{"id":3737,"date":"2013-09-15T13:57:18","date_gmt":"2013-09-15T13:57:18","guid":{"rendered":"http:\/\/blog.hesselholt.com\/?p=3737"},"modified":"2013-09-15T13:57:18","modified_gmt":"2013-09-15T13:57:18","slug":"et-glimt-ind-i-1920erne-set-fra-skagen-avis","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2013\/09\/15\/et-glimt-ind-i-1920erne-set-fra-skagen-avis\/","title":{"rendered":"120 – Et kig ind i 1920'erne set fra Skagen Avis"},"content":{"rendered":"

\u00a0Velkommen til min blog. Et vindue til mit forfatterskab \u2013 et forum for diskussion af emner, jeg finder interessante og aktuelle<\/strong><\/em><\/p>\n

I den kommende tid vil jeg tr\u00e6kke jer med ned i en tidslomme, nemlig\u00a01920\u2019erne. Det bliver dog i f\u00f8rste omgang kun f\u00f8rste halvdel af 20’erne.\u00a0<\/span><\/h1>\n

Jeg har denne sommer l\u00e6st Skagen Avis i perioden 1919 \u2013 1925. Det er jo en kort periode set i perspektivet af min bogs tidsramme, for dens handling\u00a0kommer til at l\u00f8be\u00a0over ca. 100 \u00e5r. Men den slutter just her i 20’erne.\u00a0I 1919 d\u00f8r min farfar, og ingen har mulighed og evner til for alvor at tage arven op efter ham, og\u00a0den glans, der har st\u00e5et om om\u00a0m\u00f8nsterg\u00e5rden Hesselholt, blegner.<\/span>
\n\u00a0Andre faktorer spiller helt sikkert ogs\u00e5 ind her, for det er jo ikke bare en periode med tilbagegang og depression p\u00e5 det private plan, men for hele landet, ja for\u00a0hele Europa. Det er alts\u00e5 ikke blot begyndelsen til enden p\u00e5 “den veldrevne g\u00e5rd”, det er ogs\u00e5 begyndelsen til enden p\u00e5<\/span> \u201ddet veldrevne samfund\u201d<\/span>
\nJeg skal i det f\u00f8lgende fors\u00f8ge at give en fornemmelse af, hvad der r\u00f8rer sig i 20\u2019ernes Danmark, set med en lille provinsavis\u2019 lidt sn\u00e6vre blik. <\/span>
\n\u00a0Nogle af a<\/span>rtiklerne n\u00e6vnes kun ved overskriften, det g\u00e6lder navnlig Europa og Danmark, mens det lokale (\u00a0herunder Skagen) f\u00e5r lidt mere\u00a0 plads.<\/span>
\n\u00a0Men inden vi n\u00e5r dertil, vil jeg vise et par billeder for at give en slags visuel fornemmelse af tidens mennesker. Alle billederne er kopieret fra Illustreret Familie-Journals 1920- numre, da avisbillederne er for uklare. Der er i\u00f8vrigt meget ugeblad over den tids provinsaviser: der er bl.a. en daglig romanf\u00f8ljeton og springet fra Familiejournalen til Skagen Avis er blot et lillebitte hop. <\/span>
\nNedenst\u00e5ende er fra f\u00f8rst i 20’erne og viser et par glimt fra modens verden, fra familielivet og fra det offentlige liv:<\/span>
\n\"\"<\/a><\/span>
\nNok er der fattigdom og dyrtid, men moden skal der v\u00e6re plads til.
\nDog gives der en del syopskrifter i at “sy nye kl\u00e6der af gamle” – L\u00e6g ogs\u00e5 m\u00e6rke til, hvor drengede pigerne er – her ses ingen bryster. “La garconne” = drengepigen var p\u00e5 mode.:
\n\"\"<\/a>
\nOg hvordan var det med “de gamle” – ja, de fleste blev jo i hjemmene – p\u00e5 landet var de “p\u00e5 aft\u00e6gt” – men ellers var der jo allerede den gang alderdomshjem:
\nNedenst\u00e5ende billede er fra “Stiftelsen” i K\u00f8benhavn – tidens m\u00f8nsterplejehjem:<\/span>
\n\"\"<\/a>\u00c6ldreforsorg
\n\"\"<\/a>
\nSm\u00e5 piger skal opdrages til dygtige husm\u00f8dre
\nUde i Europa sulter folk:
\n\"\"<\/a>
\nOg der er frit spil for\u00a0vanviddet:
\n\"\"<\/a>
\nSamtidig med depressionen og m\u00e5ske som en slags modv\u00e6gt dyrkes kroppen, videnskaben, styrken og det voldsomme. L\u00e6s f.eks. mit tidligere indl\u00e6g om Mylius Erichsen og hans dyrkelse af Det st\u00e6rke Menneske ( indl\u00e6g nr. 40) – som et andet eks. fra digtningens verden kan n\u00e6vnes J.V.Jensen, hans begejstring for Amerika og den tekniske udvikling. Det er ogs\u00e5 fra hans digte, vi h\u00f8rer verselinjen: “Jeg vil bekr\u00e6fte de Raske i Retten til Riget.” ( Den kunne Hitler skrive under p\u00e5!) og B\u00f8nnelycke. Her et klassisk eksempel, nemlig indledningen til\u00a0digtet Aarhundredet:<\/em> “Jeg elsker dig, du gaadefulde Tid, du Seklernes Sekel, der er rig paa aldrig f\u00f8r anede Omskiftelser, rig paa Kaos, paa Forvirringens Sk\u00f8nhed, Hastighedens Pragt, rig paa halsl\u00f8se Fremskridt, rig paa R\u00e6dsel, paa en svulmende, morderisk Ouverture, Krigen, hvis Basuner, Kanonerne, og Trommer, Mitraill\u00f8serne, forkynder Verdensrevolutionen.” \u00a0<\/em> Og Tom Kristensen og hele ekspressionismen l\u00e6gger sig i det samme spor.
\nDer sker jo ogs\u00e5 meget i videnskabens verden p\u00e5 den her tid. Her et par illustrationer, som fir resten viser, at folk ikke helt forst\u00e5r, hvad det hele drejer sig om. De mener f.eks., at radium kan f\u00e5s i h\u00e5ndk\u00f8b:
\n\"\"<\/a>
\n\"\"<\/a><\/p>\n

OG NU TIL SKAGEN AVIS:<\/strong><\/p>\n

Vi begynder med 1919:<\/span><\/h1>\n

\u00a0<\/span>F\u00f8rst et kort blik ud i Europa, der v\u00e5nder sig efter krig og revolution. <\/span>
\n\u00a0<\/span>d.4\/1: Skal vi med i Bolsjevikkrigen?<\/strong><\/span><\/span><\/span>
\n9\/1 Splittelse hos Bolchevikkerne – Trotsky har arresteret Lenin.<\/strong><\/span><\/span><\/span>
\n\u00a0<\/span>16\/1: Hungersn\u00f8d i Europa<\/strong><\/span><\/span><\/span>
\n\u00a0<\/span>9\/4: Tyskland foran Sulted\u00f8den<\/strong><\/span><\/span><\/span>
\n\u00a0<\/span>7\/6: Menneskedyrene: <\/strong> Fra Hellssens Krigsrapport:<\/span><\/span><\/span>
\n“Major Talvelan viste min Kammerat og mig Liget af en Karelsk Hvidgardist, som De R\u00f8de havde kogt levende og delvis spist. Jeg skriver ikke dette for at opnaa en uappetitlig Sensation, men for at Folk i Europa, der endnu driver et platonisk Koketteri med Lenins Ideer, kan faa at vide, hvad Bolchevismen betyder, omsat i Praksis. <\/span><\/span><\/span><\/em>
\nEn russisk Officer fortalte mig flg: “Foran det endnu ufuldendte Kommunisthus blev Piotr oph\u00e6ngt med Benene dyppede i den kogende Suppe. Inden han d\u00f8de blev han med rafineret Grusomhed martret. Af Liget udskar Houliganisterne ( Finske Kommunister) de mest k\u00f8dfulde Stykker, som stegtes.” ( citat slut).<\/span><\/span><\/span><\/em><\/p>\n

