{"id":3718,"date":"2013-08-27T18:55:44","date_gmt":"2013-08-27T18:55:44","guid":{"rendered":"http:\/\/blog.hesselholt.com\/?p=3718"},"modified":"2013-08-27T18:55:44","modified_gmt":"2013-08-27T18:55:44","slug":"119-et-lille-usaedvanligt-indblik-i-en-bondestue-og-dens-beboere","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2013\/08\/27\/119-et-lille-usaedvanligt-indblik-i-en-bondestue-og-dens-beboere\/","title":{"rendered":"119 &#8211; Et us\u00e6dvanligt indblik i en bondestue og dens beboere"},"content":{"rendered":"<p style=\"text-align: center;\"><em><strong>Velkommen til min blog. Et vindue til mit forfatterskab \u2013 et forum for diskussion af emner, jeg finder interessante og aktuelle<\/strong><\/em><\/p>\n<p style=\"text-align: left;\">Sidder for tiden dag ud og dag ind og l\u00e6ser Skagen Avis fra 1919 &#8211; 1925, og det kan ind imellem synes spild af tid, men af og til fanger man en flig af tidens atmosf\u00e6re, og det er jo godt for en forfatter, der vil skrive om gamle dage.<\/p>\n<p style=\"text-align: left;\">Her er et lille uddrag af en beskrivelse af professor Troels Lund &#8211; han er i det hele taget en uvurderlig kilde til dagliglivet i 1800 tallet. Her handler det om indeklimaet i gamle dages bondestuer:<\/p>\n<p style=\"text-align: left;\">&#8220;Stuens bestandige, lumre Os og en st\u00e6rkt aftagende Brug af Bad ytrede sig i et F\u00e6llespr\u00e6g hos Beboerne. Disse var for\u00f8gede i det Uendelige, idet et Antal af mindre V\u00e6sener, lokkede af Varmen, befolkede selve Befolkningen. Det f\u00e6lles L\u00f8sen var: Bare ingen Vand og Tr\u00e6k! Fredeligt holdt de to Partier til Huse hos Hinanden indbyrdes og plejede hverandre. Taalmodigt led den store Befolkning under Sv\u00e6rmen af G\u00e6steri. De m\u00f8dtes i den gyldne L\u00e6re: Smuds er sundt. Derfor fredede man om alle Ytringsformer, lige fra den Sp\u00e6des f\u00f8rste Arp til B\u00f8rnenes Skorpeprydelser og de Voksnes Stordrift af Ut\u00f8j. Onde saar og Ut\u00f8j var kun ildeset hos Taaber. De kunde i tilstr\u00e6kkelig M\u00e6ngde fri ikke blot fra Soldatertjenesten, men for al anden Syge et helt Liv igennem. De var som den velsgnede Stuevarme selv: Stundom lidt for n\u00e6rgaaende, men altid et Gode. Sit mest betegnende Udtryk fandt hele denne Tilstand i et nyt Slags Bohave i Stuen. Det var den saakaldte &#8220;Kl\u00f8pind&#8221;. Den stod gerne midt i Stuen og udgjordes af en sv\u00e6r fritstaaende Stolpe, i Reglen ved en af St\u00f8tterne (&#8220;Sulerne&#8221;) der bar Rygaasen. Op ad denne skuttede man sig med Velbehag. Sk\u00f8nt ingen Egn i N\u00f8rrejylland vilde v\u00e6re ved det, beskyldte de hinanden gensidigt for, og gamle Folk paastaar selv at have oplevet det, at den Indtr\u00e6dende i Stuen hilstes saalunde: &#8220;Velkommen&#8221; Og v\u00e6rsaagod at gaa hen til \u00e6 Kl\u00f8pind!&#8221;\u00a0 Intet Enkelttr\u00e6k maler saa tydeligt Forskellen mellem to Tidsaldre som det vekslende Sindbillede paa Stuens midpunkt: Lyrestangen, den Tryllestang, ved hvis Hj\u00e6lp det var muligt at beherske Vind og Vejr i Stuen, puste Arneilden i Brand, lukke for Slud og aabne for Solskin. Nu: Kl\u00f8pinden, Lummervarmens blankgnedne Sejerstegn og Tr\u00f8stermand.