{"id":3206,"date":"2013-02-25T09:54:15","date_gmt":"2013-02-25T09:54:15","guid":{"rendered":"http:\/\/blog.hesselholt.com\/?p=3206"},"modified":"2013-02-25T09:54:15","modified_gmt":"2013-02-25T09:54:15","slug":"skitse-til-en-fortaelling-om-fire-soskende-der-udvandrede","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2013\/02\/25\/skitse-til-en-fortaelling-om-fire-soskende-der-udvandrede\/","title":{"rendered":"Skitse til en fort\u00e6lling om fire s\u00f8skende, der udvandrede"},"content":{"rendered":"

Velkommen til min blog. Et vindue til mit forfatterskab \u2013 et forum for diskussion af emner, jeg finder interessante og aktuelle<\/strong><\/em><\/p>\n

Hvis du har l\u00e6st mine tidligere indl\u00e6g, vil du genkende billedet af min mand Ole Hansens onkler og tante. Det var dem, der i 1920 udvandrede til Argentina og hvis historie jeg gerne ville fort\u00e6lle, og som jeg nu omsider har indset, at jeg sikkert kun kan fort\u00e6lle ganske sm\u00e5 brudstykker af. Det bliver s\u00e5 det, jeg g\u00f8r, mens\u00a0jeg samtidig h\u00e5ber p\u00e5, at den historie vil f\u00e5 lov at folde sig ud til en helst\u00f8bt bog,\u00a0n\u00e5r Miriam Nielsens store samling af materiale\u00a0kommer i spil.\u00a0Forel\u00f8big m\u00e5 I n\u00f8jes med min sparsomme viden om sagen:<\/p>\n

\"\"<\/a>
\nP\u00e5 billedet ovenfor ses de fire s\u00f8skende p\u00e5 et tidspunkt, hvor de allerede var \u00e6ldre folk – jeg ved ikke, hvorn\u00e5r billedet er taget, det vil jeg sikkert kunne f\u00e5 oplyst og kan skrive det\u00a0senere – jeg g\u00e6tter p\u00e5 sidst i 60’erne – Pedros far d\u00f8r i 1968. Personerne er ( fra venstre:) Jens, Hans og Jes. Foran dem sidder Mette.
\nMen det begyndte jo l\u00e6nge f\u00f8r. P\u00e5 billedet herunder ses hele den b\u00f8rneflok, de fire kom fra, og det billede m\u00e5 v\u00e6re taget ca. 1911 – for den lille dreng ved sin fars kn\u00e6 er Marius ( Oles far), og han er f\u00f8dt i 1908.
\nFor\u00e6ldrene hedder Johanne og Ole, og de fik i alt 12 b\u00f8rn. 9 af dem levede.
\n\"\"<\/a>
\nSelv om de to \u00e6ldste ser ud til at v\u00e6re konfirmerede og alts\u00e5 voksne i samtidens \u00f8jne, s\u00e5 er det dog endnu en B\u00d8RNEflok, og det er tvivlsomt, om de allerede\u00a0p\u00e5 det her tidspunkt dr\u00f8mte om at udvandre – det skulle f\u00f8rst ske ca. 10 \u00e5r senere. Den st\u00f8rste af drengene ( \u00f8verst i midten ) er Alfred – til venstre for ham Hans og til h\u00f8jre Jens. Ved Alfreds venstre skulder er det Jes. Den \u00f8verste af pigerne er Mette og under hende sidder fra venstre Sofie, Christian\u00a0og Berthe. Ved sin far st\u00e5r Marius.
\nJeg fik for nogle \u00e5r tilbage en lille samling kopier af breve, som for\u00e6ldre og s\u00f8skende i Danmark havde skrevet til Jes – den af br\u00f8drene, der st\u00e5r i midterste r\u00e6kke ved siden af s\u00f8steren . Oles kusine Minna har medbragt dem med fra en rejse i Argentina. Alle brevene var\u00a0til Jes – de andre s\u00f8skende har \u00e5benbart ikke gemt deres breve.