Og nu til Det Hjemlige og knap s\u00e5 makabre<\/span><\/span><\/span><\/h1>\n

11\/1 Ris og Sagogryn<\/strong><\/span><\/span><\/span>
\nI Januar Maaned 1919 maa K\u00f8b og Salg af Risengryn og Sagogryn kun finde Sted mod Aflevering af Grynrabatm\u00e6rker for Januar Maaned ( gr\u00f8n) der befinder sig ovenover Overkanten af Ordene “18 \u00d8re”\u00a0, saaledes at n\u00e6vnte giver Ret til K\u00f8b af 200 g Risengryn eller Sagogryn.<\/span><\/span><\/span><\/em>
\n20\/1 Ern\u00e6ringskort<\/strong> – Eks. 8 Rugbr\u00f8dsm\u00e6rker \u00e0 1 Kg. pr. Individ pr. Maaned. 4 Sukkerm\u00e6rker \u00e0 1\/2 Kilo pr. Individ pr. Maaned. 8 Franskbr\u00f8dsm\u00e6rker \u00e0 300 Gram Br\u00f8d pr. Person pr. Maaned.<\/span><\/span><\/span><\/em>
\n21\/1 Folketinget i Gaar <\/strong><\/span><\/span><\/span><\/em>
\nKvinders Ligestilling med M\u00e6ndene. Statsminister Zahle:<\/span><\/span><\/span><\/strong> “Dette Forslags Modtagelse bekr\u00e6fter min Opfattelse af , at Tiden nu er moden til denne Sags L\u00f8sning. Det gl\u00e6der mig, at jeg som Rungstedkredsens Repr\u00e6sentant har Udsigt til at gennemf\u00f8re, hvad min Forf\u00e6nger i denne Kreds var den f\u00f8rste til at foreslaa. I L\u00f8bet af meget kort Tid vil jeg forel\u00e6gge en R\u00e6kke Forslag angaaende Kvinders Stilling indenfor Familien. Jeg haaber da paa den st\u00e6rkest mulige St\u00f8rre fra Hans Schulz’ Side til Overvindelse af den Modstand der sikkert vil rejse sig fra det i Fordomme hildede konservative Parti. Jeg deler ikke Prof. Andersens Bet\u00e6nkeligheder med Hensyn til Kvinders Adgang til gejstlige Stillinger. … Det er en Selvf\u00f8lge, at for Kvinder som for M\u00e6nd skal den Regel g\u00e6lde: Lige L\u00f8n for lige Arbejde.”<\/span><\/span><\/span><\/em>
\n11\/2: Hvornaar kommer Margarinen?<\/strong><\/span><\/span><\/span><\/em>
\nDet er tvivlsomt om Handlen med Margarine bliver givet fri. forel\u00f8big vil den komme under Rationering.<\/span><\/span><\/span><\/em>
\n11\/2 \u00a0Biskopperne protesterer<\/strong><\/span><\/span><\/span><\/em>
\n<\/em><\/strong>Samtlige Biskopper, minus Biskop Ostenfeldt, har protesteret mod Kirkernes Forslag om at give Kvinder Adgang til Pr\u00e6steembedet.<\/span><\/span><\/span><\/em>
\n6\/2 Nu oph\u00e6ves Kafferationeringen<\/strong><\/span><\/span><\/span><\/em>
\n28\/2 – Ny Ordning<\/strong> – Fra 3. Marts\u00a0d. Aar vil man kunne erstatte den halve Sm\u00f8rration med et Kvantum Margarine, saaledes at der vil kunne tildeles en Ration paa 150 g Margarine i Stedet for 125 g. Sm\u00f8r.<\/span><\/span><\/span><\/em>
\n23\/6 Nye L\u00f8nningslove<\/strong> – M\u00e6nd og Kvinder skal have samme L\u00f8n.<\/span><\/span><\/span><\/em>
\nEks. p\u00e5 L\u00f8nninger: Postbud i K\u00f8benhavn, Slutl\u00f8n: 1800 kr.+660 kr. i Konjunkturtill\u00e6g+270 i Stedtill\u00e6g+450 i Alderstill\u00e6g. I alt 3720 kr.<\/span><\/span><\/span><\/em>
\nMinisterl\u00f8n: 20.250 kr. med alle Till\u00e6g.<\/span><\/span><\/span><\/em>
\n<\/em>OG NU LIDT \u00a0LOKALSTOF:<\/span><\/span><\/span>
\n8\/1 Mindre bemidlede<\/em><\/span><\/span><\/span><\/strong> Beboere i Kommunen, som \u00f8nsker Rabatm\u00e6rker paa T\u00f8j, maa henvende sig til Tr\u00e6handler Nielsen i Aalb\u00e6k ( Raabjerg Sogneraad 6\/1 1919)<\/span><\/span><\/span><\/em>
\n9\/1 M\u00e6lkerabatm\u00e6rker<\/strong> til all B\u00f8rn under 6 Aar uddeles i Bogsamlingsv\u00e6rket paa Kommunekontoret fra 3 – 6.<\/em><\/span><\/span><\/span>
\n16\/1 Br\u00e6nde – <\/strong>De beboere, som \u00f8nsker at k\u00f8be Br\u00e6nde gennem Fordelingsinstitutionen til Brug 1919-20 bedes henvende sig til Undertegnede. Skagen A. Egholm<\/em><\/span><\/span><\/span>
\n17\/1 – Bekendtg\u00f8relse<\/strong> – Prisen paa El er sat af Byraadet til 11 \u00d8re pr. HWT<\/em><\/span><\/span><\/span>
\n31\/1 – Hulsig Kirke<\/strong> – Mindegustjeneste for de omkomne Danske S\u00f8m\u00e6nd.<\/em><\/span><\/span><\/span>
\n3\/3 Ejendomshandler i Hulsig<\/strong><\/em><\/span><\/span><\/span>
\nK\u00f8bmand J. P. Westergaard har solgt sin Forretning til Hulsig Brugsforening. K\u00f8besummen andrager for Ejendommen 12.000 kr. og Varelageret overtages til Fakturapris. Overtagelsen finder Sted 1. Maj og efter den Tid er Brugsforeningen ene Forretning paa Pladsen.<\/span><\/span><\/span><\/em>
\nBestyrer af Hulsig Central, Skr\u00e6ddermester Nielsen, har solgt sin Ejendom til Chr. H\u00f8genhaven for 5500 kr. Overtagelse 1. Maj.<\/span><\/span><\/span><\/em>
\nChr. L\u00f8th har til Janus Larsen solgt sin Ejendom for 7000 kr. Overtages straks.<\/span><\/span><\/span><\/em>
\n1\/4 –<\/span><\/span><\/span>Skagens skatteydere\u00a0<\/span><\/span><\/span><\/strong><\/em>
\n\u00d8verst ligger: Fiskehandler Thomas Gejsn\u00e6s: 3910 kr. K\u00f8bmand Rosenb.: 3447 kr. Michael Ancher: 3161, Hotelejer Br\u00f8ndum: 2470 kr.<\/span><\/span><\/span>
\nNederst ligger: Fisker Thorvald Bagh.: 104 kr., Fisker Thomas S\u00f8rrig: 104 kr. Bestyrer R\u00f8rb\u00e6k: 104 kr. – Telegrafist Berthelsen: 101 kr.<\/span><\/span><\/span>
\n<\/em>\u00a03\/6 Skagen K\u00f8bstad og Landsogns Hj\u00e6lpekasse<\/strong><\/em>
\nUdbetaling af 1) Alm. Hj\u00e6lpekasseunderst\u00f8ttelse og af 2) Dyrtidshj\u00e6lp for indev\u00e6rende Maaned finder Sted paa K\u00e6mnerkontoret, Fredag d.6. Juni kl.5 Eftermiddag.<\/em>
\n3\/6 Skagen Komm. Mellem-og Real<\/strong><\/em>
\nSkolepengene her i Landet er lave. I de 4 Mellemklasser betales 6 kr. mdl. i Realklassen 10 kr. mdl. S\u00f8skenderabat 25% for det andet Barn, 50% for det 3. Barn. Fripladser til flinke og velbegavede B\u00f8rn af ubemidlede For\u00e6ldre. Chr. H. L.<\/em>
\n5\/6 – Stranding ved H\u00f8jen<\/strong><\/em>
\n“Skagen” gik helt ind paa 3. Revle og stod ret haardt paa 2. Revle. Kun et par 100 m. fra Land. To Skagenskuttere fik Akkord med Kaptajnen paa 1000 kr. for at faa den flot. Det lykkedes.<\/em>
\n11\/12 –Jordef\u00e6rd i Hulsig<\/strong><\/em>
\nUnder ualmindelig stor Deltagelse foregik i Gaar Janus Hesselholts Jordef\u00e6rd. Ikke alene fra Sognet, men ogsaa langvejs fra var der m\u00f8dt Venner af den Afd\u00f8de. I Hjemmet talte L\u00e6rer Wilhelmsen om den Afd\u00f8de som en hj\u00e6lpsom og g\u00e6stfri Mand, hvem mange Tillidshverv var betroet og som efterlod sine k\u00e6re mange gode Minder. Kisten f\u00f8rtes derpaa over i Kirken, der ikke paa langt n\u00e6r kunde rumme det store F\u00f8lge. Efter Salmen: “Jeg ved hvorpaa jeg bygger” talte Pastor Busch over Ordet: “Vort Borgerskab er i Himlene, og fremh\u00e6vede hvorledes man ikke maatte glemme det himmelske Kald, men ligeledes v\u00e6re tro i sin jordiske Gerning. Pr\u00e6sten pegede paa det himmelske Borgerskab som den lysende Stjerne paa den m\u00f8rke Baggrund: D\u00f8den og Graven. Et stort V\u00e6ld af Kranse d\u00e6kkede Kisten, og bl.a. bem\u00e6rkedes kranse fra Raabjerg Sparekasse, Frederikshavns Andelsbank, Hj\u00f8rring Amts Slagteri, Have og Plantningsforeningen osv. Efter Pastor Busch havde forrettet Jordpaakastelsen, takkede af d\u00f8des \u00e6ldste S\u00f8n, L\u00e6rer Hesselholt, Rudk\u00f8bing, for den udviste Deltagelse.<\/em>
\n15\/12 Landsognet<\/strong><\/em>
\nI Amtsraadets Mode i Fredags behandledes paany de i M\u00f8det d. 2. Spetember 1919 forelagte Sager a) Andragende fra Peter Madsen og Peter Hjorth af Ranner\u00f8d, Kandestederne og Starholm om, at den af dem beboede nordlige Del af Raabjerg Sogn maa blive udskilt fra Raabjerg Kommune for i Forbindelse med Skagen Landsogn at danne en s\u00e6rskilt Kommune.<\/em>
\nb) Indstilling fra Skagen Distriktsraad om \u00c6ndring af det af Amtsraadet under 11. Marts 1868 vedtagne Regulativ for Bestyrelsen af Skagen Landsogn, for saa vidt angaar Valg af et 3. Medlem af Distriktsraadet efter at Embedet som Byfoged i Skagen er nedlagt. <\/em>
\nFormanden: “Distriktsraadet \u00f8nsker f\u00f8rst en anden Sammens\u00e6tning af deres Bestyrelse, dern\u00e6st vil de v\u00e6re selvst\u00e6ndige og sammen med en Del af Raabjerg. Skagen vil gerne af med dem, men Raabjerg er ikke tilb\u00f8jelig til at give slip paa det nordlige Raabjerg.”<\/em>
\nEtatsraad Larsen fandet det var bedst, om det nordlige Raabjerg kom sammen med Landsognet til en selvst\u00e6ndig Kommune. Naar det sydlige Raabjerg er imod, skyldes det vist nok, at man saa dernede ikke faar Del i den Indt\u00e6gt, Strandinger af og til kan indbringe. <\/em>
\nFormand: “En Adskillelse er ikke n\u00f8dvendig; der skal bare v\u00e6lges et nyt Distriktsraadsmedlem i stedet for Byfogeden.<\/em>
\nMan s\u00f8gte det n\u00e6vnte Regulativ \u00e6ndret.<\/em><\/p>\n

