{"id":3387,"date":"2013-04-17T12:39:18","date_gmt":"2013-04-17T12:39:18","guid":{"rendered":"http:\/\/blog.hesselholt.com\/?p=3387"},"modified":"2013-04-17T12:39:18","modified_gmt":"2013-04-17T12:39:18","slug":"3387","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2013\/04\/17\/3387\/","title":{"rendered":"106 – Hulsig Kirke"},"content":{"rendered":"

\u00a0Velkommen til min blog. Et vindue til mit forfatterskab \u2013 et forum for diskussion af emner, jeg finder interessante og aktuelle<\/strong><\/em><\/p>\n

\"Image\"<\/strong><\/em><\/strong><\/em><\/del><\/del>
\n 
\n\"\"<\/a><\/del><\/del>
\nNedenst\u00e5ende artikel om Hulsig Kirke er fra Folkebladet for Frederikshavn og Opland 29. juli 1954, hvor kirken blev 60 \u00e5r. Jeg afskriver artiklen i sin helhed, da tidens tand har tygget noget af teksten ret uegnet til kopiering. Den er forfattet af J. P. Jensen.
\nF\u00f8rst paa Aaret 1891 kom der en ny L\u00e6rer til Ranner\u00f8d Skole, en 26-aarig Mand – “med \u00d8jet, som det skabtes, himmelvendt, lysvaagen for alt stort og sk\u00f8nt her neden.”
\nDa han efter godt et Aars Tids Forl\u00f8b var blevet kendt med Befolkningen og var faldet til, trommede han en Aften Hulsigboerne sammen til et M\u00f8de i Skolen for at dr\u00f8fte Muligheden af at faa Rejst et Forsamlingshus. Saadant et havde de jo faaet i Aalb\u00e6k, hvorfor skulde de saa ikke ogsaa have et i Hulsig? Desuden var det jo en Tid, hvor man i hele Landet byggede det ene Forsamlingshus efter det andet, hvor det frie Ord kunde lyde uden at kontrolleres af Estrups Gendarmer. Et Par ministerielle Cirkul\u00e6rer havde forbudt offentlige M\u00f8der i Landets Skolestuer uden \u00d8vrighedens Tilladelse, og L\u00e6rerne havde faaet Mundkurv paa. Der var altsaa god Grund til, at Folk byggede deres egne Forsamlingshuse, og i Firserne var der blevet bygget mange, som Regel uden at tage smaaligt Hensyn til Sk\u00f8nhed og Hygge, hvorfor da ogsaa de fleste blev nogle grimme Kasser.
\nFolk m\u00f8dte talrigt op den fastsatte Aften, og Sagen blev forelagt Forsamlingen til Dr\u00f8ftelse. Men saa var det, at Gaardejer Hjorth, Starholm stod op og sagde, at det med et Forsamlingshus kunde v\u00e6re\u00a0meget godt, men han syntes nu, de tr\u00e6ngte mere til en Kirke. Befolkningen I Skagens Landsogn havde jo halvanden Mil til deres Kirke i Skagen og en ikke alt for\u00a0god Vej, og Folk i Ranner\u00f8d, Starholm og Kandestederne havde endnu l\u00e6ngere til Raabjerg Kirke ad en Vej, der om Vinteren kunde v\u00e6re ganske ufremkommelig. Nu hvor der var kommet Bane, saa kunde Pr\u00e6sten i Skagen pr\u00e6dike for dem.
\nDet syntes Folk var en fornuftig Tale, saa maatte Forsamlingshuset vente. Der vik ca. 50 Aar, f\u00f8r det blev bygget. Der blev saa nedsat et Udvalg til at arbejde for Sagen. Valgt blev Pastor Carl de Place, Skagen, Sognefoged Ole Houkj\u00e6r, Janus Hesselholt og den unge L\u00e6rer, Jens Peter Jensen Wirring. Befolkninge ydede ca. 2000 Kr. at indbetale i L\u00f8bet af 5 Aar, og Staten gav ca. 8500\u00a0Kr. – Efter en Tegning af Arkitekt Ahlmann skulde Kirken bygges af r\u00f8de Mursten i\u00a0romansk Stil, d. v. v. Rundbuestil.
