{"id":4182,"date":"2014-01-11T08:54:36","date_gmt":"2014-01-11T08:54:36","guid":{"rendered":"http:\/\/blog.hesselholt.com\/?p=4182"},"modified":"2014-01-11T08:54:36","modified_gmt":"2014-01-11T08:54:36","slug":"indlaeg-nr-138-kapitel-3-i-haendelser-ved-hulsig","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2014\/01\/11\/indlaeg-nr-138-kapitel-3-i-haendelser-ved-hulsig\/","title":{"rendered":"Indl\u00e6g nr. 138 – kapitel 3 i "H\u00e6ndelser ved Hulsig""},"content":{"rendered":"

Velkommen til min blog. Et vindue til mit forfatterskab \u2013 et forum for diskussion af emner, jeg finder interessante og aktuelle<\/strong><\/em><\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Som I sikkert har bem\u00e6rket, skifter kapiltel 3 ( som alle andre kapitler) hele tiden indhold. F\u00f8rst n\u00e5r jeg forlader indl\u00e6gget og g\u00e5r over til 4. kapitel vil det have fundet sin endelige form. Bloggen er min notesbog og her kan alting \u00e6ndre sig.<\/p>\n

HULSIG<\/p>\n

1834<\/p>\n

\u00a0Drengen bad sit fadervor s\u00e5 inderligt, han kunne og s\u00e5 h\u00f8jt, at al troldt\u00f8j m\u00e5tte h\u00f8re det, om det fandtes. S\u00e5 skubbede han sig til rette i halmen og lod h\u00e6nderne ligge smukt foldede p\u00e5 den tunge dyne. Sk\u00f8nt sommeren knap var g\u00e5et p\u00e5 h\u00e6ld, var der koldt i det lille loftskammer.
\nHan lukkede \u00f8jnene og fors\u00f8gte at mane sig selv i s\u00f8vn og ikke t\u00e6nke p\u00e5 det elendige troldt\u00f8j. For han troede jo ikke en d\u00f8jt p\u00e5 det, sk\u00f8nt det blev ved med at summe i hans hoved og ikke var til at vige uden om. Troldt\u00f8j. Barnesnak. Han var voksen nu. Og desuden var han blevet omgangsl\u00e6rer, fordi han var klogere end b\u00f8nderne, og fordi han kunne s\u00e5 meget mere end sit fadervor, ikke blot l\u00e6se og skrive og regne, men ogs\u00e5 skelne mellem sandhed og l\u00f8gn. Han havde spist af kundskabens tr\u00e6, men det var ikke slangen, der havde fristet ham med de liflige frugter, det var Guds egen tjener, pr\u00e6sten i Vogn. Nu vidste Christen, at verden var synlig, og at det usynlige var skin og bedrag. \u00a0Undtagen det, der stod i Bibelen, men det var jo s\u00e5 gammelt, at det halve nok var l\u00f8gn alligevel. Tanken fik det til at gyse i ham. Biblen holder du dig til, kn\u00e6gt, dens ord er det fundament, hvorp\u00e5 kristenheden bygger. Men husk s\u00e5 alligevel, at hvert ord skal ses gennem et filter. Et filter? Ja, din forstand. Og han havde begrebet, at hans fornuft skulle v\u00e6re rettesnoren og end ikke i disse sager m\u00e5tte slumre. V\u00e6r altid v\u00e5gen, min dreng, h\u00f8rte han pr\u00e6stens stemme.
\nOg denne nat var han sandelig v\u00e5gen. Lysv\u00e5gen. S\u00f8vnen ville ikke indfinde sig og befri ham fra billederne af dagens uhyggelige oplevelse. Skr\u00e6mmebilleder, der ikke lod sig forjage af nok s\u00e5 megen fornuft. \u00c5h, men det var ogs\u00e5 de Hulsigb\u00f8nder, skumlede han ind i den cementtunge dyne. Han havde proppet et hj\u00f8rne af den i munden, som da han var ganske lille og m\u00e5tte tr\u00f8ste sig til ro.
\n\u201dFri os fra Det Onde,\u201d mumlede han halvt i trods og kiggede ud gennem den matte loftsrude, hvor stjernerne blinkede ned til ham med deres is\u00f8jne. Han skuttede sig og trak h\u00e6nderne ind under den varme dyne. S\u00e5 borede han sig l\u00e6ngere ned i halmen.
\nHjemme havde han haft en madras. Af lyng. Og selv om der var slemt mange mus i den og en enkelt sommer ogs\u00e5 en hugorm, s\u00e5 var den hjemlig og tryg. Halmunderlaget stak, og Lundg\u00e5rdens mange katte holdt musenes antal nede, s\u00e5 han ikke engang havde den hjemlige puslen fra de sm\u00e5 v\u00e6sner at lytte til. Her var s\u00e5 stille. Og mor og de sm\u00e5 s\u00f8skende var langt borte. Nu var han i Hulsig, og han var ene, sk\u00f8nt alle d\u00f8re stod ham \u00e5bne.
\nHan var begyndt sin dag endnu inden solen stod op, og mens han l\u00f8b mod Kr\u00f8gstedet var det som at bev\u00e6ge sig i et dr\u00f8mmelandskab. Havgusen havde endnu ikke sluppet mark og hede, og kun hist og her stak klitterne deres spidser op, s\u00e5 man kunne tro, det var bjergtinder og at man var en slags bjergbestiger. Han kendte allerede vejen, som ikke var nogen vej, men et hjulspor belagt med lyng, og inden l\u00e6nge var han ved Kr\u00f8gg\u00e5rden og blev lukket ind i det varme k\u00f8kken af husbonden Peder Kr\u00f8g, der pegede stumt mod det lave bord ved ildstedet, hvor Anne Marie allerede stod rede med en v\u00e6ldig portion gr\u00f8d.