VI VENDER BLIKKET MOD 1920<\/strong><\/p>\n

<\/strong>Jeg vil i det f\u00f8lgende udelukkende lade lokalstoffet notere.
\n7\/1 – Om den i 1836 strandede Brig Mary<\/strong><\/em>
\nI en artikel i Aalborg Stiftstidende staar en Meddelelse om den i sin tid strandede Brig Mary, og heri roses Skagboerne for deres Anstrengelser ved Dag og Nat og ofte i haardt Vejr. Denne Meddelelse bragte den skotske Kaptajn i Harnisk og i “Aalborg Stifttidende lod han fremkomme et engelsk Inserat, i hvilket han udtalte sin Misforn\u00f8jelse med Skagboerne. Saa snart hans Skib var strandet, havde han maattet betale dem 250 Pund (4500 kr.) f\u00f8r de vilde pr\u00f8ve at faa den flot.<\/em>
\n7\/1 –Sygepleje i Skagen<\/strong>
\nForslag om, at F\u00f8dselspatienter kunde indl\u00e6gges paa Sygehuset til en forh\u00f8jet Betaling ( 15 kr. pr. Dag)<\/em>
\n<\/em>Kommentar ( Marianne): det var alts\u00e5 ikke gratis at blive indlagt dengang, og l\u00e6gebes\u00f8g skulle ogs\u00e5 betales kl\u00e6kkeligt. Det kostede ogs\u00e5 at g\u00e5 i skolen Kort sagt, brugerbetaling var almindelig, og der er lang vej\u00a0fra 20’erne til velf\u00e6rdsstaten. Se det f\u00f8lgende indl\u00e6g p\u00e5 bloggen. Indl\u00e6g nr.121: Syg og rask i Skagen.
\n23\/1 – En hjems\u00f8gt<\/em> Familie.<\/em><\/strong>
\n<\/em><\/strong>Husmand Peter Petersen og Hustru i Hulsig er i den seneste Tid bleven hjems\u00f8gt af Sygdom og D\u00f8dsfald. F\u00f8rst i November fik de den s\u00f8rgelige Meddelelse, at en voksen S\u00f8n var d\u00f8d i Amerika. For kort Tid siden holdt Difteritis’en sit Indtog i Hjemmet og fire B\u00f8rn og Moderen maatte indl\u00e6gges paa Epidemisygehuset i Skagen. De to af B\u00f8rnene er nu med faa Dages Mellemrum afgaaet ved D\u00f8den i Alderen 6 og 12 Aar, en gift Datter i Hulsig er ogsaa blevet syg, antagelig af samme Sygdom. I l\u00f8bet af 3 Maaneder har Familien saaledes mistet 3 B\u00f8rn og man forstaar, at Medf\u00f8lelsen er stor med det lille Hjem.<\/em>
\n30\/11 En Standing ved Hulsig –<\/strong><\/em>
\n<\/strong>Denne begivenhed er skildret i indl\u00e6g 117. Her kan man l\u00e6se hele artiklen. Henning Thomsen fortalte mig, at man netop \u00e5ret forinden havde nedlagt redningsstationen ved Hulsig i forvisning om, at de store strandingers tid var forbi p\u00e5 \u00f8stsiden. Dette blev sk\u00e6bnesvangert for de skibbrudne p\u00e5 “Martin”.
\n7\/2 – Den Spanske Syge<\/strong> breder sig nu ganske langsomt her i Byen, men alle Tilf\u00e6lde er hel eller delvis godartet<\/em>
\n23\/3<\/em> Epidemisygehuset i Skagen. L\u00e6gernes knusende kritik ( E. Jessen) <\/strong> Der er Fugt paa V\u00e6ggene. Der mangler Vandkloset. I Stedet et Kloset med en Spand og kun eet Badekar, som er gammelt og urent. Overfor den langvarige Difteriepidemi har Epidemihuset fuldst\u00e6ndig svigtet. Ingen Plads og for tidlig Udskrivning af smittefarlige Patienter. <\/em>
\n“Som Skagen Epidemihus nu er, vil jeg anse det for uforsvarligt at indl\u00e6gge mit eget Barn derpaa, bedre bliver Forholdene ikke, naar det g\u00e6lder andres. Jeg fral\u00e6gger mig ethvert Ansvar. Underskrevet E. Jessen<\/em> ( epidemil\u00e6ge.)
\n15\/4 Epidemisygehuset i Skagen<\/strong>
\nDer vil nu blive foretaget flere forbedringer.<\/em>
\n23\/4 En gammel skik<\/strong><\/em>
\n<\/strong>For nogle Aar siden fandt man under Stuehuset i “Mummegaard” ved Aasted Kirke 8 Hesthoveder opstillet … Postassistent Klitgaard skriver: ” … det har med Overtro at g\u00f8re. Formodningen er rigtig: Hestehovederne nedlagdes i \u00e6ldre Tid under Stuegulvet for at der skulde bliver “klingert” i Stuen, og jeg har ladet mig fort\u00e6lle, at Skikken endnu ca. 1850 brugtes hist og her i Vendsyssel.”<\/em>
\n24\/4 Epidemisygehuset i Skagen – Faar Difteripatienterne Fnat p\u00e5 Sygehuset?<\/strong><\/em>
\nI artiklen kan man l\u00e6se et brev fra Chr. Christensen, Maskinfabrikken, hvis Barn var indlagt. Han skriver bl.a.: “Jeg havde Lyst til at lade mine Medborgere vide, at vi ikke har Brug for en Epidemiudkl\u00e6kningsanstalt!'”<\/em> Han kalder det ogs\u00e5: “et Bacille-Mejeri<\/em>.
\n<\/em>Hans s\u00f8n blev smittet af fnat, og alle b\u00f8rnene i hjemmet smittedes ogs\u00e5.
\n18\/5 1920 M\u00f8de i Elling Sogneraad: <\/strong>I sit sidste M\u00f8de foretog Elling Sogneraad Indstilling til L\u00e6rerembedet i Holmen Skole. Der var 20 Ans\u00f8gere, hvoraf 3 ukvalificerede. Flg. Blev indstillet: Nr. 1: L\u00e6rer Hesselholt, Vikar i Embedet, s\u00f8n af nu afd\u00f8de Gaardejer Janus Hesselholt, Hulsig.<\/em>
\n18\/5 – Bryllup i det Fj\u00e6rne –<\/strong> Missionspr\u00e6st Johan Andersen og Mission\u00e6r Karoline Jacobsen udsendte fra Skagen til Tirukuilur …<\/em>
\n<\/em>Denne pr\u00e6st, der alts\u00e5 virkede i T – i Indien .- optr\u00e6der som pr\u00e6st i Hulsig Kirke i den tid, han er hjemme for at hente sin brud Karoline. Vi skal m\u00e5ske h\u00f8re mere om de to senere.
\n29\/5 Bilen r\u00f8g i Gr\u00f8ften –<\/em><\/strong> Som bekendt er Vejen mellem Aalb\u00e6k og Skagen i en s\u00f8rgelig Forfatning, og det maa forbavse, at der ikke forl\u00e6ngst er sket st\u00f8rre Ulykker, men det kommer uden Tvivl nok – Atter i Forgaars maatte en Skagenbil h\u00f8ste bitre Erfaringer i saa Henseende, men ogsaa denne Gang gik det godt, og Passagererne slap uden br\u00e6kkede Arme og Ben. Slagtermeste Christensen tog med nogle Passagerer om Morgenen fra Skagen pr. Bil. Mellem Bunken og Aalb\u00e6k k\u00f8rte Bilen ned i et af de talrige Vejhuller, Styremekanismen sprang og Bilen endte i Gr\u00f8ften.<\/em>
\n10\/6 – Landsognet bliver selvst\u00e6ndigt – <\/strong>Landsognet, der har Fattigv\u00e6snet til f\u00e6lles med Skagen, har herfor bidraget 120 kr. Aarligt til Kommunens Kasse. I Januar indgik Byraadet imidlertid til Amtet om et Andragende om at faa dette Bel\u00f8b forh\u00f8jet til 500 kr. Fra Amtet gik Andragenet til Landsognets Distriktsraad. Leder Fuldm\u00e6gtig Klinberg, der nu svarer, at de hellere \u00f8nsker F\u00e6llesskabet oph\u00e6vet. Byraadet har heller intet herimod og har nu sluttet sig hertil.<\/em>
\n20\/7 – I<\/strong> Byraadets M\u00f8de i Morgen Aften<\/strong> vil en interessant Sag komme til Behandling, nemlig Sp\u00f8rgsm\u00e5let om Vejen fra Skagen til Aalb\u00e6k.<\/em>
\n22\/7 – Vejen til Aalb\u00e6k<\/strong> – Skagen Byraad vedtager at anmode Ministeriet om at Amtet overtager Vejen.<\/em>
\n<\/em>N\u00e5r jeg n\u00e6vner alle disse\u00a0sm\u00e5artikler om vejen mellem Skagen og Aalb\u00e6k,\u00a0s\u00e5 er det selvf\u00f8lgelig fordi den var en h\u00e6msko for\u00a0sognets udvikling, men det er ogs\u00e5 fordi den kommer til at spille en egen rolle i min bog, idet dens elendige forfatning blev en af\u00a0flere \u00e5rsager til en ulykke, der ramte\u00a0min familie s\u00e5 brutalt.
\nHer er en illustration af forholdene ( fra Aalb\u00e6kvejen – Skagen Lokalhistoriske Forening:
\n\"\"<\/a>
\nMen videre med avisen<\/strong>\u00a0<\/strong><\/em>
\n5\/8 – Kanderenden i Raabjerg –<\/em><\/strong> I Striden om Kanderenden i Raabjerg, som vi tidligere har omtalt er ved Retten i Frederikshavn faldet Dom. Sagen drejer sig som bekendt om, at Hotelejer Kokholm har sp\u00e6rret den natursk\u00f8nne Kanderende, der gaar mellem m\u00e6gtige h\u00f8je Sandklitter ud til Vesterhavet. Under en personlig Strid, som Balletmester Hans Beck og Operasanger Valdemar Lincke, der ejer Sommervillaer og Lystgaarde ved Kandestederene, havde med Kokholm, anlagde de gennem Fredningsn\u00e6vnet Sag mod ham for at faa ham d\u00f8mt til at borttage Sp\u00e6rringen. De to Herrer havde dog ogsaa i sin Tid selv sat et Hegn om deres Jorder og derved sp\u00e6rret over en Del af den gamle offentlige Vej gennem Klitterne.<\/em>
\nDom: … Kokholm skal nedl\u00e6gge Sp\u00e6rringen, men da han har haft Ret i sin Paastand om, at Beck og Linckes Sp\u00e6rringer har tvunget den offentlige F\u00e6rdsel over paa hans private Grund, har han ret til at forlange Sagen paad\u00f8mt, og Sagens Omkostninger b\u00f8r derfor udredes af det offentlige.<\/em>
\n5\/9 – Skagen K\u00f8bstad og Landsogns Hj\u00e6lpekasse\u00a0<\/strong><\/em>