\nJeg vil gerne citere fra brevene – de giver et lille indblik i tiden og de menneskers liv, som der her er tale om. Desv\u00e6rre er nogle af brevene vanskelige at l\u00e6se, s\u00e5 jeg vil afskrive dem i stedet for at scanne dem.
\nJes har ikke blot bevaret breve, men ogs\u00e5 en lille beretning om sin ankomst til Argentina – desv\u00e6rre er han enten hurtigt holdt op igen med at skrive, eller der er kun fundet begyndelse til hans skildring. Den vil jeg citere i sin helhed, men dog med enkelte korrektioner for l\u00e6selighedens skyld, nemlig hvor der mangler et ord eller den n\u00e6sten konsekvente mangel p\u00e5 tegns\u00e6tning forvirrer for meget. Stavningen lader jeg passere som den forekommer.
\nFort\u00e6llingen lyder:
\n“Dampfl\u00f8jten tuder, Farten s\u00e6ttes ned paa halv Kraft og den store Damper glider ind i Havnen.<\/em>
\nBuenos Aires er naaet og dermed Argentina min Rejses Maal.<\/em>
\nAlle staar og stirrer forventningsfulde frem mod Byen, som for alle her omkring mig er ukendt, nu faar vi jo se hvordan Modtagelsen den giver os bliver, saadan t\u00e6nkte jeg og jeg antager hele den brogede M\u00e6ngde omkring mig gjorde det samme.<\/em>
\nIkke ret mange forstod hinanden. Der var vel nok representeret omkring omkring 15 Nationer og Sprog ombord. Nu skal vi snart fra borde og skal saa til at tage fat i det Ny Land.<\/em>
\nDer var ikke noget hjertelig velkommen. Det l\u00f8d bare “vil du arbejde”. Det forstod jeg nu ikke den gang, men har forstaaet det siden. Landgangen var meget prosaisk med Puf og St\u00f8d og Raaben og sk\u00e6lden til alle Sider, men det var jo ikke andet end hvad man kunde vente sig, hvor der er saa mange Mennesker samlet for hvem det kun gjaldt om hver is\u00e6r at komme f\u00f8rst og som kun t\u00e6nkte paa sig selv.<\/em>
\nMen nu var Papirerne efterset og fundet i beh\u00f8rig orden og vi var sluppet ned paa Kajen. Der var kun tilbage at slippe igennem Tolden hurtigst mulig. Der fik de Latinske Folk Fortrinnet fordi de kunde tale med Eftersynet. Vi som ikke forstod et Muk deraf kunde ikke rigtig komme frem og da der jo var mange Hundrede ja Tusinde som skulde efterses kunde det jo tage lang Tid. Men nu lagde jeg m\u00e6rke til noget, hvad man i \u00f8vrigt ikke kunde blive fri for hvis man har \u00d8jnene med sig, og det var at man kunde hj\u00e6lpe sig hurtig frem ved Hj\u00e6lp af Drikkepenge, jeg vil ikke bruge et andet Udtryk, da det ikke lyder godt.<\/em>
\nJeg m\u00e5 pr\u00f8ve, jeg fik fat i en af Funktion\u00e6rerne, som meget lidt lignede hvad man forstaar ved en Tolder hjemme, og viste ham et Par kr\u00f8llede Pengesedler ( meget diskret, aabenlyst lader det sig ikke g\u00f8re) og blinkede til ham, andet Sprog kunde vi ikke tale, men det viste sig ogsaa at v\u00e6re tilstr\u00e6kkelig for os begge. Vi forstod hinanden udm\u00e6rket. Han snakkede saa en hel Bunke hvortil en Rejsekammerat bem\u00e6rkede: “Ja, do ka godt l\u00e6 v\u00e6r o l\u00e6 \u00e6 Mond saan l\u00f8v, faa vi fatter aller en D\u00f8jt aa et”. Han halede saa afsted med os hen til vore Kufferter, som vi i r\u00e6kke sl\u00e6bte gennem hele Bundtet hen til Disken til eftersyn, hvor han lige laaste op og uden noget Roderi i dem atter sm\u00e6kket dem i og vi var igennem Tolden foran mange Hundrede hvorfor den flinke Mand skulde have den meget rimelige Betaling af to Peso, hvad der var billigt med Hensyn til de Timer, vi ellers kunde v\u00e6re kommen til at vente.<\/em>
