I det interwiev, far giver til avisen ( hende, der har klippet ud (fy mor!) har ikke skrevet, hvilken avis, udklippet stammer fra, men jeg antager, at det er Frederikshavns Avis) , her fort\u00e6ller far et lille erindring, som han desv\u00e6rre ikke uddyber, eller jounalisten har ikke plads til det hele, men jeg har heldigvis h\u00f8rt historien f\u00f8r, s\u00e5 der kan jeg med god samvittighed s\u00e6tte en lille kr\u00f8lle p\u00e5.
\nHan fort\u00e6ller, at kronprinseparret hvert \u00e5r holdt sommerferie p\u00e5 Klitg\u00e5rden i Skagen, og b\u00e5de prins Christian og prinsesse Alexandrine var meget afholdte, ogs\u00e5 fordi de forstod at optr\u00e6de som “almindelige og j\u00e6vne” hvad de selvf\u00f8lgelig ikke var. Far fort\u00e6ller, at det var en tradition, at de den f\u00f8rste feriedag rejste med toget tilbage til Hulsig og gik op til Hesselholtg\u00e5rden, hvor farfar tog imod dem, hvorefter han k\u00f8rte dem til Kandestederne, hvor de n\u00f8d deres eftermiddagskaffe p\u00e5 Kokholms Hotel. Det var et fast ritual med den tur, og der blev altid serveret det samme: kaffe og \u00e6bleskiver. Farfar har sikkert ikke ligefrem snakket med de fine folk, men de har jo nok snakket til ham, og en dag, hvor han skulle k\u00f8re med dem, s\u00e5 kongen lidt tilknappet ud ikke bare i t\u00f8jet, men ogs\u00e5 i ansigtet. Og hvad der var galt, kom jo snart for en dag.
\nDagen forinden havde toget jo p\u00e5 vej til Skagen passeret Hulsig, hvor alle byens b\u00f8rn var linet op p\u00e5 perronen, hvorfra de skulle vinke til kongen og r\u00e5be hurra. Og kongen stod parat til at modtaget de sm\u00e5s hyldest. Men i g\u00e5r havde alting v\u00e6ret anderledes. Og vist var der b\u00f8rn, sagde kongen, men de havde da v\u00e6ret s\u00e5 s\u00e6rt stivnakkede og hverken vinket eller r\u00e5bt. Farfar vidste det godt. Min far og hans br\u00f8dre havde jo ogs\u00e5 v\u00e6ret der og forholdt sig demonstrativt stive og stille ligesom de \u00f8vrige. “N\u00e5,” sagde kongen, “fort\u00e6l! hvad stak dem dog?” “Jamen, de vinkede da godt nok,” protesterede farfar, for han havde jo selv st\u00e5et fulgt optrinet i baggrunden. “Ja,” sagde kongen med et glimt i \u00f8jet, “det gjorde de jo ganske vist, men da ikke f\u00f8r jeg l\u00e6nede mig helt frem og vinkede meget kraftigt til dem. S\u00e5 kom der jo et par arme op.” “Jo,” sagde farfar en smule beklemt. “Men se, vi har alts\u00e5 f\u00e5et ny l\u00e6rer i Ranner\u00f8d, og han … han er alts\u00e5 s\u00e5dan en slags socialist.” “Aha,” sagde kongen “r\u00f8d alts\u00e5. Som sin skole. Hmm …”
\nS\u00e5dan omtrent faldt ordene, men jeg er ret sikker p\u00e5, at min farfar, som selvf\u00f8lgelig har v\u00e6ret gl\u00f8dende h\u00f8jremand, ikke helt har forst\u00e5et sagens rette sammenh\u00e6ng, for s\u00e5 vidt jeg kan regne ud, s\u00e5 hed den unge rebelske l\u00e6rer Wirring, og han var ikke socialist, men fuld af en masse ideer om fornyelse og folkeoplysning, og muligvis var han ikke rigtig royalist. Han var derimod grundtvigianer,\u00a0 og det skulle ikke undre\u00a0 mig, om han oven i k\u00f8bet stemte p\u00e5 Venstre – og det var jo galt nok. Det gjorde ingen andre deroppe, ikke engang de fattige fiskere i Skagen: de blev aget af K\u00f8bmand M\u00f8ller til Frederikshavn, hvor de som tak for turen fik ordre til at stemme p\u00e5 H\u00f8jre. Hvad de selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 gjorde.