\n\u201dJa, vi andre har jo spist, din syvsover,\u201d sagde hun sk\u00e6lmsk og mente ikke noget ondt med det, og hun str\u00f8g sin h\u00e5nd over drengens viltre h\u00e5rmanke, da hun satte gr\u00f8den for ham, og han dumpede ned p\u00e5 b\u00e6nken og lod sig fodre som en anden k\u00e6legris. Han skovlede gr\u00f8den ind. Nu var han hos gode folk.
\n\u201dSpis nu og drik den varme m\u00e6lk. Du er s\u00e5 mager, dreng.\u201d
\nHun var n\u00e6sten som hans egen mor, t\u00e6nkte han, dog med den forskel, at mor aldrig r\u00f8rte ved ham. Men mors blik var akkurat s\u00e5 blidt som madmors h\u00e6nder, og hun kunne aldrig tage \u00f8jnene fra ham. Han var hendes gl\u00e6de og hendes lys i m\u00f8rket, det havde han forst\u00e5et, sk\u00f8nt hun aldrig havde sagt det, og aldrig i livet ville tage s\u00e5danne ord i sin mund.
\nDen dag, pr\u00e6sten havde v\u00e6ret p\u00e5 bes\u00f8g i det lille hjem for at fort\u00e6lle om sine planer for Christen, havde hun gr\u00e6dt. Pr\u00e6sten kunne da ikke tage hendes \u00e6ldste fra hende. Hvem skulle s\u00e5 fors\u00f8rge dem? Han var jo manden i huset nu, hvor Jens var d\u00f8d. Og s\u00e5 ville pr\u00e6sten, at drengen skulle sendes helt op til Hulsig og ikke for at tjene penge, men for at l\u00f8be om og forstyrre folk i deres arbejde.
\n\u201dHan skal tjene Gud og Kongen,\u201d havde pr\u00e6sten sagt og tilf\u00f8jet, at en l\u00e6rer var langt mere agtv\u00e6rdig end en daglejer, og desuden kunne de to yngste kn\u00e6gte og t\u00f8sen vel nok fors\u00f8rge hende. Ellers var der jo sognet. Og han havde peget p\u00e5 Marie, der stod i en krog med en finger i munden og p\u00e5 S\u00f8ren og Lars, der betuttede havde gemt sig bag deres mor. De var seks og otte og ti \u00e5r. Og vist kunne de arbejde, det havde han selv gjort i deres alder. Pr\u00e6sten tav en stund, som om han bet\u00e6nkte sig, s\u00e5 sagde han, at Herren havde v\u00e6ret gavmild og velsignet hendes Christen med et belevent v\u00e6sen og en us\u00e6dvanlig skarp forstand. Og at det var gaver, man ikke m\u00e5tte forsm\u00e5. Den dreng var den dygtigste af alle de konfirmander, han nogen sinde havde haft inden for sine d\u00f8re. Og fra nu af skulle han m\u00f8de hos pr\u00e6sten hver dag og f\u00e5 noget l\u00e6rdom proppet ind sin brillante knold, og s\u00e5 skulle hun f\u00e5 at se, hvilke mirakler han i samarbejde med Vorherre kunne udvirke. Om Christen s\u00e5 nok s\u00e5 meget var s\u00f8n af en fattig enke. Han ville f\u00e5 tildelt en s\u00e6rdeles \u00e6refuld mission: at bringe oplysning til de form\u00f8rkede b\u00f8nder deroppe i Hulsig og med sine kundskaber forjage al overtro og uvidenhed.
\nMor havde ikke forst\u00e5et ret mange af ordene, men dog ladet sig overv\u00e6lde og var endt med at smile t\u00e5beligt til stueuret, som hun ogs\u00e5 var s\u00e5 stolt af. \u00a0S\u00e5 forbl\u00e6ndet var hun af de fine ord. Men Christen havde forst\u00e5et hvert eneste af dem, og han havde f\u00f8lt en s\u00e6r mathed vokse frem, efterh\u00e5nden som pr\u00e6sten blev mere og mere veltalende.
\nI lang tid var han styrtet af sted til pr\u00e6steg\u00e5rden hver dag efter sit arbejde, som var blevet afkortet ved pr\u00e6stens indgriben. Denne havde ogs\u00e5 s\u00f8rget for pladser p\u00e5 en stor g\u00e5rd til sm\u00e5drengene, mens Marie fik lov at blive hjemme nogen tid endnu.
\nEn dag havde pr\u00e6sten erkl\u00e6ret ham for udl\u00e6rt og forsynet ham med en stak b\u00f8ger og en skrivelse til sognefogden Jens Madsen p\u00e5 Hesselholt. Christen kunne ikke lade v\u00e6re med at smile ved tanken om sit f\u00f8rste m\u00f8de med Hulsigboerne. Han havde f\u00e5et k\u00f8relejlighed nordp\u00e5 af en karl fra Vogn, som havde \u00e6rinde til Aalb\u00e6k. Og her havde denne sat ham af nede ved stranden og peget mod nord og forklaret ham, at der ingen veje gik til Hulsig, men at han kunne l\u00f8be strandlangs dertil. Der var kun nogle f\u00e5 mil.
\nChristen havde taget tr\u00e6skoene af og var l\u00f8bet i havstokken det meste af vejen, men der var nok l\u00e6ngere end karlen havde berettet, for hver gang han besteg de h\u00f8je klitter for at orientere sig, m\u00f8dte det samme ensformige og \u00f8de syn ham: hvide sandmiler og forrevne klitter og store hedestr\u00e6kninger. Men ingen boliger. Endelig, da han for tiende gang klatrede til tops fik han \u00f8je p\u00e5 den f\u00f8rste g\u00e5rd, der l\u00e5 ret t\u00e6t ved kysten. En b\u00e6k snoede sig op i landet og han satte i l\u00f8b langs med den.