\nPaa den nord\u00f8stlige Gaard Mark i Raabjerg Sogn, n\u00e6r Skellet til Skagens Landsogn, laa en h\u00f8j, enlig Klit, som man kaldte Kovsbakken, paa den skulde Kirken ligge. Husmand Peder Petersen fik Arbejdet med at sl\u00f8jfe Korsbakken ud til Kirkegaard og Byggeplads for Kirken. Peter Petersen eller Peter Sj\u00e6ll\u00e6nder, som han kaldtes, var kommen til Egnen, da Banen blev anlagt, saa kan var vant til den Slags Arbejde. Selve Byggearbejdet blev udf\u00f8rt af Haandv\u00e6rkere fra Aalborg i Aarene 1893-94, og Jylllands nordligste Landsbykirke blev indviet d. 5. August 1894, altsaa for 60 Aar siden, af Biskop Schousboe, Aalborg. Foruden Kirkens fremtidige Pr\u00e6st, Pastor Place, var ogsaa Provst Dresler, Frederikshavn og Pastor Frede Jensen, Raabjerg til Stede, samt selvf\u00f8lgelig de ca. 100 Medlemmer af Menigheden, som Kirken kunde rumme. – Bispemiddagen stod hos Fogeden i Skagens Landsogn, Ole Houkj\u00e6r. Nu er de d\u00f8de alle, der var med til Festligheden. Den sidste var Fru Lise Hesselholt, der d\u00f8de Palmes\u00f8ndag i Aar.
\nVed kgl. Anordning af 8. November 1893 blev Ranner\u00f8d, Starholm og Kandestederne efter Gr\u00e6nsen for Starholm Ejerlav henlagt i kirkelig Henseende fra Raabjerg Sogn til Skagen Landsogn. Denne Bestemmelse skulde tr\u00e6de i Kraft fra den Dag, da Kirken blev indviet.
\nPastor Carl de Place<\/strong>
\nNu skulde altsaa Pastor Place ogsaa pr\u00e6dike for Hulsigboerne, men kun hveranden Helligdag. Han var f\u00f8dt 1860 i K\u00f8benhavn, hvor Faderen var G\u00e6stgiver. 1885 blev han Sognepr\u00e6st i Skagen, paa en Tid, da Skagboerne var midt i “den store V\u00e6kkelse”. 1891 giftede han sig med L\u00e6rerens Datter i Jerup, Emilie Iversen, og blev derved Svoger til Pastor Iversen, der var Pr\u00e6st i Raabjerg fra 1895-1907.
\nPastor Place var selvf\u00f8lgelig Missionsmand, men h\u00f8rte ikke til Datidens Dommedagspr\u00e6dikanter. Han pr\u00e6dikede uden Barsk og Bram og uden store Geb\u00e6rder. Hans Forkyndelse var som den sagte rislende B\u00e6k, der ikke blot kan s\u00e6tte sindets skjulte F\u00f8lelser i Bev\u00e6gelse, men ogsaa i L\u00e6ngden virke noget s\u00f8vndyssende. – Pr\u00e6stens pr\u00e6dikener er for lange, og han gentager sig selv for tit, sagde de, der ikke var Missionsfolk og maaske f\u00f8r i Tiden havde v\u00e6ret vant til at h\u00f8re den meget grundvigske Pastor Jensen i Raabjerg. Men ellers fandt man, at Pr\u00e6sten kunde v\u00e6re god nok, han var da i hvert Fald et tolerant Menneske, og Kirkegangen\u00a0kunde vel\u00a0betegnes som tilfresstillende. der var vel nok dem, der gik i Kirke mere af Pligt end af Lyst, for havde man endelig faaet en Kirke, saa havde man da ogsaa en vis Pligt til at s\u00f8ge den, ja saa sandelig havde man saa!
