{"id":4077,"date":"2013-12-07T18:26:07","date_gmt":"2013-12-07T18:26:07","guid":{"rendered":"http:\/\/blog.hesselholt.com\/?p=4077"},"modified":"2013-12-07T18:26:07","modified_gmt":"2013-12-07T18:26:07","slug":"135-et-provekapitel-til-mine-kaere-laesere","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2013\/12\/07\/135-et-provekapitel-til-mine-kaere-laesere\/","title":{"rendered":"135 – et par pr\u00f8vekapitler p\u00e5 Hulsigromanen – kapitel 1 og 2"},"content":{"rendered":"

Velkommen til min blog. Et vindue til mit forfatterskab \u2013 et forum for diskussion af emner, jeg finder interessante og aktuelle<\/strong><\/em><\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Til orientering for mine l\u00e6sere:
\nJeg\u00a0er\u00a0begyndt at skrive p\u00e5 romanen om Hulsig og sl\u00e6gterne i det lille landsogn. Det er en proces, der omsider er\u00a0igang, og det plejer at v\u00e6re s\u00e5dan, at n\u00e5r f\u00f8rst startskuddet har lydt, s\u00e5 k\u00f8rer l\u00f8bet.
\nDerfor skal I dog\u00a0ikke regne med, at den\u00a0“smagspr\u00f8ve” p\u00e5 romanen, som I kan l\u00e6se herunder, ogs\u00e5 vil komme med i den endelige version af romanen.\u00a0Jeg plejer\u00a0at\u00a0f\u00f8je til og tr\u00e6kke fra\u00a0i en uendelighed, indtil jeg synes, at det fungerer, som det skal. Men det, der er dalet ned p\u00e5 papiret i de seneste par uger, kan I alts\u00e5 l\u00e6se herunder. Og hvor vil jeg blive glad, hvis nogle af jer reagerer ved at sende mig en mail. S\u00e5 kan I jo s\u00e5dan set v\u00e6re med til at skrive romanen – eller i al fald v\u00e6re med til at forhindre, at det bliver noget “juks”.<\/p>\n

H\u00e6ndelser ved Hulsig<\/p>\n

FORORD<\/p>\n

\u00a0For \u00e5r tilbage foreslog et familiemedlem, at jeg skulle fort\u00e6lle historien om den gamle sl\u00e6gtsg\u00e5rd Hesselholt og de mennesker, der levede i og omkring den, og selv om jeg havde bet\u00e6nkeligheder, lod jeg mig overtale, eller rettere: jeg gik i gang med at samle materiale. Efterh\u00e5nden som processen skred frem voksede min bet\u00e6nkelighed, for jeg inds\u00e5 nemlig hurtigt, at det ville blive en vanskelig opgave, ikke mindst fordi jeg ville st\u00f8de p\u00e5 blokeringer omkring det mest private stof, og kunne de forceres? Og skulle de det? Helt uforpligtende fortsatte jeg med at studere egnen omkring g\u00e5rden Hesselholt og de mennesker, der havde levet der og deres indbyrdes relationer.
\nG\u00e5rden Hesselholt har tilh\u00f8rt familien i flere generationer. Den sidste f\u00e6stebonde var min tiptipoldefar, Mads Pedersen, f\u00f8dt i 1757, dog ikke p\u00e5 g\u00e5rden, men i R\u00e5bjerg p\u00e5 et sted, der hedder Comfage eller Komfage. Han fik imidlertid g\u00e5rden Hesselholt i f\u00e6ste og blev en fri bonde, da han i 1798 k\u00f8bte den af Cathrine Holm Ferslev. Han giftede sig 21. september 1783 med den 7 \u00e5r \u00e6ldre Maren Pedersdatter fra Skagen. Man ved fra kirkeb\u00f8gerne, at Maren er f\u00f8dt i 18\/6 1750, og fra Lundholm S\u00f8rensens arkiv, at hun levede i 2. \u00e6gteskab med Mads Pedersen, og desuden ved vi om hende, at hun er datter af Peder Nielsen og Johanne Simonsdatter i Skagen og har en tvillinges\u00f8ster ved navn Johanne Pedersdatter.
\nHistorien tager sin begyndelse i 1500tallet og er ganske dramatisk, idet Hesselholt gentagne gange blev offer for sandflugtens h\u00e6rgen og m\u00e5tte flyttes. Fra begyndelsen l\u00e5 den p\u00e5 Skagen Mark og den ender, sandsynligvis efter den 3. flytning i Hulsig.
\nDet var imidlertid ingen unik situation i tiden, for sandflugten ramte g\u00e5rd efter g\u00e5rd, og n\u00e6sten alle b\u00f8nder oplevede mindst en g\u00e5rdflytning. I 1804 forlades Hesselholt for sidste gang for at genopf\u00f8res p\u00e5 den plads, den har i dag, nemlig over for kirken i Hulsig. Mads Pedersens s\u00f8n Jens Madsen overtog den efter sin far, og han fik ikke b\u00f8rn, men i 1855 solgte han til sin nev\u00f8 Lars Jensen, min oldefar. Der er n\u00e6re familieforbindelser mellem g\u00e5rdene i det lille sogn syd for Skagen, s\u00e5ledes rekrutteres \u00e6gtef\u00e6llen ofte fra en af g\u00e5rdene i n\u00e6rheden Klarup, Houkj\u00e6r eller Hulsig.
\nDe voldsomme sandstorme fandt sted i det, man undertiden ben\u00e6vner Den lille Istid, som str\u00e6kker sig fra 1600tallet og helt op i begyndelsen af 1900tallet. I denne lange periode var klimaet mere ekstremt end i dag, og vintrene var koldere og l\u00e6ngere, og navnlig i den nordligste del af Danmark var det ofte noget af en bedrift blot at overleve.
\nJeg dykkede alts\u00e5 ned i de gamle fort\u00e6llinger om g\u00e5rdene og sl\u00e6gterne og fandt mangt og meget, som jeg ikke vidste i forvejen, og en dag var jeg n\u00e5et til vejs ende, eller rettere sagt s\u00e5 langt, som jeg kunne komme ved hj\u00e6lp af de kilder, jeg havde adgang til. Og her opdagede jeg en verden, som var mindst liges\u00e5 barsk og menneskefjendsk som den, jeg fandt, da jeg i sin tid researchede til mine b\u00f8ger om de danske udvandrere til Argentina. Ogs\u00e5 her i vort eget lille Danmark havde der levet folk, der var prisgivet en natur s\u00e5 voldsom, at den gang p\u00e5 gang truede dem med udslettelse. Men de fleste blev boende p\u00e5 egnen, og de blev vel af den grund selv barske og h\u00e5rdf\u00f8re folk.
\nI tekster fra 1800tallet og endda 1900tallet, alts\u00e5 i tider, hvor man ikke var bange for at generalisere og derfor undertiden slumpede til at sige noget rammende, fandt jeg mange maleriske beskrivelser af det nordjyske folkef\u00e6rd, og de var langt fra alle lige flatterende. Her vil jeg citere et par stykker.
\nI \u201dDanmarks Land og Folk\u201d bind 3, fra 1828 skriver Villads Christensen:
\n\u201dDanmarks Atlas\u201d giver i 1769 Vendelboerne det Skudsmaal, at de er et k\u00e6kt og stridbart, men tillige haardt og selvraadigt Folk.\u201d <\/em>Og senere i Amtsforvalter Brinck-Seidelig beskrivelse af de samme folk, lyder det s\u00e5ledes Danmarks nordligste beboer: \u201dhaard mod sig selv var Vendelboen ogsaa haard mod andre. Gamle Folk og B\u00f8rn er \u201dunyttige Mennesker\u201d hvis d\u00f8d ingenlunde b\u00f8r beklages; og den, der har faaet sine For\u00e6ldre paa Aft\u00e6gt l\u00e6gger ikke Skjul paa sin Forventning om snarest muligt at slippe af med dem.\u201d<\/em> Senere beskriver forfatteren en skagenspr\u00e6st og roser ham for at han altid var: \u201dudm\u00e6rket haard imod de fattige.\u201d Og videre: \u201d det forstaaer sig, at saadanne Folk ser D\u00f8den i \u00d8inene med urokkelig Sindsro. Man taler ugenert om den i Sygestuen og den syge ordner slev alt til Begravelsen: hvem, der skal bedes med, hvem der skal pynte Kisten og hvem den efterlevende \u00c6gtef\u00e6lle skal gifte sig med.\u201d (<\/em> s.277)\u201d
\nDa jeg l\u00e6ste disse linjer var der noget, der faldt p\u00e5 plads omkring min bedstemors d\u00f8d. Hun var f\u00f8dt og opvokset p\u00e5 Kr\u00f8gg\u00e5rden i Hulsig og p\u00e5 mange m\u00e5der pr\u00e6get stedets levevis. Min bror og jeg passede hende de sidste dage, hun levede, og vi mente, at det var fair nok at fort\u00e6lle hende, at hun var d\u00f8ende. Hun var h\u00f8jt op i 80\u2019erne og kun bange for smerter og ubehag, s\u00e5 da vi fortalte hende den s\u00f8rgelige nyhed, livede hun v\u00e6ldigt op, ja hun blev n\u00e6rmest euforisk ved tanken om en snarlig himmelfart, og de sidste par dage i hendes liv hengik i en blanding af fest og febrilsk travlhed, for nu skulle der synges salmer og spises nadverbr\u00f8d og drikkes hellig kalk, og der skulle velsignes og arrangeres og l\u00e6gges til rette. Jeg m\u00e5tte s\u00e5ledes skrive afskedsbreve til hele hendes store familie, hvert eneste dikteret af bedstemor, og helt ned i mindste detalje planlagde hun den kommende tid, f.eks. m\u00e5tte jeg love hende, at der ikke blev serveret h\u00f8ns i asparges til begravelsen, for det kunne hendes yndlingsniece ikke fordrage. Men nu forstod jeg jo, at hun blot fulgte gammel skik og brug.