\nDa han n\u00e6rmede sig stedet satte han farten ned, f\u00f8lte sig udaset efter den lange l\u00f8betur med vads\u00e6kken over skulderen. L\u00e6rdom vejede tungt. Det sidste stykke gik han i et adstadigt tempo. Det skulle ikke hedde sig, at han var kommet l\u00f8bende til sit embede. Nok havde husjomfruen i pr\u00e6steg\u00e5rden kaldt ham l\u00f8bedegn. \u201dL\u00f8bedegnen er her!\u201d r\u00e5bte hun til Vor Far, n\u00e5r han kom. Men han foragtede ordet, og han var ikke til sinds at l\u00f8be nogen steder for nogen eller l\u00f8bes om hj\u00f8rner med. Og s\u00e5 degn! Falsk igen, for der var jo ikke s\u00e5 meget som skyggen af et kirkespir i den her gudsforladte \u00f8demark. Han var kaldet til at v\u00e6re omgangsl\u00e6rer, s\u00e5dan stod det skrevet i brevet til sognefogeden, men den betegnelse br\u00f8d han sig nu heller ikke om. Den fik ham til at t\u00e6nke p\u00e5 et s\u00f8lle letf\u00e6rdigt t\u00f8sebarn, der gik p\u00e5 omgang mellem alle og som ingen kerede sig om.
\nHan havde sin v\u00e6rdighed, og selv kaldte han sig skolemester.
\nLangsomt gik han op mod de f\u00f8rste lave l\u00e6nger. Et husmandssted. Det var n\u00e6ppe Hesselholt. Han n\u00e5ede ikke til g\u00e5rdspladsen, f\u00f8r en langlemmet dreng p\u00e5 hans egen alder dukkede frem ved gavlen og styrede lige mod ham.
\n\u201dHvem er du?\u201d
\nChristen svarede ikke. Det her var nok en af hans elever, og han m\u00e6rkede, hvordan han blev t\u00f8r i munden og ikke kunne f\u00e5 et ord frem.
\n\u201dEr du tigger?\u201d
\nDer for en tr\u00e6kning over Christens ansigt, og for f\u00f8rste gang gik det op for ham, at pr\u00e6stens gavmildhed ikke havde strakt sig til kl\u00e6derne. Han ejede kun de samme slidte og lappede bukser, der oven i k\u00f8bet stumpede et godt stykke over tr\u00e6skoene. Tr\u00f8jen var ren, men ogs\u00e5 den var slidt farvel\u00f8s. Drengen foran ham var if\u00f8rt en p\u00e6n tr\u00f8je og en vest, der s\u00e5 ud til kun at v\u00e6re lidt brugt. Og bukserne havde den rette l\u00e6ngde. N\u00e5 ja, det var jo ogs\u00e5 s\u00f8ndag. Christen havde ingen s\u00f8ndagskl\u00e6der.
\n\u201dKan du l\u00e6se?\u201d fik Christen spurgt.
\nDrengen m\u00e5bede, og en tid stod de stive og tavse over for hinanden.
\n\u201dEr du tossi?\u201d
\n\u201dNej, jeg er skolemester,\u201d svarede Christen og genvandt i samme nu sin sikkerhed. Han h\u00e6vede stemmen: \u201dOg du er nok analfabet!\u201d
\n\u201dHva\u2019?\u201d
\n\u201dMen det er ingen skam.\u201d Christen rakte en h\u00e5nd frem mod ham, og drengen tog den ligesom forhekset af ordene. Det kan jeg, t\u00e6nkte Christen forundret, hekse med folk. Han klemte drengens h\u00e5nd lidt h\u00e5rdere end n\u00f8dvendigt.
\n\u201dOg nu skal du f\u00f8re mig op til dine for\u00e6ldre.\u201d
\n\u201dFar og mor?\u201d
\n\u201dJa.\u201d
\nHan fandt senere ud af, at drengen hed Peder Christian, og at han var skikkelig nok og den \u00e6ldste af en b\u00f8rneflok. Han ledte ham nu hen til en d\u00f8r i den ene ende af rollingen, \u00e5bnede den og trak Christen med ind i et stort, sodet k\u00f8kken, hvor det meste af r\u00f8gen fra det \u00e5bne ildsted trak op gennem en lyre i taget, mens resten bredte sig som sm\u00e5 skyer i rummet.
\nChristen harkede og rettede sig op.
\n\u201dJeg er skolemesteren,\u201d sagde han vendt mod to gamle kvindfolk, der sad med hovederne t\u00e6t sammen ved et lavt bord henne under vinduet. Et \u00f8jeblik s\u00e5 de sl\u00f8vt p\u00e5 ham, som om de ikke ret forstod ordene, men s\u00e5 kom de p\u00e5 benene og rokkede hen mod ham og tr\u00e6ngte ham op i en krog n\u00e6r ilden, mens de d\u00e6ngede ham til med sk\u00e6ldsord. Deres tandl\u00f8se gummer gik som et t\u00e6rskev\u00e6rk, og ordene v\u00e6ltede ud: Han \u2026 L\u00e6rer? \u00a0Og hos dem? \u00a0Komme her og tage sig rettigheder. Lediggang og ford\u00e6rv, ikke andet, og de var arbejdsfolk, og hans slags kendte de fra den gift, der sivede fra den s\u00e5kaldte l\u00e6rdom. S\u00e5dan en opbl\u00e6st skarnskn\u00e6gt, og tilmed s\u00f8lle i t\u00f8jet. Bag dem stod Peder og grinede.
