidende om hvilken vildbasse, der var sluppet l\u00f8s p\u00e5 deres fredelige g\u00e5rd. N\u00e5, han var \u00e5benbart hverken at finde her eller der i bygningen.
\nJens stod lidt og r\u00e5bte p\u00e5 ham. \u201dLars! Lars,\u201d genl\u00f8d det i den rummelige stald, og den yngste af hestene blev nerv\u00f8s ved lyden og begyndte at skrabe i halmen og gav endda et lille vrinsk fra sig. Jens gik hen og klappede den p\u00e5 manken, s\u00e5 stod han lidt og sm\u00e5snakkede med det urolige dyr.
\n\u201dNej, men nu m\u00e5 vi ogs\u00e5 se at finde den tossede Lars,\u201d betroede han hesten, \u201dfor ser du, han har det ligesom dig. Ogs\u00e5 han er blevet kuldret. Det er for\u00e5ret.\u201d
\nHan slog den nordre staldd\u00f8r op og gik udenfor. Her stod han og lyttede. Solsorten havde lukket sit n\u00e6b for natten, og der var ikke andre lyde i den k\u00f8lige aften end vindens hvisken i havens buske.
\nKunne kn\u00e6gten v\u00e6re l\u00f8bet hjemmefra? Jens gn\u00e6ggede s\u00e5 sm\u00e5t ved tanken. H\u00e6, h\u00e6 \u2026 hvor skulle han l\u00f8be hen? Var jo ikke ligefrem den, der havde sit daglige rend p\u00e5 nabog\u00e5rdene, og s\u00e5 vidt Jens vidste, sad der ingen bette t\u00f8s i Hulsig og sukkede efter ham. Eller noget andet sted. Det var nu for resten ogs\u00e5 s\u00e6rt. Det m\u00e5tte man vist pirre lidt ved. N\u00e5r man fandt ham.
\nS\u00e5 h\u00f8rte han det.
\nLyden kom fra huggehuset, og det l\u00f8d s\u00e5m\u00e6nd fredeligt nok. Og dagligdags. Kvaset fra k\u00e6vler, der blev spaltet til br\u00e6ndestykker i en rivende hast. Jens skyndte sig ind i det lille hus, og ganske rigtigt, her stod karlen minsandten og svingede med \u00f8ksen, s\u00e5 det var en forn\u00f8jelse.
\n\u201dN\u00e5, du er nok flittig, bette Lars,\u201d r\u00e5bte han for at overd\u00f8ve larmen, og nu s\u00e6nkede karlen \u00f8ksen og blev st\u00e5ende med b\u00f8jet hoved, mens han skulede til onklen. S\u00e5 megen vrede. Og var det ikke ligefrem, som om kn\u00e6gten havde ondt? S\u00f8lle karl, var det da s\u00e5 slemt med ham?
\n\u201dNu m\u00e5 du holde op, Lars!\u201d
\n\u201dNej! Onkel skal vide, at nu holder jeg ikke op. Og han skal ogs\u00e5 vide, at jeg vil have g\u00e5rden.\u201d
\n\u201dN\u00e5, n\u00e5, vil du nu have<\/em> den?\u201d
\n\u201dJa \u2026 eller \u2026 nej.\u201d \u00d8ksen hang stadig i hans h\u00e5nd. \u201dJeg vil k\u00f8be<\/em> den.\u201d
\n\u201dJa, ja. Det vil du vel. Det forst\u00e5r sig. Hvem i himlens navn skulle ellers k\u00f8be den? Som jeg sagde nys: jeg har ingen arvinger. F\u00e5r jo s\u00e5 n\u00f8jes med dig.\u201d
\n\u201dMen onkel sagde \u2026\u201d
\n\u201dSom du m\u00e5ske husker, s\u00e5 n\u00e5ede jeg slet ikke at sige noget, f\u00f8r du teede dig tosset. En ku\u2019 jo blive helt r\u00e6d for dig, om en ikke kendte dig.\u201d