\nHer er et andet eksempel p\u00e5 Vendelboernes sindelag, s\u00e5dan som h\u00f8jskoleforstander Edvard Jensen oplevede det, da han skulle tale til et st\u00e6vne i Horne:
\nHan vidste jo nok, at Indre Mission havde et godt tag i folk fra den egn, og han begyndte da ogs\u00e5 med at sige trosbekendelsen, men da han kom til ordene: \u201dnedfaren til D\u00f8dsriget,\u201d s\u00e5 han nok, at der blev stor uro i salen. Han skulle have sagt Helvedet, skulle han. Han skriver: \u201dDe f\u00f8rste b\u00e6nke var t\u00e6t besat med gamle fuldsk\u00e6ggede gubber i blaat vadmelst\u00f8j og tr\u00e6sko. Det var dem, jeg havde h\u00f8rt omtale, og som jeg var bange for. Til at begynde med syntes jeg, de saa ud til allehaande. Ganske klart var det i hvert fald, at de godt kunne t\u00e6nke sig at br\u00e6nde en k\u00e6tter af, inden de gik hjem\u201d .<\/em> .. og senere lyder det fra Jensen: \u201dDa m\u00f8det var forbi, omringede de mig. \u201dNu er det ude med dig Jensen,\u201d sagde jeg til mig selv, \u201ddu blev alts\u00e5 26 aar alt i alt.\u201d<\/em> Der l\u00e6gges da ogs\u00e5 i kakkelovnen, da den stakkels foredragsholder senere bliver budt p\u00e5 kaffe og kager og en \u201dsnak\u201d. Han bliver heglet godt og grundigt igennem og m\u00e5 hurtigt kapitulere over for disse fiskeres store paratviden ang\u00e5ende Bibelens ordlyd. \u00a0<\/em>
\nDet var s\u00e5dan, at folk p\u00e5 denne den nordligste del af landet havde levet isoleret fra resten af riget: de var omkranset klitter og hav til alle sider, en natur, der i lange perioder gjorde dem livet surt og holdt dem fangne p\u00e5 bostedet. S\u00e5dan havde det v\u00e6ret i generation efter generation i mands minde. Men ikke altid. Der var en tid, hvor Skagen Odde var skovbekl\u00e6dt og l\u00e5 pynteligt med spredte s\u00f8er og gr\u00f8nne enge, men s\u00e5dan teede naturen sig kun i de f\u00f8rste \u00e5rhundreder efter, at byen og egnen blev beboet.
\nI 1100tallet fandt den f\u00f8rste bebyggelse i Skagen og H\u00f8jen\/Gammel Skagen sted, og omkring 1400 rejstes den imponerende Sct. Laurentii Kirke, og i 1413 fik byen k\u00f8bstadsrettigheder, og egen latinskole blev det til i 1549. Det var en storhedstid for alle i og omkring byen. Men det fik en brat ende. Klimaet forandrede sig til det v\u00e6rre, og menneskene gjorde deres ( som de vist altid har gjort?) til at \u00f8del\u00e6gge naturen, de drev rovdrift p\u00e5 klitbevoksning og skov og gjorde livet let for sandflugten og besv\u00e6rligt for menneskene. I l\u00f8bet af 1500tallet og helt op til midt i 1800tallet h\u00e6rgedes byen og Landsognet navnlig om vinteren af sandflugt og stormfloder. I 1568 forliste 350 skibe ved Skagen. I 1593 blev 14 g\u00e5rde revet bort af vandmasserne, og i 1595 blev 25 g\u00e5rde totalt d\u00e6kket af sand.
\nSkagen sandede til, og landsognet fulgte trop. De blev som \u00f8er midt i et hav af vand og sand. Man kan forestille sig, og kirkeb\u00f8gerne viser det ogs\u00e5, at folk giftede sig p\u00e5 kryds og tv\u00e6rs inden for det lille samfund, hvilket naturligvis ikke ligefrem styrkede folkesundheden. Det blev et samfund med mange \u201dtv\u00e6ringer\u201d og \u201ds\u00e6ringer\u201d.
\nDette liv i isolation fik imidlertid en brat ende fra midten af 1800tallet. Dels iv\u00e6rksatte man effektive sandflugtsd\u00e6mpende foranstaltninger, og dels skete der det, at en lang r\u00e6kke af digtere og kunstmalere \u201dopdagede\u201d Skagen og omegn. De fandt b\u00e5de naturen og menneskene s\u00e5re maleriske og romantiske. H. C. Andersen var en af de f\u00f8rste, der vovede sig den ubekvemme vej til Skagen. Efter en lang rejse til eksotiske lande kom han p\u00e5 den ide, at han ville se Jyllands nordligste kyster og p\u00e5 klods hold studere disse egnes barske og dog jomfruelige natur med dens vilde indf\u00f8dte, disse s\u00e6re \u201dhavgasser\u201d, man kun havde h\u00f8rt om. Og hans gl\u00e6de og forundring ville ingen ende tage, da han efter store strabadser omsider n\u00e5ede til toppen af Danmark. Her m\u00f8dte ham en verden, som var mindst liges\u00e5 fremmedartet og g\u00e5defuld som den, som han havde fundet i fjerne riger. Hans rejseindtryk blev publiceret i \u201dFolkekalender 1860\u201d, og s\u00e5dan her lyder indledningen:
\n\u201dVi ville bes\u00f8ge denne \u201dDanmarks Afkrog\u201d, Sand\u00f8rkenen mellem to brusende Have, Byen, som ikke har Gade eller Str\u00e6de, h\u00f8re Maager og Vildg\u00e6s opfylde Luften med Skrig hen over de bev\u00e6gelige Sandklitter og den tilfygede Kirke. Er du Maler, da f\u00f8lg os herop, her er Motiver for Dig, her er Sceneri for Digtning; her i det danske Land finder du Natur, der giver Dig et Billede fra Afrikas \u00d8rken, fra Pompejis Askeh\u00f8ider og fra de med Fugle omsv\u00e6vede Sandbanker i Verdenshavet. \u00a0 \u00a0<\/em>
\nI \u201dDanmarks Land og Folk\u201d bind 3, fra 1828 skriver Villads Christensen:
\n\u201dDanmarks Atlas\u201d giver i 1769 Vendelboerne det Skudsmaal, at de er et k\u00e6kt og stridbart, men tillige haardt og selvraadigt Folk.\u201d <\/em>Og senere i Amtsforvalter Brinck-Seidelig beskrivelse af de samme folk, lyder det s\u00e5ledes Danmarks nordligste beboer: \u201dhaard mod sig selv var Vendelboen ogsaa haard mod andre. Gamle Folk og B\u00f8rn er \u201dunyttige Mennesker\u201d hvis d\u00f8d ingenlunde b\u00f8r beklages; og den, der har faaet sine For\u00e6ldre paa Aft\u00e6gt l\u00e6gger ikke Skjul paa sin Forventning om snarest muligt at slippe af med dem.\u201d<\/em> Senere beskriver forfatteren en skagenspr\u00e6st og roser ham for at han altid var: \u201dudm\u00e6rket haard imod de fattige.\u201d Og videre: \u201d det forstaaer sig, at saadanne Folk ser D\u00f8den i \u00d8inene med urokkelig Sindsro. Man taler ugenert om den i Sygestuen og den syge ordner slev alt til Begravelsen: hvem, der skal bedes med, hvem der skal pynte Kisten og hvem den efterlevende \u00c6gtef\u00e6lle skal gifte sig med.\u201d (<\/em> s.277)\u201d
\nDa jeg l\u00e6ste disse linjer var der noget, der faldt p\u00e5 plads omkring min bedstemors d\u00f8d. Hun var f\u00f8dt og opvokset p\u00e5 Kr\u00f8gg\u00e5rden i Hulsig og p\u00e5 mange m\u00e5der pr\u00e6get stedets levevis. Min bror og jeg passede hende de sidste dage, hun levede, og vi mente, at det var fair nok at fort\u00e6lle hende, at hun snart skulle d\u00f8. Hun var h\u00f8jt op i 80\u2019erne og kun bange for smerter og ubehag, s\u00e5 da vi fortalte hende den s\u00f8rgelige nyhed, livede hun v\u00e6ldigt op, ja hun blev n\u00e6rmest euforisk, og de sidste par dage i hendes liv hengik i en blanding af fest og febrilsk travlhed, for nu skulle der synges salmer og spises nadverbr\u00f8d og drikkes hellig kalk og der skulle velsignes og arrangeres og l\u00e6gges til rette. Jeg m\u00e5tte s\u00e5ledes skrive afskedsbreve til hele familien, hvert eneste dikteret af bedstemor, og helt ned i mindste detalje planlagde hun den kommende tid, f.eks. m\u00e5tte jeg love hende, at der ikke blev serveret h\u00f8ns i asparges til begravelsen, for det kunne hendes yndlingsniece ikke fordrage. Men nu forstod jeg jo, at hun blot fulgte gammel skik og brug.