\nI<\/strong><\/em> Anledning af, at Skagen Byraad i Henhold til Lov nr. 124 af 29. Marts d. A. har stillet et Bel\u00f8b til Raadighed til Dyrtidsforanstaltninger<\/strong> her i Kommunen i Tiden fra 1. April til 31. Oktober d. A., har udtalt \u00d8nsket om, at St\u00f8rstedelen af dette Bel\u00f8b maa blive ydet som Br\u00e6ndselshj\u00e6lp, ska Bestyrelsen hermed anmode de Beboere, som maatte komme i Betragtning ved en saadan Uddeling om inden 8 Dage fra Dato at indgive skriftlig Beg\u00e6ring til Hj\u00e6lpekassen.<\/em>
\nHenvendelse i Landsognet til Janus Jensen, Hulsig.<\/em>
\n14\/10 – Vejen til Aalb\u00e6k endnu en Gang<\/strong><\/em>
\n19\/10 – Det bekendtg\u00f8res herved, at vores k\u00e6re gamle Faster Elsie Hellesen d\u00f8de i Gaar i Hulsig 79 Aar gammel.<\/em>
\n<\/em>Marianne:<\/strong> Elsie var en kendt model for Skagensmalerne. Ikke s\u00e5 s\u00e6rt, for hun var en farverig personlighed. Sk\u00f8r og sk\u00f8n. Hun levede sine sidste \u00e5r hos\u00a0 A. Chr. Thomsen i Hulsig. Hendes liv er i sig selv stof til en roman. Hun vil ( m\u00e5ske) spille en rolle i Hulsigbogen.
\n3\/12 – Ved Menighedsraadsvalget i Hulsig –<\/strong> afgaves paa Liste A 7. St. og paa Liste B 10 St. Der var 30 Stemmeberettigede V\u00e6lgere. Valgte blev: Landpost Jens Chr. Madsen, Ranner\u00f8d. Husmand Johan M. Jakobsen, Kandestederne. Fru Emma Wilhelmsen, Ranner\u00f8d. Arbejdsmand Niels Chr. Hust, Hulsig. Suppleanter: Fru Meta Hjorth, Starholm. Landmand P. Chr. Madsen, Ranner\u00f8d. Chr. P. Larsen, Hulsig. Fru Marie Houkj\u00e6r, Ranner\u00f8d.<\/em>
\n13\/12 – Skagen – Aalb\u00e6k Vejen<\/strong><\/em>
\n<\/em><\/strong>Amtsraadet vil ikke have noget med Vejen at g\u00f8re.<\/em>
\nOg s\u00e5ledes sluttede 1920 – vi g\u00e5r straks frem til det n\u00e6ste \u00e5rti og ser p\u00e5 stort og sm\u00e5t i tiden, som det afspejles i Skagen Avis.<\/strong>
\n<\/strong><\/em>Igen er det kun lokalt stof, jeg n\u00e6vner i indl\u00e6gget – og i enkelte klummeagtige sm\u00e5artikler om l\u00f8st er det som i alle \u00e5rgange karakteristisk, at ingen l\u00e6gger navn til dem. En fast klummeskriver af den type kalder sig dog: Jensen Ranner\u00f8d – det kunne v\u00e6re l\u00e6rer Wilhelmsen, som boede i R. og som hed Jens til fornavn. Men det kan ogs\u00e5 vel v\u00e6re l\u00e6rer Wirring, som ganske vist ikke mere underviser i Hulsig, men i Vogn. Han hed nemlig Jensen til Mellemnavn.<\/strong>
\n6\/1 – Det kirkelige Udvalg<\/strong> – En Kreds af Menighedsraadsmedlemmer fra Horns Herred var Onsdag Aften samlet til M\u00f8de paa Afholds. og Missionshotellet i Frederikshavn for at sammens\u00e6tte en Kadidatliste for provstiet. Nr. 1: L\u00e6rer Wirring, Vogn.<\/em>
\nMarianne:<\/strong> Denne Wirring spillede en stor rolle for befolkningen i Hulsig, da han var l\u00e6rer ved Ranner\u00f8d skole.
\n8\/1 Pastor Th. Clausen – Ministeriet har indstillet Pastor Clausen til Afsked.<\/strong><\/em>
\nGrundene til det sp\u00e6ndte Forhold er forskellige, bl.a. er det Pastor Clausens Fors\u00f8g paa at indf\u00f8re et saakaldt Skriftespejl, hvorefter Alterg\u00e6sterne skulle besvare forskellige Sp\u00f8rgsmaal, inden de fik Lov at gaa til Alters, hvilket L\u00e6s\u00f8boerne mente var striden mod Folkekirkens L\u00e6re.<\/em>
\n10\/1 – Lidt om Livet i gamle Dage <\/strong><\/em>
\nHusmoderen kunde naturligvis ikke overkomme at karte Ulden alene; dette Arbejde maatte udf\u00f8res af B\u00f8rnene og Tyendet, og hver af begge K\u00f8n maatte saaledes de lange Vinteraftner karte et vist Kvantum Uld f\u00f8r Sengetid. Hvis man kun havde lidt “Mandskab”, da arrangerede man et Kartegilde. Man indb\u00f8d en Del “Kaarpiger” baade unge og \u00e6ldre, og et saadant Dameselskab var meget eftertragtet, thi her blev baade Ven og Uven kritiseret efter alle Kunstens Regler. Den, der vidste det sidste og bedste var saaledes Dagens Heltinde. Om Aftenen indfandt sig en af Egnenes Spillem\u00e6nd med sin “Fiol”, og Dansen gik livligt til langt ud paa Natten. Tiden for saadanne Kartegilder var almindeligvis lige efter Jul, mellem Jul og Helligtrkonger; i denne Tid maatte man nok karte, men Overtroen forb\u00f8d at spinde i dette Tidsrum, da intet ret gerne maatte “gaa rundt”.<\/em>
\nTil H\u00f8jtiderne blev der i de fleste B\u00f8nderhjem brygget to Slags \u00d8l, hvoraf nr. 1 blev serveret for Fremmede. Hjemmebrygning var dengang almindelig, og Maltet Produkt af egen Avl og som oftest malet paa Stedets Haandkv\u00e6rn. En saadan Haandkv\u00e6rn var lige saa almindelig her paa egnen som en Husm\u00f8lle er det i vore Dage.<\/em>
\n20\/1 – Skagen Byraad<\/strong> – den der ikke vil arbejde, b\u00f8r ikke have F\u00f8de<\/strong><\/em>
\nGejsn\u00e6s: “Vi maa saa vidt muligt hellere give dem Arbejde end Underst\u00f8ttelse. Der er 76 Arbejdsl\u00f8se i Skagen. Sk\u00e6rvefabrikken bliver n\u00e6vnt. Joh. B\u00f8dker: “De der ikke vilde gaa i Sk\u00e6rven, burde ikke have Underst\u00f8ttelse.” Gejsn\u00e6s oplyste, at der var tjent 40 – 45 kr. om ugen ved Sk\u00e6rveslag. I andre Byer var der i Underst\u00f8ttelsen givet 75 \u00d8re pr. Barn.<\/em>
\nSom Argument for, at der ikke skal ydes Underst\u00f8ttelse til Arbejdsl\u00f8se Sk\u00e6rveslagere: At Fiskerne ikke faar Underst\u00f8ttelse, naar de ikke kan komme paa Havet. Joh. B\u00f8dker udtalte, at skulde de Arbejdsl\u00f8se have Underst\u00f8ttelse, s\u00e5 burde Fiskerne ogsaa have.<\/em>
\n14\/2 Skagen Landsogn<\/strong> – Som tidligere gentagne Gange omtalt vil Skagen Landsogn gerne have oph\u00e6vet F\u00e6llesskabet med Kagen K\u00f8bstad; og Sagen er forsaavidt i Orden som baade Landsognets Distriktsraad og Byraadet er enige om Sagen. Imidlertid bliver Planen ikke til noget, thi Indenrigsministeriet har nu gennem Amtet meddelt Byraadet, at det ikke kan gaa med til Oph\u00e6velse af F\u00e6llesskabet.<\/em>
\n18\/3 – Skagen faar et fuldt moderne Sygehus –<\/strong> – <\/strong>Bl.a. Badeanstalt og R\u00f8ntgenapparat. L\u00e6ge Jessen ser nu nogle af sine \u00d8nsker opfyldt.<\/em>
\n21\/3 – Kongebes\u00f8g – <\/strong>kort efter Ankomsten til Skagen steg Majest\u00e6terne til Vogns og vekslede det s\u00e6dvanlige hjertelige Haandslag med Niels Sovkrog.<\/em>
\n5\/4 – Redningsv\u00e6senets Beretning fra Redningsaktionen 29\/1 1920<\/strong><\/em>
\nkl. 9 Bud til Kandestedernes Redningsstation. Kl. 101\/4 ankom Baaden til Havet. Den ene af de to Mand i Rigningen blev af en Braads\u00f8 kastet ud af Skibet og f\u00f8rt bort af Str\u00f8mmen. \u00d8jeblikkelig blev Redningsbaadens Dr\u00e6gtov kappet og der roedes ned efter Manden, som det ogsaa lykkedes at redde. Man roede derefter paany tilbage til Vraget med hvilket der opnaaedes Forbindelse ved Hj\u00e6lp af Kastedr\u00e6g. Den sidste Mand stod paa Storbommen, idet hele Agterskibet var under Vand. Der blev nu tilkastet ham en Line, som han bandt om Livet og sprang ud i S\u00f8en, hvorefter han blev optaget i Redningsbaaden.<\/em>
\n10\/5 – Forlovelse<\/strong> mellem Frk. Ella Jensen og Slagter Holger Hesselholt.<\/em>
\n12\/5 – Byraadsm\u00f8de<\/strong> – Ans\u00f8gninger fra Hj\u00e6lpekasserne om Penge til de Arbejdsl\u00f8se afvises. Der er Arbejde nok med at bygge de nye H\u00f8fter. Murer Jensen var glad for, at der nu er skaffet Arbejde, men saa alligevel helst, at der blev stillet et Bel\u00f8b til Hj\u00e6lpekassernes Raadighed. Hansen: Det var ikke godt, udtalte han, at der nu skulde gives Underst\u00f8ttelse i Maj Maaned, men Ondets Rod maatte man s\u00f8ge et andet Sted. Der er for mange Arbejdsm\u00e6nd i Skagen. Borgmesteren bem\u00e6rkede til Slut, at han fandt det meningsl\u00f8st at bevilge Penge til underst\u00f8ttelse nu, da der faktisk ikke beh\u00f8ved v\u00e6re en eneste Arbejdsl\u00f8s i Skagen.<\/em>
\n26\/5 – Hotelejer Hjorth fra Kandestederne<\/strong> var i Gaar k\u00f8rende til Aalb\u00e6k. I en Gaard hvor han k\u00f8rte ind, blev Hestene sky og for ud paa Vejen med Vognen; her tabte de omtrent straks hele Vognen i Gr\u00f8ften med Undtagelse af Forhjulene og Fort\u00f8jet, som de for videre med. Fra Landevejen drejede Hestene ind paa Marken efterladende Fort\u00f8jet paa Vejen, og de for videre med Vognstangen mellem sig. Da de vilde springe over en Gr\u00f8ft faldt den ene Hest i og kom ned paa Ryggen med alle fire Ben i Vejret. Ved Hj\u00e6lp af den anden, som var i st\u00e6rk Fart lykkedes det den at komme paa ret K\u00f8l fra Gr\u00f8ften, og de blev begge derpaa taget.<\/em><\/p>\n