\nMen der blev helt stille, da yderd\u00f8ren blev sm\u00e6kket op og bred skikkelse fyldte karmen og r\u00e5bte et \u201dvelkommen i stuen\u201d. De gamle kvinder listede krumb\u00f8jede hen til det \u00e5bne ildsted, hvor de fik travlt med at rode i gl\u00f8derne. Manden halede Christen ud midt p\u00e5 det lerstampede gulv og synede ham. Ikke uvenligt. Og han var s\u00e6rt mild i stemmen, da han talte.
\n\u201dS\u00e5 du er l\u00e6reren, bette mand. Ja, dig har jeg h\u00f8rt om. Vi kan nok l\u00e6se her p\u00e5 g\u00e5rden, men mere l\u00e6rdom er ingen skade til, vel Peder?\u201d nikkede han mod s\u00f8nnen. \u201dDu kan komme her hver onsdag aften. Og et sted et sengested finder vi ogs\u00e5 nok.\u201d
\nChristen nikkede. Nu havde han indg\u00e5et sin f\u00f8rste aftale. Og han havde hilst p\u00e5 sin f\u00f8rste elev.
\nS\u00e5dan var det g\u00e5et ham fra g\u00e5rd til g\u00e5rd. Flere steder havde han f\u00e5et en blandet modtagelse, men ingen havde sat ham p\u00e5 porten. Af alle g\u00e5rdene foretrak han dog Kr\u00f8gg\u00e5rden, at komme der var som at komme hjem, sk\u00f8nt alt var s\u00e5 meget finere og s\u00e5 langt st\u00f8rre end hjemme. Enebarnet Christian p\u00e5 12 \u00e5r var en opvakt kn\u00e6gt, som allerede efter kort tid var blevet dygtig til at l\u00e6se og forst\u00e5 det skrevne. Og husfaderen Peder og Gammelfar spillede begge violin s\u00e5 smukt som Guds engle i Himlen, og mangen en aften faldt Christen i s\u00f8vn til de dejligste toner og t\u00e6nkte, at han nu var da vist kommet i himlen. Men han m\u00e5tte smukt f\u00f8lge brevets ordlyd og heri stod skrevet, at han skulle overnatte det sted, hvor han sluttede sin dag. Og det kunne ikke altid mages s\u00e5dan, at det blev hos Kr\u00f8gerne. Han skulle undervise p\u00e5 alle de 11 sm\u00e5 og lidt st\u00f8rre steder, der l\u00e5 spredt ud i det lille landsogn. Ogs\u00e5 i de f\u00e5 huse, hvor der ikke var b\u00f8rn. Analfabetismen skulle udryddes helt og aldeles, det havde pr\u00e6sten indprentet ham som den fornemste af alle opgaverne. \u201dOg s\u00e5 skal du g\u00f8re dit til, at den ukristelige overtro forsvinder, det forst\u00e5r du vel, kn\u00e6gt?\u201d Jo. Han havde nikket og ogs\u00e5 v\u00e6re villig nok, men det var vanskeligt i et sogn, hvor troldt\u00f8jet var s\u00e5 sejlivet. Det var endda det eneste, der virkelig for alvor kunne gro i den forbl\u00e6ste og magre egn, t\u00e6nkte han. Der var langt mellem str\u00e5ene p\u00e5 de hvide, sandede marker, og han havde f\u00f8rst ikke kunne begribe, hvorfra den velstand stammede, som han kunne spore i snart sagt hvert eneste hjem. F\u00f8rst langt senere gik det op for ham, at de mange strandinger b\u00e5de i \u00f8st og i vest ikke kun bragte fremmede s\u00f8folk til egnen, men ogs\u00e5 rigdomme.
\nS\u00f8vnl\u00f8sheden blev ved med at plage ham denne nat. Og endelig gav han slip og lod dagens h\u00e6ndelser passere uhindret revy for sit indre blik i h\u00e5b om p\u00e5 den m\u00e5de at kunne ribbe dem for uhygge. Der er altid en naturlig forklaring,<\/em> som pr\u00e6sten plejede at sige. Men denne dag havde han m\u00e5ttet sande, at det unaturlige havde stor magt over sindene ogs\u00e5 over hans eget, sk\u00f8nt han aldrig i livet ville indr\u00f8mme det. Det f\u00f8lte han st\u00e6rkt nu, hvor han l\u00e5 ensom p\u00e5 det m\u00f8rke loft.
\nDagen var ellers begyndt s\u00e5 godt, og da han forlod Kr\u00f8gg\u00e5rden og begav sig p\u00e5 vej mod den n\u00e6ste g\u00e5rd, havde gl\u00e6dens vinger uhindret foldet sig ud i hans sind. Hans yndlingselev Christian havde som s\u00e6dvanlig ikke blot ladet sig fodre med l\u00e6rdom, men stillet de klogeste sp\u00f8rgsm\u00e5l, som tvang dem begge ud i spekulationer, der f\u00f8rte dem langt uden for det lille sogns sn\u00e6vre gr\u00e6nser. Store sp\u00f8rgsm\u00e5l og vanskelige svar havde fyldt de to drengehoveder, og de havde snakket og l\u00e6st og ind imellem ogs\u00e5 lyttet til den gamle Christen Kr\u00f8g, der sad i sin rokkestol og gav sit besyv med.
\n\u201dJeg kan noget s\u00e6rligt\u201d, t\u00e6nkte han, mens han travede tv\u00e6rs over heden p\u00e5 vej mod den n\u00e6ste g\u00e5rd. Og de Hulsigb\u00f8nder var slet ikke dumme. Og i sit overstadige hum\u00f8r bildte han sig endda ind, at de kunne l\u00e6re ham<\/em> noget. Den klare morgensol str\u00e5lede om ham, og over hans hoved sang l\u00e6rkerne. Deres lyse toner gav genklang i hans sind, og han br\u00f8d selv ud i sang. Han havde en ren og smuk sangstemme og kunne for den sags skyld godt v\u00e6re blevet degn.
