I 1950’erne k\u00f8rte vi s\u00f8ndagsture – far, mor, b\u00f8rn og bedstemor ind i bilen og s\u00e5 af sted! Det var aldrig lange ture, for det var efterkrigstid, og der var ikke mange penge i familiepungen. En kort tid havde vi ingen bil, men var alligevel p\u00e5 en enkelt k\u00f8retur. Det foregik i lejet bil, og det var ingen s\u00f8ndagstur, men en veritabel rejse, helt ned til Skive gik det, og vi skulle krydse Limfjorden og alts\u00e5 n\u00e6rmest til udlandet. Jeg husker n\u00e6sten ingenting fra den tur, men suset kan jeg stadig m\u00e6rke og s\u00e5 det, at vi sov p\u00e5 hotel. Det var vildt.
\nMen ellers k\u00f8rte vi ofte sm\u00e5 s\u00f8ndagsture – ud i det bl\u00e5, som mor sagde, og vi drak kaffe p\u00e5 en kro et sted i Vendsyssel. Krokaffe, det var et almindeligt f\u00e6nomen i efterkrigstiden, og ved alle borde sad familier og drak kaffe og spiste lagkage.
\nNogle af turene gik til Kandestederne. S\u00e5 skulle vi vandre p\u00e5 R\u00e5bjerg Mile, og far fortalte om dengang, han var spillede statist i en dansk film, der foregik i Sahara, men alts\u00e5 blev optaget her. Bagefter drak vi kaffe p\u00e5 Kokholms Hotel. Far havde g\u00e5et i skole med hotelejeren, jeg tror han hed Mads Kokholm, men m\u00e5ske husker jeg forkert. I al fald drak vi kaffe der, og far og den gamle skolekammerat satte sig, og de faldt i snak. Desv\u00e6rre har jeg glemt, hvad de snakkede om, fandt det sikkert kedeligt dengang, og det er jo kedeligt i dag, men s\u00e5 m\u00e5 jeg finde nogle Kandestederhistorier andre steder. Det vil jeg g\u00f8re, og i den kommende tid bringe et par stykker. En fortalt af Niels Barfoed og en anden af Thorkild Bj\u00f8rnvig.
\nDen f\u00f8rste er fra Niels Barfoeds erindringer “Farvel s\u00e5 l\u00e6nge” ( Gyldendal 2007) – hvor han bl.a. fort\u00e6ller om sit ophold i Kandestederne som helt ung. Ja, det var ganske vist ikke Kokholms Hotel, han boede p\u00e5, men Kandehus. Her tilbragte han en tid som husl\u00e6rer for hotelparrets yngste datter Anne.
\nDet f\u00f8lgende er nogle citater fra hans beretning om opholdet i Kandestederne:
\n“S\u00e5 d\u00e9r stod jeg en dag i august i 1950, endnu ikke tyve \u00e5r, p\u00e5 Hulsig Station, den sidste f\u00f8r H\u00f8jen og Skagen, med en k\u00f8jes\u00e6k og en kuffert og en skrivemaskine. Det var langt borte for en k\u00f8benhavner.”( side 64)
\n………..
\n“Her p\u00e5 denne tomme perron ved verdens ende med t\u00e6t plantage til den ene side og klithede s\u00e5 langt \u00f8jet rakte til den anden, var jeg absolut alene.
\nP\u00e5 nogen afstand stod en mand l\u00e6net op ad en h\u00f8j, gammel Ford og iagttog mig, som om det var en gemen western. Han knipsede dog ikke en cerutstump fra sig, da han rettede sig op. Jeg kunne derimod se, at han skr\u00e5ede – hvad der straks var knap s\u00e5 western – da han spurgte, om jeg var den nye l\u00e6rer. Jeg syntes, han vr\u00e6ngede p\u00e5 “l\u00e6rer”, men han dr\u00e6vede nok bare p\u00e5 sit halvt uforst\u00e5elige vendelbom\u00e5l.
\nS\u00e5 k\u00f8rte vi. Der blev ikke sagt noget, og der blev ved med ikke at blive sagt noget, mens vi humpede ud over heden med solen i \u00f8jnene. Det h\u00e6ndte, at vi k\u00f8rte lidt ud i landskabet for at undg\u00e5 nogle regns\u00f8er. Det gjorde ingenting, for der var ingen gr\u00f8fter og knap nok en vej alligevel. Der var en sti, dvs. et par hjulspor. Om man fulgte dem eller ikke, gjorde ikke den store forskel. Jeg kunne godt se, der var brug for en husl\u00e6rer i Kandestederne.