1922<\/strong><\/h1>\n

Og nu til det n\u00e6ste \u00e5rti – 1922 –\u00a0til en vis grad de samme kommunale emner, der behandles og som afspejler tidens problemer:\u00a0dyrtid og mangler …<\/h2>\n

6\/1 Borgerm\u00f8de om Aalb\u00e6k-Vejen – <\/strong> Geisn\u00e6s:\u00a0“Jeg har lyst til at tage den gmle Kommunalbestyrelse, der i 1888 indgik\u00a0paa at fritage Amtet for Vedligeholdelse af Vejen fra Skagen til Aalb\u00e6k, i Forsvar. Den\u00a0Gang var det jo om at g\u00f8re at faa en Bane, og man kan ikke forlange, at de skulde t\u00e6nke paa, at der om nogle Aar skulde komme Motorvogne og Automobiler.<\/em>
\n12\/1 – Kort Byraadsreferat.<\/strong>
\nTalen er om Arbejdsl\u00f8shed.\u00a0Forslag fra Geisn\u00e6s: “Hvis vi paa nogen Maade kan skaffe dem Arbejde …. Jeg har t\u00e6nkt\u00a0noget over den Sag, og hvis vi ikke kan faa\u00a0andet, da synes jeg, Kommunen skal fors\u00f8ge at lade den Del af Heden, og de \u00f8vrige Arealer,<\/em> Kommunen ejer, beplante.<\/em>
\n9\/2 – Byraadet – <\/strong>N\u00f8dhj\u00e6lpsarbejder for Arbejdsl\u00f8se: Jordarbejde til Skagensbanens Ombygning 125 \u00d8re pr. kbm. Jord. Dagl\u00f8nnen bliver derefter lav. Borgmesteren: “Vi kan jo meddele Hj\u00e6lpekassen Bemyndigelse til at uddele Underst\u00f8ttelse til Fiskerne efter Lov af 28. Juni 1920.<\/em>
\n23\/2 – Notits – <\/strong> N\u00f8darbejdet m. Anl\u00e6g af bane uds\u00e6ttes til tidligst engang i For\u00e5ret.- Fiskeeksporten til sydlige Udland er standset og Sp\u00f8rgsm\u00e5let er om der saa overhovedet skal s\u00e6ttes N\u00f8darbejde igang – “et Sp\u00f8rgsmaal om det er n\u00f8dvendigt at forcere Banearbejderne, da det dog drejer sig om meget store Summer for Staten, Amtet og Kommunen i Anl\u00e6gsudgifter.<\/em>
\n25\/2 – Br\u00e6dslet slipper op<\/strong> – de ubemidlede har intet at putte i Kakkelovnen.
\nMarianne: Avisen er bygget op af sm\u00e5 nyhedsartikler og notitser samt daglig en fortsat roman. Dertil kommer af og til en vits. Jeg skriver et par af dem, men vil ellers lade\u00a0den slags stof ligge. Romanerne er trivi-litteratur.<\/strong>
\n.9\/3 – Byraadet – de arbejdsl\u00f8se – <\/strong>Naar Arbjedsl\u00f8shedskassen er tom kan Hj\u00e6lpekassen yde en “fortsat Hj\u00e6lp” paa samme Bel\u00f8b, som A.Kassen hidtil har ydet (=28 kr. ugentlig ) + 45 \u00d8re pr. Barn pr. Dag.
\nJacobsen: “Ikke yderligere Tilskud. Sagen er den, at vi ikke har Raad. .. og jeg kan ikke gaa med til at underst\u00f8tte en enkelt Stand; der er mange Fiskere, der er lige saa daarligt stillede som Arbejderne. Men jeg vil gerne v\u00e6re med til at s\u00e6tte Arbejder i Gang. I gamle Dage levede Folk meget tarveligt, og det bliver ikke bedre, f\u00f8r vi s\u00e6tter Levefoden ned. Saa l\u00e6nge Biografen kan fyldes Aften efter Aften og Folk ikke vil arbejde for 4 – 5 – kr. om Dagen, er der ingen N\u00f8d.<\/em>
\nJ\u00f8rgensen: “Arbejderne s\u00f8gte f\u00f8rst\u00a0Arbejde, og da dette ikke lykkedes, s\u00f8ger de nu om Hj\u00e6lp og finder Underst\u00f8ttelsen beskeden. Af de 70-80 k daglig, det drejer sig om, faar vi jo\u00a02\/3 refunderet af Staten.<\/em>
\nHansen: …”vi skal ikke r\u00e6sonnere, at naar bare Staten betaler, kan vi bruge v\u00e6k.<\/em>
\nIversen … “Vi kan jo ikke lade dem sulte!”<\/em>
\nFor Iversen og J\u00f8rgensens Forslag om at yde 1 kr. daglig stemte kun de to Herrer – imod stemte 7.<\/em>
\n15-16\/3 – I en Brydningstid<\/strong>
\nMarianne: herunder f\u00f8lger et uddrag af Jensen fra Rannr\u00f8ds Artikel om tids\u00e5nden ( b\u00f8rneopdragelse ) – Jeg tror, at Jensen er d\u00e6knavn for l\u00e6rer Wirring, tidligere l\u00e6rer i Ranner\u00f8d. Men ved det ikke. <\/strong>
\nVi maa begynde med B\u00f8rnene; de skal fra ganske smaa opdrages til Lydighed. Ulydighed er en form for Egenk\u00e6rlighed. Derfor maa Ulydighed bek\u00e6mpes meget kraftigere end mange g\u00f8r. …. den moderne Opdragelsesmetode gaar n\u00e6rmest ud paa at tage alle mulige \u00f8mfindtlige Hensyn til Barnet, v\u00e6re overb\u00e6rende og eftergivende, selv kn\u00e6kk N\u00f8dderne og lade Barnet spise K\u00e6rnen. … Slappe T\u00f8jler i Opdragelse er ikke Midlet til at skabe st\u00e6rke Viljer, Ulydighed hos en Dreng er ikke noget Bevis paa, at han duer til noget. … Den kommende Sl\u00e6gt maa opdrages til at g\u00f8re sin Pligt i en st\u00f8rre Grad end den nuv\u00e6rende. …. F\u00f8lelseslivet maa paavirkes noget mere, end det hidtil er sket, saaledes at vi faar en Sl\u00e6gt, der af fri Vilje v\u00e6lger det Gode, og som vil anvende alle sine Evner til at danne et Samfund i N\u00e6stek\u00e6rlighedens Aand.<\/em>
\n20\/3 – <\/em>Jordemoder til Byen –<\/em><\/strong> forg\u00e6ves fors\u00f8g paa at skaffe en Jordemoder til Byen. Kommunalbestyrelsen adverterer om en Dame, hvis Uddannelse til Jordemoder, de vil bekoste, hvis hun vil praktisere i Skagen.<\/em>
\n1\/\u00a4 – Jordarbejdet –<\/strong>\u00a0Skagensbanens Ombygning\u00a0paabegyndes f\u00f8rstkommende Mandag. Der antages 26 Mand, alle gifte, og Arbejdstiden bliver 7 Timer Daglig.<\/em>
\n27\/4 – Skagen Aalb\u00e6k Landevej – <\/strong>Som bekendt tilb\u00f8d Hj\u00f8rring Amtsraad efter flere Forhandlinger at ville g\u00f8re Vejn i Stand paa hele Str\u00e6kningen Skagen-Aalb\u00e6k, hvis Skagen Kommune vilde deltage i Udgifterne med 5000 kr. – Dette kunde Byraadet imidlertid ikke blive enige om.<\/em>
\nKronprins Fredriks og Prinsesse Olgas <\/em><\/strong>bryllup er fastsat til 1.\u00a0September i Athen.<\/em>
\n30\/4 – Skagen – Aalb\u00e6k Vejen .<\/strong> der er nu anbragt Skilte, der forbyder Bilerne at k\u00f8re hurtigere en 20\u00a0Km. i Timen.<\/em>
\n10\/6 – Advarsel til Fiskerne – <\/strong>Dansk\/argentiske Farmere advarer Fiskerne mod at tage til Argentina: der er Fisk nok, men ingen Fiskeindustre til Aftagning af Fisken, og Priserne er lave.<\/em>
\n21\/6 – Omkring St. Hansblusset <\/strong> talte Jensen Ranner\u00f8d. ( Han er m\u00e5ske alligevel ikke den samme som Jens Wilhelmsen – nej, snarere Jensen Wirring)
\n14\/8 \u00a0– Mission\u00e6r Johan Andersen <\/strong>her under sit Ophold her v\u00e6ret i en enestaaende Aktivitet, der langt fra kan kaldes Hvile.\u00a0<\/strong><\/em>
\n14\/9 – Skagen – Aalb\u00e6k Vejen s\u00f8ges makadamiseret<\/strong><\/em>
\n26\/9 – Anholt Pr\u00e6stens D\u00f8d ….<\/strong> d\u00f8de 27 Aar gammel. Sandsynligvis Selvmord i et Anfald af Sindssyge. “Han var ikke saa lidt nerv\u00f8s og tillige tungsindig, og da der f\u00f8r har v\u00e6ret Sindssyge i hans Familie,kan jeg ikke t\u00e6nke mig andet, end at den s\u00f8rgelige Handling er udf\u00f8rt i et Anfald af Tungsind eller Sindsforvirring ( Provst Ahlgreen<\/em> Petersen.
\n28\/9 – Kronprinsens Forlovelse h\u00e6vet<\/strong><\/em>
\n11\/10- Kan en Neger blive Kristen? –<\/strong> Trods Kamp og tilbagefald, saa mener Dr. Schweizer dog, at Menneskematetialet er bedre end det europ\u00e6iske.<\/em>
\n28\/11 – Menighedsraadsvalg i Hulsig: <\/strong> 64 v\u00e6lgere – 57\u00a0 afgivne Stemmer<\/em>
\nAne K. Thomsen, Hulsig – Elisabeth Kokholm, Kandestederne – Mejerist W. Christensen, Hulsig – Husmand Janus Larsen, Hulsig – Hotelejer Peter Hjorth, Kandestederne – Hotelejer (?) Peter Madsen, Kandestederne.<\/em><\/p>\n