\n\u201dOg onkel kender mig?\u201d
\n\u201dDet skulle jeg tro. Endda fra barnsben. Men til sagen. Du vil alts\u00e5 k\u00f8be?\u201d
\nNu kunne Jens jo nok se, at vildskaben truede med atter at sl\u00e5 sine kl\u00f8er i den s\u00f8lle kn\u00e6gt. Og det skulle lige mangle, at han igen skabte sig tosset. Og Jens t\u00e6nkte sig ikke om denne gang, men slyngede ordene fra sig i uvant hast: \u201dMen du har ingen penge.\u201d
\n\u201dNej.\u201d
\nLars knyttede n\u00e6verne. Jens s\u00e5 knoerne blive hvide om \u00f8ksen og skyndte sig igen med sine ord: \u201dMen se, det har du nu alligevel. Jeg har jo s\u00f8rget for, at du ikke ruttede din l\u00f8n bort.\u201d
\n\u201dJeg har aldrig f\u00e5et l\u00f8n.\u201d
\n\u201dSelvf\u00f8lgelig har du f\u00e5et l\u00f8n. Dine penge ligger i dragkisten.\u201d
\n\u201dI dragkisten? I onkels dragkiste?\u201d
\n\u201dHar du m\u00e5ske din egen?\u201d
\n\u201dNej.\u201d
\n\u201dAlts\u00e5 i min. Som nu bliver din.\u201d
\nDet var for meget. Lars tabte \u00f8ksen og begyndte at gr\u00e6de, og Jens t\u00e6nkte et \u00f8jeblik, at det m\u00e5ske ikke var for sent at fortryde. S\u00e5dan en gr\u00e6dekone skulle vel ikke overtage g\u00e5rden, der havde v\u00e6ret i st\u00e6rke, seje b\u00f8nders varet\u00e6gt lige fra tidernes morgen.
\nSom om Lars kunne l\u00e6se hans tanker, t\u00f8rrede han sine \u00f8jne og sendte onkelen noget, der mindede st\u00e6rkt om et smil.
\n\u201dDet var ret. Og s\u00e5 skulle vi m\u00e5ske g\u00e5 ind til Ane. Hun tager sig alting s\u00e5 tungt og st\u00e5r sikkert og gr\u00e6mmer sig nu, det bette kvindfolk. Og for resten, nu vi er ved det med kvindfolk \u2026\u201d snakkede onklen l\u00f8s, mens de sindigt begav sig til v\u00e5ningshuset, og inden de n\u00e5ede det, var der vist g\u00e5et s\u00f8gang i kn\u00e6gten. Han ligesom vaklende en kende. Men denne gang havde han kun godt af det.
\n 
\nLars l\u00e6ste kontrakten h\u00f8jt for sin onkel for mindst 20ende gang. K\u00f8besummen for g\u00e5rden var sat til 800 rigsdaler. S\u00e5 var der 300 til aft\u00e6gt for de to gamle. Og en udstykket parcel, Pudemarken, hvorp\u00e5 et lille aft\u00e6gtshus skulle opf\u00f8res.
\nOnkel nikkede. Og Lars gjorde atter omhyggeligt rede for det med betalingen. De 500 l\u00e5 som onkel jo vidste i kisten. S\u00e5 var der 300 til rest, som skulle st\u00e5 i panteobligationer, og de 300 til aft\u00e6gten ville han selv l\u00e6gge ud af den smule, han gennem tiden havde tjent ved at grave mart\u00f8rv p\u00e5 f\u00e6llesjorden. Dertil kom s\u00e5 den store eng, som onkel skulle beholde.
\n\u201dMen du beh\u00f8ver en f\u00f8dedygtig kone.\u201d
\nOgs\u00e5 det krav havde onkel fremf\u00f8rt hver eneste gang, papirerne blev l\u00e6st h\u00f8jt for ham. Men det stod der heldigvis ikke et ord om i kontrakten. Og onkel kunne ikke tvinge ham.
\nMen det kunne han.