\nMin chauff\u00f8r, der skulle have fem kroner, da han fire-fem kilometer senere satte mig af p\u00e5 g\u00e5rdspladsen til Kandehus Hotel, havde ikke ment, det var ulejligheden v\u00e6rd at pr\u00e6sentere sig. Det var der jo ogs\u00e5 god tid til. Men han var alts\u00e5 Viggo, Viggo Hjort, s\u00f8nnen ovre p\u00e5 Hjorts Hotel, hvor han var altmuligmand. Der, forstod jeg snart, var det hans mor, som var h\u00f8jt oppe i halvfjerdserne, der bestemte. Hans far, Peter, der var endnu \u00e6ldre, sad altid i et lille v\u00e6rksted, der var bygget i et hj\u00f8rne af laden, og byggede sirlige kirkeskibe med sine tykke fingre.”( side 65)
\n“Det andet hotel p\u00e5 Kandestederne hed Kokholm. Det var nok det ber\u00f8mteste og ogs\u00e5 det nobleste, men alt er jo relativt. Det havde i al fald en vidunderlig endel\u00f8s udsigt mod \u00f8st, ud mod Milen. Her kom en gang om \u00e5ret dronning Alexandrine og spiste \u00e6bleskiver, og her s\u00e5s Poul Reumert i hvis habit, skuende betydningsfuldt ud over det lave landskab.
\nKandehus, det tredje hotel, hvor jeg skulle bo og undervise, havde alle dage, dvs. siden tyverne, v\u00e6ret det moderne og livlige hotel. Her synede hotelejeren betragteligt. Han var oven i k\u00f8bet en rigtig maler med bredskygget kunstnerhat og r\u00f8g egenh\u00e6ndigt sine laks p\u00e5 eneb\u00e6rris og charmerede advokat- og andre fruer p\u00e5 stribe. Men sorgl\u00f8sheden havde haft sin bedste tid for l\u00e6ngst. Da jeg arriverede, var Kandehus’ \u00f8konomi hovedkuls p\u00e5 vej ned ad bakke. Det vidste jeg ikke.
\nKokholm og Kandehus var konkurrenter, men mere end det: uvenner. Man omgikkes i det hele taget ikke hinanden i Kandestederne. Enhver holdt sig for sig selv. Kokholm havde fine fornemmelser, sagde man p\u00e5 Kandehus. Og ikke s\u00e6rlig meget at have dem i. Dog var der en datter, som var blevet fint gift. Og omvendt: Kandehus! Hvad forstod en forl\u00f8ben kunstmaler fra K\u00f8benhavn sig p\u00e5 hoteldrift? spurgte man p\u00e5 Kokholm. Men de kom altid rendende, begge parter, og skulle l\u00e5ne hos hinanden, n\u00e5r der var noget, der manglede: s\u00e5 var det kaffe, s\u00e5 var det mel. Det var mest p\u00e5 Kandehus, man rendte t\u00f8r.
\nHjorterne, de dukkede sig, gned sig en anelse i h\u00e6nderne og passede deres. Der var ikke noget fint ved dem. De var lige s\u00e5 meget b\u00f8nder som krofolk. Til geng\u00e6ld beh\u00f8vede g\u00e6sterne ikke at kl\u00e6de om til middag, maden stod p\u00e5 bordet til tiden, og s\u00e5 manglede der ikke noget.
\nDerudover var der en eneste \u00e6rlig husmand i Kandesterne, Jakob, og hans kone samt en enkelt datter, der ikke var flyttet hjemmefra endnu. De skulle heller ikke blande sig. Jakob havde d\u00e5rligt hjerte, men k\u00f8rte alligevel m\u00e6lk hver eneste morgen, f\u00f8r fanden fik sko p\u00e5.
\nNu var der s\u00e5 kommet en indbygger til.
\nDe kaldte mig “studenten”. Som f\u00e6nomen var jeg ikke noget nyt. Men hvad de kaldte mine forg\u00e6ngere i embedet, ved jeg ikke. Jeg var nok den yngste, som havde v\u00e6ret der, kun seks \u00e5r \u00e6ldre end min eneste elev. Anne var med andre ord 13 og skulle begynde 3. mellemskoleklasse – hos mig.” ( Side 67)
\n……..
\n“Da jeg havde v\u00e6ret der en m\u00e5ned eller to, kom k\u00f8kkenkarlen Robert op p\u00e5 mit v\u00e6relse og satte sig p\u00e5 kanten af en stol. Om Otine, hans datter, som jeg jo kendte, ikke kunne g\u00e5 i skole hos mig, s\u00e5 slap hun for at skulle begynde i landsbyskolen inde i Hulsig. Hele den vej! Og der var der jo ogs\u00e5 kun skolegang hver anden dag. Han s\u00e5 b\u00f8nligt p\u00e5 mig, og s\u00e5 havde jeg ogs\u00e5 en elev i f\u00f8rste klasse. L\u00f8n kom ikke p\u00e5 tale. Jeg holdt jo skole alligevel, og hotelejeren gav mig 100 kr. om m\u00e5neden oven i kost og logi. (Side 68)
\n………….
\n“Mellem Kandestederne og f.eks. Skiveren var der uoverkommeligt langt. At trave derned langs havet kunne v\u00e6re fristende nok, men hvordan komme hjem igen? Jeg var der en enkelt gang, sandsynligvis i en h\u00e5rdf\u00f8r bil sammen med en eller anden k\u00f8benhavner eller \u00e5lborgenser, der var p\u00e5 vores kanter og godt ville have selskab p\u00e5 en udflugt.