\nEn af de flittigste Kirkeg\u00e6ngere var Aft\u00e6gtsmand Jens Madsen, om hvem det hed sig, at han var meget bel\u00e6st, og at der sad et godt Hoved paa ham, og selv var han ikke den, der satte sit Lys under en Sk\u00e6ppe, men altid oplagt til en livlig Disput. en S\u00f8ndag i Kirkene gik dog Naturen over Optugtelsen. Da Pastor Place i sin Pr\u00e6diken citerede de kendte Ord om, at indvortes af Menneskets Hjerte udgaar onde Tanker, svarede Jens Madsen aldeles omgaaende og saa h\u00f8jt, at alle kunde\u00a0h\u00f8re det: “Det er ikke sandt!” – Alle stirrede paa Jens Madsen, selv Pr\u00e6sten stoppede op et \u00d8jeblik, men forsatte saa videre i Teksten. Bagefter indr\u00f8mmede Jens Madsen, at han “var kommet til at t\u00e6nke h\u00f8jt”, og det var selvf\u00f8lgelig forkert, men det var ogsaa forkert af Pr\u00e6sten at sige, at Tankerne kom fra Hjertet, for det gjorde de ikke, de kom fra Hjernen! Jo, Jens Madsen var god nok.
\nMen ellers var der ingen, der sagde Pr\u00e6sten imod, hverken i eller uden for Kirken. Han var godt lidt og kom ogsaa i Hjem, der ikke h\u00f8rte til Indre Missionen. Saaledes var Pastor Place ikke sj\u00e6ldent G\u00e6st i Strandfogedgaarden, hvor \u00c6gteparret Chr. Larsen og Maren Kr\u00f8g boede. Det var et g\u00e6stfrit Hjem,\u00a0hvor der hverken spurgtes\u00a0efter kirkelige eller politiske Anskuelser. Selv var de hverken missionske eller grundtvigske, deres Standpunkt kunde maaske n\u00e6rmest betegnes som gammeldage Lutherdom. G\u00e6stfrihed var en gammel Tradition i den Familie. s\u00e5ledes havde det v\u00e6ret i den gamle Strandfoged Chr. Kr\u00f8gs Tid, og saaledes var det nu, da Datteren Maren Kr\u00f8g var Kone i Gaarden, og saadan skulde det blive fremdeles. I et saadant Selskab af ene Landm\u00e6nd kunde Pastor Place virke noget tavs, men det kunde selvf\u00f8lgelig ikke v\u00e6re anderledes, naar det kun var Landbrug, der dr\u00f8ftedes, for det havde en indf\u00f8dt K\u00f8benhavner jo ingen Forstand\u00a0paa. I en\u00a0Kreds, hvor der dr\u00f8ftedes aandelige Sp\u00f8rgsmaal var Pastor Place aldeles ikke tavs, og han var s\u00e6rdeles godt hjemme i, hvad der udkom af dansk Litteratur, ja, selv engelsk Litteratur, mest det religi\u00f8se, var han hjemme i og udgav, saa vidt vides, ogsaa en Overs\u00e6ttelse af et eller andet religi\u00f8st Skrift. Men han kunde jo til Tider virke noget aandsfrav\u00e6rende, ja, v\u00e6re ligefrem glemsom, som da han engang fuldst\u00e6ndig glemte et Bryllup i Hulsig Kirke.
\nI Foraaret 1901 blev Pastor Place kaldet til Pr\u00e6st i Serup og Lemming ved Silkeborg, hvorfra han tog sin Afsked i 1923 og flyttede til sig F\u00f8deby K\u00f8benhavn. Ringen var sluttet, og nogle Aar efter d\u00f8de han og blev begravet p\u00e5 Aaistens Kirkegaard.