\n\u201dF\u00f8r det er klaret, skriver jeg ikke under.\u201d
\n\u201dMen \u2026\u201d
\n\u201dOg du kan f\u00e5 Mads Jensens n\u00e6styngste, hende den tykke Kirsten. Hun er 25 \u00e5r og pige endnu. Og Klarup er en god g\u00e5rd. Du f\u00e5r en medgift, der kan m\u00e6rkes i driften.\u201d
\n 
\nLars var i sine s\u00f8ndagskl\u00e6der, sk\u00f8nt det ikke var s\u00f8ndag. Men det, der ventede forude var h\u00f8jtideligere end selveste p\u00e5skemorgen. Hele vejen til Klarup gik han og mumlede de n\u00f8je forberedte ord for sig selv. F\u00f8rst skulle han bede om at tale med Mads Jensen. Og i enrum. Det skulle han udtrykkeligt forlange, for blandede kvindfolkene sig i et s\u00e5 kildent \u00e6rinde, kunne det g\u00e5 rent galt, havde onkel sagt og det vidste han alt om fra dengang, da han friede til Ane. Sikke et marked. Det kunne g\u00e5 s\u00e5 galt, at Lars m\u00e5tte vende om med uforrettet sag. Og det var jo selveste g\u00e5rden, der stod p\u00e5 spil. Han skulle sige Mads, at han var villig til at gifte sig med den \u00e6ldste datter, hende Kirsten, der gik hjemme og blev tykkere og tykkere, og \u2026 nej, det skulle han nok ikke sige. Bare at han ville giftes med hende. Han ville ikke g\u00f8re som i de romaner, Ane l\u00e6ste h\u00f8jt for dem om aftenen. Her skulle helten altid \u201danholde om pigens h\u00e5nd\u201d. Men det var for voldsk at sige s\u00e5dan i Hulsig. Og for resten \u201danholde\u201d fik jo en til at t\u00e6nke p\u00e5 politi og f\u00e6ngsel. Hvilket heller ikke helt galt, grundede han uroligt. Det var da den fornemmelse, han selv sl\u00e6bte p\u00e5, mens han langsomt traskede de sk\u00e6bnesvangre skridt til Klarupg\u00e5rden.
\nDer l\u00e5 den. Og derinde gik Kirsten omkring. Og hvem vidste, hvad hun ville sige. Men det skulle han heldigvis ikke overv\u00e6re, han havde kun f\u00e5et besked p\u00e5 at underrette Mads Jensen.
\nDet var n\u00e6sten, som om denne havde ventet ham, og han beh\u00f8vede ingenting sige. Husbond gennede kvindfolkene ud af k\u00f8kkenet endnu inden Lars havde \u00e5bnet munden. Og s\u00e5 snart de blev ene, s\u00e5 han afventende p\u00e5 ham, og Lars havde glemt alle ordene. Og hvad var det nu t\u00f8sen hed? N\u00e5 jo.
\n\u201dDet er hende Kirsten.\u201d Fik han sagt.
\n\u201dJa, men hun er en kn\u00f8v pige.\u201d
\n\u201dOg hun er pige<\/em> endnu?\u201d
\n\u201dJa, jeg kender ikke til nogen k\u00e6reste.\u201d
\n\u201dHm \u2026 jo, s\u00e5 var det jo, at vi godt kunne bruge hende p\u00e5 Hesselholt.\u201d
\n\u201dBruge hende \u2026?\u201d Nu brummede Mads utilfreds, og Lars skyndte sig at sk\u00e6re ordene ud i pap: \u201dJa, jeg mener jo, at jeg nok kommer til at gifte mig med hende.\u201d Nu var det sagt. Ligeud. Og han fortr\u00f8d hvert ord.<\/p>\n

*<\/p>\n

\u00a0Hun var<\/em> tyk. Men det gjorde ingenting. Det v\u00e6nnede man sig til. S\u00e5 var der noget at t\u00e6re p\u00e5. Ikke at han havde t\u00e6nkt sig at sulte hende, men en kone ved godt huld var og blev et plus i det store regnskab.
\nS\u00e5danne tanker havde han lidt besk\u00e6mmet gjort sig, allerede da Mads Jensen kom tr\u00e6kkende med hende op ad kirkegulvet i Raabjerg Kirke. Den brudekjole havde nok ikke v\u00e6ret billig. Alt det stof. Ane Sypige havde sandelig m\u00e5ttet rulle ud i lange baner og klippe til og sy i facon. Men s\u00e5 sad den ogs\u00e5 som st\u00f8bt om hende, og han kunne ikke lade v\u00e6re med at fornemme en lille stolthed ved tanken om, at alt det, der nu kom b\u00e6vende imod ham, indhyllet i det fineste silke, var hans alene.
\nBrylluppet havde v\u00e6ret flot. Og den flothed skyldte han onkel Jens tak for. \u201dN\u00e5 hvad \u2026 Jeg har jo kun dig,\u201d havde onkel sagt, og for f\u00f8rste gang f\u00f8lte Lars, hvad de ord bet\u00f8d, og han havde taget onklens h\u00e5nd endnu en gang og trykket den us\u00e6dvanlig fast og sagt med lige s\u00e5 megen v\u00e6gt i hvert ord.: \u201dOnkel skal have s\u00e5 mange tak.\u201d
\nOg der var ikke blevet sparet p\u00e5 hverken mad eller musik ved det bryllup. Hele byen og familien i Skagen var indbudt, og der var blevet leget og danset, s\u00e5 det var rent forskr\u00e6kkeligt.
