{"id":3321,"date":"2013-04-11T08:12:50","date_gmt":"2013-04-11T08:12:50","guid":{"rendered":"http:\/\/blog.hesselholt.com\/?p=3321"},"modified":"2013-04-11T08:12:50","modified_gmt":"2013-04-11T08:12:50","slug":"kirkeliv-i-gamles-dages-hulsig","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2013\/04\/11\/kirkeliv-i-gamles-dages-hulsig\/","title":{"rendered":"104 Det religi\u00f8se liv i det gamle Hulsig"},"content":{"rendered":"

Velkommen til min blog. Et vindue til mit forfatterskab \u2013 et forum for diskussion af emner, jeg finder interessante og aktuelle<\/strong><\/em><\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Anna Ancher: Missionsm\u00f8de<\/p>\n

Slutningen af 1800 tallet var is\u00e6r p\u00e5 landet pr\u00e6get af de store v\u00e6kkelsesb\u00f8lger, b\u00e5de de indremissionske og grundtvigianerne svingede fanerne med stor iver i de \u00e5r, og mange steder kom det til regul\u00e6re stridigheder mellem de to kirkelige retninger, s\u00e5dan som vi kender det fra Kaj Munks “Ordet”.<\/p>\n

Hvordan ramte de religi\u00f8se str\u00f8mninger Hulsig? Og ramte de overhovedet?<\/p>\n

Min bedstemor, Anna Andersen, var missionsk. Den tro havde hun vist nok fra sine unge \u00e5r i K\u00f8benhavn, hvor hun i al fald f\u00e6rdedes i missionske kredse ( se\u00a0indl\u00e6g ) – Men i et brev, som jeg modtog fra hendes nev\u00f8, Gordon Alb\u00f8ge, skriver han om sin mor, Kristiane, alts\u00e5 bedstemors s\u00f8ster, der er f\u00f8dt i 1881 p\u00e5 Kr\u00f8gg\u00e5rden: “Som ung blev hun ( desv\u00e6rre) grebet af Indre Mission. Hendes for\u00e6ldre fortsatte tilv\u00e6relsen i den moderate og afslappede kristentro som dengang var en del af bondekulturen. Men hendes s\u00f8stre lod sig \u00e5benbart p\u00e5virke til et levned som moderate indremissionske, m\u00e5ske for at gl\u00e6de deres s\u00f8ster og for at slippe for hendes omvendelsespr\u00e6dikener.<\/em>“<\/p>\n

S\u00f8ster Kristine, som blev gift med Peter Houkj\u00e6r, min oldefar Ole Houkj\u00e6rs s\u00f8n, var ogs\u00e5 missionsk, det ved jeg fra et brev fra et af hendes b\u00f8rneb\u00f8rn, der fort\u00e6ller om barndommens ferieophold p\u00e5 g\u00e5rden i Hulsig, hvor bordb\u00f8n og aftenandagt var en del af kosten.<\/p>\n

Og det kunne jo se ud, som om Kristiane var “mission\u00e6ren” der omvendte s\u00f8skendeflokken – det var hun m\u00e5ske ogs\u00e5, men der har v\u00e6ret andre ude med sn\u00f8ren. Ogs\u00e5 i det lille Hulsigsamfund. S\u00e5ledes var de pr\u00e6ster, der virkede p\u00e5 den tid missionske. I slutningen af 1800tallet og op i det nye \u00e5rhundrede var det\u00a0de Place, der ivrede som missionspr\u00e6st, og han afl\u00f8stes i 1904\/5 af N\u00f8rballe, der havde samme religi\u00f8se kul\u00f8r. S\u00e5 p\u00e5virkningen har v\u00e6ret der. Men vist nok alligevel ikke s\u00e5dan, at b\u00f8nderne ukritisk slubrede de nye v\u00e6kkelsestoner i sig som s\u00f8d musik. De var utvivlsomt fast forankrede i den gamle bondekulturs solide gudstro. Hesselholterne blev i al fald aldrig missionske.<\/p>\n

I den lille folder til Hulsig Kirke st\u00e5r der, at der i de f\u00f8rste \u00e5r var missionske pr\u00e6ster og grundtvigianske\u00a0l\u00e6rere i byen,\u00a0men at det aldrig kom til stridigheder mellem de to parter. S\u00e5dan st\u00e5r der, og det er m\u00e5ske rigtigt.<\/p>\n

En gammel herredsbekrivelse fra 1919 skriver f\u00f8lgende om det religi\u00f8se liv p\u00e5 egnen flg.: ” – En befolkning af s\u00f8folk og fiskere, der ser sig vidt om i verden, og med en v\u00e5gen, dygtig landbefolkning, er i kirkeklig henseende et af landets mest levende.”<\/em><\/p>\n