\nNu skulde vi saa se at faa fat i Billetten ud i Campen. Som Imigranter kunde vi nemlig faa den gratis til en hvilken som helst Plads i Argentina vi vilde. Det viste sig ikke at v\u00e6re saa let, vi forh\u00f8rte os flere Steder paa Emigranthotellet, et v\u00e6ldigt kompleks med Spise og Soveplads til flere Tusind og som er gratis for Imigranter, hvad vi nu ikke vilde benytte, men bo paa et Hotel ude i Byen, men blev afvist med, at det ikke kunde lade sig f\u00f8re paa Grund af, at det var L\u00f8rdag. Nu havde vi imidlertid faaet at vide at vi kunde vente samme Besked i Morgen og maaske i overmorgen igen.<\/em>
\nVi vilde nu helst i Campen samme Dag, om det kunde lade sig g\u00f8re. Vi henvendte os saa til en af dem vi f\u00f8r havde v\u00e6ret ved og spurgte en arrig gammel Knark som kunde lidt Tysk. Han var f\u00f8rst som en Bidehund, men da vi forklarede ham at vi vilde vise ham en Erkentlighed i Form af knitrende M\u00f8nt, alle Penge i Cirkulation er nemlig Papir, saa t\u00f8ede han op og var Forekommenheden selv imod os og lovede at ordne Sagen omgaaende mod Betaling af 2 Peso pr. Billet, nu gik det glat.<\/em>
\nNu var vi saa endelig i Argentina og havde allerede set 2 gode Pr\u00f8ver paa “senor Pesos” Magt. Guldn\u00f8glen aabner for alle i Argentina.<\/em>
\nOm Aftenen kunde vi saa k\u00f8re ud i Campen. Vi k\u00f8rte hele Natten, men kunde for M\u00f8rket endnu ikke se noget af det Land, som jo skulde v\u00e6re Arbejdsfelt i Fremtiden, men da Solen stod op saa vi et Skue, som jeg i det mindste aldrig vil glemme. Den lyste fra en fuldst\u00e6ndig Skyfri Himmel ud over en umaadelig Slette, som strakte sig til begge sider af Banelinen saa langt \u00d8jet rakte og saa flad og fri for Uj\u00e6vnheder som en Glasplade.<\/em>
\nNogle enkelte lave Huse k\u00f8rte vi forbi, men der var meget langt imellem dem, de laa omtrent som hvis man t\u00e6nker sig kun et Hus i hver Kommune hjemme.<\/em>
\nDet var de store Argentinske “Haciendas” det er Kv\u00e6gbrug med kun gr\u00e6sgange.<\/em>
\nDer saaes kun m\u00e6gtige Flokke af Kreaturer, Faar og Heste, og hist og her st\u00f8rre eller mindre Strudseflokke, som dog er vilde, hvad for \u00f8vrigt Kreaturer ogsaa er, da de saa sj\u00e6ldent ser Mennesker, kun nu og da en saakaldt “Puestro” som rider rundt og t\u00e6ller Dyrene.<\/em>
\nFaarene samles af og til for at faa et Bad for Skab, hvilket foregaar paa den maade at de plumpes i en lang Beholder som de saa maa sv\u00f8mme igennem alt medens en Mand staar med en lang stav og dykker dem helt under i den desinfiserende V\u00e6ske efterhaanden som de sv\u00f8mmer frem. I Beholderen bliver de kastet, som det bedst kan falde for, paa Hovedet og paa Ryggen som det tr\u00e6ffer sig bedst, selvf\u00f8lgelig kan der jo ogsaa v\u00e6re en enkelt en der drukner ved at komme under de andre men hvad er en mellem Tusinder og man har travlt. Kreaturer og Heste samles kun en gang om Aaret for at M\u00e6rkes og skille Kalvene fra K\u00f8erne eller naar det fede Kv\u00e6g skal skilles fra og ind paa Markedet.<\/em>