\nGamle Peder Kr\u00f8g og s\u00f8nnen Christian havde spillet til hver eneste ret, der blev b\u00e5ret frem. Man kunne n\u00e6sten sige, at b\u00e5de fisken og suppen og stegen var kommet dansende til bords. Og de havde leget den gamle sveskeleg, s\u00e5 alle var blevet slemt \u00a0grimet til, men det skete nu f\u00f8rst, da middagen n\u00e6sten var slut og alle s\u00e5 besk\u00e6nkede, at ingen gr\u00e6mmede sig over det farlige griseri. Ikke engang konerne. Der blev grinet og ikke sk\u00e6ldt ud. Det kunne vente til dagen derp\u00e5. Og s\u00e5 blev der danset den hele nat og morgenen med. Og pr\u00e6sten havde holdt sin tale for brudeparret i tide, sk\u00f8nt han allerede p\u00e5 det tidspunkt, som rimeligt var, havde blusset og fjertet efter al den gode, solide mad og drikke, som han til \u00e6re for sine v\u00e6rtsfolk havde skovlet i sig i rigelige m\u00e6ngder. Han havde dog holdt sig rank og v\u00e6rdig under hele talen.
\nAne havde sagt til Jens, at det var passende, om de overlod deres gode seng i kammeret til \u201dde unge folk.\u201d S\u00e5 kunne de to gamle i den smule tid ligge i alkoven inde i stuen sammen med tjenestefolkene. Aft\u00e6gtshuset stod jo snart klar, s\u00e5 kunne \u00a0de liges\u00e5 godt overlade den gamle rede til det nye par. Og hun havde fniset s\u00e5 t\u00f8set til ham, at det var grueligt. Det bytte fandt Jens nu var alt for megen flothed. Og un\u00f8dvendigt. Og Lars gav ret. Han mente nok, han med lidt god vilje kunne f\u00e5 plads til Kirsten inde sit eget sengested. At tjenestefolkene ogs\u00e5 sov i stuen, generede ham ikke det mindste, forsikrede han. Inderst inde ans\u00e5 han det for at v\u00e6re en fordel, men det tav han med. Ane havde dog insisteret, og de f\u00f8rste n\u00e6tter l\u00e5 de i den gamle \u00e6gteseng, der jo slet ikke var s\u00e5 bred endda, t\u00e6nkte Lars, da han f\u00f8rste gang havde f\u00e5et Kirsten skubbet p\u00e5 plads.
\nS\u00e5 l\u00e5 hun der og udfyldte sin plads, s\u00e5dan som hun fra nu af ville udfylde hans liv. Ubehaget var ikke til at komme udenom, og han t\u00e6nkte med gru p\u00e5 den dag, de begge skulle proppes sammen i den trange stuealkove. Kunne det nu g\u00e5? Det kunne det ikke. Og han l\u00e5 ved siden af hende p\u00e5 brudenatten med planer i hovedet om at lade snedkerere en solid seng af strandingst\u00f8mmer.
\nMen Kirsten l\u00e5 nok med ganske andre planer, m\u00e6rkede han og tjattede lidt til hende, mens han fors\u00f8gte at overbeviste hende om, at de begge var bedst tjent med at sove. S\u00e5 tr\u00e6tte de var. Og der ville komme andre n\u00e6tter, lovede han uden overbevisning.
\nS\u00e5 faldt han i s\u00f8vn, og i s\u00f8vne forsvandt han dybt ned i den bl\u00f8deste og varmeste dyne, der nogensinde havde omsluttet hans krop. I et flor af dun og silke og i den saligste duft af honning og rosiner.<\/p>\n

Som I kan se, er der lidt kuk i kapitlerne, det bliver der ikke i bogen – men alle kapitlerne her p\u00e5 bloggen er jo i h\u00f8j \u00a0grad uredigerede*<\/p>\n

Kapitel 5<\/h1>\n

Hulsig 1855<\/h1>\n

 
\n 
\n 
\n 
\n\u00a027\/7 1968 udpegede Karl Kr\u00f8g Larsen det sted, hvor det gamle Kr\u00f8gsted skulle have ligget. Han fortalte, at han som barn havde siddet p\u00e5 stedet \u2013 den yderste kant af den nordligste og st\u00f8rste af de to sm\u00e5 lave bakker \u00f8sten for kn\u00e6kket, hvor Tranerenden l\u00f8ber gennem Tornbakkerimmen sammen med sin bedstemor, Christan Kr\u00f8gs datter Maren. Hun havde da fortalt, at der var hun f\u00f8dt. Der var dengang nogle murbrokker at se i Bakkens nordligste skr\u00e5ning.<\/em>
\n 
\nFra Simonsens Arkiv i Tinghuset i Skagen) Simonsens interview af Karl Kr\u00f8g.\u00a0 (\u00a0 Oldebarn af\u00a0 Christian Kr\u00f8g ).