<\/em>Hvor meget de s\u00e5kaldte v\u00e6kkelser rystede Hulsigboerne er s\u00e5ledes sv\u00e6rt at sige – helt up\u00e5virkede var de jo ikke. Min onkel Lars skriver s\u00e5ledes i sine erindringer om g\u00e5rdejer Simon Simonsen, at han “vist” var indremissionsk, og videre skriver han: “Han holdt s\u00f8ndagsskole, og hvert \u00e5r holdt han juletr\u00e6, og s\u00e5 var S\u00f8mandshjemmets v\u00e6rt, Peter Mathiesen, til stede. Han fortalte en lille julehistorie, og vi havde det festligt.”<\/em> Denne lille barndomserindring tyder p\u00e5 en ganske afslappet form for Indre Mission. Det er festen, min onkel husker. Og s\u00e5dan har det sikkert v\u00e6ret.<\/p>\n

I Skagen gik det vildere til. Her er et lille uddrag af den gamle herredsbeskrivelse: “Skagen oplevede sin f\u00f8rste store IM’s v\u00e6kkelse 1884, medens paster O. Boeck var sognepr\u00e6st her. Et v\u00e6ldigt \u00e5ndens vejr gik over sognet, stadig m\u00e5tte Missionshuset udvides. 1896 ( i pastor C. de Places tid ) var der en ny stor v\u00e6kkelse, hvis udgangspunkt egentlig var Uggerby. Pinsen 1896 vil sent blive glemt i Skagen IM. Pr\u00e6sterne N\u00f8rballe, Fr. Busch, Jepsen og provst Waage Beck har alle st\u00e5et i IM, og der har stadig v\u00e6ret v\u00e6kkelser.”<\/em><\/p>\n

Som et kuriosum, men dog af betydning for min roman, er en for mig n\u00e6sten ny oplysning fra samme Herredsbeskrivelse om Peter Andreas Gaardboe. Jeg har l\u00e6st i en artikel af Christian Houkj\u00e6r i Skagen Avis om et m\u00f8de mellem min tipoldefar Christian Kr\u00f8g og P. A. Houkj\u00e6r ( se indl\u00e6g) , at de efter en lang og farefuld strandf\u00e6rd spiste min tipoldemor Christianes gode mad og drak snapse til. Dog, skriver Houkj\u00e6r, Gaardboe drak jo n\u00e6ppe, for han var afholdsmand. Min tipoldefar var alkoholiker, s\u00e5 han drak vel. Der findes to versioner af den fort\u00e6lling, og i den ene af dem drikker de to n\u00e6rmest\u00a0om kap. Jeg har ikke vidst, hvilken af dem, jeg skulle f\u00e6ste lid til. Og billedet af Gaardboe, s\u00e5dan som det tegnes af Bent Haller i “Digterpjalten” viser en livsnyder, der f.eks. forsyner smeden i Raabjerg med et hav af u\u00e6gte b\u00f8rn.<\/p>\n

Men alts\u00e5 her i Herredsbeskrivelserne f\u00e5r vi et lille indblik i det religi\u00f8se r\u00f8re i Aalb\u00e6k, hvor godsejer Larsen ( Gaarboegaard ) er grundtivigianer om en hals, mens hans argeste modstander netop er Gaarboe. Der st\u00e5r: “Godsejer Larsen, som skabte herreg\u00e5rden Gaardbogaard, st\u00f8ttede dem ( = grundtvigianerne ), men sognets m\u00e6gtigste mand, g\u00e5rdejer og historisk forfatter A. P. Gaardbo, var imod. Der blev et lille IM samfund i den opvoksende stationsby, \u00c5lb\u00e6k.”<\/em><\/p>\n

Bent Haller skaber en anden Gaarboe end den historiske, og det er han jo i sin fulde ret til, og jeg tilf\u00f8jer uden skam: han<\/strong> kan tillade sig det, fordi han er en s\u00e5 stor forfatter – og dygtig nok til at bl\u00e6se p\u00e5 kilderne. Hans lille bog om den pjaltede digter er et mesterv\u00e6rk.<\/p>\n

Min roman bliver ikke et mesterv\u00e6rk. Men det skulle gerne blive en solid egnsskildring, og netop derfor er jeg interesseret i at grave s\u00e5 dybt, jeg kan i kilderne og anvende mit materiale s\u00e5 trofast imod det historiske materiale, som det er mig muligt. Derfor bliver det alligevel en roman, og alts\u00e5 ikke en virkelighedsskildring i faktuel forstand. Hvorfor s\u00e5 en roman? Fordi jeg har lyst til at skrive en roman. Det er en stor forn\u00f8jelse for mig, og\u00a0s\u00e5 kan det ikke blive helt ringe for mine l\u00e6sere.<\/p>\n

I en<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Velkommen til min blog. Et vindue til mit forfatterskab \u2013 et forum for diskussion af emner, jeg finder interessante og aktuelle Anna Ancher: Missionsm\u00f8de Slutningen af 1800 tallet var is\u00e6r p\u00e5 landet pr\u00e6get af de store v\u00e6kkelsesb\u00f8lger, b\u00e5de de indremissionske … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[14],"tags":[168,222,260,352],"class_list":["post-3321","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-hjemstavnsroman","tag-grundtvigianismen","tag-indre-mission","tag-kirkeliv","tag-p-a-gaardboe"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3321","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=3321"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3321\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=3321"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=3321"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=3321"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}