Grotten og Elfenbenst\u00e5rnet og lidt om to digtere, der ville det samme.
\n\u201dKom ud!\u201d
\nHun m\u00e5 r\u00e5be, for han sidder dybt inde i sin grotte, og det eneste, hun skimter, er lyset fra sk\u00e6rmen. Som et sygt, uroligt \u00f8je blinker det ud til hende. Hun b\u00f8jer sig helt frem og pr\u00f8ver at finde de rigtige ord:
\n\u201dJeg savner dig. Forlad dit skjul!\u201d
\n\u201dJeg skjuler mig ikke, jeg skriver\u201d.
\n\u201dDu flygter.\u201d
\nEn brummen ruller ud mod hende, troldeagtig, synes hun, men alligevel kan hun ikke lade v\u00e6re med at krybe endnu l\u00e6ngere ind i hans m\u00f8rke og hviske, at hun elsker ham.
\nEn dag kommer han ud. Mest for at se, om hun er der.
\nGodt, det er hun, han sukker lettet, og inden hun n\u00e5r at reagere, er han p\u00e5 vej tilbage, og mens hun l\u00f8ber frem og lige n\u00e5r at strejfe hans h\u00e5r med fingerspidserne, forsvinder han i sit m\u00f8rke. Her bliver han meget l\u00e6nge.
\nTrolden derinde i grotten er digteren Henning Mankell, (ham med Wallander), og ovenst\u00e5ende dialog har jeg digtet, men den er alligevel ikke det rene digt. I et interview med Eva Bergman, der er gift med digteren, karakteriserer hun ham som en trold, der sidder og helst vil blive siddende dybt inde i sin grotte, mens han skriver om det m\u00f8rke, der er i verden og i ham selv.
\nKirsten Jacobsen har skrevet en bog om ham, og af den fremg\u00e5r det, at han er en af de mest samfundskritiske forfattere i tiden, og at han med sine b\u00f8ger er med til at afd\u00e6kke bagsiden af det svenske \u201dFolkehjem\u201d \u2013 den voksende racisme, egoismen og brutaliteten i samfundet og i menneskers m\u00f8de med hinanden.
\nNogle kritikere af Jacobsens bog dadler hende for at forherlige ham, men det synes jeg ikke, hun g\u00f8r. Hun er objektiv i sin skildring. Og Mankell er for resten kravlet ud af grotten og har bosat sig i Mozambique, hvor han bl.a. har doneret penge til en b\u00f8rneby. Han betaler sin skat i Sverige og fors\u00f8ger i det hele taget at leve op til de ideelle krav, han stiller til andre og til det samfund og den verden, han er en del af. Det kan der vel ikke v\u00e6re noget suspekt i? Og dem, der kalder ham selvgod, har vel bare d\u00e5rlig samvittighed \u2013 eller ogs\u00e5 er de bare d\u00e5rlige mennesker! Det er nu min mening om den sag.
\nMen billedet af grotten h\u00e6nger ved. Og jeg tror, at mange forfattere kan finde sig hjemme i det billede. Det er imidlertid ogs\u00e5 et billede, der passer til tiden. For selv om det kunstige lys har fortr\u00e6ngt nattem\u00f8rket, s\u00e5 har der samlet sig meget m\u00f8rke i sindene og i de kroge, vi kryber ind i, men hvis eksistens vi helst vil fortr\u00e6nge. Ondskaben og angsten blev ikke fordrevet med lyset i gader og str\u00e6der. Eller med \u201dOplysningen\u201d for den sags skyld.
\nOg lyset. Vi kalder vor tid for Lysets Tid, men s\u00e5 glemmer vi, at vor tids lys ikke altid varmer som for\u00e5rssol i maj, men undertiden bl\u00e6nder og blinder \u2013 at det ogs\u00e5 er lyset fra krigens br\u00e6ndende byer og blitzlyset over Hiroshima. Vor Tids Lys varmer ikke kun, det dr\u00e6ber ogs\u00e5.