\nS\u00e5 n\u00e5ede han til Rumpen, og allerede inden han havde passeret huggehuset til den f\u00f8rste af Klarupg\u00e5rdene, anede han, at noget var gruelig galt. Ikke at han kunne se eller h\u00f8re noget, men det var just det, der var s\u00e5 underligt. Alt det pulserende dagligliv, der plejede at udfolde sig en tidlig formiddag og fylde luften med den kendte lyd af skramlende m\u00e6lkespande, af k\u00f8er, der br\u00f8lede p\u00e5 vej ud i marken, af heste, der vrinskede og stampede ut\u00e5lmodigt og af de mange b\u00f8rn, der r\u00e5bende tumlede om mellem hunde og katte og andet sm\u00e5kravl, manglede. Det var, som om alt og alle var sunket i jorden og enhver virksomhed oph\u00f8rt.
\nLangsomt bev\u00e6gede han sig tv\u00e6rs over den \u00f8de g\u00e5rdsplads og lagde h\u00e5nden p\u00e5 klinken til k\u00f8kkend\u00f8ren. \u00a0Han t\u00f8vede et \u00f8jeblik, s\u00e5 \u00e5bnede han den forsigtigt. K\u00f8kkenet var tomt. Han stod et \u00f8jeblik og lyttede. S\u00e5 h\u00f8rte han dem. Lave mumlende stemmer. Lydene kom fra stuen, og langsomt skramlede han hen over stengulvet til d\u00f8ren i den modsatte ende af det rummelige k\u00f8kken, \u00e5bnede den og tr\u00e5dte ind og blev overv\u00e6ldet af de mange dystre ansigter, der samtidig drejedes mod ham, og de mange \u00f8jne, der s\u00e6rt stikkende ramte ham. Alle m\u00e6ndene fra Lundholm og Klarup stod sammenklumpede omkring stuebordet. Klemt op mod den bagerste stuev\u00e6g kr\u00f8kkede konerne sig, mens de holdt om deres b\u00f8rn. Christen kunne se, at der l\u00e5 noget p\u00e5 bordet, men ikke hvad det var. Det stank, og sammen med dunsten fra de mange mennesker gjorde det luften tung at ind\u00e5nde. Han havde lyst til at vende sig og l\u00f8be langt v\u00e6k. Der var noget skr\u00e6mmende over de m\u00f8rke og anklagende blikke, der rettedes mod ham. Som om han var skyldig. I hvad?
\n\u201dDu er jo l\u00e6rer,\u201d kom det fra tungt Mads Christensen, der var husbond p\u00e5 Lundholm.
\nHan nikkede.
\n\u201dS\u00e5 m\u00e5 du vide.\u201d
\n\u201dVide hvad?\u201d
\n\u201dHvad man stiller op med troldt\u00f8j.\u201d
\nDet sidste ord blev hvisket, og alle s\u00e6nkede hovederne og s\u00e5 ned mod sandet, der l\u00e5 spredt p\u00e5 gulvet. Christen \u00e5ndede tungt. Troldt\u00f8j. Og med en stemme, der kn\u00e6kkede over sagde han: \u201dDet \u2026 det findes ikke.\u201d
\n\u201dDet findes. Og her p\u00e5 g\u00e5rden.\u201d
\nOrdene var som et signal, der fik alle m\u00e6ndene til at vige til side, og nu s\u00e5 han det, og synet fik det til at vende sig i ham. Han skulle kaste op. Han skulle v\u00e6k. Han skulle ikke v\u00e6re her.
\nMen det skulle han.
\nP\u00e5 bordet l\u00e5 seks fl\u00e6nsede kattelig anbragt i en cirkel midt p\u00e5 det ru spisebord bord. De d\u00f8de kattes halvr\u00e5dne flabe var vredet \u00e5bne og blottede de sm\u00e5 spidse t\u00e6nder. I kattecirklens midte l\u00e5 et barn indsv\u00f8bt i sjaler. \u00d8jnene var lukkede og kun det lille hoved stak frem af kludene. Ansigtet blussede i feber.
\n\u201dHvad er det, I g\u00f8r!?\u201d h\u00f8rte han sig selv r\u00e5be.
\n\u201dVi ved jo ikke, hvad vi skal g\u00f8re,\u201d sagde Niels Hansen stille. \u201dDu kan jo selv se kattene.\u201d
\n\u201dJamen \u2026 hvad \u2026 hvor \u2026 kommer de fra?\u201d
\n\u201dDet er jo det, vi ikke ved.\u201d Nu var det Christen Thomsen. Han tr\u00e5dte et skridt frem imod ham. \u201dDe l\u00e5 omkring br\u00f8nden derude. Den f\u00f8rste forleden morgen, og s\u00e5 en i g\u00e5r og tre her til morgen. Men vi er ikke kyndige p\u00e5 de sager, vi t\u00e6nkte bare, at hvis vi gik sammen og fors\u00f8gte at mane \u2026 men vi kan ikke mane. Du kan m\u00e5ske. Vi har h\u00f8rt, at du kan mane og vise igen. Og at du har l\u00e6st Cyprianus?\u201d
\n\u201dNej. Det er l\u00f8gn. Jeg tror ikke p\u00e5 trolddom.
\n\u201dMen du kan jo selv se. T\u00f8sen. Hun faldt om, da vi fandt den f\u00f8rste kat. Og nu bliver de ved at dukke op. Vi har jo andre b\u00f8rn \u00a0\u2026\u201d sagde Niels og pegede p\u00e5 den lille pige p\u00e5 bordet, og nu s\u00e5 han, at det var Christiane, Niels Hansens og Marie Larsdatters yngste barn.