\n 
\n 
\n 
\nDe m\u00e5tte ikke lave skarnstreger, og det var \u00e6rgerligt, for det var det sjoveste, de vidste. Og de skulle altid v\u00e6re s\u00f8de og artige, og det var der ikke spor ved, for s\u00e5 m\u00e5tte man ikke r\u00e5be eller grine h\u00f8jt, og man skulle ligne en d\u00f8d gris i hovedet og bev\u00e6ge sig langsommere end et pindsvin, og man skulle adlyde, n\u00e5r mor sagde, at man skulle g\u00f8re dit, og man skulle g\u00f8re dat.
\nDit og dat. Sikke noget pjat.
\nDit var at stryge sand p\u00e5 gulvet, og det kunne g\u00e5 an, for s\u00e5 kunne man strinte alle vegne og m\u00e5ske komme til at ramme Gammelfar i ansigtet uden at det var med vilje. Og s\u00e5 v\u00e5gnede han op og var fuld af sjov. Og hvis han blev rigtig v\u00e5gen, kunne man tigge ham til at spille violin, og man kunne glemme alt om sandstrygning og danse om i hele stuen, lige indtil mor viste sig i d\u00f8r\u00e5bningen og sk\u00e6ldte ud og sagde, at hvis Gammelfar manglede noget at bestille, s\u00e5 var der nok at arbejde med i stalden. Og de kunne bare vente sig.
\nDat var at \u00f8se vand op til mor. Det var tr\u00e6ls, for \u00f8sekarret var alt for tungt, men s\u00e5 fik man tykke arme ligesom mor, og det var jo godt, for s\u00e5 blev man st\u00e6rk. \u00a0De m\u00e5tte aldrig r\u00f8re i de store gryder, selv n\u00e5r det lugtede af jul og f\u00f8dselsdag, de m\u00e5tte end ikke n\u00e6rme sig det \u00e5bne ildsted ved den ene skorsten eller bil\u00e6ggeren ved den anden skorsten. Det var farligt, og man kunne br\u00e6nde sig ford\u00e6rvet, og det var der ikke meget sjovt ved.
\nK\u00f8kkenet var det bedste sted, hvis man ikke m\u00e5tte g\u00e5 ud og blive v\u00e6k og f\u00f8rst fundet igen, n\u00e5r Bedste og mor var ved at \u201dg\u00e5 ud af deres gode skind\u201d over de to uvorne t\u00f8ser. K\u00f8kkenet var varmt om vinteren og koldt om sommeren, det kunne Maren huske, for hun havde levet i 9 somre og snart 8 vintre. Marie selv havde kun v\u00e6ret til i sammenlagt 12 \u2013 alts\u00e5 i 6 somre og i 6 vintre og huskede ikke liges\u00e5 meget som Maren. Men hun var god til at regne, og derfor ville hun ogs\u00e5 arve g\u00e5rden efter far, selv om hun ikke var en dreng, og endda var den yngste, og det var endnu v\u00e6rre, for det var altid den \u00e6ldste der arvede. Arv var vigtig. Hun havde ikke fortalt Maren om det, for hun kunne ikke lide at v\u00e6re uvenner. Og Maren blev s\u00e5 let uvenner, og s\u00e5 var Marie ogs\u00e5 n\u00f8dt til det. Man kunne ikke v\u00e6re uvenner alene.
\nMarie \u00e5ndede p\u00e5 ruden og lavede et lille kighul ud til g\u00e5rden, der l\u00e5 forfrossen og forladt og ikke engang havde noget sne at varme sig ved. Det var den koldeste dag, hun kunne huske, og s\u00e5 var det tilmed s\u00f8ndag, og der var ikke noget mere kedeligt end kulde og s\u00f8ndage.