\nNaa vi rasler jo videre og kommer l\u00e6ngere ind i Landet til mere bakket Terr\u00e6n og dyrket Jord.<\/em>
\nVi n\u00e6rmede os Tandil, som jo er den By hvoromkring den f\u00f8rste danske Koloni samlede sig. Hvorfra den Argentinske Kornavl vistnok stammer eller tog sin Begyndelse, men hvor “Tombores” eller Malkekv\u00e6g nu for en stor del har afl\u00f8st Kornavlen paa Grund af Rovdriften, som fuldst\u00e6ndig havde udpint Jorden og ogsaa fordi der inde melllem Bjergene findes mange gode Gr\u00e6sgange og fede Lucernemarker.<\/em>
\nEfter at Tandilbjergene var passeret kom vi til de Korndyrkede Egne og nu var det ogsaa mere t\u00e6t bebygget.<\/em>
\nEjendommene er nu ikke l\u00e6ngere saa store, ja mange er nok lige store men skiftet i st\u00f8rre og mindre stykker og saa lejet ud som regel for en Aarr\u00e6kke paa 5 Aar af gangen.<\/em>
\nOg nu saas kun Kornmark ved Kornmark afvekslende Hvede og Havre og nogle Majsmarker, men mest det f\u00f8rste.<\/em>
\nDet er et smukt Syn at se den uendelige Slette, n\u00e5r den staar, saa langt \u00d8jet r\u00e6kker, i en eneste b\u00f8lgende Kornmark, det vil fryde enhver Landmands Sind. Det er jo af og til afbrudt med et Stykke der ligger ud med Gr\u00e6s for at hvile et Aars Tid, ( det ) er saa fuldt besat med Kreaturer for at faa det g\u00f8det, det er nu Metoden og der er jo Gevinst paa to Maader, Landmanden kan vente stor H\u00f8st paa saadan et Stykke Aaret efter og faar en Del Kreaturer fedede samtidig. Gr\u00e6sset er som regel Havre, som med det milde Klima her gror hele Aaret og kan give meget Gr\u00e6s.<\/em>
\nMen nu er Campen igen flad som en Pandekage kun ganske lidt b\u00f8lget, og man ser at Landmandens Gesch\u00e6ft er kun Kornavl og delvis Kv\u00e6g. Selvf\u00f8lgelig er der ogsaa imellem mindre Omraader hvor Kv\u00e6gavl og Faar spiller st\u00f8rst Rolle, det er paa lavere liggende Camp, men efterhaanden som vi n\u00e6rmer os Tres Arroyos bliver Korn (Hvede) den overvejende Part og bliver dermed n\u00e6sten til Bahia Blanca!<\/em>
\nNaa, i Tres Arroyos blev vi, Hans, min S\u00f8ster og mig modtaget af Anders Poulsen, der var k\u00f8rt ind for at hente os i sin Bil og tog os med ud paa hans Estancia d. e. Ejendomsjord (Korndyrket) hvor vi skulde arbejde. Vi blev vel modtaget, hvad for\u00f8vrigt alle Nyankomne g\u00f8r her ovre mellem Landsm\u00e6nd, naar de ser det er nogle som vil og kan arbejde, og her paa disse Egne er det jo at de fleste Danskere findes, ja her er saa mange at mange for\u00f8vrigt ikke l\u00e6rer at tale spansk, fordi der er Landsm\u00e6nd nok at arbejde for og tale med. Og naar saa man kommer her over og vil tage fat paa, hvad der falder for, kan man sagtens klare sig, men det nytter ikke man kommer og stiller Krav for saa