En lille, meget smuk og instruktiv bog fra 1983. Fornemt illustreret med fotos og malerier af A.L.Hansen.
\nHauerbach er landm\u00e5ler og har levet og virket meget af sit liv i Skagen. Han var en af initiativtagerne til museet “Skagen Odde”, tegnet af J\u00f8rn Utzon og beliggende i det klitlandskab, som det arkitektonisk er t\u00e6nkt at skulle v\u00e6re en integreret del af. Et smukt hus, og en smuk tanke. Men selve ideen med at skabe et levende museum om Skagens Odde og dens tilblivelse er m\u00e5ske kikset en smule med \u00e5rene – det handler om penge, og jeg vil ikke komme mere ind p\u00e5 sagen.
\nArne L. Hansen er Skagensmaler og kendt for sit arbejde med lyset – de lyse farver. Selv kender jeg n\u00e6sten kun hans arbejder fra udsmykningen af Hulsig Kirke, der til geng\u00e6ld er fremragende. En lille m\u00f8rk og skummel hedekirke forvandles gennem hans kunst til en lysende stjerne. Men g\u00e5 selv ind og se!
\nOm Grenen skriver Hauerbach, at den hele tiden vokser mod nord\u00f8st.( s.6)
\nOm Grenens forandring gennem tiderne er der skrevet mange b\u00f8ger – i flere af dem h\u00f8rer vi, at det har v\u00e6ret n\u00f8dvendigt gang p\u00e5 gang at flytte bygninger og monumenter ( f.eks. Drachmanns grav, fordi havet \u00e5d landet. Herom skriver Hauerbach:
\n“Det gr\u00e5 fyrs beliggenhed i forhold til Kattegat er et synligt og kontant m\u00e5l for erosionen af S\u00f8nderstrand. \u00c6ldre Skagboere kan huske, at der har v\u00e6ret b\u00e5de en og to veje s\u00f8nden om fyret. De er begge forsvundet i havet.” (s. 14)
\nFra et tingvidne fra 1355 ved vi, at den yderste spids af Grenen l\u00e5 umiddelbart i forl\u00e6ngelse af landet omkring Hovs\u00f8 ( som l\u00e5 mellem St. Laurentii Kirke og bebyggelsen.) s.20)
\nHer f\u00e5r man faktisk den allerbedste forklaring p\u00e5, hvorfor kirken l\u00e5 s\u00e5 afsides. Den l\u00e5 jo ikke afsides, da den blev bygget, men faktisk n\u00e6sten i forl\u00e6ngelsen af byen. Kun s\u00f8en var imellem.
\nDet viser sig, at kystlinjen flytter sig 2,4 kilometer mod nord p\u00e5 300 \u00e5r ( s.20)
\nTil slut et par lange citater fra det afsluttende kapitel i bogen.
\n“Et antal ulykker omkring \u00e5r 1600, der hver for sig var alvorlige for befolkningen i Skagen, var som helhed en katastrofe for byen. De medf\u00f8rte en i Danmarkshistorien enest\u00e5ende situation. En hel k\u00f8bstad – med datidens \u00f8jne en stor by – flyttede i l\u00f8bet af ganske f\u00e5 \u00e5r fra \u00e9t geografisk omr\u00e5de omkring Sct. Laurentii Kirke til et andet, beliggende ca. 2 km mod \u00f8st – til den placering af Skagen, som vi kender i dag. Derefter forsvandt den gamle by helt og blev glemt. Ulykkerne var s\u00e5 store, at der ikke kendes en historisk beretning om denne flytning.
\nTiden fra 1413, da Kong Erik af Pommern gav byen k\u00f8bstadsprivilegier til \u00e5r 1590, var en stor og rig tid i Skagen bys historie. Der blev landet mange fisk, det gav oms\u00e6tning og fortjeneste.
\nFremmede skibe i stort tal kom til. Det drejede sig om fisk og handel. I disse tider var den katolske tro eneherskende i Europa. Det var et godt marked for salg af fisk.
\nOm den f\u00f8rste brik i en \u00f8konomisk nedtur for Skagen skal findes ved Martin Luthers reformering af kirken i Europa omkring 1520 – med en dermed f\u00f8lgende \u00e6ndring af spisevaner – er et g\u00e6t. En realitet er, at handelien med fisk til udlandet faldt betydeligt fra omkring midten af dette \u00e5rhundrede for helt at p\u00e5h\u00f8re omkring \u00e5r 1600.” ( s.45)
\n“Hvorledes K\u00f8bstaden Skagen som en helhed har set ud i det 15. og 16. \u00e5rhundrede, bliver det aldrig muligt at konstatere. Sandflugten, der stort set varede hele det 17. \u00e5rhundrede, \u00e6ndrede landskabets karakter og h\u00f8jdeforhold fuldst\u00e6ndigt. Den lagde et tykt lag sand over resterne af den gamle k\u00f8bstad.
\nNogle antagelser om den gamle by kan laves, baseret p\u00e5 hvorledes andre danske byer s\u00e5 ud i middelalderen. Bebygelsen har ligget rundt om kirken. Pr\u00e6steg\u00e5rden m\u00e5ske helt op til kirkeg\u00e5rden. P\u00e5 grund af byens s\u00e6rlige karakter med fiskeri, handel og s\u00f8fart har en stor del af husene sikkert v\u00e6ret orienteret mod arbejdspladsen, havet.
\nHoues\u00f8, mellem kirken og vandet, har ligget i vejen for en egentlig randbebyggelse langs Kattegat og delt den i Vesterby og \u00d8sterby.
\nByen har haft en \u00e5ben og lav karakter som en stor landsby. Det m\u00e5 ikke forglemmes, at der p\u00e5 den tid var nogen landbrugsdrift, som selvf\u00f8lgelig satte et pr\u00e6g p\u00e5 byen.
\nDet kan antages, at byen har haft en ret stor geografisk udbredelse. Der har n\u00e6ppe v\u00e6ret et systematisk gadenet med bebyggelse langs, som det kendes fra k\u00f8bst\u00e6der med en fortid i middelalderen.
\nByggestilen og husenes placering i terr\u00e6net har sikkert ikke v\u00e6ret meget forskellig fra bebyggelse i Skagen omkring 1850, som den kendes p\u00e5 Sladderbakken ved Fortidsminderne
\nKirken var n\u00e6rt beliggende ved kysten mod Skagerrak og Kattegat, da den blev opf\u00f8rt \u00e5r 1400. Foruden dens egentlige form\u00e5l tjente den som s\u00f8m\u00e6rke for trafikken rundt om det frygtede og farlige Skagen Rev. Kirken var h\u00f8jt placeret i terr\u00e6net, som det s\u00e5 ud dengang. Den store hvide kirke kunne ses langt til s\u00f8s. I den \u00e6ldste danske beskrivelse af besejlingsforholdene i de indre danske farvande: “S\u00f8kortet offuer \u00d8ster og Vester s\u00f8en off Laurentz Benedicht, Kj\u00f8benhaffn 1568”, er det yderste af landet “Schagen Riff” vist med et terr\u00e6nprofil, hvor kirken og fyrboden er karakteristiske punkter til landkending. – Kirken er vist med b\u00e5de t\u00e5rn og en god del af kirkeskibet.” (s.47-48).<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
En lille, meget smuk og instruktiv bog fra 1983. Fornemt illustreret med fotos og malerier af A.L.Hansen. Hauerbach er landm\u00e5ler og har levet og virket meget af sit liv i Skagen. Han var en af initiativtagerne til museet “Skagen Odde”, … L\u00e6s resten