\nDe havde v\u00e6ret i kirke i Raabjerg og frosset hele vejen b\u00e5de ud og hjem, selv om far og mor havde pakket dem gevaldigt ind og proppet dem ned imellem sig, og s\u00e5 var de alligevel faldet i s\u00f8vn i vognen og havde sovet videre inde i kirken og var kun v\u00e5gnet op, n\u00e5r de voksne gav sig til at br\u00f8le salmer. Dem kunne man sandelig hverken sove eller danse til, og de var forf\u00e6rdelige for et musikalsk \u00f8re, sagde Gammelfar, og han m\u00e5tte vide det, for s\u00e5dan et \u00f8re havde han.
\nHun vidste ikke, hvilken slags \u00f8re, hun selv havde, men mens hun sad ved vinduet og kiggede, blev hun klar over, at hun havde et skarpt \u00f8je og kunne se helt ned til de bagerste klitter, n\u00e6sten helt ned til der, hvor deres g\u00e5rd havde ligget f\u00f8r den blev flyttet, og hvor Maren var f\u00f8dt. Selv var hun f\u00f8dt her. S\u00e5 det var klart, at hun skulle arve g\u00e5rden. Maren kunne s\u00e5 f\u00e5 tomten, hvor de somme tider gik ned med Bedste og sad og hvilede sig, mens hun drak kaffe og spiste kandis og l\u00e6ngtes efter den gamle g\u00e5rd.
\nS\u00e5 kunne det ske, at Bedste begyndte at fort\u00e6lle om al den trolddom, verden var s\u00e5 vrimlende fuld af. Hjemme tav hun om de ting, og det nyttede ikke at plage hende, for far ville ikke h\u00f8re et ord om det \u201dm\u00f8rkesnak\u201d. Og det var ikke noget at fort\u00e6lle de sm\u00e5 piger. Og n\u00e5r de spurgte ham, hvorfor ikke, s\u00e5 begyndte han at snakke om ting, der var endnu mere ubegribelige end troldene i skoven og de underjordiske i klitten. Overtro og oplysning, s\u00e5dan nogle ord sagde han. Og den klare sol. Marie t\u00e6nkte p\u00e5 varme sommerdage ved stranden, n\u00e5r de gik og samlede strandingstr\u00e6. S\u00e5 kunne solen skinne i timevis, og de blev r\u00f8de og forbr\u00e6ndte, og det gjorde ondt i \u00f8jnene, hvis man s\u00e5 p\u00e5 den. Du er min lille sol, lo far somme tider og svingede hende rundt, s\u00e5 hun blev svimmel og fortumlet. Men hun ville hellere v\u00e6re en gr\u00f8n\u00e6rt. Gammelfar kaldte hende sin lille gr\u00f8n\u00e6rt og spiste hende, n\u00e5r han fangede hende, og s\u00e5 m\u00e5tte hun godt b\u00e5de grine og hvine.
\nBedste kunne mange historier om trolddom, og de var alle lige s\u00e5 sande, som at jeg sidder her. Og der sad hun jo, s\u00e5 det m\u00e5tte v\u00e6re sandt. B\u00e5de den store Karredg\u00e5rd og Hesselholtg\u00e5rden var skr\u00e6kkeligt forheksede. En forbandelse, hviskede Bedste.
\nOg man fik g\u00e5sehud over hele kroppen, n\u00e5r hun fortalte og rent glemte, at de var sm\u00e5 b\u00f8rn. N\u00e5r hun bare lod munden l\u00f8be. S\u00e5 trykkede Marie og Maren sig ind til hende og fors\u00f8gte at holde vejret, men det kunne de ikke, for historierne var alt for lange, og man skal<\/em> tr\u00e6kke vejret ellers d\u00f8r man selv.
\nDa Bedste var ung blev b\u00e5de konen og datteren og en tjenestedreng p\u00e5 Karredg\u00e5rd dr\u00e6bt af lynet, mens de stod liges\u00e5 fredeligt i d\u00f8r\u00e5bningen og s\u00e5 ud i regnen. Og bang! Var de d\u00f8de. Og det var, fordi folkene p\u00e5 g\u00e5rden havde gjort noget meget slemt mange \u00e5r tidligere.
\nEt skib var strandet, ja det skete jo s\u00e5 tit i vinterstormene, men her gik det nu grueligt galt b\u00e5de for de n\u00f8dstedte s\u00f8folk, der alle som en mistede livet undtagen en ganske ung s\u00f8mand, og han blev b\u00e5ret op til g\u00e5rden og lagt i en seng.