bliver man bare udlet. Det er nemlig der saadan, at hvis man er utilfreds et Sted, kan man bare gaa hen et andet Sted, da det staar en frit for at tage afsted til hvilken som helst Tid og Time man finder for godt og selvf\u00f8lgelig staar Arbejdsgiveren lige saa frit. For\u00f8vrigt faar man de fleste Steder en meget human Behandling og Folk er som Regel hj\u00e6lpsomme, kommer der en uden en \u00d8re paa Lommen til de n\u00f8dvendige Ting man skal have med sig\u00a0i Kampen, saasom T\u00e6pper og Seng og Arbejdst\u00f8j, her holder nemlig enhver sin egen Seng, hvis han vil have en, han kan som Regel faa Penge til at k\u00f8be det for hos den Mand, hvor han faar Arbejde; siden er der som sagt ikke andet for end at tage fat med Hum\u00f8r og god Vilje paa hvad man bliver sat til og det kan jo v\u00e6re meget alsidigt. H\u00f8sten er den str\u00e6ngeste Tid for den Nyankomne, tildels fordi man jo da har det str\u00e6ngeste Arbejde og ogsaa for Varmens Skyld som godt kan gaa op til 35\u00a0Grader og mere, men det v\u00e6nner man sig ret hurtigt til. Det tager jo en Del Sved ud, is\u00e6r hvis man er med til at k\u00f8re Korns\u00e6kke, men med lidt god Vilje kan det nok tages. Str\u00e6ngt er det, da alle jo arbejder under haardeste Pres, thi det g\u00e6lder om at udnytte alle de gode Dages T\u00f8rvejr, det er jo ogsaa om at faa Kornet bjerget godt t\u00f8rt og travlt har Landmanden med det. Der staar ogsaa mange mange tusinder paa\u00a0spil for hver enkelt. H\u00f8starbejde er der jo mange Slags af, der er at k\u00f8re Kornet T\u00f8rskev\u00e6rket, som er meget store, kan godt kornt\u00e6rkse 8-900 Tdr om Dagen,\u00a0k\u00e6re Kord i Galpon ( det er Oplag) og\u00a0paa Stationen det, som er solgt. En meget str\u00e6ng og febrilsk Tid er H\u00f8sten som regnes at vare 2 Mdr. <\/em>
\nDerefter kommer igen den rolige Tid med at pl\u00f8je og saa, der som Regel vare fra i Februar til omkring September. I den Tid gaar den ene Dag som den anden i en lang R\u00e6kke. Man staar op om Morgenen, arbejdstiden er fra Sol – Sol, fanger sine Heste, som regel 8 – 10, sp\u00e6nder for, k\u00f8rer i Campen til\u00a0arbejde, hjem til Middag og over\u00a0Middag ligedan. Saadan er den almindelig Peons – d. e. Karls arbejde i Kampen. Det er jo ikke meget nervepirrende lige fraregnet 2 Mdr, som kaldes Fluetiden, da er her nemlig som et lille H grundet paa en Flue som stikker Heste og alle Dyr v\u00e6re end de v\u00e6rste Bremser hjemme. I den Tid er det tit, der indtr\u00e6ffer de Tilf\u00e6lde, at Hestene ikke kan n\u00e6re sig for Fluer og kaster sig imellem hnanden i en Bunke hvor man hverken kan hitte Hoved eller Hale. I et\u00a0saadant \u00d8jeblik vil jeg godt indr\u00f8mme, at der\u00a0f\u00f8res meget lidt kristelig\u00a0Tale over de arme Dyr.<\/em>
\nHer slutter Jes’ beretning om sit indtog i Argentina og de vilk\u00e5r, han kom til at leve under. Vi ved, at han ikke str\u00e6bte efter at f\u00e5 “sit eget” – han var tilfreds med at arbejde for andre, og det lyder ogs\u00e5, som om han finder det i orden, at man ikke stiller krav, men indordner sig.