S\u00c5 ER VI N\u00c5ET TIL DET N\u00c6STE \u00c5RTI 1923 – OGS\u00c5 HER HAR JEG MEST NOTERET LOKALT STOF. DER ER DOG ENKELTE HENTYDNINGER TIL GENTAGNE EMNER I TIDEN, S\u00c5 SOM B\u00d8RN OG FATTIGDOM.<\/h1>\n

\u00a01923<\/strong><\/p>\n

<\/h1>\n

12\/1 –\u00a0Arbejdsl\u00f8sheden – Byraadet<\/strong><\/em>
\n\u00a0J\u00f8rgensen: “Arbejderne \u00f8nsker ikke Underst\u00f8ttelse, men ser helst, at der skaffes Arbejde.” Jacobsen: “Den st\u00f8rste sociale Ulykke for et Land og Folk er Arbejdsl\u00f8shed.”<\/em> H<\/em>an foreslog\u00a0Oprettelse af Husmandsbrug paa Statsplantagens Jord – “Vore Jordlove giver for \u00d8jeblikket let Adgang til Oprettelsen af Husmandsbrug, og jeg er overbevist om, at der blandt vore Arbejdsl\u00f8se let findes 10 Familier, som er velegnede til at drive et saadant Brug og som der kunde tjene deres Br\u00f8d uhindret af Arbejdsl\u00f8sheden.” Diskussion om det er muligt eller bare en tanke. Ogsaa Fiskerne n\u00e6vnes, for ogsaa de lider under Arbejdsl\u00f8shed og\u00a0sult.<\/em>
\n13\/1 – Byraadsm\u00f8de bl.a. om\u00a0Brol\u00e6gning af Byens Gader<\/strong><\/em>
\nGeisn\u00e6s argumenterede for Arbejdet med f\u00f8lgende Ord: Hovedgadens vedligeholdelse har de seneste 5 Aar kostet 40.000 Kr. Paa ti Aar vil Brol\u00e6gningen v\u00e6re betalt.<\/em>
\n17\/1 – Sp\u00e6de B\u00f8rn\u00a0<\/strong>i fattige Hjem d\u00f8r ikke af Sult, men af Smuds. Moderen b\u00f8r altid vaske sine H\u00e6nder, f\u00f8r hun\u00a0giver det sp\u00e6de Barn Mad. I Tidsskriftet “Barn og Ungsom” frems\u00e6tter Kredsl\u00e6ge F. Ingerslev, Saksk\u00f8bing, den opsigtsv\u00e6kkende Udtalelse, at naar der stadig d\u00f8r en stor M\u00e6ngde\u00a0sp\u00e6de B\u00f8rn i Landet, skyldes det Manglen paa Renlighed i Hjemmene…. Det st\u00f8rste Antal D\u00f8dsfald i det f\u00f8rste Leveaar foraarsages af Tarmbet\u00e6ndelse p. gr -. af smudsige Sutteflasker, Skeer, og f\u00f8rst of fremmest smudsige H\u00e6nder.<\/em>
\n17\/1 –<\/em>\u00a0L\u00f8nninger i 1923<\/em><\/strong>\u00a0 – <\/strong>Port\u00f8r paa Slutl\u00f8n: 6070 kr. – Politimester ca. 40 Aar: 9490 – Nybagt Jurist: 4690 kr. – \u00c6ldre Gaardejer: 5000 kr. – Trafikkontroll\u00f8r: 4800 kr. – K\u00f8bstadspr\u00e6st: 8000 kr. – Overl\u00e6rer: 5900 – Forskolel\u00e6rerinde: 1650 kr. ( Slutl\u00f8n: 2550 kr.
\n26\/1 –De milde Vintre – Klimaforandring – “<\/strong>idet Somrene bliver l\u00e6ngere og l\u00e6ngere og Vintrene kortere og kortere vil det,” siger en Engl\u00e6nder i “Illustreret London News”, is\u00e6r i de nordlige Lande spores en rigeligere Plantev\u00e6kst, som muligt vil medf\u00f8re en Oml\u00e6gning af Landbruget.”<\/em>
\n4\/2 – L\u00e6rer Rindom <\/strong>pr\u00e6diker\u00a0v. Gudstjeneste i Hulsig.<\/em>
\n2\/2 – Plant\u00f8r Niels Olesen: –<\/strong> ( Uddrag af artiklen) “I Aarene 1910-11 havde vi her over Vendsyssel temmelig st\u00e6rke Vestenstorme, som foraarsagede, at Klitterne i Bunken Klitplantage led meget under Sandflugt. Min Gerning om Efteraaret og Vinteren g\u00e6lder s\u00e6rlig Klitternes D\u00e6mpning, dels med Klittagsplantning og dels med Lyng og Bjergfyr- Udhugst i Klitterne mellem Skagerak og Kattegat og s\u00e6rlig omkring den store og m\u00e6gtige Sandmile syd for Kandestederne. Ved min daglige F\u00e6rden d\u00e9r blev jeg opm\u00e6rksom paa, hvilken Forandring denne Mile undergik. Hvilke dejlig Udsigt havde man ikke fra Toppen af denne Mile! Man kunde se, hvor Skagens Gren krummede sig m\u00f8d \u00d8st, se Skagen By med dets gamle, hvide Kirketaarn, hvide Fyr og Skagen nye Fyr rage op over Byen som en v\u00e6ldig Fabriksskorsten. Aalb\u00e6k, Frederikshavn, Hirtsholmene, Hirtshals og H\u00f8jderyggen af Jyske Aas. Det var den Gang et betagende Syn, som ikke alene Omegnens Befolkning, men s\u00e6rlig Tilrejsende, sent vil glemme.”<\/em>
\n<\/em>Plant\u00f8ren beklager nu, at Stormen har \u00f8delagt dette Sanh\u00f8jdedrag og del Milen i 2 Dele, der flades ud og vandrer “mod \u00d8st og til Nord og mod \u00d8st og til Syd<\/em>.”
\n“Der er nu gjort Fors\u00f8g paa at “genoprette” Milen – dette var bl.a. ved at plante Bjergfyr – r\u00e6kker, som skulde standse Milens Udfladningsflugt. Dette har Fredningsn\u00e6vnet standset, og\u00a0 – et s\u00f8rgeligt Resultat og for Turisterne et endnu s\u00f8rgeligere. Milen har …. faaet frit Lejde \u00d8st paa, og s\u00f8rgeligt, mend sandt, er den st\u00e6rkt paa Retur. Den er siden 1916 sikkert blevet 5 Meter lavere. … Det vil ikke var mange Aar, inden denne Europas Sev\u00e6rdighed er en “Saga Blott.”<\/em>
\n23\/2 Sovesyge –<\/strong> L\u00e6ge K. Winther har i Medicinsk Selskab holdt et Foredrag om Sovesygen, hvori han paaviste, at Sygdommen forandrer de Angrebnes Sj\u00e6leliv. Flinke, gode B\u00f8rn i 4 – 5 Aars Alderen har efter Sygdommen vist sig rastl\u00f8se, uopm\u00e6rksomme, hidsige og voldsomme. De huskede daarligt og begyndte at lyve, digte Historier og rapse. Doktor Winther sluttede med at udtale, at baade B\u00f8rnene og Samfundet var bedst tjent med at der oprettedes et s\u00e6rligt Plejehjem for den slags B\u00f8rn.<\/em>
\n7\/3 – Svar p\u00e5 Plant\u00f8rens Artikel ( Fredningsn\u00e6vnet) –<\/strong> Raabjerg Mile fredes totalt – ingen Beplantninger maa foretages. <\/em>Artiklen slutter: “( det b\u00f8r) siges allerede nu, at der ikke gennem kunstige Foranstaltninger maa foretages noget for at hindre dette ( at Milen gaar indover Bunken Plantage og sander den til) da Tanken med Fredningen af Milen er fuldt ud at overlade denne til at f\u00f8lge Naturens egne Love.<\/em>
\n14\/4 – Sindssygel\u00e6ge, Dr. Med. Overl\u00e6ge Axel Bisgaard <\/strong> har i l\u00e6ngere Tid foretaget Fors\u00f8g paa at helbrede Sindssyge ved at indpode sine Patienter Malarie eller andre Bakterier. Dr. Bisgaards Fors\u00f8g er af meget stor Betydning og f\u00f8lges af mange Sider med stor Interesse.<\/em>
\nMarianne: og her gik man og troede, at det var nazisternes opfindelse at lave den slags “eksperimenter”<\/strong>
\n19\/4 – Fattiggaardene genopstaar – ( Lemvig)<\/strong><\/em>
\n16\/5 – Skagen nye Epidemisygehus<\/strong><\/em>
\n19\/6 – Gennemsnitsfortjenesten for fagl\u00e6rte Arbejdere <\/strong>anslaas til 163-164 \u00d8re, for ufagl\u00e6rte 132-133 \u00d8re og for Kvinder 84 – 85 \u00d8re.<\/em>
\n22\/6 – Johan Skjoldborg i “Skive Folkeblad” – <\/strong>( <\/em>Han er netop hjemkommet fra en rejse til USA og var begejstrede for amerikanernes flid. Og s\u00e5 herhjemme – hvilken dovenskab: folk cyklede sk\u00f8nt de havde to ben at l\u00f8be p\u00e5!)
\n\u00a0<\/strong>“Alene den Kendsgerning, at Danmark er det Land, der forholdsvis har de fleste Cykler, tyder paa Magelighed. Selv Hjordedrengen cykler nu i Marken for at flytte Kreaturerne.<\/em>
\n26\/7 – Spedalskhedsasylet paa Island fejrer 25 Aars Jubil\u00e6um. –<\/strong> Den st\u00f8rste Bygning, der nogensinde har v\u00e6ret rejst paa Island. <\/em>Og artiklen slutter med ordene: Der er endnu 44 Spedalske i Hospitalet, saa forel\u00f8big er der ingen Udsigt til, at Hospitalet bliver nedlagt.<\/em>
\n1\/9 – Stormflod over Jyllands Vestkyst – <\/strong>88 Fiskekuttere savnes.<\/em>
\n30\/9 – Konfirmation i Hulsig: <\/strong>Viggo Hjort, s\u00f8n af Hotelejer Hjorth i Kandestederne. Holger Christensen, s\u00f8n af Mejerist Christensen i Hulsig. Svend Hust, s\u00f8n af Kirkebetjent Hust i Hulsig. Olga Larsen, Datter af Janus Larsen i Hulsig. Vera Andersen, Datter af Uddeler Andersen i Hulsig. Anna Petersen, Datter af Avlsbruger Petersen i Hulsig. Helga Kokholm, Datter af Hotelejer Kokholm i Hulsig.<\/em>
\n1\/10 – Er Sovesyge og Hikkesyge det samme?<\/strong> – Dokter Axel V. Neel: “I de seneste Aar er der, som Efterslet af den store “spanske” Epidemi, forekommet et ret betydeligt Antal Tilf\u00e6lde dels af Hikkesyge, dels af den saakaldte australske Sovesyge.<\/em>
\n5\/11 – Mission\u00e6r Johan Andersen <\/strong>pr\u00e6diker for sidste Gang i Skagen Kirke f\u00f8r sin Udrejse til Indien. – I disse Dage er det 26 Aar siden har f\u00f8rste Gang stod i Skagen Kirke for at blive sendt til Indien.<\/em>
\n10\/11 – Sparekommissionen af 2. Oktober 1922<\/strong> har afgivet Bet\u00e6nkning angaaende vore Aandssvageanstalter<\/em>
\n10\/11 – Hitler kupper sig til Magten – <\/strong>Kuppets Afslutning: Ludendorff og Hitler er taget til Fange.<\/em>
\n10\/11 – Danmarks Folketal <\/strong>n\u00e6rmer sig 3.5 Millioner.<\/em><\/p>\n