\nHer er et andet eksempel p\u00e5 Vendelboernes sindelag, s\u00e5dan som h\u00f8jskoleforstander Edvard Jensen oplevede det, da han skulle tale til et i Horne:
\nHan vidste jo nok, at Indre Mission havde et godt tag i folk fra den egn, og han begyndte da ogs\u00e5 med at sige trosbekendelsen, men da han kom til ordene: \u201dnedfaren til D\u00f8dsriget,\u201d s\u00e5 han nok, at der blev stor uro i salen. Han skriver: \u201dDe f\u00f8rste b\u00e6nke var t\u00e6t besat med gamle fuldsk\u00e6ggede gubber i blaat vadmelst\u00f8j og tr\u00e6sko. Det var dem, jeg havde h\u00f8rt omtale, og som jeg var bange for. Til at begynde med syntes jeg, de saa ud til allehaande. Ganske klart var det i hvert fald, at de godt kunne t\u00e6nke sig at br\u00e6nde en k\u00e6tter af, inden de gik hjem\u201d .<\/em> .. og senere lyder det fra Jensen: \u201dDa m\u00f8det var forbi, omringede de mig. \u201dNu er det ude med dig Jensen,\u201d sagde jeg til mig selv, \u201ddu blev alts\u00e5 26 aar alt i alt.\u201d<\/em> Der l\u00e6gges da ogs\u00e5 i kakkelovnen, da den stakkels foredragsholder senere bliver budt p\u00e5 kaffe og kager og en \u201dsnak\u201d. Han bliver heglet godt og grundigt igennem og m\u00e5 hurtigt kapitulere over for disse fiskeres store paratviden. \u00a0<\/em>
\nDet var s\u00e5dan, at folk p\u00e5 denne den nordligste del af landet havde levet isoleret fra resten af riget: de var omkranset klitter og hav til alle sider, en natur, der i lange perioder gjorde dem livet surt og holdt dem fangne p\u00e5 bostedet. S\u00e5dan havde det v\u00e6ret i generation efter generation i mands minde. Men ikke altid. Der var en tid, hvor Skagen Odde var skovbekl\u00e6dt og l\u00e5 pynteligt med spredte s\u00f8er og gr\u00f8nne enge, men s\u00e5 det kun ud i de f\u00f8rste \u00e5rhundreder efter, at byen og egnen blev beboet.
\nI 1100tallet fandt den f\u00f8rste bebyggelse sted i Skagen og H\u00f8jen\/Gammel Skagen sted, og omkring 1400 rejstes den imponerende Sct. Laurentii Kirke, og i 1413 fik byen k\u00f8bstadsrettigheder og egen latinskole i 1549. Det var en storhedstid for alle i og omkring byen. Men det fik en brat ende. Klimaet forandrede sig, og menneskene gjorde deres ( som de vist altid har gjort?) til at \u00f8del\u00e6gge naturen, de drev rovdrift p\u00e5 klitbevoksning og skov og gjorde livet let for sandflugten og besv\u00e6rligt for menneskene. I l\u00f8bet af 1500tallet og helt op til midt i 1800tallet h\u00e6rgedes byen og Landsognet navnlig om vinteren af sandflugt og stormfloder. I 1568 forliste 350 skibe ved Skagen. I 1593 blev 14 g\u00e5rde revet bort af vandmasserne, og i 1595 blev 25 g\u00e5rde totalt d\u00e6kket af sand.
\nSkagen sandede til, og landsognet fulgte trop. De blev som \u00f8er midt i et hav af vand og sand. Man kan forestille sig, og kirkeb\u00f8gerne viser det ogs\u00e5, at folk giftede sig p\u00e5 kryds og tv\u00e6rs inden for det lille samfund, hvilket naturligvis ikke ligefrem styrkede folkesundheden. Det blev et samfund med mange \u201dtv\u00e6ringer\u201d og \u201ds\u00e6ringer\u201d.
\nDette liv i isolation fik imidlertid en brat ende fra midten af 1800tallet. Dels iv\u00e6rksatte man effektive sandflugtsd\u00e6mpende foranstaltninger, og dels skete der det, at en lang r\u00e6kke af digtere og kunstmalere \u201dopdagede\u201d Skagen og omegn. De fandt b\u00e5de naturen og menneskene s\u00e5re maleriske og romantiske. H. C. Andersen var en af de f\u00f8rste, der vovede sig den ubekvemme vej til Skagen. Efter en lang rejse til eksotiske lande kom han p\u00e5 den ide, at han ville se Jyllands nordligste kyster og p\u00e5 klods hold studere disse egnes barske og dog jomfruelige natur med dens vilde indf\u00f8dte, disse s\u00e6re \u201dhavgasser\u201d. Og hans gl\u00e6de og forundring ville ingen ende tage, da han efter store strabadser omsider n\u00e5ede til toppen af Danmark. Her m\u00f8dte ham en verden, som var mindst liges\u00e5 fremmedartet og g\u00e5defuld som den, som han havde fundet i fjerne riger. Hans rejseindtryk blev publiceret i \u201dFolkekalender\u201d 1860\u201d, og s\u00e5dan her lyder indledningen:
\n\u00a0<\/em>\u201dVi ville bes\u00f8ge denne \u201dDanmarks Afkrog\u201d, Sand\u00f8rkenen mellem to brusende Have, Byen, som ikke har Gade eller Str\u00e6de, h\u00f8re Maager og Vildg\u00e6s opfylde Luften med Skrig hen over de bev\u00e6gelige Sandklitter og den tilfygede Kirke. Er du Maler, da f\u00f8lg os herop, her er Motiver for Dig, her er Sceneri for Digtning; her i det danske Land finder du Natur, der giver Dig et Billede fra Afrikas \u00d8rken, fra Pompejis Askeh\u00f8ider og fra de med Fugle omsv\u00e6vede Sandbanker i Verdenshavet.\u00a0 \u00a0\u00a0<\/em><\/p>\n

1804<\/p>\n

Hulsig<\/p>\n

\u00a0Hesselholt har ligesom de \u00f8vrige Steder i Skagen Landsogn v\u00e6ret F\u00e6stested til dav\u00e6rende Ferslev Gaard i Skagen. If\u00f8lge Sk\u00f8de af 11. Juni 1798 blev Hesselholt, som da havde 5 Skp. Hartkorn Ager og Eng, efter skede Moderation i sin Tid formedelst Sandflugt, solgt af Cathrine Holm, Enke efter afgangne Byfoged Hans Christopher Ferslev i Skagen for 190 Rdl. Til Mads Pedersen, som havde Stedet i F\u00e6ste. Omtrent Aar 1804 flyttede Mads Pedersen Stedet, som da laa ca. 250 Favne Nordvest fra, hvor det nu ligger, for Sandflugten.<\/em>
\nCitat fra \u201dKortfattet Skildring af Gaarden Hesselholt i Skagen Landsogn\u201d, Janus Jensen Hesselholt 1. Januar 1888.<\/em>
\n\u00a0<\/em>
\nDen for\u00e5rsmorgen kunne Mads ikke \u00e5bne d\u00f8ren til g\u00e5rdspladsen. Hele natten havde han og Maren ligget v\u00e5gne, mens de lyttede til stormens rasen derude, hvordan den f\u00f3r langs rollingens lave mure og rundt om hushj\u00f8rnerne og ruskede i str\u00e5taget og kylede favnfuld p\u00e5 favnfuld af stenede sandkorn mod ruderne, hvor de ramte med skarpe sm\u00e6ld. Og han l\u00e5 og t\u00e6nkte p\u00e5 sine dyr, om de var r\u00e6dde derude i stalden, om de stod og br\u00f8lede om kap med stormen, og hans tanker fl\u00f8j fra g\u00e5rden og ud til agrene, og han syntes, at han kunne se dem krympe sig under pisken, mens sandet hvirvlede hen over dem og hastigt dyngede dem til, mark efter mark kvalte det og han kunne intet stille op.
\nOmsider gled han ind i en halvd\u00f8s, hvori det forekom ham, at de mange spredte lyde forenedes til \u00e9n eneste skingrede falsk tone. Det var d\u00f8dsenglene, der heppede hinanden op og hylede deres undergangsviser, mens de jog hinanden rundt og rundt, s\u00e5 om et hushj\u00f8rne s\u00e5 om et andet og hen over de nytils\u00e5ede marker, hvor de golde sandkorn kvalte alt spirende liv.
\n\u201dH\u00f8rer du?\u201d hviskede han fra sin s\u00f8vnhule og lagde armene t\u00e6ttere om Maren. Hun skuttede sig, som var der kulde i hans favn.