\nBeretningen har helt sikkert v\u00e6ret l\u00e6ngere, men er alts\u00e5 ikke bevaret. Jeg ved ikke hvem Anders Poulsen er – men det er jo \u00e5benbart Jes’ f\u00f8rste arbejdsgiver, ligesom han ogs\u00e5 havde arbejde til s\u00f8ster Mette og bror Hans. Den tredje bror, Jens, h\u00f8rer vi ikke om. M\u00e5ske er han rejst til en anden g\u00e5rd?
\nJeg vil i det f\u00f8lgende citere fra nogle af de breve Jes modtager hjemmefra. Heller ikke her vil jeg rette stavefejl eller \u00e6ndre p\u00e5 tegns\u00e6tningen, der ofte er helt frav\u00e6rende.
\nEt af de f\u00f8rste breve er dateret 11\/10\u00a01925 og det er fra storebror Alfred, der mest\u00a0skriver om, at han nu har f\u00e5 fod under eget bord.\u00a0Der er krisetider i landet, og arbejdet er slidsomt, og det har ikke v\u00e6ret let at k\u00f8be et sted, men han er fuld af optimisme:\u00a0nu har de k\u00f8bt 4 k\u00f8er og han regner med, at bes\u00e6tningen skal vokse med \u00e5rene. Han skriver\u00a0n\u00e6sten kun om\u00a0sit arbejde, men s\u00e5 tager\u00a0hans unge kone pennen, og hun skriver om helt andre ting.\u00a0F\u00f8rst giver hun\u00a0Alfred ret i det med sliddet: ”
\n“”Vi har det ellers udm\u00e6rket, vi slider jo i det og har knusende travlt, men det g\u00f8r jo ikke noget bare man er rask og kan hj\u00e6lpe hinanden det er jo Hovedsagen s\u00e5 skidt med om man skal bestille noget for resten lider jeg helt godt at v\u00e6re gift du skulle g\u00e5 hen og g\u00f8r liges\u00e5, men kom endelig herhjem til det s\u00e5 vi kan komme med.” …… <\/em>Hun slutter sit brev med f\u00f8lgende, der viser, at to af de fire havde planer om en tur til Danmark ( eller til at vende tilbage?) – der st\u00e5r: “nu venter vi jo at se Jens og Mette til Sommer.”<\/em> S\u00e5 vidt jeg ved, kom de dog ikke. M\u00e5ske m\u00f8dte Mette Ankj\u00e6r Sjelborg? eller noget andet h\u00e6ndte.
\nDet n\u00e6ste brev i Jes’ bunke er fra moderen. Og hun skriver f\u00f8rst om\u00a0arbejdet p\u00e5 g\u00e5rden, som vel er et husmandssted, men slidsomt, og de er jo ikke unge. Hun skriver bl.a.: “at blive ved at slide som vi har gjort i Sommer det tror jeg ikke vi kan. Hvis der saa i det samme skulde komme en Kj\u00f8ber saa s\u00e6lger vi det vel nok vi kunde jo have det meget bedre. Det giver jo ikke andet end F\u00f8den og Skatterne for al vor Slid og der er jo ikke nogen Udsigt til at en af i B\u00f8rn kan overtage det efter os og efter min Mening vilde det ogsaa v\u00e6re en Dumhed af os at h\u00e6nge en af jer ved det. Nu er Alfred jo Gift og har eget Hjem jeg tror nok de er godt tilfredse med det men de vil komme til at slide og spare men blot de kan have Held og Lykke gaar det nok.”<\/em>
\nHun n\u00e6vner ogs\u00e5 bror Christian og skriver, at han skal ind som soldat, s\u00e5 han kan ikke komme “ind til jer forel\u00f8big” – dermed m\u00e5 hun jo mene, at han ogs\u00e5 ville emigrere. Det gjorde han ikke – han m\u00f8dte Kinna og blev gift og blev i Danmark.