\n\u201dS\u00e5dan har hun ligget i tre dage,\u201d gr\u00e6d nu Marie og gik hen mod ham med oprakte h\u00e6nder, som var han Messias.
\n\u201dJeg er ikke l\u00e6ge,\u201d sagde han med blodet dunkende i tindingen. \u201dOg hun er jo syg. Det \u2026 det har ikke med hekse og trolde at g\u00f8re.\u201d
\n\u201dDet er da noget, du tror.\u201d Marie rystede sine h\u00e6nder foran hans ansigt, som om hun ville sl\u00e5. Men hun slog ikke, og Christen greb hendes h\u00e6nder og holdt dem fast i sine.
\n\u201dH\u00f8r nu, Marie. De katte er bare katte og ikke andet, og de er d\u00f8de, fordi I har alt for mange af dem. Og Christiane er syg. I beh\u00f8ver en l\u00e6ge.\u201d
\n\u201dS\u00e5dan en har vi aldrig set.\u201d
\n\u201dNej, men s\u00e5 en klog mand eller en klog kone. Der m\u00e5 v\u00e6re nogen, der forst\u00e5r sig p\u00e5 sygdom. Ogs\u00e5 her i Hulsig,\u201d sagde Christen og slap hendes h\u00e6nder.
\n\u201dDen kloge kone i S\u00f8rrig. De siger, hun kan mere end sit fadervor,\u201d kom det nu fra Kirsten Michelsdatter, \u201dog jeg kender hende.\u201d Pludselig var det som om, der blev \u00e5bnet for alle tungeb\u00e5nd p\u00e5 en gang, og snakken gik. En kendte en klog kone og en anden en klog mand. En enkelt n\u00e6vnede endda en heks, hvis navn fik alle til at gyse. Christen fors\u00f8gte at sk\u00e6re igennem, men det var, som om de aldeles havde mistet interessen for ham. Han var jo kun en fattig kn\u00e6gt, som de havde f\u00e5et p\u00e5duttet af pr\u00e6sterne, og han vidste ingenting om de kr\u00e6fter, der skjulte sig i m\u00f8rket.
\n\u201dMen s\u00e5 meget ved jeg om snavs og sygdom,\u201d skreg han i et vredt fors\u00f8g p\u00e5 at overd\u00f8ve dem, og han pegede p\u00e5 barnet, der var v\u00e5gnet op og begyndt at skrige, \u201dat hvis I ikke f\u00e5r hende der lagt i en ren seng og det lige nu og bordet godt og grundigt skrubbet, s\u00e5 d\u00f8r hun, det er helt sikker. Og I andre med!\u201d tog han munden fuld.
\nS\u00e5 vendte han sig om og gik ud. Sm\u00e6kkede d\u00f8ren efter sig. Nu ville han g\u00e5 direkte til \u00f8vrigheden. Til Hesselholt. Sognefogden kunne umuligt v\u00e6re liges\u00e5 forbl\u00e6ndet af overtro. Overtro var vel ikke ligefrem forbudt, men n\u00e5r det truede sm\u00e5 b\u00f8rns liv og helbred, s\u00e5 kunne det heller ikke v\u00e6re lovligt. Bestemte han og satte m\u00e5lbevidst kursen mod Hesselholt.
\n 
\nDer var ikke langt mellem g\u00e5rdene, og han n\u00e5ede Hesselholt, mens det endnu var tidlig formiddag, og p\u00e5 g\u00e5rdspladsen \u00e5ndede han ud og f\u00f8lte, at hele verden dog ikke var forhekset. Her herskede den vanlige travlhed, og som s\u00e5 ofte f\u00f8r, havde han en vag fornemmelse af, at han br\u00f8d un\u00f8digt ind i noget velordnet og vigtigt, at hans undervisning tr\u00e6ngte sig p\u00e5 som en utidig indblanding.
\nMidt p\u00e5 pladsen gik en dreng og fejede, det var Svend, en lidt vrangvillig elev som stammede fra et fattigt fiskerhjem i H\u00f8jen og den eneste, han fik lov at undervise der p\u00e5 g\u00e5rden. Og det endda kun karrigt. En times tid om ugen. Og det meste af timen gik med at opspore drengen, der fluks gemte sig, s\u00e5 snart skoletimen slog.
\nVed br\u00f8nden stod karlen, S\u00f8ren Larsen, og hersede med to heste, der ikke kunne blive f\u00e6rdige med at drikke. S\u00f8ren var fra Raabjerg og havde g\u00e5et i skole der. Nu hersede han med hestene.
\n\u201dKa\u2019 I s\u00e5 humme jer, I satans gamle krikker. I sku\u2019 p\u00e5 aft\u00e6gt, sku\u2019 I. M\u00f8gb\u00e6ster!\u201d bralrede han op. P\u00e5 den anden side af br\u00f8nden var Maren Kirstine i f\u00e6rd med at tr\u00e6kke vand op, mens hun hele tiden sk\u00e6vede til den store karl, hvis brovten nok s\u00e5 meget havde til hensigt at imponere hende som at genere de sagesl\u00f8se heste, der da ogs\u00e5 drak videre uden at lade sig forstyrre.
\n\u201dS\u00f8ren,\u201d kom det lavt fra hende, \u201dl\u00e6reren er her.\u201d
\nKarlen drejede sig en halv omgang, slap t\u00f8jlerne og gik hen til Christen, der nikkede et goddaw.
