Bogen er udgivet af Fredningsstyrelsen i 1981 ved Bodil Heegaard.
\nDet er en minuti\u00f8s gennemgang af byens huse ( dog kun Vesterby og H\u00f8jen). Man tager gade efter gade og beskriver hvert hus – det siger sig selv, at mange af husene nu er \u00e6ndrede, ligesom der ogs\u00e5 er kommet mange nye ejere.
\nDen slags b\u00f8ger findes i mange gamle byer. Til forskel for disse andre byer, er der heri ingen beskrivelser af gamle historiske bygninger fra Middelalder, Ren\u00e6ssance og Barok, alle huse fra 1300 – og frem til 1800tallet blev for det f\u00f8rste mest opf\u00f8rt af br\u00e6dder ( ler var dyrt) og de blev \u00f8delagte af sandstorm eller stormflod, dog findes enkelte af dem beskrevet hos Olavius og Klitgaard. Der er dog en v\u00e6sentlig undtagelse, nemlig det gamle t\u00e5rn fra den tilsandede kirke St. Laurentii Kirke, der dateres til omkring 1400tallet og siden ud over at v\u00e6re et Gudshus har ageret s\u00f8m\u00e6rke for skibene i Kattegat. Man kan tilf\u00f8je som et kuriosum, at det solide materiale, kirken var bygget af ( bj\u00e6lker og sten) er bevaret i mange af de g\u00e5rde, der flyttede omkring ude i Skagen Landsogn – s\u00e5ledes indgik materialer fra kirken i genopbyggelsen af Hesselholtg\u00e5rden i (? her mangler jeg et pr\u00e6cist \u00e5rstal).
\nDa jeg i sin tid skrev bogen om Hans Fugl, der var l\u00e6rer i Stege i 1830’erne havde jeg en lignende bog om det gamle Stege liggende, og jeg brugte den flittigt til at dirigere min helt sikkert rundt i den lille k\u00f8bstad. Jeg vil naturligvis ogs\u00e5 lade mine nye personer bev\u00e6ge sig omkring i Skagen, men f\u00e5r i den forbindelse ikke meget brug for bogen om dens huse. De fandtes n\u00e6ppe, da “mine” mennesker f\u00e6rdedes i Skagen. Det er jo nemlig stadig min plan at begynde romanen omkring slutningen af 1700tallet og f\u00f8re den op til begyndelsen af 1900tallet. S\u00e5 m\u00e5ske kommer der alligevel til at l\u00f8be et par romanpersoner rundt i det “moderne” Vesterby.
\nDet, der ud over af de smukke bygninger, is\u00e6r har interesseret mig, er er den gode indledning med et rids af byens historie. Et rids, som naturligvis i store dele er en gentagelse af beretninger, jeg har l\u00e6st f\u00f8r. Enkelte interessante oplysninger har jeg dog noteret, dels for ALDRIG at glemme dem, og dels fordi de er nye for mig:
\nEndnu en gang: Det var i 1413, at Erik af Pommern gav Skagen k\u00f8bstadsret med alle de privilegier, det medf\u00f8rte.
\nOg det var i 1507, at kong Hans gav byen stadsret, nedf\u00e6ldet i 60 paragraffer. Heri bl.a. et forbud mod, at andre fiskerlejer kunne etablere sig i omr\u00e5det.
\nI \u00e5ret 1580 fors\u00f8gte man (igen) uden held at f\u00e5 nedlagt fiskerlejet i Aalb\u00e6k.
\nI \u00e5ret 1580 viser en folket\u00e6lling i Nordjylland, at Skagen er st\u00f8rre end Hj\u00f8rring og S\u00e6by.
\nVesterby strakte sig l\u00e6ngere mod Sct.Laurentii Kirke, og midt mellem kirken og byen l\u00e5 pr\u00e6steg\u00e5rden. Ved kirken l\u00e5 g\u00e5rden ( herreg\u00e5rden?) – Hofs\u00f8gaard. Den tilh\u00f8rte kronen. Blev 1548 overdraget til Skagen by.
\nS\u00e5 tidligt som sidst i 1300tallet begynder stormfloder at skylle ind over land og sandflugten tager sin sp\u00e6de start her. Den tiltager gradvist.
\n1591 – 22 spidsborgere drukner under en storm. – 25 g\u00e5rde og huse \u00f8del\u00e6gges samme \u00e5r af sand.
\nHerefter er der \u00e5rlige stormfloder.
\n1723 – pr\u00e6steg\u00e5rden er nu s\u00e5 \u00f8delagt af sand, at den opgives.
\nDe store sildefangsters tid er definitivt slut omkring 1600. I Skagens glansperiode kom der folk fra hele landet ( og udlandet) for at deltage i det store sildeeventyr. Da Skagen p\u00e5 den tid havde ca.1800 faste indbyggede, et tal, der sikkert mere end fordobledes, kan man jo forestille sig, hvor hektisk livet m\u00e5 have formet sig – en v\u00e6ldig aktivitet. Som i vore dage, da sommerg\u00e6sterne myldrer til Skagen i en kort s\u00e6son og forvandler livet for de fastboende.
\nDenne kontrast mellem at v\u00e6re en almindelig, velfungerede k\u00f8bstad for s\u00e5 pludselig i en kort tid at blive invaderet af et hav af fremmede, der pumper penge og liv i byen, er alts\u00e5 slet ikke fremmed for Skagen. S\u00e5dan er det nu og s\u00e5dan var det i gammel tid:
\nDengang: fisken – nu: turismen.