OG VI ER N\u00c5ET TIL \u00c5RET 1924<\/strong><\/p>\n

\u00a01\/1 – Isen lukker Sunde og Fjorde<\/strong><\/em><\/p>\n

3\/1 – Fri L\u00e6ge og Medicin til Aldersrentenydere<\/strong><\/em>
\n7\/1 – De to Aandssvage <\/strong>der i\u00a0L\u00f8rdags undveg fra Liv\u00f8 er i Gaar anholdt i Himmerland og f\u00f8rt tilbage til Anstalten.<\/em>
\n11\/1 – \u00a0Byraadsm\u00f8de Fra Hj\u00e6lpekassen –<\/strong><\/em>
\nB\u00f8dker: “Det ser ikke godt ud hverken for Arbejderne eller for Fiskerne, der er mange Fiskere, der ikke tjener 100 kr. om Maaneden.” – Det vedtoges at yde 500 til Hj\u00e6lpekassen.<\/em>
\n21\/1 – Skal der betales Skat af Medlemmernes Rabat?<\/strong> ( Brugsforeningen)<\/em>
\n5\/2 – Aaret 1921<\/strong> var det f\u00f8rste Aar efter de store Epidemiaar 1918 – 20 – Influenza, M\u00e6slinger, Kighoste.<\/em>
\n5\/2 – Sovesygen – <\/strong>Fra 1919 og frem 223 Tilf\u00e6lde; i 1920 – 1921 – 1923 : 54 D\u00f8dsfald. Hikkesygen fulgte i Sovesygens Spor. Det viste sig, at den staar i n\u00e6rt Forhold til den smitsomme Sovesyge, … samme Egne, og begge optraadte i Februar – Marts.<\/em>
\nHjerne-Rygmarvsbet\u00e6ndelse, Skarlagensfeber, Faaresyge, Koldfeber, Gigtfeber, Influenza, K\u00f8nssygdomme, Alkoholsygdomme ( for nedgaaende p.g. a. de forh\u00f8jede Alkoholpriser), Lungetuberkulose = 2364 D\u00f8dsfald i 1923 – nu flere D\u00f8dsfald p.g. af Kr\u00e6ft. Det var tidligere omvendt.<\/em>
\nI 1921 f\u00f8dtes 82.371 B\u00f8rn heraf 10 1\/2 U\u00e6gte – Generelt: flere F\u00f8dsler, f\u00e6rre D\u00f8dsfald.<\/em>
\n7\/2 – Stormens og Isens \u00d8del\u00e6ggelser – <\/strong> Orkanen bevirkede m\u00e6gtige Oversv\u00f8mmelser i Randers<\/em>
\n15\/2 – Vort Gesandtskab i Buenos Aires <\/strong>advarer danske Fiskere mod at udvandre til Argentina. – Argentinas Befolkning er ikke fiskespisende.<\/em>
\n29\/2 – Overtro til S\u00f8s – <\/strong> Der maa ikke fl\u00f8jtes. Hvis nogen fl\u00f8jter bliver der Storm. Hvis Havet er stille, hj\u00e6lper det at kaste 5 \u00d8re i Havet – saa lufter det! – en 25 \u00d8re giver Storm.<\/em>
\n14\/3 – Gamle Dages Overtro – <\/strong>En gammel Mand fok ringe pleje af Svigerdatteren og truede hende med, at han ville sp\u00f8ge paa Gaarden, saa l\u00e6nge han “laa med N\u00e6sten i Vejret”. Det skete ogsaa, og de hjems\u00f8gte gravede Liget op og vendte det om paa Maven. Sagen blev anmeldt, og de fik en Straf for Gravsk\u00e6deri.<\/em>
\n29\/3 – Harry S\u00f8iberg – <\/strong>“Kirketaarnet … det Billede paa Naturens v\u00e6ldige Kr\u00e6fter fra den Tid, da Landet her laa hen i n\u00f8gne Sandmiler, rygende som en Sand\u00f8rken under Vestenstormen. Fort\u00e6llingen om den Tid, da Sandflugten naaede frem til selve Guds Hus, f\u00f8g ind over Kirkegaardsdiget, d\u00e6kkede Gravene, f\u00f8g ind gennem Kirked\u00f8ren og ind gennem alle Spr\u00e6kker og dyngede sig om Kirkemuren … Fort\u00e6llingen om Menighedens lange Kamp mod Sandet for at v\u00e6rne og bevare deres Kirke.”<\/em>
\n12\/4 – Kan Sindssyge helbredes ved Malaria Baciller?<\/strong> – Fors\u00f8g paa St. Hans. Malaria indpodes den Syge. Der er i alt behandlet 37 Patienter i forskellige Aldre, men seks af disse blev kun indpodet Malaria, fordi man skulde holde den frisk. De seks Patienter var uhelbredeligt sindssyge. Af de \u00f8vrige 31 er de 12, som var anset for uhelbredeligt sindssyge, fuldst\u00e6ndigt helbredet og arbejdsdygtige, 8 er bedrede og 12 uforandrede, 1 forv\u00e6rret og 2 er d\u00f8de og 2 er genindlagt. Et smukt\u00a0Resultat, og der er vist nok Grund til at tro, at man vil forts\u00e6tte.<\/em>
\n24\/4 – Kosten for 200 Aar\u00a0siden – <\/strong>Bondestanden: \u00d8llebr\u00f8d til Morgen og S\u00f8bemad igen til Middag (=Boghvedegr\u00f8d eller Byggr\u00f8d) Aften: Melgr\u00f8d iblandet Rugmel + Tykm\u00e6lk. Sommer: Mellemmad Formiddag og Eftermiddag: 2 Skiver Rugbr\u00f8d + Syltem\u00e6lk paa.<\/em>
\n27\/5 – Mange af de forefaldne Tilf\u00e6lde af Skoldkopper <\/strong>i K\u00f8benhavn i April Maaned har svist sig at v\u00e6re Kopper.<\/em>
\n12\/6 – Fiskerihavn i Aalb\u00e6k – <\/strong>Det er Meningen, at Havnen skal afgive Plads til godt en Snes Baade.<\/em>
\n1\/7 – Automobilk\u00f8rsel – <\/strong> Der er en M\u00e6ngde Biler der – is\u00e6r om S\u00f8ndagen – tager til Skagen. Hvilken m\u00e6gtig Trafik, der vilde blive den Dag, da Turistforeningen kunde melde: makadamiseret Vej til Skagen.<\/em>
\nJustitsraad Holsts Erindringer – <\/strong>Man kan hvad man vil – men Slid skal der til.<\/em>
\n12\/8 – Justitsminister Steincke blandt Sindssyge. <\/strong>Sindssygeanstalten i Nyk\u00f8bing S. Ministerens M\u00f8de med\u00a0disse Mennesker, hvoraf nogle\u00a0er Dyr i Menneskeskikkelse, og andre ulykkelige Stakler, hvis frygtelige Sk\u00e6bne opfordrer til den dybeste Medlidenhed, var naturligvis en Begivenhed, som ikke vil blive glemt inden for Anstaltens Mure.\u00a0<\/em>
\n26\/8 – Det Drewsenske Legat <\/strong>er for 1924 tildelt flg., der tidligere har deltaget i Redning af Menneskeliv: Anders Jensen Diget, Chr. J. Gaihede, Martinus Lundholm, Chr. Mathiasen, Poul Ottesen, Jens Chr. Rasmussen, Chr. Senius Nielsen, Chr. S. Thrane, Rasmus Gaihede, Jens P. Lundholm, Lars Kruse.<\/em>