\nOg der l\u00e5 han jo s\u00e5 godt, men s\u00e5 var der en af pigerne, Bedste havde ikke rede p\u00e5 hvem, som blev gruelig forelsket i ham, fordi hun havde vasket ham og set, hvor smuk han var.
\nHer var Marie n\u00f8dt til at afbryde. Hvorfor skulle hun vaske ham for at se det? Far og mor og syntes, at de var p\u00e6nest i de nye s\u00f8ndagskjoler. Hvor er I smukke, mine sm\u00e5 prinsesser, kunne far godt finde p\u00e5 at sige, men n\u00e5r de skulle vaskes og stod uden t\u00f8j, sagde mor n\u00e6sten altid: hvor er I beskidte.
\nMen Bedste sagde, at det forstod sm\u00e5 b\u00f8rn ikke, og s\u00e5 fortsatte hun og fortalte med gru i stemmen, at s\u00f8manden havde v\u00e6ret s\u00e5 smuk, at de var n\u00f8dt til at sl\u00e5 ham ihjel. Og det d\u00f8de han af. Selv om ingen kunne bevise det, og folkene p\u00e5 g\u00e5rden sagde, at han var g\u00e5et til Aalb\u00e6k.
\nHvad der er sandt og hvad der er l\u00f8gn, det f\u00e5r vi aldrig at vide, men sikkert er det, at g\u00e5rden har v\u00e6ret forhekset lige siden. Ingen har kunnet sidde ved den. Og selv lynet var blevet s\u00e5 rasende, at det slog tre af dem ihjel.
\nOg Hesselholt, hvad med Hesselholt, plagede pigerne, men Bedste var blevet s\u00e5 bange af sin egen historie, at hun ikke kunne fort\u00e6lle mere, men s\u00e5 tog Marie et stykke kandis, som hun havde gemt til det samme, og proppede det i munden p\u00e5 Bedste, og n\u00e5r hun havde munden fuld, og der l\u00f8b savl ned af mundvigende, glemte hun at v\u00e6re r\u00e6d og fortalte videre, og s\u00e5 var det kun Marie og Maren der var r\u00e6dde. Men de var jo selv ude om det.
\nHesselholt. Sagde Bedste og holdt en lang pause, som truede med at vare i evigheder, men endnu en lille gnalling kandis kunne s\u00e6tte skub i historien.
\nHesselholt havde alle dage v\u00e6re forhekset. Hvorn\u00e5r det begyndte, kunne ingen mere huske. Og det stod ikke skrevet. Men det var en stormfuld nat, hvor h\u00f8stakkene fl\u00e5edes fra hinanden og spredtes over hele egnen og dyrene p\u00e5 marken blev sl\u00e5et omkuld og l\u00e5 og trimlede og skorstenene faldt af tagene p\u00e5 de g\u00e5rde, der havde en skorsten.
\n\u201dHavde de ikke alle sammen det? hvordan lavede de s\u00e5 varme?\u201d
\n\u201dVil du hellere h\u00f8re om skorstene?\u201d skar Bedste hende ned og sad igen tavs. S\u00e5 fortsatte hun med en stemme, der rev begge b\u00f8rnene og hende selv med, indtil de alle tre sad og st\u00f8nnede og vred sig, og Bedste r\u00e5bte, at nu m\u00e5tte det v\u00e6re slut. Og nu skulle de hjem. Og s\u00e5 rejste hun sig og hev fat i deres arme og trak dem med hele vejen til Kr\u00f8gg\u00e5rden.
\nHistorien skiftede lidt med Bedstes hum\u00f8r, men nogle ting var de samme, og dem ville Marie i al fald aldrig glemme, og n\u00e5r hun selv en dag blev Bedste, ville hun fort\u00e6lle dem til sine b\u00f8rneb\u00f8rn, for det m\u00e5tte ikke glemmes, for gjorde man det, s\u00e5 br\u00e6ndte g\u00e5rden ned, eller der kom nogle f\u00e6le m\u00e6nd og rev den ned.
\nHistorien handlede om s\u00f8lvapostlene, og apostlene de var jo Jesuses allerbedste venner, men Marie ville n\u00f8dig have den slags venner, som var ude p\u00e5 fortr\u00e6d og andre slemme sager.
\nOg s\u00e5 fortalte Bedste, at engang, men hun huskede ikke hvorn\u00e5r, blev de kylet i land fra et strandet skib og fundet af folkene p\u00e5 Hesselholt.