\nL\u00e6rer Wirring, Ranner\u00f8d<\/strong>
\n<\/strong>Som Missionsmanden Pastor Place blev Hulsig Kirkes f\u00f8rste Pr\u00e6st, saaledes blev Grundtvigianeren L\u00e6rer Wirring Kirkens f\u00f8ste Kirkesanger og Kirkebyl\u00e6rer. Han var f\u00f8dt i Virring paa Djursland den 19. Marts 1864, mens hans Fader stod i Dybb\u00f8l Skanser. Som 18-aarig kom han paa Gjedved Seminarium, hvorfra han dimitteredes 1885. Som f\u00f8r sagt blev han enel\u00e6rer ved Ranner\u00f8d Skole i Januar 1891. Ved en bestemt Lejlighed skrev en skribent, at Wirring var gennemsyret af Christen Kolds Skoletanker. Det er nu lidt for kraftigt sagt i hvert Fald, naar det g\u00e6lder de Aar, han var L\u00e6rer i Hulsig. Vel hyldede han Kolds Metoder, men han var ikke Slave af dem, dertil var han for stor en Personlighed. Han tog det, han havde Brug for, Resten lod han ligge, men ganske sikkert er det, at der med Wirring begyndte en ganske ny Tid for Ranner\u00f8d Skoledistrikt, der jo efter Hulsig Kirkes Indvielse faldt sammen med Kirkedistriktet. Hans Betydning i kulturel\u00a0 Henseende for Hele Hulsig blev overordentlig stor. Martin Nielsen, Videslet, skriver i sin Bog “Mennesker, jeg m\u00f8dte paa min Vej”, at Befolkningen I Raabjergs Sogns nord\u00f8stlige Hj\u00f8rne havde ligesom mere Kultur end de \u00f8vrige Raabjergere og et videre Udsyn. Denne Paastand maa nu staa for Forfatterens egen Regning, for det er nu ikke umiddelbart indlysende, at han har Ret. Det var dog i Aalb\u00e6k Forsamlingshus, at de i sin Tid saa ber\u00f8mmelige kulturelle Onsdags-Aftener blev holdt. Men lad os kun sige, at Martin Nielsen i sin Tid saa rigtigt, saa kommer man dog til det Resultat, at “videre Udsyn” maatte skyldes L\u00e6rer Wirrings og hans Hustrus udm\u00e6rkede Arbejde baade i og udenfor Skolen. Ranner\u00f8d Skole var i Wirrings Tid det eneste Kulturcentrum “norden Klitten”. Det er ikke Meningen her at komme ind paa L\u00e6rer Wirrings Arbejde, det tillader Pladsen ikke, og desuden er det jo saa mange Aar siden, saa det snart er glemt. At der nu og da kunde komme lidt Gnidning ind i Idyllen er vel ikke underligt. V\u00e6rst gik det til i den fatale Sygekassestrid 1898, der delte Befolkningen i to Partier, hvoraf Wirring var F\u00f8rer for det ene og derfor ogsaa fik K\u00e6rligheden at f\u00f8le af sine Modstandere. Men ogsaa den Slags Ting glemmes, og da L\u00e6rer Wirring 1902 flyttede til Vogn, havde han kun Venner i Hulsig. Blandt dem, der k\u00f8rte hans Flyttegods til Vogn var ikke blot hans til alle Tider bedste Ven, men ogsaa hans til sine Tider bitreste Uven, saa bedre kunde det vel ikke ende.
\n1925 d\u00f8de Fru Wirring og i den Anledning skrev undertegnede under et eller andet M\u00e6rke hende en “Minderune,” i et lokalt Dagblad. Den maa vel have haft en Smule Betydning, siden Martin Nielsen tog den med i sin ovenomtalte Bog. To Aar efter tog Wirring sin Afsked, men blev ved med at bo i Vogn til sin D\u00f8d i August 1952. De ligger begge begravet i Odense, hvor en S\u00f8n var L\u00e6ge.
