Men enkelte beretninger har jeg nu alligevel fra fars egen mund, og en af dem h\u00f8rte jeg ham fort\u00e6lle med j\u00e6vne mellemrum. N\u00e5r han s\u00e5 ofte vendte tilbage til den, skyldes det sikkert, at lige den begivenhed kom til at betyde meget for ham.
\nJeg ved ikke, hvor gammel han har v\u00e6ret, men i al fald gammel nok til at k\u00f8re en vogn med et par heste for. Far er f\u00f8dt i 1901, s\u00e5 historien stammer sikkert fra omkring tiden lige f\u00f8r 20’erne eller m\u00e5ske i 1920’erne. M\u00e5ske var det lige efter farfars d\u00f8d i 1919 – han havde siden sin ungdom v\u00e6ret bonde p\u00e5 Hesselholtg\u00e5rden, men besad desuden en r\u00e6kke andre hverv, bl.a. drev han en vognmandsforretning. Far fort\u00e6ller i et interview i Frederikshavns Avis “Strandby fiskeauktions “far” fylder 80″) i 1981 f\u00f8lgende: “Det var f\u00f8r bilernes tid, s\u00e5 n\u00e5r de prominente g\u00e6ster steg af toget i Hulsig, stod vi for den videre transport til Kandestederne med hesteforspand.
\nNu var det alts\u00e5 far, der k\u00f8rte, og g\u00e6sten var skuespilleren Poul Reumert. Han var verdensber\u00f8mt dengang, havde spillet store roller p\u00e5 Theatre National i Paris, og var en af de mest kendte kongelige skuespillere. Far k\u00f8rte ham til sommerhuset i Kandestederne og blev budt indenfor. Hvorfor ved jeg ikke, og desv\u00e6rre spurgte jeg aldrig, men Reumert har m\u00e5ske fundet det morsomt at snakke med den her g\u00e6ve bondekn\u00f8s, i al fald kom de ind i hans arbejdsv\u00e6relse. “Og der l\u00e5 b\u00f8ger alle vegne rundt om p\u00e5 bordene, ja, jeg havde da aldrig set s\u00e5 mange samlet p\u00e5 et sted,” fortalte far, og fortsatte, “og s\u00e5 var det, jeg spurgte ham, om han havde l\u00e6st dem alle sammen?”
\n“L\u00e6st!!!” himlede Reumert og fortsatte, “jeg har ikke l\u00e6st dem, jeg har l\u00e6rt dem udenad. Det er mine roller.” Roller? Far m\u00e5bede. Og udenad! Selv havde han haft sit b\u00f8vl med de salmevers, han havde skulle l\u00e6re. Og s\u00e5 en hel bog! Nej, mange b\u00f8ger … det kunne han ikke tro og fik det da ogs\u00e5 sagt. S\u00e5 bad skuespilleren ham om at tage en af dem og l\u00e6se en linje h\u00f8jt. Far tog Henrik Ibsens “Terje Vigen” den var jo ikke s\u00e5 uforskammet tyk, og han \u00e5bnede den og l\u00e6ste ( langsomt, for han var ingen god l\u00e6ser, og det her sprog var vist n\u00e6rmest ikke rigtigt dansk, lignede i al fald ikke det, han var vant til at h\u00f8re og selv talte: “Da lakket og led det af krigens \u00e5r\/ i 1809\/ endnu g\u00e5r sagn om de tr\u00e6ngslers k\u00e5r\/folket da stedtes i …” Tak! Reumert afbr\u00f8d ham og reciterede videre derfra, hvor far var kommet til. Side efter side. Og s\u00e5 flot det l\u00f8d! Det var smukkere end musik. Og musik kendte far noget til, for han var organist i Hulsig Kirke.
\nReumert lukkede bogen og rakte far den. “Den m\u00e5 De f\u00e5. Men husk s\u00e5, at den skal l\u00e6res udenad!” Far gik hjem med sit trof\u00e6. Og han l\u00e6rte den udenad. Det kan jeg garantere for, for jeg h\u00f8rt ham recitere utallige gange, da jeg var lille. Og min far, der ellers aldrig gav slip p\u00e5 vendelbom\u00e5let, han reciterede altid p\u00e5 det smukkeste dansk, han kunne pr\u00e6stere. Jeg kan stadig h\u00f8re ham helt tydeligt. Og for mig l\u00f8d det ogs\u00e5 som musik. Mon Reumert havde gjort det bedre?