\n\u201dHvad Satan kommer du rendende her for?\u201d
\n\u201dDu skulle ikke bande s\u00e5 stygt, S\u00f8ren,\u201d sagde Christen i et fors\u00f8g p\u00e5 at h\u00e6vde sin smule autoritet, men det var vanskeligt ansigt til ansigt med den k\u00e6mpestore karl, der ludede tungt ind over ham, og da heller ikke lod sig anf\u00e6gte.
\n\u201dDu ka\u2019 f\u00e5 en r\u00f8vfuld!\u201d Det gav et s\u00e6t i Svend, der havde n\u00e6rmet sig, og Christen fik en fornemmelse af, at det var drengen, karlen snakkede til, mens han stirrede lige gennem den unge l\u00e6rer.
\n\u201dKnejtrumper som jer to skal fandme ikke bestemme et hak over mig,\u201d fyrede han l\u00f8s og k\u00e6mmede alts\u00e5 de to drenge over \u00e9n kam.
\n\u201dNej, men jeg er ogs\u00e5 ret ligeglad med dig, jeg \u2026\u201dfors\u00f8gte Christen.
\n\u201dDu skal fandme ikke v\u00e6re ligeglad med mig!\u201d
\n\u201dNej, nej, det \u2026 men jeg \u2026 jeg.\u201d
\n\u201dS\u00f8ren, kan du S\u00c5 n\u00e6re dig!!\u201d skingrede en ublid r\u00f8st henne fra rollingen. Det var madmoren Ane Madsdatter, der nu viste sig i d\u00f8ren og gav hals. Karlen mumlede surt og vendte sig mod hesten og Maren Kristine, der havde st\u00e5et passivt og betragtet den lille scene med et smil.
\n\u201dOg I to drog, kan I s\u00e5 se at f\u00e5 bestilt noget og holde op med at st\u00e5 der og fline,\u201d kommanderede hun med blikket rettet mod de to ved br\u00f8nden, \u201djeg mangler vand.\u201d
\nNu vendte hun sig mod Christen.
\n\u201dOg du! Du skal vel ikke undervise i dag.\u201d
\n\u201dNej, men jeg skal tale med fogeden,\u201d sagde han og bukkede for hende. Ane Madsdatter kaldte sig \u201dFru Hesselholt\u201d og ville betragtes som fin, og Christen spillede gerne op til hendes forventninger. Det betalte sig. Hun kom fra en g\u00e5rd i Rumpen og var blevet tvunget ind i \u00e6gteskabet med Jens, da hun var ganske ung, og han allerede var en halvgammel karl b\u00e5de af udseende og adf\u00e6rd. B\u00f8rn var det da heller aldrig blevet til. Men rigdom, jo, det havde hun f\u00e5et. Alt det hartkorn.
\nChristen vidste god besked med de ting fra Maren Kirstine, som det var s\u00e5 nemt at falde i snak med, og som sandelig ikke gemte sig, n\u00e5r den k\u00f8nne, unge l\u00e6rer dukkede op. Omme bag kostalden m\u00f8dtes de nu og da i skjul af de gamle hyldebuske, og her havde han f\u00e5et fortalt mere end en skr\u00f8ne om egnens folk og modtaget liges\u00e5 mange kys b\u00e5de p\u00e5 kind og mund. Men det sidste pr\u00f8vede han at glemme. K\u00f8n var hun ikke, sk\u00f8nt hun fik ham til at dr\u00f8mme om andre kvinder og hedere kys. Kvinder og kys som han kendte til fra de romaner, pr\u00e6sten af og til havde stukket til ham med en lavm\u00e6lt bem\u00e6rkning om, at han jo n\u00f8dig skulle g\u00e5 hen og t\u00f8rre aldeles ud af al den l\u00e6rdom. Og pr\u00e6sten havde set p\u00e5 ham med det blik, som gjorde Christen nerv\u00f8s og usikker. Han kunne v\u00e6re s\u00e5 s\u00e6r, den pr\u00e6st, og han kunne finde p\u00e5 at r\u00f8re ved drengen p\u00e5 en uvant m\u00e5de og s\u00e5ledes at sl\u00e5 en tryllekreds om dem, som Christen ikke br\u00f8d sig om, men heller ikke kunne bryde. Der var jo ogs\u00e5 det ved det, at uden pr\u00e6sten havde han m\u00e5ttet hakke roer hele sit liv.
\nRomanerne havde vist ham sider af livet, som ganske vist h\u00f8rte hjemme i en anden verden end hans, men som han kunne kigge ind i og under tiden fyldes af. Og Maren Kirstines kys v\u00e6kkede i korte \u00f8jeblikke den samme lyst i ham som b\u00f8gernes undersk\u00f8nne heltinder. Men n\u00e5r han s\u00e5 atter \u00e5bnede \u00f8jnene, forsvandt alle smukke syner og tilbage blev kun den trivelige og stramt lugtende Maren, der ophidset sugede ham til sig.
\n\u201dJamen, s\u00e5 er du heldig, Christen, for Jens er hjemme. Han har et \u00e6rinde til alle p\u00e5 egnens folk med en meddelelse om de nye forordninger ang\u00e5ende lyngsl\u00e6t af f\u00e6llesjorden, og s\u00e5 snart hestene er klare til at sp\u00e6nde for, ager han af g\u00e5rde.\u201d
\nHun trak ham med ind i k\u00f8kkenet, hvor der l\u00e5 en \u00e5ben skrivelse, som g\u00e5rdmanden sad og famlede s\u00e6rt forlegent ved, og som han rakte den unge l\u00e6rer, s\u00e5 snart de havde hilst.
\n\u201dL\u00e6s lige den!\u201d sagde han, og Christen tog t\u00f8vende skrivelsen. Han s\u00e5 hen mod Ane, der nikkede.\u00a0 Christen l\u00f8b den igennem. Den var ikke lang, og sk\u00f8nt sproget var noget knudret let at begribe.
