I \u00e5ret 1883 bes\u00f8gte Henrik Pontoppidan Skagen – han rejste i de \u00e5r land og rige rundt og samlede materiale til sine noveller: Fra Hytterne – noveller, der afd\u00e6kker livet p\u00e5 samfundets bund, vel at m\u00e6rke som han ser og tolker det. Det er f.eks. helt andre menneskeskildringer vi m\u00f8der hos Martin Andersen Nex\u00f8, hos ham ligger hele sympatien og medf\u00f8lelsen hos de fattige, i Pontoppidans skildring er de fattige oftest skildrede som mere eller mindre afstumpede individer: de ser med sl\u00f8ve \u00f8jne p\u00e5 deres omverden, og de vralter og vrikker p\u00e5 jorden, og deres f\u00f8lelser kan ligge p\u00e5 en fingernegl.
\nMen her i novellen “en fiskerrrede” f\u00e5r vi en litter\u00e6rt set enest\u00e5ende skildring af Skagen i middelalderen og Skagen i nutiden ( 1880’erne). To begivenheder: et skibsforlis i den fjerne fortid og en stranding i nutiden s\u00e6ttes op mod hinanden. Skagboerne er i begge skildringer fremstillet som griske, afstumpede og empatiforladte v\u00e6sner, og ingenting i sindene har \u00e6ndret sig i de mellemliggende mange hundrede \u00e5r. H\u00f8r her to eksempler:
\nFra middelalderen:
\n“Paa stille Sommerdage, naar Solen smeltede Tj\u00e6ren ud af Bj\u00e6lkev\u00e6ggene og gennemgl\u00f8dede Sandet, saa det br\u00e6ndte under fods\u00e5lerne, kunde det lille Leje dog folde sig ud i sin Ensomhed og ligesom en Sommerfugl, der gennembryder sin Puppe, kaste et kortvarigt, sydlandsk broget Liv udover det triste \u00d8de. Oppe paa Klitterne rejste sig R\u00e6kker af h\u00f8je Stejler med flagrende fiskegarn; Skarer af halvn\u00f8gne B\u00f8rn larmede ude paa Forstranden, og hist og her saaes solbrunede Kvinder i r\u00f8de Sk\u00f8rter, der sad paa Hug omkring et Baal i Sandet og kogte Beg.” (s.227)
\nOg i nutiden:
\n“Paa stille Sommerdage, naar Solen smelter Tj\u00e6re af de enkelte gamle Tr\u00e6hytter, der endnu er tilbage, og gl\u00f8der Sandet, saa det br\u00e6nder under Fodsaalen, folder Byen sig ud i sin Ensomhed ligesom i gamle Dage, – breder sig ud over Klitterne med sorte St\u00e6nger for N\u00e6t og t\u00f8rrede Fisk, med larmende Skarer af barbenede B\u00f8rn paa forstanden og Klynger af st\u00e6rke, solbrunede Kvinder i r\u00f8de Sk\u00f8rter, der sidder paa Hug i Sandet ved en dampende Gryde og skr\u00e6ller Kartofler.” ( s.231)
\nDerefter h\u00f8rer man om strandingen i middelalderen. Beboerne venter p\u00e5 stranden, indtil skibet er sl\u00e5et i splinter af stormen, og da de d\u00f8ende s\u00f8folk driver i land st\u00e5r skagboerne parate med knive. Derefter plyndres de opskyllede vragrester:
\n“Op ad Formiddagen, naar der ikke er mere at redde, og de n\u00f8gne Lig er bleven samvittighedsfuldt begravede i Klitten, trilles T\u00f8nderne under megen Lystighed ind i Hytterne; de store Tr\u00e6kander s\u00e6ttes paa Bordene, M\u00e6ndene og de silkesmykkede Kvinder b\u00e6nker sig omkring dem,\u00a0 – og D\u00f8gn efter D\u00f8gn tumler det lille Leje sig i en sansel\u00f8s Rus med Syngen og Larmen i de lange, m\u00f8rke N\u00e6tter, mens Sand og hvide Skumflager hvirvler hen over det.” ( side 230)
\nOg i nutiden:
\n“Man flokkedes udenfor Gaded\u00f8rene, spurgte og gav Forklaring. f\u00f8rst da det var bleven uomtvisteligt godtgjort, at Skibet sad fast – solidt, paalideligt fast – h\u00e6vedes Beklemmelsen og slog ud i en l\u00f8ssluppen Munterhed, der smittede selv B\u00f8rnene, saa de gav sig til at l\u00f8be hurraraabende gennem Gaden. …( s.235) … “Inde paa Strandbredden blev Menneskem\u00e6ngden stadig for\u00f8get, idet nu ogsaa Konerne indfandt sig og bragte Mad og Drikke til M\u00e6ndene. Man lejrede sig omkring i Sandet; Br\u00e6ndevinsflasken gik rundt. Man klinkede og morede sig som ved en Folkefest.” ( s.237)
\nDet bliver stormvejr, og skibet hejser n\u00f8dflaget. Her er Skagboernes reaktion: “…efter endnu en lang T\u00f8ven, hvorunder alle paa Stranden havde rejst sig, saae man gennem det fremv\u00e6ldende M\u00f8rke N\u00f8dflaget langsomt blive h\u00e6vet. Samtidigt l\u00f8d der et h\u00e6st og langtrukkent Signal fra Dampfl\u00f8jten. “Nu gr\u00e6der han,” sagde man og lo.” (S. 238)
\nDer er ikke meget heltemod og Lars Kruse over den skildring, og alle er kun optaget af \u00e9n ting: hvor meget de hver is\u00e6r kan rage til sig af bjergningsl\u00f8nnen. Skildringerne her st\u00e5r i sk\u00e6rende kontrast til, hvad man ellers kan l\u00e6se om forlis og redningsaktioner. Det er en digter, der udtrykker sig her, det er fiktion, og i fiktionen ligger altid en tolkning af virkeligheden og aldrig et spejl.
\n <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
I \u00e5ret 1883 bes\u00f8gte Henrik Pontoppidan Skagen – han rejste i de \u00e5r land og rige rundt og samlede materiale til sine noveller: Fra Hytterne – noveller, der afd\u00e6kker livet p\u00e5 samfundets bund, vel at m\u00e6rke som han ser og … L\u00e6s resten