\n\u201dHvad for nogen folk?\u201d ville Marie altid vide, og det gjorde Bedste sur, for hun vidste jo alting, men lige det vidste hun ikke. I al fald stjal folkene Jesuses venner og gemte dem inde p\u00e5 g\u00e5rden. For de var nemlig lavet af det pureste s\u00f8lv og guld og mange penge v\u00e6rd.
\nMen det var dumt af dem at stj\u00e6le de venner, for nu begyndte deres gamle orgel at spille om natten, n\u00e5r alle sov, og sp\u00f8gelserne rumsterede om kap i alle rummene og truede med at sk\u00e6re halsen over p\u00e5 hver og en, ung som gammel, ja selv barnet i vuggen var i fare.
\nTil sidst tilkaldte de heksen fra Jerup, og hun l\u00e6ste fra Cyprianus den remse, som plejer at virke p\u00e5 trolddom. Og nu blev Bedstes stemme m\u00e6rkelig, og der kr\u00f8b sm\u00e5 dyr rundt p\u00e5 Maries arme og ben:
\n\u201dNu i Jesu Christi Navn, Du alm\u00e6gtige Abrahams og Isaks Gud og Jacobs Gud, giv mig n\u00e5de og bevar mig n\u00e5deligen og b\u00f8nh\u00f8r mig n\u00e5deligen p\u00e5 denne min beden for Jesu Christi Skyld, som lod sig f\u00f8de i en oksestald blandt kreaturer og b\u00e6ster, for at de skulle se ham. Fri og frels Dine i Jesu Christi navn og alt det, som er bunden i knude i husene og i g\u00e5rden, og som kan ford\u00e6rve mennesker og andre kreaturer og alle ting. Hj\u00e6lp os, k\u00e6re Herre Gud, fra alle troldekunster og ford\u00e6rv.\u201d
\nBedste blev helt h\u00e6s, n\u00e5r hun l\u00e6ste troldeordene og bagefter var hun stille i lang tid, og Maren spurgte altid, om det s\u00e5 havde hjulpet? Var de s\u00e5 sluppet fra af hekseriet? Var de n\u00e5deligen det? Og Bedste s\u00e5 p\u00e5 hende med s\u00e5 dystert et blik, at det var Bedste, man blev ganske r\u00e6d for.
\nMen s\u00e5 sagde hun, at det ikke havde hjulpet det mindste, men heksen fra Jerup mistede sit gode ry.
\n\u201dMen Jesuses venner da? Hvad skete der med dem?\u201d
\n\u201dDe blev gravet i det lille egekrat, men dermed h\u00f8rte sp\u00f8geriet nu ikke op. Og forbandelsen har hvilet over g\u00e5rden lige siden. Den sandede til, og m\u00e6ndene blev barnl\u00f8se eller tossede.
\n\u201dEr Jens Madsen s\u00e5 barnl\u00f8s eller tosset, ville Marie altid vide. Og Bedste nikkede og nikkede, men sagde ikke en lyd.
\n\u201dOg ligger apos\u2026 \u00f8h \u2026 vennerne i egeskoven nu?\u201d spurgte pigerne og pegede ind i landet.
\n\u201dJa.\u201d
\n\u201dOg hvordan ved du det?\u201d
\n\u201dDet ved alle. Og om aftenen er der sommetider lys inde i skovtykningen, og lyset br\u00e6nder lige over det sted, hvor kisten er begravet. Men man skal holde sig derfra. Det er den visse d\u00f8d, der lurer i det krat.\u201d
\nJa, det kunne de godt forst\u00e5, og nu ville de aldrig mere lege i den lille rare skov, hvor de ellers havde deres hule og plukkede liljekonvaller til mor om for\u00e5ret. Nej, og s\u00e5 var det, at Bedste hankede op i dem, og nu skulle de hjem. Og ikke snakke mere om troldt\u00f8j og sp\u00f8geri, vel?
\nNej. Ikke et ord.
\n <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Velkommen til min blog. Et vindue til mit forfatterskab \u2013 et forum for diskussion af emner, jeg finder interessante og aktuelle Som min mest opm\u00e6rksomme l\u00e6ser forleden p\u00e5pegede, s\u00e5 har jeg forsynet min helt, omgangsl\u00e6reren Christen i kapitel 3 med … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[14],"tags":[],"class_list":["post-4208","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-hjemstavnsroman"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4208","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=4208"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4208\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=4208"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=4208"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=4208"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}