\n\u201dN\u00e5 s\u00e5dan,\u201d sagde Jens, \u201dja, det t\u00e6nkte jeg nok. Men du m\u00e5 hellere l\u00e6se den igen.\u201d
\nChristen lod skrivelsen falde og tog mod til sig.
\n\u201dSognefogden skulle nu l\u00e6re at l\u00e6se selv,\u201d sagde han og f\u00f8lte i det samme, at han masede sig gennem en mur, der let kunne v\u00e6lte ind over ham selv. At Jens var analfabet havde han g\u00e6ttet sig til den f\u00f8rste dag, han tr\u00e5dte over t\u00e6rsklen og havde overrakt ham det forseglede brev fra pr\u00e6sten. Ogs\u00e5 dengang havde Jens befalet ham at l\u00e6se skrivelsen h\u00f8jt, og Christen havde lidt forbavset spurgt, om fogeden da ikke selv kunne l\u00e6se. Der var blevet meget stille i stuen, men s\u00e5 havde Ane brudt tavsheden og sagt, at det skulle han ikke bryde sig om, for hun plejede at l\u00e6se alle brevene h\u00f8jt for sin mand, og han l\u00e6rte dem p\u00e5 stedet udenad.
\nSiden havde Christen ikke turde n\u00e6rme sig emnet. Nu var det buset ud af ham, og han havde vel s\u00e5 forspildt enhver chance for at f\u00e5 hj\u00e6lp fra den kant. Og anden \u00f8vrighed fandtes ikke i det lille landsogn. Men Jens blev ikke vred, han bad Ane g\u00e5 ud af k\u00f8kkenet et \u00f8jeblik, s\u00e5 han kunne snakke alene med l\u00e6reren. Ane trak sig lidt vrangvilligt tilbage, og Jens s\u00e5 lige p\u00e5 Christen og r\u00f8mmede sig.
\n\u201dS\u00e6t dig!\u201d sagde han endelig og pegede p\u00e5 en skammel for enden af bordet. Christen satte sig og ventede. Der gik endnu en rum tid, og f\u00f8rst da Jens havde r\u00f8mmet sig nok et par gange, begyndte han at tale.
\n\u201dJeg er ikke dum,\u201d sagde han, \u201dog jeg forst\u00e5r mere end pr\u00e6sten pr\u00e6diker.\u201d Christen nikkede. Det ville han gerne tro.
\n\u201dOg jeg ville hellere end gerne l\u00e6re at l\u00e6se.\u201d
\n\u201dMen det er ikke sv\u00e6rt,\u201d ivrede Christen og blev m\u00f8dt med et vredt blik.
\n\u201dFor mig er det ikke bare sv\u00e6rt. Det er umuligt. Det kan slet ikke lade sig g\u00f8re.\u201d
\n\u201dHvorfor?\u201d
\n\u201dJa, hvorfor? Sp\u00f8rg du Vorherre om det. Bogstaverne kuldsejler for \u00f8jnene af mig. De vil ikke give mening.\u201d
\n\u201dHvordan ved du det?\u201d
\n\u201dJeg har pr\u00f8vet mange gange. Ogs\u00e5 med l\u00e6rere, der kunne mere end dig. I Skagen og i Aalb\u00e6k og endda en enkelt gang hos pr\u00e6sten i Tversted, som er min ven. Men jeg kan ikke. Til sidst gik jeg til en l\u00e6ge.\u201d
\n\u201dEn l\u00e6ge?\u201d
\n\u201dJa, en rigtig doktor. Og han unders\u00f8gte mig. Det er noget i mit hoved, som vender forkert.\u201d
\n\u201dKan det ikke rettes til?\u201d
\n\u201dDet ved jeg ikke, men ville du bryde dig om at blive sk\u00e5ret op i hjernen.\u201d
\n\u201dNej,\u201d Christen g\u00f8s og s\u00e5 ned.
\n\u201dS\u00e5 nu ved du det, og vi skal ikke tale mere om det, men jeg vil gerne, at du hj\u00e6lper mig med skrivelserne. Ane er ikke s\u00e5 kvik. Vil du det?\u201d
\nChristen nikkede ivrigt.
\n\u201dS\u00e5 kan vi hj\u00e6lpe dig med lidt bedre kl\u00e6der. Vi f\u00e5r snart bes\u00f8g af Ane sypige fra Heden. Hun kan tage m\u00e5l af dig og sy dig noget varmt t\u00f8j. Det bliver snart vinter.\u201d
\nS\u00e5 var det, at de havde snakket om overtro, og det var just i den samtale, Christen blev klar over, at Jens trods sit store handicap b\u00e5de var oplyst og forstandig, og sammen havde de fors\u00f8gt at finde frem til en m\u00e5de at k\u00e6mpe overtroen p\u00e5.
\nNu m\u00e6rkede han om s\u00f8vnens blidhed favne kroppen. Han strakte sig i halmen, og inden han slumrede ind, n\u00e5ede han at t\u00e6nke, at dagen alligevel ikke havde v\u00e6ret s\u00e5 tosset, og at han ikke mere stod alene, men havde f\u00e5et en ven i sognefogden. Det var slet ikke s\u00e5 ringe.
\n <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Velkommen til min blog. Et vindue til mit forfatterskab \u2013 et forum for diskussion af emner, jeg finder interessante og aktuelle Som I sikkert har bem\u00e6rket, skifter kapiltel 3 ( som alle andre kapitler) hele tiden indhold. F\u00f8rst n\u00e5r jeg … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[14],"tags":[],"class_list":["post-4182","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-hjemstavnsroman"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4182","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=4182"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4182\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=4182"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=4182"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=4182"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}