\nGrottebilledet h\u00f8rer vor tid til. Det h\u00f8rer ogs\u00e5 vore digtere til. I en anden tid var det andre billeder, man heftede p\u00e5 digteren og kunstnerlivet. Engang var der ikke tale om en grotte, men et elfenbenst\u00e5rn. Digteren sad i sit elfenbenst\u00e5rn. Og hvor lyser det smukt og duftende rent, dette hvide t\u00e5rn. I mods\u00e6tning til grotten, der lugter af fugt og forfald. Og s\u00e5 alligevel. Se n\u00e6rmere p\u00e5 t\u00e5rnet! Det lyser vel ogs\u00e5 af kulde. G\u00f8r det ikke? Og af h\u00e5rdhed. Koldt og benh\u00e5rdt. Men smukt, det m\u00e5 vi holde fast ved.
\nOg nu springer vi 500 \u00e5r tilbage i tiden og lander h\u00f8jt oppe i elfenbenst\u00e5rnet. Og hvad ser vi? \u00c5h jo, der sidder han jo, digteren, b\u00f8jet over sit hvide papir og med sin g\u00e5sepen i h\u00e5nden. Langt borte fra verden, akkurat som trolden i grotten, men se blot n\u00f8je p\u00e5 ham! Han er sandelig ingen trold, men en herre kl\u00e6dt i fl\u00f8jl og silke.
\nDen smukke digter i det smukke t\u00e5rn var fransk, og han hed Montaigne, og der sad han alts\u00e5 i sit t\u00e5rn og skrev akkurat som den langt senere og meget fjerne digterkollega gjorde i sin grotte. Men de ville ( vil ) det samme med deres skrifter: \u00e6ndre en verden, som de syntes dyrkede brutaliteten og skabte grobund for umenneskelighed. Det ville de lave om p\u00e5. De ville simpelthen g\u00f8re verden til et bedre sted levested for mennesker.
\nOg han var heldig, den gamle digter, for han var barn af en tid, hvor ingenting mere blev taget for givet \u2013 hvor alt fl\u00f8d og var i forandring. Og et h\u00e5b om en bedre verden var blusset op og br\u00e6ndte sig lige ind i digterens sj\u00e6l. Jo, han troede, at det nyttede.
\nHumanismen og ren\u00e6ssancen kalder man de bev\u00e6gelser, han var en del af, og som lagde sig som et plaster over et s\u00e5ret og h\u00e6rget Europa. Et Europa, der var i f\u00e6rd med m\u00f8jsommeligt at rejse sig fra en alt for lang \u00a0middelalderdvale, der ind imellem havde v\u00e6ret et mareridt. Men nu skulle de nye tider oprinde. H\u00e5bet var t\u00e6ndt. Og Europa s\u00e5 sig om med friske \u00f8jne og forventning i blikket.
\nVi kan se dette nye h\u00e5b glimte frem i ren\u00e6ssancemalernes billeder. Der str\u00f8mmer et lys ind over ansigter og kl\u00e6der, der farvestr\u00e5lende tr\u00e6der frem af m\u00f8rket. Rosenr\u00f8de og azurbl\u00e5.
\nDen m\u00e5ske mest kendte eller i al fald en af de k\u00e6reste scener fra Biblen bliver deres yndlingsmotiv. Det skal males igen og igen. Det er det \u00f8jeblik, hvor englen Rafael stiger ned til jorden og fort\u00e6ller den unge pige, Maria, at hun skal f\u00f8de Guds s\u00f8n og alts\u00e5 b\u00e6re kimen til en ny verdensorden i sit sk\u00f8d.
\nMontaigne er heldig at leve i den tid. Han er ogs\u00e5 heldig p\u00e5 en anden m\u00e5de: han er rig. Han beh\u00f8ver ikke sidde p\u00e5 et fattigt hummer i pjaltede kl\u00e6der som s\u00e5 mange andre digtere.
\nDet er ogs\u00e5 ham, der opfinder billedet “elfenbenst\u00e5rnet” \u2013 der m\u00e5 digteren sidde og t\u00e6nke, langt fra menneskenes turbulente verden. Fred i Europa. En ny verdensorden i k\u00e6rlighedens tegn. Han har s\u00e5danne tanker.