\nMen mellem de to blomstrende perioder l\u00e5 der tider, hvor fisken svigtede, og jorden sandede til og blev gold, og hvor byen havde s\u00e5 alvorlig \u00e5nden\u00f8d, at mange stod parate i kulissen med en d\u00f8dsattest. Den blev heldigvis aldrig skrevet.
\nSkagen fik sin ren\u00e6ssance i 1800tallet. – Min roman kommer til at handle om denne overgangsperiode, hvor et nyt h\u00e5b, men ogs\u00e5 en helt ny kultur spirer frem, en kultur, der er byen fremmed, men som suger sin kraft af dens gamle fiskerkultur og det omgivende landskab, ja, hvor det, der var slidsom dagligdag med et kummerligt udkomme og gold \u00f8rken bliver til motiv for kunstnere og skabes om til sk\u00f8nhed og rigdom. Derom senere.
\n———–
\n1600 tallet – som sagt, de store sildefangsters tid er forbi – og desuden: i den katolske tid havde fisken en h\u00e6dersplads p\u00e5 spisebordet. Fisken er et Kristustegn, og man spiste den for at mindes ham. Nu erstattedes den k\u00f8d og gr\u00f8d. Disse nye spisevaner i hele Nordeuropa var medvirkede til at dolke Skagen – og hvad der for resten i den forbindelse skete med folkesundheden, kunne v\u00e6re interessant at vide. Aldrig var sult og underern\u00e6ring i al fald mere udbredt end i 1600tallet, men den historie h\u00f8rer hjemme et andet sted. Vil man vide mere om den periode, der afl\u00f8ste katolicismen kan man g\u00e5 til min bog om Kingo: “Gylden Sol og sorte skyer” – her p\u00e5 bloggen under “omkring Kingo”
\nDet varede l\u00e6nge inden fisk blev: “ikke s\u00e5 ringe endda!”
\n! 1682 viser taksationen 171 ejendomme imod Hj\u00f8rrings 145
\nIndbyggertal i 1560: 1800 – i 1781: 650
\n1781: 91 familier i Vesterby – 28 i \u00d8sterby og 21 i H\u00f8jen.
\nDenne by var i alt v\u00e6sentligt den by ,, der 100 \u00e5r senere fascinerede Holger Drachmann” ( s.11)
\n“Under klitterne mellem kirken og Vesterby l\u00e5 den tidligere Vestermark med byens frugtbareste jorder.” ( s.12)
\n“Den t\u00e6tte bebyggelse blev bevaret ( = selv om husene flyttedes j\u00e6vnligt) for at give bedst mulig l\u00e6 for sandflugten.” ( 12)
\n1810 blev kirkeskibet nedbrudt og ruinerne solgt p\u00e5 aution. ( Her er faktisk et bevis for, at hvis det min onkel Lars har fortalt, nemlig at munkestenene fra kirken blev brugt ved genopbyggelsen af Hesselholtg\u00e5rden, s\u00e5 fandt denne sted efter 1810. – Det er alts\u00e5 en begivenhed, der h\u00f8rer hjemme i 1800tallet.)
\nVedligeholdelsen af kirket\u00e5rnet overgik i 1816 til fyrv\u00e6senet. ( s.13)
\nKapellerne i \u00d8sterby og H\u00f8jen blev brugt som kirker.
\n1746-47 – det hvide, kantede t\u00e5rn opf\u00f8res af mursten. (s.14) erstatter det gamle fyr af tr\u00e6.
\n1850 – befolkningen nu vokset til 1400 (s.15)
\nByfoged O.C.Lund anl\u00e6gger i 1803 – 28 plantagen i Vesterby.
\nKnaphed p\u00e5 bygningsmaterialer gjorde genbrug til en dyd i Skagen. Eks: Fyrinspekt\u00f8rens bolig ved det hvide fyr – hovedfl\u00f8jen revet ned, og materialerne anvendt til bygning af Vesterby Skole og distriksl\u00e6gebolig. De to sidel\u00e6nger blev brugt til at bygge ( 1861) et fiskesalteri ved Fyrbakken. Det blev lukket kort efter, og materialerne anvendt til hestestal ved Hoffmeyers K\u00f8bmandsbutik ( s.16)
\nI 1868 blev K\u00f8bmandsg\u00e5rden k\u00f8bt af byen og ombygget til r\u00e5dhus.
\n1841 – ny kirke C.F.Hansen
\nEfter 1870 opgang i landbruget i DK men ikke i fiskeriet – stagnation. (s.17)
\nFra 1863-1877 – 200 strandinger ved Skagen
\nD.G. Monrad – Skagens f\u00f8rste d\u00e6ksb\u00e5d til s\u00f8g\u00e5ende fiskeri – 1862
\n1879 – Jernbane fra Frederikshavn og sydp\u00e5.
\n1898 – Grenen Badehotel.
\n1903-1907 – Skagen Havn<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Bogen er udgivet af Fredningsstyrelsen i 1981 ved Bodil Heegaard. Det er en minuti\u00f8s gennemgang af byens huse ( dog kun Vesterby og H\u00f8jen). Man tager gade efter gade og beskriver hvert hus – det siger sig selv, at mange … L\u00e6s resten