\nDet n\u00e6ste brev, jeg har, er fra 29 april 1932 – alts\u00e5 er spring p\u00e5 flere \u00e5r. Denne gang er det faderen, Ole, der skriver, og han indleder med at kommentere et brev, som han modtog fra 16. februar. Han skriver: “Vi ser jeres Landbrug har gaaet nogenlunde vi haaber i har lejet igen og har alle sammen noget at bestille og tjener noget.”<\/em>
\nHan m\u00e5 hentyde til Mette og Ankjers ejendom, som de \u00e5benbart har lejet – senere i brevet sp\u00f8rger han nemlig til den lille Karen, deres f\u00f8rstf\u00f8dte. Om hun er blevet d\u00f8bt? Ellers beskriver han situationen i\u00a0Danmark. Der er krise, og han n\u00e6vner hvor ramt de er. \u00c5benbart har de solgt g\u00e5rden, og det er ikke lykkedes ham at finde arbejde. Moderen har fundet lidt at lave, og han skriver:”Moder har gamle An Konstner at pleje og tjener 35 kr. pr. M. hun er den af os, der tjener mest, men det er godt hun kan.” <\/em>Dern\u00e6st g\u00e5r han over til at skrive om priserne p\u00e5 dyr: “Heste er der snart ingen priser paa. Gode K\u00e6lvekvier kan k\u00f8bes for 150 til 175 kr. pr. stk. do Kvier\u00a060 til 110 kr. pr. stk. og fine Slagtekv\u00e6g for 15\u00a0\u00f8re pr. pund, nyf\u00f8dte Kalve som ofte s\u00e6lges til Svineslagterierne fra 1 Kr.\u00a0pr. til 4 Kr. pr. stk. Lam er temlig Dyre da indf\u00f8rsel er standset paa grund af Valutaforholdene. Prisen paa Sm\u00f8r nu er 1,58 kr. pr. Kg. Det er priser som i 1880’erne og halvfemserne.\u00a0Svin kan for \u00d8jeblikket slet ikke leveres paa grund af Strejke og Lokout, det ser meget truende ud, saa for Landbruget her\u00a0ser det ikke lovende ud.”<\/em>
\n<\/em>I det n\u00e6ste brev, som er dateret 24 april 1932, er det mor Johanne, der skriver. Og her synes jeg, man m\u00e6rker hendes l\u00e6ngsel efter sine b\u00f8rn. Det er som om, det endelig er g\u00e5et op for hende, at hun ikke skal se dem mere: hun skriver bl.a.:”Det er jo mange Aar siden du rejste, da t\u00e6nkte ingen af os paa at vi ikke skulde se hnanden i saa mange Aar og der kan maaske gaa lang tid endnu inden vi ses; hvis vi ses her paa Jorden mere, men blot vi maa m\u00f8des engang paa den anden Side saa er det godt for Livet her er jo kuns kort mod Evigheden. Jeg vil nu herved \u00f8nske Dig tillykke paa F\u00f8dselsdagen og \u00f8nske alt godt for Dig i det nye Aar ja Du er jo nu i Mandoms Aarene og bliver ikke mere voksen men derfor kan Du jo godt blive meget mere erfaren endnu, ja, der gaar ikke en Dag uden jeg t\u00e6nker paa eder alle derovre.” <\/em>Hun slutter brevet s\u00e5ledes: ” Familien i Danmark til hele Familien og Bekendte i Argentina, vi \u00f8nsker alt godt og Guds Velsignelse for Eder alle. Eders Moder Johanne Hansen.<\/em>
\n<\/em>Det n\u00e6ste brev til Jes er fra 28 september og fra faderen. Han g\u00f8r rede for deres skrantende helbred og for landets sp\u00e6ndte situation: der oprustes i omegnen – der holdes milit\u00e6r\u00f8velser hver dag – b\u00e5de artelleriet og flyvev\u00e5bnet holder \u00f8velser, og der er endda en k\u00e6mpeballon i spil. Han beder Jes l\u00e6se sine s\u00f8skendes ( Mettes og Jens’) breve – hvis de l\u00e6ser hinandens breve, s\u00e5 kan man slippe for at fort\u00e6lle det samme to gange. Han slutter brevet med at bede Jes ruske i Hans, s\u00e5 han skriver hjem: “Kan du ikke formaa Hans til at skrive vi l\u00e6nges efter at h\u00f8re fra ham. Du bedes hilse Ingo fra os. Er du og Ingo halvt om Jorden i dyrker? Skriv snart.<\/em>
\n22 april 1936 skriver for\u00e6ldrene et f\u00e6lles brev til Jes og beder dem om at skrive hjem lidt oftere. “ Vi l\u00e6nges efter at h\u00f8re fra jer, du og Akkjers h\u00f8rte vi fra til Jul, men Jens og Hans har vi ikke h\u00f8rt fra i meget lange tider.” <\/em>Han skriver om familien i Danmark og klager over de d\u00e5rlige tider, der er liges\u00e5 ringe som i krigs\u00e5rene.
