{"id":3798,"date":"2013-09-18T18:31:58","date_gmt":"2013-09-18T18:31:58","guid":{"rendered":"http:\/\/blog.hesselholt.com\/?p=3798"},"modified":"2013-09-18T18:31:58","modified_gmt":"2013-09-18T18:31:58","slug":"121-syg-og-rask-i-skagen-artikel-af-hans-nielsen","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2013\/09\/18\/121-syg-og-rask-i-skagen-artikel-af-hans-nielsen\/","title":{"rendered":"121 – Syg og rask i Skagen – Artikel af Hans Nielsen"},"content":{"rendered":"

Velkommen til min blog. Et vindue til mit forfatterskab \u2013 et forum for diskussion af emner, jeg finder interessante og aktuelle<\/strong><\/em><\/p>\n

Nedenst\u00e5ende artikel er fra Skagen Onsdag\u00a0d. 14 august\u00a02013.<\/p>\n

SYG & RASK I SKAGEN<\/h2>\n
Udgivet 27. august 2013 | Af Webredakt\u00f8ren<\/a><\/div>\n

\u00a0I denne gengivelse venligst udl\u00e5nt fra\u00a0avisen:<\/p>\n

\naf Hans Nielsen<\/em><\/strong>\u00a0<\/em>
\n\u201cSom l\u00e6ge finder jeg det absolut umuligt at leve p\u00e5 dette, frem for noget andet kostbare sted, hvor der kun er lidet eller intet at fortjene, da den st\u00f8rste del af byens indv\u00e5nere er fattige fiskere, som ej haver evne til at betale praktiken, og de f\u00e5, som dertil have evne og kunne betale, v\u00e6grer sig og viser uvilje. Hertil kommer dog, at her aldrig tilforn har v\u00e6ret nogen ordentlig l\u00e6ge, og patienterne ser derfor at behj\u00e6lpe sig som hidtil med de s\u00e5kaldte kloge koners r\u00e5d. Desuden h\u00f8rer der til Skagen kun et eneste sogn, hvis b\u00f8nder aldrig har v\u00e6ret vante til at fordre l\u00e6gens hj\u00e6lp, og som de heller ikke g\u00f8re endnu.\u201d<\/em>
\nS\u00e5dan skrev underkirurg i h\u00e6ren Christian Ferdinand Simonsen, der i 1812 som den f\u00f8rste besatte embedet som distriktsl\u00e6ge i Skagen. Han tog da ogs\u00e5 benene p\u00e5 nakken allerede i 1813 og flyttede til Hj\u00f8rring. Efterf\u00f8lgeren, kirurg Peder Wodskov, m\u00e5tte ogs\u00e5 snart aflevere sin bestalling efter en dom p\u00e5 vand og br\u00f8d for at udgive falske bankosedler.
\nDen n\u00e6ste distriktsl\u00e6ge var ganske vist ueksamineret, men ikke desto mindre blev dr. Meyer fra Qvittelsdorf siddende i embedet fra 1815 til 1847.
\nKolera<\/strong>
\nDistriktsl\u00e6ge Schack August Steenberg fik mere end nok at se til i sin embedsperiode, der varede fra 1849 til 1857. I sommeren 1852 fik han en masse patienter med tynd mave. Et mindre antal af dem afgik ved d\u00f8den, men i de sidste m\u00e5neder af \u00e5ret fik sygdommen epidemisk karakter. Koleraen var for alvor kommet til Skagen, og skagboerne d\u00f8de som fluer.
\n\u00a0Sundhedsvedt\u00e6gt<\/strong>
\nDet blev atter hverdag, og byens indbyggere plagedes af mere ordin\u00e6re gebr\u00e6kkeligheder, som der dog ogs\u00e5 var rigeligt af. Koleraepidemien f\u00f8rte i \u00f8vrigt til at der blev udarbejdet sundhedsvedt\u00e6gter af kommunalbestyrelserne. De indeholdt regler for bortskaffelse af husholdningsaffald m.v. Stalde og svinestier m\u00e5 fremtidig ikke indrettes i beboelseshuse, medmindre de er adskilte fra beboelseslejligheden ved brandmur. Svinehold i m\u00f8ddinger forbydes\u2026Ethvert nyt hus skal forsynes med et eller flere latriner efter t\u00f8ndesystemet. Latrinhuset m\u00e5 ej anbringes under trappen eller beboelseslejligheder og skal v\u00e6re fjernet mindst 3 alen fra br\u00f8nden og vinduer i v\u00e5ningshuset\u2026I \u00e6ldre huse kan mindre, lukkede gruber tillades, men disse skal t\u00f8mmes om vinteren 1 gang om ugen, om sommeren 2 gange om ugen. <\/em>(Sundhedsvedt\u00e6gt for Skagen Kj\u00f8bstad 1886).
\nDoktorg\u00e5rden<\/strong>
\nDistriktsl\u00e6ge Reinhard, der fungerede fra 1857 til 1867, byggede i 1860 Doktorg\u00e5rden p\u00e5 Sct. Laurentii Vej 89 af tegl og mursten, der stammede fra bygningerne ved Det Hvide Fyr.
\nSygehusbyggeri<\/strong>