&#8221;<\/p>\n<p style=\"text-align: left;\">Slog lige ordet op i ordbogen. Her st\u00e5r om kl\u00f8pind: <span class=\"dotLemma\"> <span class=\"bold\"> <a href=\"http:\/\/ordnet.dk\/ods\/opslag?id=478043&amp;liste=alfa\">Kl\u00f8-pind,<\/a> <\/span> <\/span> en.<\/p>\n<p><span class=\"dotBetNo\">1)<\/span> <span class=\"italics\">(nu is\u00e6r dial.) om p\u00e6l ell. stolpe til at gnubbe (kl\u00f8) sig op ad (is\u00e6r anbragt paa marken (til brug for dyr) ell. (tidligere) i stuen (til brug for mennesker); jf.<\/span> -p\u00e6l, -stolpe<span class=\"italics\">).<\/span> det var den Ting, som krillede mig <span class=\"italics\">(dvs.: en hval)<\/span> paa Ryggen, idet jeg vendte mig! Jeg troede, at det var en Skibsmast, jeg kunde bruge til Kl\u00f8pind!<br \/>\nJeg har da aldrig h\u00f8rt om det m\u00f8bel f\u00f8r!!<br \/>\nMen det var en tid med stor fattigdom &#8211; og det har forresten ALLE tider v\u00e6ret indtil vor tids overflodssamfund, hvor det at v\u00e6re fattig kan karakteriseres ved, at man ikke kan k\u00f8be lige s\u00e5 mange overfl\u00f8dige produkter som alle de andre kan. Ja. vi taler jo her kun om Danmark. I de fleste lande i verden er fattigdommen akkurat s\u00e5 sk\u00e6rende ond som i gamle dages Danmark.<br \/>\nMen alts\u00e5, i den tid &#8211; 1920&#8217;erne &#8211; som jeg har l\u00e6st om via Skagen Avis&#8217; fremstilling af samtiden, der er fattigdom noget med sult og snavs og stor elendighed &#8211; pr\u00e6cis om alle \u00e5rtierne og ja \u00e5rhundrederne forud.<br \/>\nH\u00f8r blot dette lille uddrag af en artikel i avisen d. 17\/1 1923, som i \u00f8vrigt s\u00e6tter Kl\u00f8pinden og dens n\u00f8dvendighed i relief:<br \/>\n<em>SP\u00c6DE B\u00d8RN I FATTIGE HJEM D\u00d8R IKKE AF SULT MEN AF SMUDS<\/em><br \/>\n<em><\/em><em>I Tidsskriftet &#8220;Barn og Ungdom&#8221; frems\u00e6tter Kredsl\u00e6ge F. Ingerslev, Saksk\u00f8bing, den opsigtsv\u00e6kkende Udtalelse, at naar der stadig d\u00f8r en stor M\u00e6ngde sp\u00e6de B\u00f8rn i Landet, skyldes det Mangel paa Renlighed i Hjemmene .. det st\u00f8rste Antal D\u00f8dsfald i det f\u00f8rste Leveaar, foraarsages ved Tarmbet\u00e6ndelse. Smudsige Sutteflasker, Skeer og f\u00f8rst og fremmest smudsige H\u00e6nder.&#8221;<\/em><br \/>\n(<a href=\"http:\/\/ordnet.dk\/ods\/opslag?id=478043&amp;liste=alfa\">&#8230; se hele artiklen i ODS<\/a>)<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Velkommen til min blog. Et vindue til mit forfatterskab \u2013 et forum for diskussion af emner, jeg finder interessante og aktuelle Sidder for tiden dag ud og dag ind og l\u00e6ser Skagen Avis fra 1919 &#8211; 1925, og det kan &hellip; <a href=\"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2013\/08\/27\/119-et-lille-usaedvanligt-indblik-i-en-bondestue-og-dens-beboere\/\">L\u00e6s resten <span class=\"meta-nav\">&rarr;<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[14],"tags":[],"class_list":["post-3718","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-hjemstavnsroman"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3718","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=3718"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3718\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=3718"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=3718"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=3718"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}