\n1\/9 – Malaria som Helbredsmiddel for Sindssyge –<\/strong> Paa Sindssygehospitalet i Nyk\u00f8bing S og i Aarhus samt paa St. Hans har man paabegyndt en r\u00e6kke opsigtsv\u00e6kkende Fors\u00f8g med Indpodning af Malaria som Helbredsmiddel …. Da det er forbundet med Fare at paaf\u00f8re Folk, der oven i K\u00f8ber er syge i Forvejen, Malaria, indhenter man i hvert Tilf\u00e6lde Sundhedsstyrelsens Tilladelse og Patienterne eller deres Paar\u00f8rende bestemmer selv, om Fors\u00f8get skal g\u00f8res.<\/em>
\n3\/11 – Guldkure mod Tuberkulose – <\/strong> Sanocrysin – en Kur koster 100 – 120 Kr.<\/em>
\n29\/11 – Avlsbruger Niels Jensen Sovkrog<\/strong> har i disse Dage solgt sin Landejendom til S\u00f8ren Troldborg Raabjerg. K\u00f8besummen er 34.500 Kr.<\/em>
\n22\/12 – Professor M\u00f8llgaards Opfindelse af <\/strong>Sanocrysinet til Bek\u00e6mpelse af Tuberkulosen, en af Menneskehedens v\u00e6rste Sv\u00f8ber bladt Sygdomme, er i \u00d8jeblikket den Begivenhed i en medicinske Verden, som igen henleder Verdens Opm\u00e6rksomhed paa det lille Danmark.<\/em><\/p>\n

OG VI ER NU KOMMET TIL AARET 1925 – <\/em><\/strong><\/p>\n

3\/1 – Storm over Jylland –<\/strong>Atter i Nat rasede Stormen over Skagen f\u00f8rst paa Natten ledsaget af Lyn og Torden, hvorefter den for en kort Tid stilnede af for at tage fat med saa meget mere kraft. – Sygehuset. Stormen rev store Stykker af baade Nord-og Sydsiden. 1000 Sten menes at v\u00e6re bl\u00e6st af.<\/em><\/p>\n

Mange Dampskibe ligger i Dag opankret paa Reden.<\/em><\/p>\n

28\/2 I Nat strandede ved 12 – Tiden<\/strong> ud for Sandmilen en 4-Mastet Motorskonnert “Ingeborg” af Helsingborg.<\/em><\/p>\n

22\/3 Hulsig Kirke<\/strong> – Afskedsgudstjeneste med Pastor Busch.<\/em><\/p>\n

22\/3 (?) – S\u00f8ren Gaihede – <\/strong>Hos den gamle Vaadbinder S\u00f8ren Nielsen Gaihede har Sygdom i den seneste Tid haft til Huse. Opfordring her i Avisen til Indsamling til Familien.<\/em><\/p>\n

13\/5 – Gaardbo S\u00f8 – <\/strong>Engag var S\u00f8en sine 2 Mil i Omkreds. Da den indt\u00f8rredes var den svundet ind til ca. 900 Tdr. Land.<\/em><\/p>\n

Gaardbo – <\/em><\/strong>Han fik ikke Lov at d\u00f8 hjemme ved S\u00f8en. Den 23. Juni d\u00f8de han paa St. Josephes Hospital i K\u00f8benhavn 70 Aar gammel. En Sten over ham rejst ved St. Knuds Kilde ved Hj\u00f8rring.<\/em><\/p>\n

28\/5 Transformatorforeningen <\/strong>i Hulsig afholdt sin aarlige ordin\u00e6re Generalforsamling hos Formanden Laurits Larsen, Ranner\u00f8d. Kort beretning fra Formanden. Regnskabsreferat fra Kassereren Otto Hesselholt. Godkendtes.<\/em><\/p>\n

9\/6 Pastor Jepsen – ny Sognepr\u00e6st –<\/strong> fra Fr\u00f8strup.<\/em><\/p>\n

2\/6 – En Del af de roligste Patienter paa Viborg Sindssygehospital <\/strong>var i Tirsdags paa Udflugt til Hjarb\u00e6k; ved Hjemkomsten herfra samledes de i Hospitalets Festsal til Bal. Under Dansen saa en af Patienterne, en midaldrende Kvinde, sit Snit til at undvige …<\/em><\/p>\n

21\/11 -“Fars S\u00f8n<\/strong>\u00a0” i Argentina. Vicekonsul Cabbel fort\u00e6ller i sin udm\u00e6rkede Bog om Argentina …<\/em><\/p>\n

8\/11 – Novemberstorm – <\/strong>Mange Skibe i Havsn\u00f8d og store \u00d8del\u00e6ggelser paa Landjorden.<\/em><\/p>\n

16\/11 – Blyindspr\u00f8jtninger mod Kr\u00e6ft – <\/strong>Professor Bell i Liverpool udtalte at den, ( Blyindspr\u00f8jtningen) ikke blev behandlet med den mest samvittighedsfulde Paapasselighed, let kunde medf\u00f8re sk\u00e6bnesvanger F\u00f8lger. 200 Tilf\u00e6lde behandlet – ved\u00a0Tilbagefald har man fors\u00f8gt mindre Doser.<\/em><\/p>\n

Jeg vil slutte dette lille blik ind i 20’erne, med et billede af en af tidens st\u00f8rste stumfilmstjerner, Marie Prevost. Hun steg til tinderne og var den mest feterede af tidens kvinder. Men som 38 \u00e5rig tog hun sit eget liv, et liv, der var endt i depression og druk. <\/em><\/p>\n

Hun er synes jeg et billede p\u00e5 det \u00e5rti, jeg har fors\u00f8gt at give et lille rids af. Smukt, ja, men fuld af smerte og n\u00f8d.<\/em><\/p>\n

\"\"<\/a>\u00a0<\/em><\/p>\n

 
\n 
\n\u00a0<\/strong>
\n 
\n 
\n 
\n 
\n 
\n 
\n 
\n 
\n 
\n 
\n 
\n 
\n\u00a0<\/span>
\n\u00a0\u00a0<\/span><\/span><\/span><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

\u00a0Velkommen til min blog. Et vindue til mit forfatterskab \u2013 et forum for diskussion af emner, jeg finder interessante og aktuelle I den kommende tid vil jeg tr\u00e6kke jer med ned i en tidslomme, nemlig\u00a01920\u2019erne. Det bliver dog i f\u00f8rste … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[14],"tags":[29,194,406],"class_list":["post-3737","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-hjemstavnsroman","tag-1920erne","tag-hitler","tag-skagen-avis"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3737","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=3737"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3737\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=3737"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=3737"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=3737"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}