\nDa fattighuset vesten for pr\u00e6steg\u00e5rden blev bygget i 1878 indrettede man her et par sygestuer, men det var vist kun en enkelt delirist, der overnattede d\u00e9r. Under en senere epidemi lejede man den bedrageriske fyrskibskaptajn Steinmannns hus p\u00e5 hj\u00f8rnet af Jens Winthers Vej og Oddevej, og brugte dette som en art hospital.
\nEt egentligt sygehus fik man lejlighed til at indrette da Vesterby Skole p\u00e5 Markvej blev ledig efter opf\u00f8relsen af den nye Borgerskole i 1901. Personalet bestod af 1 sygeplejerske og 1 tjenestepige.
\nBrugerbetaling<\/strong>
\nMan snakker i dag om brugerbetaling i sundhedssektoren. P\u00e5 det gamle sygehus p\u00e5 Skovvej var der betaling ved kasse 1. If\u00f8lge Reglement for Benyttelsen af Sygehuset i Skagen<\/em> betalte indenbys patienter 1\u00bd kr daglig p\u00e5 f\u00e6llesstue og 2\u00bd kr daglig p\u00e5 enestue. Udenbys patienter m\u00e5tte slippe yderlige 1 kr,
\nL\u00e6gebehandling og medicin var altid p\u00e5 den syges regning, og som regel skulle der stilles sikkerhed for betalingen, f\u00f8r man kunne blive optaget som syg p\u00e5 hospitalet. Hvis betalingen udeblev, inddrev Skagen Sygehus uden rettergang sit tilgodehavende ved udpantning hos den syge eller dennes kautionist.
\nBes\u00f8gstiden var af sygehusudvalget fastsat til 9-12 og 14-18.
\nDer var ogs\u00e5 mulighed for at f\u00e5 bes\u00f8g af en hjemmesygeplejerske. Her var prisen for en nattevagt 1 kr, dagvagt 50 \u00f8re og skiftning af forbindinger kunne g\u00f8res for mellem 35 og 50 \u00f8re. Sygeplejersken p\u00e5tog sig som regel ikke reng\u00f8ring, og forventede at f\u00e5 kosten p\u00e5 stedet. V\u00e6rsgo at skylle!
\nDet nye sygehus<\/strong>
\nEfter en halv snes \u00e5r inds\u00e5 byr\u00e5det, at sygehusforholdene m\u00e5tte forbedres, og forskellige placeringer og l\u00f8sninger blev diskuteret ih\u00e6rdigt.
\nSkulle man k\u00f8be jord af Zakarias og Janus S\u00f8rensen, der havde g\u00e5rde i n\u00e6rheden af det gamle sygehus eller skulle man bygge nyt p\u00e5 G\u00e5semarken?
\nSparekassen havde netop haft 50 \u00e5rs jubil\u00e6um og i den anledning sk\u00e6nket byen 10.000 kr, og det samme bel\u00f8b blev stillet til r\u00e5dighed af Badehotellet p\u00e5 Grenen. Man havde s\u00e5ledes et godt finansielt grundlag for sygehusplanerne, som i \u00f8vrigt kun ville medf\u00f8re at der skulle ans\u00e6ttes yderligere 1 sygeplejerske samt en \u00e6ldre mand, der kunne g\u00e5 lidt til h\u00e5nde med forskellige ting.
\nSagen endte med, at man i 1915-1916 opf\u00f8rte en trefl\u00f8jet bygning p\u00e5 en grund, der blev k\u00f8bt af Drachmanns Hus.
\nUlrik Plesner og hans medarbejder, den norskf\u00f8dte arkitekt Thoralf Ridder, stod for tegningerne. Bygningen rummede en medicinsk-kirurgisk afdeling med 25 senge. I de pavillonlignende udbygninger mod nord var der i den vestlige operationsstue, pr\u00e6parationsv\u00e6relse og forbindsstue, medens der i den \u00f8stlige var hospitalsk\u00f8kken.
\nL\u00e6gebemanding<\/strong>
\nDe to privatpraktiserende l\u00e6ger i byen p\u00e5 dav\u00e6rende tidspunkt, Anker Winther og Johannes Hornemann, skulle mod et passende sal\u00e6r ogs\u00e5 g\u00f8re tjeneste p\u00e5 sygehuset.
\nDet nye sygehus blev straks en bekymrende stor succes. Skagboerne fik smag for at lade sig indl\u00e6gge. Antallet af sygedage steg fra 1000 \u00e5rligt i 1916-17 til mere end 5000 i 1919. Sygehuset havde til stadighed 10-12 patienter mod tidligere 2-3 stykker. Og udgifterne fulgte naturligvis med: senge, senget\u00f8j og linned, medicin og forbindingsstoffer. Der var ogs\u00e5 et stort \u00f8nske om at f\u00e5 indlagt centralvarme til afl\u00f8sning for de mange kakkelovne, der ikke var den heldigste form for opvarmning p\u00e5 et hospital.
\nDet gamle sygehus p\u00e5 Skovvej blev omdannet til epidemisygehus, og fungerede som s\u00e5dan til 1923, hvor man gennemf\u00f8rte en st\u00f8rre udvidelse af hospitalet s\u00e5 der blev plads til r\u00f8ntgenafdeling, badeafdeling, der ogs\u00e5 tjente som offentlig badeanstalt, og en separat epidemibygning med 9 sygestuer.
\nAmbulancen<\/strong>