\nEn dag h\u00f8rte jeg far fort\u00e6lle om, hvordan han bragte traktoren til Vendsyssel. Og nu husker jeg ikke detaljerne, desv\u00e6rre, og far fortalte det m\u00e5ske heller ikke til mig, men til Anders, eller m\u00e5ske var det ogs\u00e5 til mig – for det var jo ikke s\u00e5dan, at han ikke regnede sine piger. Vi var i al fald sammen alle tre og sad i bilen p\u00e5 vej til Tranestederne. Sommerhuset var nyt, og vi skulle vel bare ned og se, om alt stod vel til – det har sikkert v\u00e6ret om vinteren, for mor var ikke med.\u00a0 Og Anders sad alts\u00e5 foran hos far. Og far fortalte om, hvordan han havde v\u00e6ret til et marked ( eller en landbrugsmesse m\u00e5ske) i S\u00f8nderjylland eller m\u00e5ske Nordtyskland? Det har v\u00e6ret en v\u00e6ldig rejse, og der er muligt, at en af hans br\u00f8dre har v\u00e6ret med eller m\u00e5ske endda farfar. Men det var i al fald far, der bad om at f\u00e5 lov at pr\u00f8vek\u00f8re en traktor dernede p\u00e5 udstillingen- og det fik han lov til – og ejeren begyndte da ogs\u00e5 p\u00e5 sin salgstale, og far ( som ikke for ingenting senere blev k\u00f8bmand ) virkede jo interesseret nok. En traktor! I Nordjylland, hvor alle agede med heste b\u00e5de p\u00e5 marken og til transport, det var da ret ophidsende for en ung mand, der br\u00e6ndte efter, at noget nyt skulle ske. Og det lykkedes faktisk far at hale en aftale i land med forhandleren: Far skulle hente en traktor hjem til Nordjylland og demonstrere den for de lokale landm\u00e6nd. Om han s\u00e5 til geng\u00e6ld for det arbejde fik traktoren billigt eller m\u00e5ske gratis, ved jeg ikke. Men at han bragte den f\u00f8rste traktor op p\u00e5 disse kanter st\u00e5r til troende, for der var pioner\u00e5nd i ham. Og desuden, min far var “intj pr\u00e5lvoren” = han pralede ikke.
\nMen vi b\u00f8rn kunne m\u00e5ske nok spinde videre p\u00e5 en historie eller et p\u00e5 et billede. Vi har et eller andet sted et gulnet foto af far, der st\u00e5r l\u00e6net op ad en enorm flot HGF-vogn – han ligner ejeren, og det har jeg altid troet, at han var. Og m\u00e5ske var han det ogs\u00e5. Han fik i al fald tidligt bil.
\nMen som chauff\u00f8r debuterede han i sin pureste ungdom og blev Danmarks yngste taxachauff\u00f8r – det fremg\u00e5r af det f\u00f8r n\u00e6vnte interview, hvor han fort\u00e6ller, at han kom ekspres hurtigt og let til sit k\u00f8rekort. En vognmand i Skagen ved navn S\u00f8rig havde erhvervet sig tre automobiler, men havde kun to ansatte, der kunne k\u00f8re bil, og han spurgte far, om han havde lyst til at blive den tredje.\u00a0 Han skulle bare erhverve et certifikat. “Men jeg kan allerede k\u00f8re,” sagde far, som selvf\u00f8lgelig havde pr\u00f8vet det, jeg ved ikke hvor. Far meldte sig dog til k\u00f8repr\u00f8ve hos “ingeni\u00f8ren,” og da de efter “eksamen” sad over kaffen p\u00e5 Skagen Hotel, kom S\u00f8rig ind og var slemt forlegen, for der stod tre fine damer udenfor, som s\u00e5 gerne ville k\u00f8res til Grenen, og de to andre chauff\u00f8rer var ude at k\u00f8re. Kunne far ikke? Jo, selvf\u00f8lgelig. “Hov hov,” kom det fra ingeni\u00f8ren, “han har jo ingen k\u00f8rekort.” “Jamen, s\u00e5 se da at f\u00e5 lavet et!” sagde S\u00f8rig – “man kan da ikke lade damerne vente.” P\u00e5 den m\u00e5de fik far k\u00f8rekort i en vis fart.
\nFar var i mange \u00e5r chauff\u00f8r, og den ene af hans kolleger var digteren Thomas Olesen L\u00f8kken. Han har ind imellem droppet nogle sm\u00e5 historier om sine ture. En is\u00e6r husker jeg, nemlig da han k\u00f8rte en stangdrukken Stauning til et sommerhus i Kandestederne. Det var en m\u00f8lle, der l\u00e5 meget h\u00f8jt placeret, og min far, der var en lille mand, skulle bugsere Stauning, der var en k\u00e6mpe, op ad de mange trin til M\u00f8llen. Det var ved at tage livet af dem begge to. Og hvor ville jeg gerne have set det syn!
\nNogle \u00e5r k\u00f8rte far ogs\u00e5 fisk fra havnen i Skagen og til Tyskland. Det har jeg aldrig vidst f\u00f8r, og han fortalte aldrig om det, men faktisk m\u00e5 han have l\u00e6rt sig noget tysk, for jeg har h\u00f8rt ham tale med en tysk turist, og det gik fint. Turene til Tyskland i 1920’erne beretter han om i interviewet, hvor han ogs\u00e5 siger, at han hele sit liv har v\u00e6ret lidt “biltosset” – S\u00e5 jeg er da for resten ret sikker p\u00e5, at det ikke kun var mor, der var ked af, at de efter krigen m\u00e5tte skaffe sig af med bilen.
\nDet var for\u00f8vrigt en rigtig lille prop af en bil. Jeg har billede af den, og skal senere s\u00e6tte det ind p\u00e5 bloggen.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Men enkelte beretninger har jeg nu alligevel fra fars egen mund, og en af dem h\u00f8rte jeg ham fort\u00e6lle med j\u00e6vne mellemrum. N\u00e5r han s\u00e5 ofte vendte tilbage til den, skyldes det sikkert, at lige den begivenhed kom til at … L\u00e6s resten