Min far var m\u00e5ske en god fort\u00e6ller, det ved jeg ikke, men jeg har h\u00f8rt folk sige, at det var han. S\u00e5 morsom. Hjemme var han n\u00e6rmest lidt f\u00e5m\u00e6lt. Ikke sur og uvenlig, nej, han var glad og venlig. En rar far. Men ikke en fort\u00e6ller. Og hvis det endelig skete, s\u00e5 var fort\u00e6llingen slut, n\u00e6sten inden den var begyndt. Det var der ikke meget sjov ved. Og s\u00e5 alligevel, men det kommer jeg tilbage til.
\nDet var kort sagt ikke ham, man tyede til, n\u00e5r man som barn ville h\u00f8re historier. Det var mor eller bedstemor. Men jeg har som sagt h\u00f8rt, at andre har nydt at lytte til ham. Og han havde sandelig ogs\u00e5 noget at fort\u00e6lle om, det skal jeg ogs\u00e5 komme tilbage til senere. Og n\u00e5r han var sammen med andre m\u00e6nd, og de havde f\u00e5et et par genstande, s\u00e5 blev der \u00e5bnet op for det ellers skjulte fort\u00e6llegen, og han fandt de gode historier frem. Min bror blev p\u00e5 et tidspunkt lukket ind i kredsen, hvortil b\u00f8rn og kvinder alts\u00e5 ikke havde adgang, og fra dem har jeg nogle af historierne. Det var ikke vittigheder, det var ting, han havde oplevet som dreng og ung, og hvor er jeg \u00e6rgerlig over, at jeg ikke er en dreng. S\u00e5 ville jeg have haft dem fra l\u00f8vens mund.
\nHjemme i stuen var det kvinderne, der f\u00f8rte ordet. Mor og bedstemor. Og far snakkede med, selvf\u00f8lgelig, men i sm\u00e5 s\u00e6tninger, som skulle han spare p\u00e5 ordene. Og samtalerne var s\u00e5 fredelige og uinteressante og helt ligegyldige, og for resten var de to altid enige. Og ingen af dem havde temperament, s\u00e5 der blev aldrig r\u00e5bt h\u00f8jt, og sk\u00e6nderier var ut\u00e6nkelige.
\nS\u00e5 meget mere uhyggeligt var det, n\u00e5r det alligevel skete, at de kom p\u00e5 kant med hinanden. Og jeg har enkelte svage erindringer om uoverensstemmelser mellem de to, som ellers levede i sk\u00f8n harmoni.
\nEn af de aller tidligste st\u00e5r endda temmelig klart for mig, for i den forvirrende “samtale”, de f\u00f8rte, rubricerede min far min mor. Ja, han satte hende simpelthen i b\u00e5s, og det ret s\u00e5 kategorisk. Jeg husker endnu min r\u00e6dsel over, at hun virkelig var S\u00c5DAN EN!!! Og jeg forstod, at mor trods sit engleagtige ydre og blide indre havde skumle sider, som jeg ikke lige havde adgang til, m\u00e5ske fordi de kun kom frem om natten, n\u00e5r jeg sov, men alts\u00e5 ogs\u00e5 lige nu.
\nEpisoden fandt sted kort efter krigen. Og i k\u00f8kkenet. Og de stod begge to og ved vinduet og kiggede ud i g\u00e5rden. Jeg kunne jo ikke se, hvad de s\u00e5 p\u00e5. Men jeg kunne forst\u00e5 det alligevel. Det var vores lille tykke bil. Den snakkede de ogs\u00e5 om. “Men vi er n\u00f8dt til det!” sagde far, “det m\u00e5 du da kunne forst\u00e5. Vi har ikke r\u00e5d” S\u00e5 tror jeg, at mor gr\u00e6d – i al fald lavede hun en h\u00e6slig slubrelyd, og jeg t\u00e6nkte, at nu ville han da tr\u00f8ste hende, ingen kunne tr\u00f8ste som far. N\u00e5r han holdt en i armene, s\u00e5 var man ikke bange mere. Eller ked af det. Men mor blev ved med at slubre, og far stod helt stiv ved siden af hende, ja, jeg tror endda, han vrissede, og det l\u00f8d liges\u00e5 unaturligt som mors hulken.
\nS\u00e5 var det han sagde det. Og jeg blev helt kold af skr\u00e6k. For min mor var slet ikke min s\u00f8de mor. Hun t\u00e6nkte ikke mere p\u00e5 os. Eller far. Eller bedstemor. Hun havde skiftet fra at v\u00e6re mor til at v\u00e6re … ja, ordet lyder stadig lige v\u00e6mmeligt efter mere end 60 \u00e5r. “Du t\u00e6nker kun p\u00e5 LUKSUS! det er det eneste, du har i hovedet!!” Det var de ord han sagde. Og ordet luksus, det m\u00e5tte jo v\u00e6re rent forf\u00e6rdeligt, n\u00e5r det nu havde invaderet mors hoved, s\u00e5 kun det var tilbage. Min mor var en luksus – mor. Eller m\u00e5ske slet ikke mere en mor. M\u00e5ske var hun nu kun en ting. LUKSUS.
\nJeg husker ogs\u00e5 mors modstand mod, at far ville ind i hjemmev\u00e6rnet. Han havde ( som s\u00e5 mange andre i den lille fiskerby) hjulpet med at f\u00e5 flygtninge sejlet til Sverige – gemte dem p\u00e5 havnen p\u00e5 sit kontor. Og mor havde v\u00e6ret bange. Meget bange. Og hun ville ikke have mere krig, som hun sagde. Ikke flere uniformer. Og ikke noget med at rende rundt og lege, at krigen ikke var slut. Men ordene husker jeg ikke. Det var mere stemningen.
\nMit n\u00e6ste indl\u00e6g vil handle om de anekdoter, far fortalte, eller som blev fortalt fra hans barndom og ungdom, og som jeg har dels fra min bror, dels fra aviserne (interviews med min far) og dels fra, hvad min onkel Lars, onkel Otto og tante Kirsten har fortalt. Begivenhederne er lige s\u00e5 sande som den sandede egn, hvori de udspillede sig.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Min far var m\u00e5ske en god fort\u00e6ller, det ved jeg ikke, men jeg har h\u00f8rt folk sige, at det var han. S\u00e5 morsom. Hjemme var han n\u00e6rmest lidt f\u00e5m\u00e6lt. Ikke sur og uvenlig, nej, han var glad og venlig. En … L\u00e6s resten