\nEn hestetrukket ambulance var ogs\u00e5 kommet til byen. Vodbinder Iver Christensen rejste sagen i byr\u00e5det i 1918, men der var st\u00e6rk modstand mod at bruge over 1000 kr p\u00e5 indk\u00f8b af et k\u00f8ret\u00f8j. Man m\u00e5tte ogs\u00e5 bet\u00e6nke, at det ville koste 6 kr hver gang vognen skulle desinficeres efter brug. Kommunekassen var slunken, og sagen blev udsat. Dog bevilgede man ved samme lejlighed 500 kr til en ny brandstige og 50 kr til folkebogsamlingen.
\nTidligere havde vognmand K\u00f8bsteds charabanc og diverse fladvogne kunnet klare transporten af tilskadekomne, men da det svenske skib \u201dGunhild\u201d minespr\u00e6ngtes i 1919 og masser af h\u00e5rdt s\u00e5rede s\u00f8folk blev bragt ind til Skagen havn, traf man endelig beslutningen om at indk\u00f8be en brugt ambulance. Denne blev benyttet til 1942, hvor et motoriseret k\u00f8ret\u00f8j overtog transporten af syge og tilskadekomne. Man beholdt dog den hestetrukne som reserve indtil den i begyndelsen af 50\u2019erne blev sk\u00e6nket til Medicinsk-Historisk Museum i K\u00f8benhavn. Den gamle ambulance befinder sig stadig p\u00e5 Sj\u00e6lland, men burde vel rettelig finde tilbage til Skagen.
\nDoktor Jarnum<\/strong>
\nFra 1922 var doktor Axel Jarnum sygehusl\u00e6ge samtidig med at han drev sin private praksis i \u00d8sterby. I 1941 havde byr\u00e5det en heftig debat om ans\u00e6ttelsen af en reservel\u00e6ge til aflastning for Jarnum p\u00e5 sygehuset. Sygehusudvalget anbefalede en ung kandidat, som ville st\u00e5 kommunen i 7000 kr \u00e5rligt, og forslaget blev vedtaget med et knebent flertal. Jarnum var en h\u00f8jt respekteret l\u00e6ge, men alligevel skumlede blikkenslager S\u00f8rensen over forslaget, som han mente kun ville gavne Jarnums private praksis.
\nDebatten fort\u00e6ller ogs\u00e5 noget om normeringen i datidens sygehusv\u00e6sen.
\nEfterkrigstid<\/strong>
\nI efterkrigstidens Skagen, der oplevede en kolossal befolkningstilv\u00e6kst, var der ingen, som dr\u00f8mte om at reducere, endsige fjerne sygehuset. Tv\u00e6rtimod blev der gennemf\u00f8rt kostbare moderniseringer og bygget et nyt sengeafsnit.
\nAllerede i starten af 1970\u2019erne begyndte man dog i forskellige udvalg at mumle om en eventuel nedl\u00e6ggelse af Skagen Sygehus, og da hospitalet f\u00f8rst kom over i amtsligt regi, trak de m\u00f8rke skyer for alvor sammen om institutionen.
\nSkagboerne anede ur\u00e5d og gik p\u00e5 barrikaderne, men lige lidt hjalp det. I 2002 skulle amtets sundhedsudvalg spare f\u00f8rst 40, dern\u00e6st 30 millioner kr \u2013 og da stod sygehuset ikke til at redde.
\nTre \u00e5r senere kunne man dog indvie gigt- og rygcenteret, der siden har v\u00e6ret en stor succes. Og de f\u00e6le planer om at s\u00e6lge den oprindelige sygehusbygning og lade den ombygge til ferieboliger blev da heldigvis ikke til noget. Plesners smukke bygning tjener stadig sundheden.
\n 
\n\"(1)65c\n<\/div>\n

\"(4)Jarnum,<\/p>\n

Sygehusl\u00e6ge Axel Jarnum (1888-1978) Han fik ridderkorset af Chr. X efter at have opereret Dronning Alexandrine for tarmslyng.<\/p>\n

\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Velkommen til min blog. Et vindue til mit forfatterskab \u2013 et forum for diskussion af emner, jeg finder interessante og aktuelle Nedenst\u00e5ende artikel er fra Skagen Onsdag\u00a0d. 14 august\u00a02013. SYG & RASK I SKAGEN Udgivet 27. august 2013 | Af … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[14],"tags":[411,440],"class_list":["post-3798","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-hjemstavnsroman","tag-skagen-sygehus","tag-syg-og-rask"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3798","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=3798"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3798\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=3798"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=3798"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=3798"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}