\nNej, Wirring var ikke socialist, men han var som sagt grundtvigianer, og jeg ved fra min bedstemor, som n\u00e5ede at blive hans elev, hvilken revolution, han skabte i det lille samfund. Ham kommer jeg helt sikkert tilbage til. Pr\u00e6sten i Hulsig var i samme periode for resten indremissionsk – hvad der kan have v\u00e6ret af konflikter der, ved jeg ikke. I den lille folder, der ligger i Hulsig Kirke st\u00e5r der, at de to virkede fint sammen – og at Hulsigfolk i det hele taget var tolerante. Hmmm …
\nMen nu skal vi tilbage til kongen. Og nu kommer en beretning, som jeg vist nok har fra min farmor, men det kan ogs\u00e5 v\u00e6re, at far har fortalt den. I al fald var det s\u00e5dan, at der en dag kom en famlie cyklende ad den nye makadamiserede vej fra Frederikshavn. Ind i mellem kom der jo tossede badeg\u00e6ster bilende til Hulsig – men cyklende, nej, det var noget nyt. Og de gik jo ind p\u00e5 g\u00e5rden, og endda ret hjemmevant, syntes min farmor, og de var forf\u00e6rdelig snavsede, for vejen var st\u00f8vet p\u00e5 den tid af \u00e5ret. Farmor var jo en rar dame, s\u00e5 hun skjulte vel sit ubehag ved de st\u00f8vede sp\u00f8gelser der stod der s\u00e5 ugenerte – fruentimmeret endda meget dristigt p\u00e5kl\u00e6dt. “Kan De ikke kende os,” spurgte manden. “Nej,” sagde farmor, “s\u00e5danne folk har jeg ikke kendskab til.” “Det tror jeg nu nok, de har. Jeg er kongen.” ( Det m\u00e5 alts\u00e5 have v\u00e6ret efter 1912). Farmor kn\u00e6kkede efter sigende sammen af grin. Aldrig havde hun da h\u00f8rt magen til vr\u00f8vl. Kongen!!!! Som altid var s\u00e5 p\u00e6n. Og s\u00e5 det der rakkerpak. Ja, det sidste sagde hun jo ikke, og hurtigt gik det op for hende, at hun m\u00e5tte skynde sig at undskylde af fuld hals. Men det var sv\u00e6rt at vise \u00e6rb\u00f8dighed for s\u00e5dan nogle st\u00f8vgrise.
\nKong Christian var i \u00f8vrigt ikke til at sp\u00f8ge med. Det fortalte min bedstemor, som kendte postmesteren i Skagen. Og hvert \u00e5r p\u00e5 postmesterens f\u00f8dselsdag kom kongen p\u00e5 gratulationsvisit. Men et \u00e5r var var det s\u00e5 uheldigt, at postmesteren havde absenteret sig lige netop den formiddag, hvor han havde f\u00f8dselsdag, og da det behagede det Hans Majest\u00e6t at afl\u00e6gge ham visit, var han der ikke. Postmesterinden beklagede jo og bad kongen vente – postmesteren var ude, men kom snart tilbage. Kongen blev vred, vendte om p\u00e5 h\u00e6len og satte den aldrig mere i det hus. S\u00e5 kunne de l\u00e6re det!! Jo vist kunne han blive majest\u00e6tsforn\u00e6rmet.
\nEn anden historie har jeg fra farmor, men den er s\u00e5 uklar, for jeg ved ikke, om hun selv oplevede de,t eller om hun har f\u00e5et episoden fortalt. Sikkert det sidste. Og s\u00e5 er det m\u00e5ske l\u00f8gn. Historien er, at de to prinser havde v\u00e6ret med skoleskibet hele sommeren, men nu skulle de hjem, og far og mor stod p\u00e5 kajen for at tage imod dem, da skibet lagde til. Drengene kom fra borde og forventede m\u00e5ske et knus, men nej, Alexandrine bad dem r\u00e6kke h\u00e6nderne frem, og da hun s\u00e5, at neglene ikke var ganske rene, blev de beordret ombord igen. Og s\u00e5 tog kongen og dronningen hjem uden b\u00f8rn. S\u00e5dan kunne min bedstemor ligegodt aldrig behandle sine drenge!<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
I det interwiev, far giver til avisen ( hende, der har klippet ud (fy mor!) har ikke skrevet, hvilken avis, udklippet stammer fra, men jeg antager, at det er Frederikshavns Avis) , her fort\u00e6ller far et lille erindring, som han … L\u00e6s resten