\nHan var v\u00e5gnet med et s\u00e6t, og havde sat sig over ende i alkoven, mens han stirrede ud i den m\u00f8rke stue og lyttede til stilheden. Kun ganske f\u00e5 lysstr\u00e5ler fandt vej gennem det eneste vindue, der ikke var en m\u00f8rk flade d\u00e6kket af sand.
\nMads havde bakset og aset med d\u00f8ren i en evighed, syntes han, og bag ham stod Maren stod og fors\u00f8gte at sluge gr\u00e5den, der tr\u00e6ngte sig p\u00e5 og langsomt voksede til en hylen som fra en fjern ulv. Den uhyggelige lyd borede og sled i hans \u00f8ren, men han kunne og ville heller ikke standse den, for den var rimelig, t\u00e6nkte han, kvindfolk kunne altid tude sig til rette, og selv havde han mest af alt lyst til endelig at give slip og falde i tr\u00e5d med jammeren og ligesom Maren sende hyl p\u00e5 hyl ud gennem glugger og spr\u00e6kker og fylde den uhyggelige fjende derude med smerten fra to mennesker, der havde k\u00e6mpet i \u00e5revis og omsider m\u00e5tte give tabt i den ulige kamp mod naturkr\u00e6fterne. Eller mod Gud, t\u00e6nkte han vredt og gav sig til at fl\u00e5 i d\u00f8rklinken til det bl\u00f8dte i h\u00e5ndfladen. M\u00e5ske var det alt sammen en himmelfalden straf, som man havde fortjent og m\u00e5tte b\u00f8je sig for.
\nHimmelfalden? Nej, s\u00e5dan kunne det ikke v\u00e6re. Han var kaldet til at v\u00e6re bonde som sine forf\u00e6dre og flittigt dyrke jorden, og man beh\u00f8vede kun kaste et blik i den store dragkiste, p\u00e5 hvis bund Herrens velsignelse havde samlet sig i overflod. Og havde han m\u00e5ske ikke b\u00e5de ofret og bedt til Himlen og gang p\u00e5 gang f\u00f8lt Herrens miskundhed, n\u00e5r laderne bugnede og dyrene trivedes og b\u00f8rnene levede? Jo vist. Skulle han s\u00e5 give slip nu? Nej. Den g\u00e5rd, som han havde k\u00e6mpet for hele sit ungdomsliv liv som f\u00e6stebonde, kunne han umuligt overlade til denne gudsforladte natur, der revsede imod al rimelighed. Han m\u00e5tte vriste det fri, der var hans, t\u00e6nkte han med hovedet l\u00e6net mod d\u00f8rens ru fj\u00e6l, for han var ingens tr\u00e6l, men en fri bonde. For mindre end 10 \u00e5r siden havde han underskrevet sk\u00f8det, hvoraf det fremgik, at han herskede uindskr\u00e6nket over egen jord. Og han l\u00f8ftede sit hoved og s\u00e5 sig om i stuen med det smukke standur og de k\u00f8nne malede m\u00f8bler. Hans ejendom.
\nOg s\u00e5 var der b\u00f8rnene at t\u00e6nke p\u00e5. Anna var gudskelov blevet afsat til en bonde i S\u00f8rrig, som ejede et solidt boelsted med tilliggende marker og s\u00e5 langt inde i landet, at sandflugten aldrig kunne true det. S\u00f8nnen Jens var 17 \u00e5r, og han skulle overtage g\u00e5rden til sin tid, og det var f\u00f8rst og sidst for hans skyld, at Mads m\u00e5tte bef\u00e6ste sin ejendom og holde ud. Drengen skulle ikke arve et fallitbo. S\u00e5 var der Kirsten Marie og Mette, begge b\u00f8rn endnu, men til dem havde han udset sig solide fiskere fra H\u00f8jen, et par st\u00e6rke mandfolk, Jens og Niels Svendsen, familie til Maren og desuden s\u00f8nner af en mand med egen b\u00e5d, som tilmed var kendt for p\u00e5 snedigste vis at tiltuske sig et og andet v\u00e6rdifuldt fra de hyppige skibsforlis.
\nNu kom Jens tumlende med forsovede \u00f8jne og stillede sig ved hans side. Mads vendte sig halvt om mod ham.
\n\u201dDet hj\u00e6lper ikke stort\u201d, sagde han mat i stemmen og slog n\u00e6ven mod den lukkede d\u00f8r, men Jens pegede tavs op mod en kun halvt tilsandet rude. Mads nikkede blot.
\nDet varede ingen tid, s\u00e5 havde drengen \u00e5bnet vinduet og skubbet sig ud gennem det, mens sandet udenfor rislede ind stuen og lagde sig til rette p\u00e5 bord og b\u00e6nke. En tid h\u00f8rtes kun lyden af de silende sandkorn, men s\u00e5 br\u00f8des stilheden af en skovls ivrige skraben. Lyden kom n\u00e6rmere og n\u00e6rmere, og nu lirkede Jens forsigtigt ved klinken og havde held til at \u00e5bne d\u00f8ren s\u00e5 meget, at Mads og Maren kunne presse sig ud gennem den smalle spr\u00e6kke.
\nUdenfor blev de st\u00e5ende tavse en stund, som i chok ved synet af den raserede g\u00e5rd. Hist og her p\u00e5 stenpikningen s\u00e5s fl\u00e5ede bunker af str\u00e5, og rundt om dem l\u00e5 alleh\u00e5nde l\u00f8s\u00f8re kastet hulter til bulter af stormen og anbragt lige der, hvor den havde sluppet sit tag. Mads kiggede op og s\u00e5 sorte huller grine frem overalt i taget.
\nFor enden af laden var den halve gavl bl\u00e6st omkuld, og den anden halvdel hang hj\u00e6lpel\u00f8st, tynget af en gr\u00e5 smudsblandet sandbunke, der var f\u00f8get sammen og nu l\u00e6nede sig imod den, s\u00e5 den syntes at kunne bryde sammen hvert \u00f8jeblik.
\nStormen var ovre, og der r\u00f8rte sig ikke en vind. Stilheden var total og fyldte dem med uhygge, som var det stilhed f\u00f8r stormen og ikke efter. Ingen sagde et ord, de stod bare t\u00e6t sammen, ludende mod hverandre. Kirsten Marie og lille Mette var v\u00e5gnet og sluttede sig nu til dem. Begge pigerne holdt knugende om deres mor, som frygtede de, at hun ogs\u00e5 kunne bryde sammen.
\nMaren gjorde sig n\u00e6nsomt fri af b\u00f8rnene, der kiggede forskr\u00e6mte p\u00e5 hende, hun b\u00f8jede sig forover og lod armene dingle sygt. Mads s\u00e5 p\u00e5 hende og t\u00e6nkte lidt forbavset og for f\u00f8rste gang, at hun var blevet slemt \u00e6ldet, s\u00e5 indfaldent og gr\u00e5t hendes ansigt var, og l\u00e6berne, der rynkede sig om munden med de tandl\u00f8se gummer. Og hvor var hendes krop blevet mager og senet og s\u00e5 de tynde arme, der nu hang slappe som visne stilke mod stenpikningen. Det \u00e6rgrede ham, at hun skulle st\u00e5 der og modstandsl\u00f8st s\u00f8be ulykken i sig, som var det en suppe, han serverede for hende. Selv havde han ikke mere lyst til at jamre; han m\u00e6rkede i stedet en stolthed og en vrede pible frem og l\u00e6gge sig h\u00e6rdende om sindet. Han kr\u00e6vede h\u00e6vn og handling. Det var rimelige krav, t\u00e6nkte han og fn\u00f8s. S\u00e5 knyttede han sine n\u00e6ver og rakte dem truende mod himlen, mens han br\u00f8lede sin galskab ud. Himlen blev dog h\u00e6ngende ganske uanf\u00e6gtet og sendte ham sit lyseste smil, der langsomt farvedes r\u00f8dt af solens f\u00f8rste str\u00e5ler og nu ramte hele den lille gruppe mennesker, der stod t\u00e6t sammen p\u00e5 en g\u00e5rdsplads, der fl\u00f8d med vragdele som efter et forlis.
\nPludselig blev Mads\u2019 larmende protest overd\u00f8vet af h\u00f8je br\u00f8l, blandet med en hests skingre vrinsken.
\n\u201dDyrene!\u201d Han rev sig l\u00f8s, styrtede hen til stalden og rev d\u00f8ren op. Indenfor var der dunkelt. Sandet p\u00e5 nordsiden havde lagt sig som h\u00f8je klitter, som d\u00e6kkede for alle vinduerne. Et par steder havde stormen slynget sm\u00e5sten og sand s\u00e5 h\u00e5rdt mod ruderne, at de knustes, og sandet havde uhindret kunnet forts\u00e6tte sin h\u00e6rgen inde i stalden, hvor det havde lejret sig i banker om k\u00f8ernes hove. Hestene stod ved den modsatte mur og kunne ikke n\u00e5s af sandfloden, men de stampede uroligt p\u00e5 stedet, som anede de, at en fare n\u00e6rmede sig. Sandet blev ved med at sile i stadig tyndere striber fra de knuste ruder og lagde sig omkring k\u00f8erne, der nerv\u00f8st fors\u00f8gte at trippe sig fri.