\nKirkens f\u00f8rste Ringer og Graver<\/strong>
\nHar man sagt Trip, Trap, skal man ogsaa sige Tr\u00e6sko. Derfor skal Graveren ogsaa tages med. Hulsig Kirkes f\u00f8rste Graver hed Thomas Christensen, bedst kendt under Navnet Inger Tammes. Han var f\u00f8dt i Raabjerg Sogn, vistnok i Kyllesb\u00e6k, 1840. – Da Gaardbos\u00f8 blev udt\u00f8rret i Begyndelsen af Firserne havde han v\u00e6ret med ved Arbejdet der, og de Par Aar ansaa han vist for sit Livs H\u00f8jdepunkt. Han slog sig derefter ned i Hulsig som Daglejer og deltog i alt forekaldende Arbejde, men hans k\u00e6reste Arbejde var dog at grave Gr\u00f8fter. Som ung havde han faaet det ene Ben br\u00e6kket og efter Tidens Skik og Brug var det sat forkert sammen, saa det ikke blot blev noget kortere end det andet, men ogsaa buede mod alle Verdenhj\u00f8rner. Trods det daarlige Ben – “Skaanki”, som han kaldte det – kunde han vringle af Sted over Bakker og Gr\u00f8fter, saa der skulde en god Fodg\u00e6nger til at f\u00f8lge ham. – Det skulde der for Resten ogsaa i Arbejdet, han var en Slider paa en Hals og \u00e6rgerrig tillige. Hvis f. Eks. Manden, han abejdede for, var klog nok til at sige: Nu kan du gaa foran Tammes i Arbejdet, saa ved jeg, der bliver bestilt noget, ja, saa kan det nok v\u00e6re, at Tammes anstrengte sig. Var det f. Eks. en Ager der skulde mejes, og Tammes paa den Maade var sat i Spidsen, mens Manden dannede Bagtroppen, saa var det ikke rart for de Mejere, der var imellem, de havde det ikke morsommere end det kendte Dyr mellem to haarde Negle.
\nDa nu Kirken skulde have en Graver og Ringer, s\u00f8gte Tammes Stillingen, dog af visse Grunde ikke skriftligt – og fik den selvf\u00f8lgelig, hvem var vel bedre kvalificeret? – Han var vist den f\u00f8rste i Hulsig, der havde Mod til at bygge sit eget jordl\u00f8se Hus og derved fastslaa at hele hans Tilv\u00e6relse skulde v\u00e6re baseret paa at arbejde for andre og v\u00e6re og blive Daglejer. Trods et Liv i Slid og Sl\u00e6b og paa en Levefod saa ringe, at det vilde forbavse Nutidens forv\u00e6nte Mennesker, naaede han dog at passere de 80, inden han d\u00f8de 1923. Jeppe Aakj\u00e6r siger om sin ber\u00f8mmelige Jens Vejmand, at “hans Liv var fuldt af Sten, men paa hans Grav i D\u00f8den, man gav ham aldrig een.” Saa vennel\u00f8s og fr\u00e6ndel\u00f8s var Tammes dog ikke. Forstaaende Mennesker satte ham et smukt Mindesm\u00e6rke paa hans Grav paa Hulsig Kirkegaard.
\nKirken var altsaa blevet indviet d. 5. August og allerede den 9. foretoges den f\u00f8rste kirkelige Handling: To B\u00f8rn skulde d\u00f8bes, en Dreng og en Pige, Drengen f\u00f8rst, for han havde ventet i hele otte Maaneder paa, at denne Kirke skulde blive f\u00e6rdig, saa han kunde blive d\u00f8bt og komme til at hedde Lars hesselholt, i Dag Overl\u00e6rer i Skagen. Det kom han da ogsaa til at hedde, selv om der n\u00e6r var sket en Fejltagelse. Som f\u00f8r sagt kunde Pastor Place til Tider synes noget tr\u00e6t og distrait, og da den vordende Lars, som var et fremmeligt Barn af sin Alder, nu saa, at Pr\u00e6sten stod og fumlede med Pigens Navneseddel, hvorpaa der vist nok stod Magda, satte han i med et v\u00e6ldigt Skrig som Protest, og mere kunde han saa i \u00d8jeblikket ikke g\u00f8re, men det var da ogsaa nok. For nu blev Bedste Kirsten, som bar Lars, ogsaa opm\u00e6rksom paa Fejltagelsen og fik Pr\u00e6sten til at bytte Navnesedlerne.