\nTil R\u00e5bjerg inde i landet tog folk i gamle dage i k\u00e6rre fra Kandestederne for at holde gudstjeneste i den lille, ensomme, t\u00e5rnl\u00f8se kirke. Dengang var der ikke nogen i Hulsig. Til fods er det en mange timers vandretur ad f\u00e5reveksler og over lier. Man m\u00e5tte have madpakke med. Med mig havde jeg ogs\u00e5 en feltflaske med filt om, tysk og fra krigen, og lidt grej til at lave akvareller. I kirken hang der nogle gamle naive tr\u00e6sk\u00e6rerarbejder, som jeg fordrev tiden med at gengive p\u00e5 skitseblokken. S\u00e5 troede jeg, jeg var Martin A. Hansen og Sven Havsteen- Mikkelsen p\u00e5 een gang.
\nDet h\u00e6ndte, at jeg gik nord\u00f8st p\u00e5 ad stranden i stedet for, mod H\u00f8jen eller Gl. Skagen, og ved en enkelt lejlighed kunne jeg hj\u00e6lpe en opskyllet s\u00e6lunge ud p\u00e5 det dybe. Derfra videre til fods til Skagen og med toget hjem til Hulsig. Der var ingen mobil til at ringe efter Viggo og Ford’en. Det m\u00e5tte aftales og helst dagen i forvejen. Og s\u00e5 gjaldt det om at v\u00e6re der. Viggo var ikke den, der ventede. S\u00e5 en enkelt gang eller to m\u00e5tte jeg s\u00e5 ogs\u00e5 traske de sidste fire kilometer til Kandehus oveni.
\nEngang havde jeg en kuvert med fra professor Rubow, som jeg for ikke helt at tabe forbindelsen til universitetet havde aflagt en h\u00f8lighedsvisit, da jeg var i K\u00f8benhavn i julen. Om jeg havde noget imod at at tage dette med, n\u00e5r jeg skulle tilbage? Han rakte mig nogle breve fra Holger Drachmann til en frk. Ingeborg Andersen i Skagen, ogs\u00e5 kaldet “Skagens Rose”, der som ung havde v\u00e6ret den aldrende Drachmanns sidste flamme og siden drev Skagen Hotel efter sine for\u00e6ldre. Dem havde Rubow l\u00e5nt, for han var i gang med en biografi om Drachmann, som jeg i \u00f8vrigt ikke begreb, at han skulle have s\u00e6rlig sans for.
\nIngeborg var en fin, lille, intelligent dame h\u00f8jt oppe i \u00e5rene, der gav kaffe i en lavloftet stue og sad og klappede p\u00e5 den lille stak breve, som hun havde f\u00e5et igen.” ( side 77)
\nBarfoed fort\u00e6ller i et langt kapitel meget levende om livet i Kandestederne i 1950. Det var p\u00e5 den tid endnu et mond\u00e6nt feriested, men der var nedgangstider over hele linjen, ikke kun p\u00e5 grund af efterkrigstidens lavkonjunkturer, men vel ogs\u00e5 fordi den slags ferier var ved at g\u00e5 af mode og kort efter mere eller mindre erstattedes af udenlandsrejser. Verden \u00e5bnede sig, og det f\u00f8ltes vel sagtens en kende indelukket og klamt at feriere i Kandestederne p\u00e5 de gamle umoderne hoteller – og lidt efter lidt forfaldt de, og jeg husker, hvordan en tur til det lille samfund i 1970’erne og 80’erne var som en rejse til det en sp\u00f8gelsesby – I Kandehus var ruderne sl\u00e5et ud og murene afskallede og faldef\u00e6rdige.\u00a0 Forladthed og forfald. Uden at vide det oplevede Barfoed midt i sit eget blomstrende for\u00e5r, det gamle steds efter\u00e5rsagtige afblomstring.
\nVil man l\u00e6se om Kandestederne i dets storhedstid kan man fiske den her bog frem: “I begyndelsen var Lyset. En bog om Kandestederne” Gyldendal 1990. Den er b\u00e5de underholdende og meget smukt illustreret.
\nI dag er de gamle hoteller igen i drift – forrige \u00e5rtis vilde byggeboom og usvigelige tro p\u00e5 evig v\u00e6kst, satte ogs\u00e5 Kandestederne p\u00e5 den anden ende. Og der blev bygget og restaureret p\u00e5 livet l\u00f8s. I dag kommer man til et genetableret feriested, der m\u00e5ske endda fungerer. Jeg ved det ikke. Det fremst\u00e5r umiddelbart s\u00e5dan, men den ydre velstand kan\u00a0 d\u00e6kke over et indre forfald, og det skulle v\u00e6re m\u00e6rkeligt, om ikke krisen ogs\u00e5 har sat kl\u00f8erne i Kandestederne.
\n <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
I 1950’erne k\u00f8rte vi s\u00f8ndagsture – far, mor, b\u00f8rn og bedstemor ind i bilen og s\u00e5 af sted! Det var aldrig lange ture, for det var efterkrigstid, og der var ikke mange penge i familiepungen. En kort tid havde vi … L\u00e6s resten