\nDet var blevet sent, og m\u00f8rket var allerede s\u00e5 sm\u00e5t begyndt at tr\u00e6nge ind i alle kroge, da den lille familie vendte hjem fra markerne og tumlede ind i rollingen, hvis ruder nu var skovlet frie for sand, s\u00e5 den sidste rest af r\u00f8dme fra en nedg\u00e5ende sol kunne finde vej igennem og l\u00e6gge et rosa sk\u00e6r over de tr\u00e6tte mennesker og deres bl\u00e5 og r\u00f8dmalede indbo.
\nS\u00e5 d\u00f8dsens udmattede var de, at de end ikke orkede at snakke sammen. Ikke fordi de havde for vane at plapre un\u00f8digt op, men enkelte ord sprang der jo ligegodt j\u00e6vnligt mellem dem. Nu var de tavse, og uden at m\u00e6le et ord spiste de det fl\u00e6sk, Maren skar af til dem og drak den varme te, som hun havde kogt p\u00e5 anis.
\n\u201dDu er en g\u00e6v pige, bette Mette,\u201d sagde Mads pludselig med en uvant mildhed i stemmen, og ordene kom s\u00e5 overraskende for dem alle, og var s\u00e5 s\u00e6re i deres betydning og betoning, at de holdt op med at tygge og bare gloede p\u00e5 ham, som havde de ham mist\u00e6nkt for at g\u00e5 i barndom over al den modgang, der havde ramt ham og hans.
\n\u201dJeg ville blot sige, at denne dag ikke er en dag som alle andre dage,\u201d sagde han langsomt og h\u00f8jtideligt. Han r\u00f8mmede sig og s\u00e5 p\u00e5 dem med et glimt af k\u00e6rtegn i blikket.
\nDen stemme, det blik og de ord. Det gav alt sammen ingen mening, syntes Maren og svarede da ogs\u00e5 kun med et hovedkast og et fnys, mens b\u00f8rnene atter fik travlt med at proppe sig med fl\u00e6sk og holde \u00f8jnene f\u00e6stnede p\u00e5 den ru bordplade.
\n\u201dI har gr\u00e6dt i dag,\u201d fortsatte Mads alvorligt, mens han h\u00e6vede stemmen, \u201dog vi har brugt alle vore kr\u00e6fter, selv du, bitte Mette, har slidt som en voksen.\u201d Han gjorde en pause og rakte lidt t\u00f8vende en h\u00e5nd over mod pigen, der forskr\u00e6kket trak begge sine til sig. S\u00e5 fortsatte han og denne gang med en fasthed i stemmen: \u201dMen s\u00e5dan vil jeg ikke, at det skal v\u00e6re. Vi er n\u00e5et til den yderste gr\u00e6nse. Det var bare det, jeg ville sige.\u201d
\nJens kiggede forlegent p\u00e5 ham. \u201dHvad mener far? Vi kan da ikke standse sandet.\u201d
\n\u201dNej, det er sandt, bette Jens, det kan vi ikke.\u201d
\n\u201dMener far da, at vi skal flygte?\u201d
\nJens turde ikke h\u00e6ve stemmen, det var n\u00e6sten en hvisken. Han havde set hele familier give op og fors\u00f8ge sig med et nyt liv i H\u00f8jen eller i \u00d8sterby og enkelte i Vesterby. De var blevet fiskere, og tanken om at leve hver dag i samv\u00e6r med det kolde, slibrige hav f\u00f3r gennem ham med et strejf af r\u00e6dsel. Ville far virkelig, at de skulle opgive jorden og blive fiskere? Han vidste godt, at far var i f\u00e6rd med at afs\u00e6tte s\u00f8strene til nogle fiskere i H\u00f8jen, som de langt ude var i familie med. Stakkels t\u00f8ser. Men han<\/em> var ikke til sinds at blive fisker og tr\u00e6lle alle sine dage p\u00e5 havet. Han var bonde. Og hvad med g\u00e5rden? Skulle den s\u00e5 f\u00e5 lov at sande til og ligge hen som et lig i sandet, strittende med sine \u00f8delagte skeletdele? Som alle de andre forladte og ribbede huse, der efter hver ny storm stak de halvr\u00e5dne sp\u00e6r og rustne br\u00f8nde op af sandet.
\nF\u00f8r deres tid var Hesselholt g\u00e5et i arvef\u00e6ste fra far til s\u00f8n. Havde b\u00f8nderne end m\u00e5ttet slide for herremanden, s\u00e5 havde han dog aldrig haft myndighed til at jage dem af g\u00e5rde. Skulle sandstormen nu g\u00f8re det?
\n\u201dVi m\u00e5 se det i \u00f8jnene, at g\u00e5rden er \u00f8delagt, og markerne st\u00e5r heller ikke til at redde,\u201d sagde Mads t\u00f8rt.
\n\u201dMen far, vi kan vel samle tang p\u00e5 stranden og l\u00e6gge ovenp\u00e5 sandet og s\u00e5 hente ny jord derude p\u00e5 heden, under rimmerne og i dobberne,\u201d trodsede Jens med en stemme, der var helt ny og fik far til at tr\u00e6kke \u00f8jenbrynene op og s\u00e5 alligevel fors\u00f8ge sig med et smil, der fik drengen til at forts\u00e6tte. \u201dJamen, far, det har vi da gjort f\u00f8r. Og nu vil du, at vi skal give op!\u201d
\n\u201dNej!\u201d
\n\u201dHvad skal vi s\u00e5?\u201d
\n\u201dForrige \u00e5r var der kun f\u00e5 storme, det husker I vel? og vi fik laderne fulde, og vore k\u00f8er blev fede derude p\u00e5 markerne. Og al den m\u00e6lk.\u201d
\nS\u00e5 megen snak.
\n\u201dJa, far, men i \u00e5r bliver det ikke s\u00e5dan.\u201d
\n\u201dNetop, min k\u00e6re dreng.\u201d
\nK\u00e6re dreng? Og den venlighed. Det var forkert, t\u00e6nkte Jens og m\u00e6rkede frygten murre i sindet, for hvad gik der dog af far? Hvorn\u00e5r havde han sidst talt til ham med en s\u00e5dan bl\u00f8dhed i stemmen? Aldrig! Og s\u00e5 det smil. Det var grumt at se p\u00e5.
\n\u201dDet er nu, vi skal vise, at vi fra Hesselholt ikke er som alle andre. At vi aldrig giver op.\u201d
\n\u201dHvad?\u201d Far var underlig. Det var ikke f\u00f8rste gang. Men nu var han underlig p\u00e5 en forkert m\u00e5de.
\n\u201dAldrig!\u201d Nu r\u00e5bte Mads ligefrem, og han rejste sig fra b\u00e6nken og rakte sine knyttede n\u00e6verne op mod det lave loft. B\u00f8rnenes \u00f8jne begyndte at flakke, mens Maren trak sit forkl\u00e6de op over hovedet, som om hun p\u00e5 den m\u00e5de ville undg\u00e5 at se sin mand g\u00e5 amok. Men Mads blev st\u00e5ende med sitrende n\u00e6verne, og ganske uvarslet hamrede han dem op mod bj\u00e6lkerne, som om han ville g\u00f8re skade p\u00e5 sig selv. Mette begyndte at gr\u00e6de, mens de to store faldt en smule til ro. Nu lignede han mere sig selv. Gik bers\u00e6rk. Det var vel ikke noget nyt. Det gik hidsigt og hurtigt ud over et eller andet i n\u00e6rheden, og derp\u00e5 faldt han som regel til ro. Lige nu var vreden rettet mod loftsbj\u00e6lkerne og herregud, de holdt jo nok. Og ganske rigtigt, nu satte Mads sig lige s\u00e5 hurtigt, som han havde rejst sig og lod de knyttede n\u00e6ver falde til ro p\u00e5 bordet foran sig. Han faldt selv til ro, mens han s\u00e5 fra den ene til den anden og nu igen med det s\u00e6re smil p\u00e5 l\u00e6ben.
\n\u201dMaren!\u201d kaldte han, og hun tittede frem bag forkl\u00e6det, men holdt det dog stadig op foran sig.
\n\u201dVi har penge p\u00e5 kistebunden og en god klat jord i Hulsig,\u201d sagde han.
\n\u201dJo, Mads.\u201d
\n\u201dOg vi flytter.\u201d
\n\u201dFlytter, jamen Mads! Men Hesselholt, den ligger jo her,\u201d indvendte Maren og rystede p\u00e5 hovedet, s\u00e5 de tynde, gr\u00e5 tjavser dinglede fra side til side.
\n\u201dMen hvem siger, at den skal blive liggende, bette Maren?\u201d
\nDet var, som om Jens med \u00e9t v\u00e5gnede op, han fik farve i kinderne, og \u00f8jnene lyste, som ville de sige, at hans far var akkurat s\u00e5 uovervindelig, som en Hesselholt skulle v\u00e6re, og at der ikke var nogen grund til at fortvivle med ham bag ploven. De kunne give fanden i sandet og al dets h\u00e6rgen. Det var jo for pokker sandet, der flygtede og ikke dem.