\nDen 18. Oktober 1894 holdtes den f\u00f8rste Konfirmation i Hulsig Kirke. Holdet var ikke stort, kun to Drenge og en Pige. Der var Peter Hjorth, den senere Hotelejer i Kandestederne og Opsynsmand ved Redningsbaaden. Men ellers vil hans Navn “til sene Tider mindes” som den, der byggede Skibet, der ved Aarhundredeskiftet blev oph\u00e6ngt i Hulsig Kirke. Saa var der Julius Trolle, der var Hyrdedreng hos Slagteren i Kandestederne og endelig Ane Jensen H\u00f8genhav, senere gift med L\u00e6rer Wirring, Lodskovad, hvorfra de flyttede til Dvegetved, hvor Fru Ane Wirring d\u00f8de for godt et Aarstid siden.
\nDen f\u00f8rste Vielse i Hulsig Kirke foretoges den 16. November 1894, og det var L\u00e6rer Andersen i den dav\u00e6rende Hvidemose Skole, der blev viet til Nicoline Wirring, en S\u00f8ster til de f\u00f8r n\u00e6vnte L\u00e6rere Wirring. Vielsen foretoges dog ikke af Pastor Place, men af Pastor Jensen, Raabjerg – for gammelt Venskabs Skyld.
\nF\u00f8rst midt i Januar 1896 fik Tammes Lejlighed til at “kaste” den f\u00f8rste Grav paa Hulsig Kirkegaard. At et Menneske skulde begraves ben\u00e6vntes paa Tammeses Tungemaal, at det skulde “kaastes hen.” Den f\u00f8rste Grav blev gravet i det sydvestlige Hj\u00f8rne af Kirkegaarden, og den afd\u00f8de var Ane Mortensen, Enke efter Gaardejer Lars Mortensen, der havde ejet den Gaard, paa hvis Jord Kirken var bygget. – Hun var altsaa den f\u00f8rste, der belv begravet paa Korsbakkens Kirkegaard, paa den Jord, hun engang selv havde ejet, hvis man altsaa i de Tider kunde tale om, at en Kone ejede noget af det, der var Mandens. Hun var f\u00f8dt i H\u00f8jen og h\u00f8rte til Sl\u00e6gten Ruth, hvorfor hun altid blev kaldt Ane Ruth. De sidste Par Aar af hendes Levetid var meget triste, idet hun blev saa aff\u00e6ldig, at hun stadig maatte holde Sengen. Hun bad da hver Dag til, at hun maatte slippe. Men da hun saa en Aften pludselig blev blind, og Tiden stadig trak ud, troede hun, som hun udtrykte det, at Vorherre nok havde glemt hende, hvorfor hun \u00f8nskede, at der maatte blive bedt for hende i Kirken, hvad der ogsaa blev af Pr\u00e6st og Menighed. En Nat nogen Tid efter sov den livstr\u00e6tte gamle Kvinde ganske stille ind i D\u00f8den, 84 Aar gammel.
\nSkagen i Juli 1954. J. K. Jensen.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

\u00a0Velkommen til min blog. Et vindue til mit forfatterskab \u2013 et forum for diskussion af emner, jeg finder interessante og aktuelle   Nedenst\u00e5ende artikel om Hulsig Kirke er fra Folkebladet for Frederikshavn og Opland 29. juli 1954, hvor kirken blev … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[14],"tags":[288,290,359,442],"class_list":["post-3387","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-hjemstavnsroman","tag-laerer-wirring","tag-lars-hesselholt","tag-pastor-place","tag-tammes-graver"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3387","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=3387"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3387\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=3387"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=3387"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=3387"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}