\nMen der blev jo ikke fred. Nye religionskrige br\u00f8d ud og satte hele Centraleuropa i brand, og det var en krig, hvor land efter land blev inddraget. Krigen rasede uafbrudt i 30 \u00e5r, men selv om den sluttede i 1648, varede det mere end 100 \u00e5r, f\u00f8r alle dens s\u00e5r og skader var l\u00e6gte, ja, nogen af dem var uhelbredelige, og vi sl\u00e5s stadig med dem, og der skulle g\u00e5 mange \u00e5r, f\u00f8r troen p\u00e5 menneskets evner og vilje til at skabe retf\u00e6rdige samfund skulle genopst\u00e5. 1700tallets filosoffer byggede videre p\u00e5 Montaignes tanker og troede, at blot forstanden fik forrang for alt andet, s\u00e5 ville det rent logisk flaske sig. Og der tog de jo fejl! – deres frihedsbegejstring endte i et af historiens st\u00f8rste blodbad: Den franske Revolution – og i \u00e5rhundredet efter fulgte revolution efter revolution i \u00f8st og i vest, og det er vel sandt nok, at det meste af Europa endte med at blive en r\u00e6kke demokratiske stater. Men vi m\u00e5 ikke glemme, at de demokratier er byggede p\u00e5 blodsudgydelser og r\u00e6dselsfulde voldsforbrydelser.
\nJa, det er det fundament, vi st\u00e5r p\u00e5. Det er m\u00e5ske derfor, trolden i Sverige har nok at g\u00f8re. Det er supermaterialismen, der har sejret og regerer vore samfund, hvor v\u00e6kst, forst\u00e5et som s\u00e5 meget produktion og s\u00e5 stort salg af varer som muligt, er den h\u00f8jeste v\u00e6rdi. Og her er der virkelig tale om vild v\u00e6kst, akkurat som kr\u00e6ftcellen, hvis v\u00e6kst ikke kan kontrolleres, men ender med at \u00f8del\u00e6gge det legeme, den vokser i.
\nVi har brug for digtere som Mankell, der tror p\u00e5, at det nytter at skrive om de uretf\u00e6rdigheder, der er i samfundet – om den n\u00f8d, der stadig tegner store dele af befolkningernes liv. Og om uretf\u00e6rdigheden p\u00e5 globalt plan.
\nMen vi har ogs\u00e5 brug for en ny Montaigne – en der vil stige op i elfenbenst\u00e5rnet og t\u00e6nke nye modeller for samfundsbygning – ikke kapitalismens ( og liberalismens) iskolde v\u00e6kstparadigmer og ikke kommunismens frihedskn\u00e6gtende umenneskelighed.
\nOg nej, s\u00e5 alligevel ikke, for ligefrem en elfenbenst\u00e6nker skal vi ikke \u00f8nske os. Mon dog? Han bygger vel blot en ny ideologi, i hvis navn folk kan myrde l\u00f8s som de plejer. Nej, men de folk, der virkelig er gode t\u00e6nkere, og som forst\u00e5r sig b\u00e5de p\u00e5 t\u00f8rre tal og levende mennesker burde begynde at t\u00e6nke sammen, at diskutere … ja, men ikke bare diskutere, hvordan vi kommer over de \u00f8konomiske “kriser” og igen kan begynde at svine milj\u00f8et til med overproduktion og overforbrug. Nej, det skal v\u00e6re mennesker, der b\u00e5de har hjerne og hjerte og kan f\u00f8le ansvar b\u00e5de for nutidens og fremtidens b\u00f8rn. Hvorfor findes de ikke? Hvorfor t\u00e6nker den \u00f8konomiske og den politiske videnskab s\u00e5 enstrenget og konformt og i de samme gamle stive m\u00f8nstre?
\nVort \u00e5rhundrede ligner p\u00e5 uhyggelig vis 1600tallet, hvor alt stivnede i faste paradigmer. Det er den samme ubev\u00e6gelighed, der kendetegner vor tids videnskabelige t\u00e6nkning. Men bevar mig vel, den skal jo ogs\u00e5 f\u00f8rst og fremmest gavne ERHVERVSLIVET og sikre dets v\u00e6kst. Det er den vej, forbindelsen skal g\u00e5 og ikke andre steder hen!!!
\nERHVERVSLIVET er jo det liv, der har erstattet MENNESKELIVET. Det glemmer jeg somme tider, fordi det er s\u00e5dan en h\u00e6slig tanke.
\nHvorn\u00e5r f\u00e5r vi en ren\u00e6ssance?<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Grotten og Elfenbenst\u00e5rnet og lidt om to digtere, der ville det samme. \u201dKom ud!\u201d Hun m\u00e5 r\u00e5be, for han sidder dybt inde i sin grotte, og det eneste, hun skimter, er lyset fra sk\u00e6rmen. Som et sygt, uroligt \u00f8je blinker … L\u00e6s resten