\n\u201dMen sandflugten, den kan vel finde os i Hulsig. Det er dog ikke s\u00e5 farligt langt borte,\u201d kom det \u00e6ngsteligt fra Maren.
\n\u201dH\u00f8r nu, Maren, den er jo ikke ude efter dig, og til Hulsig kommer den aldrig.\u201d
\n\u201dKan man nu ogs\u00e5 tro det,\u201d sukkede Maren.<\/p>\n

1826<\/p>\n

\n

H\u00f8jen<\/p>\n

\n

Far var den st\u00e6rkeste i verden. Lutter styrke og tapperhed, og der fandtes ikke det, der kunne kn\u00e6kke hans vilje, og ingen storm kunne v\u00e6re s\u00e5 voldsom, at den kyste ham indend\u00f8rs. Den kunne hyle ham lige ind i ansigtet, uden at han s\u00e5 meget som blinkede med \u00f8jnene. Som en trold var han og sikkert if\u00f8rt troldemandsskind over det hele, og s\u00e5 havde han tilmed et t\u00e6tvoksende sk\u00e6g, der strittede til alle sider, som om det var groet op i ansigtet alene for at beskytte det mod og vejr og vind.
\nS\u00e5dan en nat, hvor vinden var l\u00f8bet l\u00f8bsk og stormede ustyrligt over hav og land og m\u00e5nen skinnede klart p\u00e5 himlen, havde han purret Lars og kl\u00e6dt ham i det varmeste t\u00f8j, der fandtes i huset og endda kr\u00e6nget sine egne valkede hoser op over drengens tynde ben. Og s\u00e5dan viklet ind og sn\u00f8ret til havde far sl\u00e6bt ham med sig ned gennem klitterne og helt ud til det fr\u00e5dende hav, og det selv om Jens gispede som en landkylet fisk, for vinden piskede det l\u00f8se sand op og fyldte luften og f\u00f8ltes som issplinter mod kinderne og stak i \u00f8jnene, og det sk\u00f8nt han fors\u00f8gte at holde dem lukkede. Og han havde ikke noget troldeskind at d\u00e6kke sig med eller sk\u00e6g at skjule sig bag.
\nI strandslugten var der en smule l\u00e6, og her standsede far op og holdt ham t\u00e6t ind til sig, mens han pegede ud mod det buldrende hav og en strandbred, som de gr\u00e5dige b\u00f8lger var i f\u00e6rd med at slubre i sig, s\u00e5 der kun blev levnet en smal strimmel helt inde under klitterne, og selv den br\u00e6kkede b\u00f8lgerne forslugent hen over i et fors\u00f8g p\u00e5 at fort\u00e6re den sidste rest af strand.
\n\u201dDerude er der folk, som lever p\u00e5 havet hele deres liv. Og lige meget, hvor vildt og ondsindet det teer sig, s\u00e5 sejler de roligt videre. For de er ikke bange for noget\u201d Han gjorde en lille pause, s\u00e5 fortsatte han: \u201dOg det er vi<\/em> heller ikke. Forst\u00e5r du det?\u201d Han r\u00e5bte de sidste ord, som var han r\u00e6d for at bl\u00e6stens og b\u00f8lgernes larm skulle overd\u00f8ve dem. Og da han samtidig snurrede Lars en halv omgang og stirrede ham lige ind i \u00f8jnene, var det let at se, at han ikke f\u00f8lte sig ramt af stormens piskeslag som andre d\u00f8delige. Ikke en mine fortrak han, hans ansigt var som mejslet i sten. Og Jens f\u00f8lte en isnende skr\u00e6k suse gennem kroppen. Han rystede p\u00e5 hovedet, for ligefrem \u00e5bent at tilst\u00e5 sin frygt gik aldrig an.
\n\u201dEndnu er du for bitte og skravlet, men n\u00e6ste \u00e5r f\u00f8lger du med, n\u00e5r jeg g\u00e5r strandvagt.\u201d
\nLars bed sig i l\u00e6ben og nikkede ivrigt. Det kunne han godt. N\u00e6ste \u00e5r skulle han nok s\u00f8rge for at v\u00e6re st\u00e6rk og stor, lovede han sig selv og f\u00f8lte sig en smule roligere ved tanken egen v\u00e6kst og fremgang.
\nVejen hjem havde v\u00e6ret let, selv om de voldsomme vindst\u00f8d gang p\u00e5 gang v\u00e6ltede ham over ende. Men vinden kom bagfra og var nok lumsk og uberegnelig, men den bed ikke mere i hans kinder, og den kylede heller ikke sandsplinter i \u00f8jnene p\u00e5 ham. Og han skulle ikke g\u00e5 strandvagt denne vinter, det havde far lige lovet, og n\u00e6ste vinter l\u00e5 uendelig langt ude i fremtiden.
\nS\u00e5 st\u00e6rk som far blev han nok aldrig, for det kunne ingen blive. Far havde engang l\u00f8ftet en stenb\u00e6nk med t\u00e6nderne, den historie havde b\u00f8rnene h\u00f8rt ham fort\u00e6lle s\u00e5 tit, og hvis den ikke var sand, s\u00e5 var far en l\u00f8gnhals, og det kunne han umuligt v\u00e6re, for han bestred det fornemste af alle embeder, klitfogedens, og det bet\u00f8d jo, at han udm\u00e6rkede sig frem for alle andre fiskere i H\u00f8jen. En klitfoged kunne umuligt v\u00e6re l\u00f8gner.
\n <\/p>\n

Vinteren trak i langdrag og endte med at blive den h\u00e5rdeste og l\u00e6ngste i mands minde. Helt ind i april vedblev frosten at bide sig fast i hav og p\u00e5 land, og f\u00f8rst i det tidlige for\u00e5r gik vinden i syd og begyndte at tr\u00e6nge den isnende nordenvind bort. Det bl\u00e6ste mildt og stille ind over landet og ud over havet, isen br\u00f8d op, og allerede efter f\u00e5 dage skvulpede den f\u00f8rste bl\u00e5 strimmel vand frem helt inde ved bredden, og fiskerne flokkedes for at se, hvordan gabet blev bredere og bredere, indtil al isen l\u00e5 som store hvide \u00f8er spredt ud mellem hinanden s\u00e5 langt \u00f8jet rakte. Der kom liv i \u00f8jnene, nu kunne der snart fiskes igen og livet leves for fuld blus.<\/p>\n

\u00a0I ugevis havde folk sultet, ikke kun i de usleste hytter, nej, vantrivslen havde bredt sig til hvert eneste hus i det lille fiskerleje. Selv hos klitfogedens var det kommet dertil, at de snart ikke vidste, hvorfra de skulle skaffe mad og br\u00e6ndsel.\u00a0 De armeste havde s\u00f8gt hj\u00e6lp hos pr\u00e6stens og degnens, enkelte var s\u00e5gar m\u00f8dt op hos byfogeden i Skagen, men ingen af de steder kunne Jens Svendsen og Karen Marie godt henvende sig. \u00a0De var ikke fattige.
\n\u201dVi skal klare os selv,\u201d l\u00f8d det evige omkv\u00e6d, hver gang Kirsten fors\u00f8gte at overtale Jens til i det mindste at fors\u00f8ge sig hos k\u00f8bmanden og pr\u00f8ve at f\u00e5 en smule p\u00e5 klods.
\n\u201dP\u00e5 klods! Jeg har aldrig h\u00f8rt magen.\u201d
\nDen dag, isen begyndte at bryde, var ogs\u00e5 de sidste t\u00f8rrede og saltede rokker og skader fort\u00e6ret, og der l\u00e5 kun nogle runkne kartofler tilbage i udhuset, og efter det s\u00f8lle aftensm\u00e5ltid foreslog Kirsten, at de skulle gribe til den sidste udvej. Familien i Hulsig. P\u00e5 Hesselholt var der aldrig mangel p\u00e5 fl\u00e6sk eller fisk, s\u00e5 meget var sikkert.
\n\u201dMin bror kan gerne hj\u00e6lpe os nu, Jens fik jo Hesselholt kvit og frit mod en s\u00f8lle aft\u00e6gt til de gamle. \u201d
\n\u201dOg en medgift til dig og din s\u00f8ster. Det glemmer du. Han skylder os ikke noget, og gik vi til ham, s\u00e5 gik vi tiggergang.\u201d
\n\u201dDe er familie!\u201d
\n\u201dVi skal ikke spises af med n\u00e5dsensbr\u00f8d,\u201d sm\u00e6ldede det mod hende, og hun dukkede sig under de h\u00e5rde ord.
\n\u201dHva\u2019 s\u00e5 far? Ska- vi s\u00e5 d\u00f8?\u201d\u00a0 pludrede Lille Svend, der havde rejst sig fra sin leg i det fugtige gulvsand og nu kom ivrigt tumlende hen til sin far, der svarede ved prompte at lange ham en \u00f8refigen, der sang i stuen og sendte den fire\u00e5rige om p\u00e5 det h\u00e5rde stengulv.
\nEn tid var den eneste lyd i stuen Svends vr\u00e6len og Annes evindelige hosten. Den lille dreng sad midt p\u00e5 gulvet og rokkede frem og tilbage, mens han tudede som en halvslagtet gris. Christiane p\u00e5 to \u00e5r stavrede hen til ham og hengav sig i lutter solidaritet til en hylen, der l\u00e5 et par toner h\u00f8jere end Svends, der brat holdt inde og lagde sine korte arme om Christianes tynde krop. S\u00e5 tav ogs\u00e5 hun.
\nKirsten sukkede. Hun rejste sig med besv\u00e6r fra b\u00e6nken og halede de to sm\u00e5 til sig, s\u00e5 satte hun sig igen og t\u00e6nkte, at her sad hun nu med to sultne unger p\u00e5 sk\u00f8det og en i maven, der, sk\u00f8nt den endnu ikke var i stand til at skrige sin hunger ud, dog sugede hende for de sidste kr\u00e6fter. Og pludselig blev det hende for meget, hun gav efter og lod t\u00e5rerne f\u00e5 frit l\u00f8b, sk\u00f8nt ikke den mindste lyd kom over hendes l\u00e6ber.
\nJens blev siddende lige stiv og tilsyneladende uber\u00f8rt af r\u00f8ret omkring sig og med et ansigt, der var knyttet i vrede, og nu vendte han sig om mod Lars og fors\u00f8gte at fange hans blik, som mente han, at den \u00e6ldste s\u00f8n vel i det mindste kunne yde ham en smule opbakning. Og Lars geng\u00e6ldte roligt blikket, han nikkede og syntes, at fars ansigt slappedes en smule. Han ville til enhver tid st\u00e5 last og brast med sin far, men han vidste bare ikke, hvordan.
\n\u201dI m\u00e5 godt sende mig?\u201d br\u00f8d Anne tavsheden og holdt for en sikkerheds skyld begge h\u00e6nder op foran ansigtet, men Jens slog ikke denne gang, han spurgte i en s\u00e6r, bl\u00f8d tone, hvad hun mente med den snak.
\n\u201dJeg er 15 \u00e5r, og det er rent for galt, at jeg stadig g\u00e5r herhjemme. Jeg kan vel ogs\u00e5 arbejde. En lille smule da. Og de kan f\u00e5 mig p\u00e5 Hesselholt for bare lidt sul og noget mel og en s\u00e6k kartofler.\u201d Hun lod h\u00e6nderne synke og holdt et kl\u00e6de op for munden og fors\u00f8gte at holde hosten stangen, mens hun trodsigt s\u00e5 p\u00e5 sin far.
\n\u201dDig<\/em> kan vi jo ikke sende,\u201d mumlede Jens utilpas uden at se p\u00e5 pigen.
\n\u201dMen jeg<\/em> er rask.\u201d Maren Kirstine rejste sig fra b\u00e6nken og tr\u00e5dte ud midt p\u00e5 gulvet s\u00e5 hastigt, som var hun allerede p\u00e5 vej v\u00e6k. \u201dMig kan I gerne sende, og uden at det skal koste onkel Mads s\u00e5 meget som en skilling.\u201d
\n\u201dVi sender ikke ukonfirmerede b\u00f8rn ud at tjene. Det har vi aldrig haft behov for i vor familie.\u201d
\n\u201dNej, men det har vi nu,\u201d sagde Kirsten og t\u00f8rrede sine \u00f8jne med snippen af forkl\u00e6det.
\n\u201dLad os bie nogle dage.\u201d
\n\u201dBie p\u00e5 hvad?\u201d
\n\u201dJeg tager p\u00e5 havet i morgen,\u201d sagde Jens og fors\u00f8gte at g\u00f8re stemmen fast og myndig.
\n\u201dP\u00e5 havet!! Men det kan du da ikke. Isen har knap nok l\u00f8snet sig, og endnu ligger der bjerge af opskruede skosser overalt. Det er jo livsfarligt.\u201d
\n\u201dJa,\u201d sagde Jens. \u201dMen jeg har snakket med de andre i lauget, ingen af m\u00e6ndene er bange. Jeg har f\u00e5et tilsagn fra b\u00e5de bror Niels og Thomas Thrane og Niels Ottesen.\u201d
\n\u201dOttesen, det gamle liv.\u201d
\n\u201dVi har t\u00e6nkt at l\u00e6sse jollen og garnene p\u00e5 en vogn og k\u00f8re det hele over til Kattegat, hvor der allerede er gang i fiskeriet.\u201d
\n\u201dI \u00d8sterby? Jamen, derovre ligger isen vel stadig fast. Med den vind vi har.\u201d
\n\u201dJa, den ligger fast, men den kan b\u00e6re. Og ude ved randen er der \u00e5bent hav, siger de. Og nu bl\u00e6ser det ikke s\u00e5 farligt mere, s\u00e5 hvis blot vinden fra syd\u00f8st varer ved, s\u00e5 skulle vi mageligt kunne skubbe jollen over den faste is og ud til det \u00e5bne hav.\u201d
\nKirsten Marie fik igen t\u00e5rer i \u00f8jnene, men hun sagde ingenting, for hvad kunne det nytte?
\n\u201dJamen, h\u00f8r nu bette Kirsten, det jo ikke f\u00f8rste gang. Det her har vi jo pr\u00f8vet f\u00f8r.\u201d
\n\u201dJa, det har rigtignok mange pr\u00f8vet f\u00f8r, og n\u00e6sten liges\u00e5 mange har mistet livet ved den pr\u00f8vning.\u201d Hun var pludselig mere vred end ked af det.
\n\u201dVi er fiskere. Vi er i fare hele tiden. Og den tanke kyser os ikke. Vi er ikke k\u00e6llinger, der sidder og h\u00e6nger ved kakkelovnen, mens vi lader sulten pine livet af vores b\u00f8rn,\u201d sagde Jens, og Kirsten krympede sig ved de ord.
\n\u201dDet er jeg heller ikke\u201d, mumlede hun.
\n 
\nDe tog bestik af vejret, da de m\u00f8dtes i den tidlige morgenstund, snusede op i den friske bl\u00e6st, som kunne de vejre enhver forandring, og vist var det bl\u00e6st op, men ikke noget af betydning, sagde de besv\u00e6rgende til hinanden. S\u00e5dan en smule bl\u00e6st skulle vel ikke form\u00e5 at holde dem hjemme. De m\u00e5tte<\/em> p\u00e5 havet. Det trak i dem. Og de kunne ikke st\u00e5 imod.
\nUdenfor Jens\u2019 hus hentede de garnene, der var lagt sirligt til rette aftenen forinden. Nu gjaldt det jollen, som ganske vist ikke var af de st\u00f8rste, men en firemands og tung og besv\u00e6rlig at l\u00e6sse p\u00e5 en vogn, men ved forenede anstrengelser lykkedes det, og de fire fiskere l\u00f8b ad Batterivejen mod Skagen om kap med de balstyrige heste, der ikke havde v\u00e6ret af stald i umindelige tider og nu omsider vejrede morgenluft.
\nS\u00e5dan fortsatte det i rask trav mod \u00d8sterby, hvor der havde samlet sig sm\u00e5 klynger af skawboer nede p\u00e5 stranden. De ville med egne \u00f8jne bevidne livets genopstandelse efter den strenge vinter. Nu stod de og skuttede sig i morgenkulden, enkelte af dem med br\u00e6ndevinsdunken i h\u00e5nden, vinterens gode ven, som kunne l\u00e6gge et sl\u00f8r af glemsel den v\u00e6rste elendighed.
\nHist og her kom fiskerkoner med store t\u00f8rkl\u00e6der og indhyllet i sorte sjaler tr\u00e6kkende med en trilleb\u00f8r bel\u00e6sset med nyredte garn, mens de fleste af fiskerne allerede var i f\u00e6rd med at bugsere de tunge joller helt ud til iskanten. Vestkystfiskerne hilste, som de passerede ned over stranden, og gamle Ottesen svingede sydvesten, mens han r\u00e5bte s\u00e5 det gjaldede. \u00a0Skagenfiskerne grinede, de var sk\u00f8re de H\u00f8jenfolk.
\nDet gik glat med at skubbe jollen ud p\u00e5 den knortede is og videre mod det \u00e5bne hav. Visse steder, hvor isflagerne havde l\u00f8snet sig og virkede sk\u00f8re i kanten, m\u00e5tte de standse op og skr\u00e5 \u00f8stover, indtil de atter fandt sikkert fodf\u00e6ste p\u00e5 mere solide flager. Pludselig var de ved iskanten.
\nRundt om dem l\u00e5 andre joller, hvis mandskab allerede var i f\u00e6rd med at s\u00e6tte deres garn.
\n\u201dVi skal l\u00e6ngere ud, her er der ikke fisk nok til os.\u201d
\nJens grinede, mens han gjorde klar til at s\u00e6tte sejlet. Det spiledes straks af den friske vind, og b\u00e5den gled hastigt l\u00e6ngere og l\u00e6ngere ud p\u00e5 det \u00e5bne hav. Nu var stranden derinde allerede kun en gr\u00e5 stribe. S\u00e5 var den ganske borte. De ankrede op og satte garn og ventede og trak op og tog fangst ombord, og hele dagen gik hen i travl virksomhed. Noget de s\u00e5 l\u00e6nge havde savnet. De lod h\u00e5nt og tid og sted og fiskede, som de aldrig havde fisket f\u00f8r, og inden aften havde de b\u00e5den fuld. Ved deres f\u00f8dder l\u00e5 torsk og r\u00f8dsp\u00e6tter og isinger i bunker og klaskede lystigt med halerne. De lo til hinanden, var nogle satans karle. S\u00e5 blev de stille.
\n\u201dVi m\u00e5 se at komme ind, inden det bliver m\u00f8rkt,\u201d sagde Jens, og de h\u00f8rte alle tre den lille klang af frygt i hans stemme, og nu m\u00e6rkede de, at det var bl\u00e6st op og at vinden havde vendt. De kunne ikke sejle mod vinden, som kom fejende stik nordvest.
\n\u201dFor satan da ogs\u00e5,\u201d bandede Thrane, mens gamle Ottesen og Niels Svendsen fik travlt med at bjerge sejlet.
\n\u201dVi m\u00e5 ro og det som bare fanden,\u201d harkede Jens og spyttede sin skr\u00e5 ud i de urolige b\u00f8lger, der fik b\u00e5den til at gynge voldsomt. Hvorfor, t\u00e6nkte han, hvorfor lige os?
\n\u201dBare rolig, det klarer vi nok.\u201d Thomas Thrane spyttede i n\u00e6verne og tog et fast tag om \u00e5rerne. Ogs\u00e5 de \u00f8vrige satte sig til rette og tog ved, nu skulle alle kr\u00e6fter forenes i det ene m\u00e5l at n\u00e5 frelste i land, om s\u00e5 ogs\u00e5 blodet skulle fosse fra neglene. Og det lykkedes dem at skyde en god fart, og inden l\u00e6nge var kysten i sigte, og de n\u00e6rmede sig hurtigt land.
\nMen inden de n\u00e5ede helt frem til iskanten, begyndte denne at bev\u00e6ge sig udad med kurs mod dem. De f\u00f8rste sm\u00e5 isflager skurede allerede faretruende mod b\u00e5dens st\u00e6vn, mens m\u00e6ndene desperat fors\u00f8gte at ro udenom. Men flere og flere og st\u00f8rre og st\u00f8rre flager havde nu revet sig l\u00f8s og kom ilsomt flydende mod b\u00e5den. Hvis de st\u00f8rste af flagerne st\u00f8der mod b\u00e5den vil den splintres til pindebr\u00e6nde p\u00e5 et \u00f8jeblik, t\u00e6nkte Jens, men han sagde ingenting.
\n\u201dDet her g\u00e5r aldrig!\u201d r\u00e5bte Thrane trak og sine \u00e5rer ind. De andre fulgte efter og en stund sad de fire m\u00e6nd som fastnaglede til rob\u00e5dens smalle s\u00e6der. Hvad nu? Rundt om dem fortsatte isen med at skrue, og flagerne begyndte at hobe sig op i v\u00e6ldige bjerge, som s\u00e5 igen ramlede sammen med et \u00f8red\u00f8vende brag for atter at l\u00f8ftes op af vind og str\u00f8m og skure ind over hinanden. Fiskerne sad indeklemte i et inferno af larmende ismasser.
\n\u201dVi m\u00e5 op p\u00e5 isen, og det skal v\u00e6re nu!\u201d skreg Ottesen. \u201dOg b\u00e5den kan vi ikke tage med. Den er for tung.\u201d
\n\u201dMen kanten er jo pilsk\u00f8r, og den vil kn\u00e6kke under vores v\u00e6gt, og vi ender i havet.\u201d
\n\u201dDet g\u00f8r vi alligevel,\u201d sagde Ottesen stille. \u201dVi har ikke noget valg. Den n\u00e6ste flage m\u00e5 og skal vi redde os op p\u00e5, hvis det ikke lykkes, smadres vi eller vi k\u00e6ntrer, og det sker meget snart.\u201d
\n\u201dMen hvis vi kommer op p\u00e5 en flage, s\u00e5 driver vi jo for pokker til havs, \u201dindvendte Niels og s\u00e5 Ottesen.
\n\u201dM\u00e5ske, men det er ikke sikkert. Endnu h\u00e6nger de fleste flager sammen, og ellers m\u00e5 vi springe fra flage til flage. Hvis vi bliver i b\u00e5den, s\u00e5 mister vi helt sikkert livet.\u201d
\n\u201dDet er vores b\u00e5d,\u201d sagde Jens, \u201dog vi bliver.\u201d Han tog et fast tag i sin bror, inden denne han n\u00e5ede at protestere.
\nMen da de andre to reddede sig op p\u00e5 den n\u00e6rmeste store isflage, som hang sammen med andre flager s\u00e5 langt \u00f8jet rakte, gjorde Niels sig fri af Jens\u2019 greb og satte efter dem og landede p\u00e5 den glatte is, hvor det lykkedes ham at f\u00e5 fodf\u00e6ste. De blev alle tre st\u00e5ende ubev\u00e6gelige og stirrede over p\u00e5 Jens, der syntes frosset fast til sin b\u00e5d med den store fangst, men lige med et gik der som en iling gennem ham, og ogs\u00e5 han sprang og landede for foden af sin bror. Niels b\u00f8jede sig tog et fast tag i hans ene arm og tvang ham p\u00e5 benene, og et kort \u00f8jeblik blev de st\u00e5ende ret op og stirrede vredt p\u00e5 hinanden.
\n\u201dDet her skal du f\u00e5 betalt,\u201d snerrede Jens.
\n\u201dJa, det h\u00e5ber jeg da.\u201d
\nOttesen skubbede sig ind imellem dem.
\n\u201dH\u00f8r nu! Jeg skar ankertovet fri, og nu binder vi os sammen med det!\u201d Han holdt det op foran sig, \u201dp\u00e5 den m\u00e5de kan vi hindre, at nogen forsvinder i vandet mellem flagerne.\u201d
\n\u201dEller vi forsvinder alle fire.\u201d
\n\u201dJa, men s\u00e5 er det s\u00e5dan, det er,\u201d sagde Ottesen roligt og begyndte at binde hver enkelt fast til tovet.
\n\u201dOg nu g\u00e6lder det liv eller d\u00f8d, men vi m\u00e5 g\u00f8re det her sammen. Har I forst\u00e5et det?\u201d Han lignede pludselig det, han var: en myndig, gammel fisker, som kr\u00e6vede og fik respekt. Han begyndte at tr\u00e6kke fremad i rebet. De andre fulgte med uden at protestere, og en tid s\u00e5 det ud, som om det skulle lykkes dem at n\u00e5 ind til bredden, som nu dukkede op foran dem i tusm\u00f8rket, men kun for kort tid efter atter at opsluges i det tiltagende m\u00f8rke, der s\u00e6nkede sig over hav og jord. Himlen over dem var overtrukket af tunge skyer, der skjulte m\u00e5nen og stjernerne og lod natten v\u00e6lde frem som en sort mur, der rejste sig rundt om dem, og nu kunne de ikke mere se, om flagerne var sammenh\u00e6ngende, og rundt om dem l\u00f8d den evindelige bragen fra is, der kn\u00e6kkede.
\n\u201dVi m\u00e5 s\u00e6tte os p\u00e5 en flage og vente p\u00e5 daggry.\u201d Thrane trak i rebet.
\n\u201dVi kan ikke vente p\u00e5 noget som helst, \u201dskar Jens igennem, \u201dder er kun det her forbandede m\u00f8rke og os, og vi m\u00e5 pr\u00f8ve os frem. S\u00e6tter vi os, s\u00e5 d\u00f8r vi.\u201d
\n\u201dVi d\u00f8r alligevel,\u201d sagde Thrane tr\u00e6t.
\nPludselig s\u00e5 de det alle fire. Et flakkende lys, og nu flere lys og ikke s\u00e5 farligt langt borte.
\n\u201dDet er folkene inde p\u00e5 land, de leder efter os.\u201d
\n\u201dVi m\u00e5 pr\u00f8ve at r\u00e5be dem op,\u201d sagde Jens, og inden l\u00e6nge gjaldede deres n\u00f8dskrig ud i den m\u00f8rke nat foran dem, og de s\u00e5, hvordan lysene langsomt bev\u00e6gede sig n\u00e6rmere og n\u00e6rmere.
\n\u201dDe kommer herud!\u201d l\u00f8d det fra Thrane.
\n <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Velkommen til min blog. Et vindue til mit forfatterskab \u2013 et forum for diskussion af emner, jeg finder interessante og aktuelle Til orientering for mine l\u00e6sere: Jeg\u00a0er\u00a0begyndt at skrive p\u00e5 romanen om Hulsig og sl\u00e6gterne i det lille landsogn. Det … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[14],"tags":[394],"class_list":["post-4077","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-hjemstavnsroman","tag-sandflugt"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4077","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=4077"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4077\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=4077"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=4077"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=4077"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}