\nDet f\u00f8lgende brev til Jes er fra 26 april 1936, og det er faderen, der skriver. – Igen synes han ikke, s\u00f8nnerne er flinke til at skrive hjem. Han skriver s\u00e5dan her: “Jens har vi havt Brev fra der oppe i nord, hvordan mon det skal gaa ham? Vi har ogsaa skreven til Ham igjen, jeg tror nok det er l\u00e6nge siden vi har h\u00f8rt fra Hans, han er jo meget l\u00e6nge om at lade h\u00f8re fra sig, mon han er kommen op til Jens.” <\/em>Han slutter sit brev s\u00e5dan: “Os selv er der ikke ret meget at skrive om. Moder passer stadig An Konstner og vores Have, til at grave den havde vi en Daglejer, det gaar jo lige saa stille ned af bakke, Alderen g\u00f8r sig g\u00e6ldende for os hver is\u00e6r. Jeg gaar ikke ret meget ud at arbejde, hj\u00e6lper Peter paa V\u00e6rkstedet naar der er noget, arbejder lidt i Rav og l\u00e6ser meget. Du bedes hilse Ingo fra os. Vi venter efter Brev fra den ene eller den anden og vil gerne vide hvordan det gaar.”<\/em>
\n<\/em>I november d.28 1937 skriver faderen et brev, hvoraf her kommer et uddrag: “Vi haaber Du skriver nok lidt om hvordan H\u00f8sten har v\u00e6ret og om du er hos Ingo endnu og hvordan I klarer jer. Tiderne er vel noget bedre hos jer. Her er det en del bedre, men i de daarlige Aar paadragede en m\u00e6ngde (sig) G\u00e6ld som de nu maa slaas med, men Skatter og F\u00f8devare er dyr. Der var Brev fra Ingo for nogle Dage siden, men der var ikke et Ord om dig.” <\/em>Og brevet slutter med ordene: “I er jo vist ved at glemme Folkene her hjemme, men vi vilde jo n\u00f8dig i glemte os. I skal have tak for hvert et Brev vi faar fra jer.”<\/em>
\n<\/em>I Oktober 1938 skriver for\u00e6ldrene et brev til Jes, hvoraf det fremg\u00e5r, at de nu (eller en af dem) er blevet 70 \u00e5r. I al fald ved vi, at det er det \u00e5r, Johanne blev 70. Han fort\u00e6ller om de enkelte b\u00f8rns liv og levned – f.eks. at Marius arbejder oppe ved Hj\u00f8rring hos en “rar” plant\u00f8r. Og han slutter brevet: “Nu ved jeg snart ikke, hvad jeg skal skrive mere, vores Nyheder intereserer jo ikke jer der ovre da i jo nok glemmer mange af Befolkningen. Os selv er der ikke meget at skrive om, Moder passer jo Huset og Vask med mere og det kniber tit for hende, men vi er glade som vi er.”<\/em>
\n<\/em>Fra 17 juli 1939 er der brev til alle fire. “K\u00e6re B\u00f8rn” <\/em>begynder det. Resten af brevet fort\u00e6ller om de forskellige b\u00f8rn og deres liv. Det er moder Johanne, der f\u00f8rer pennen, for faderen har f\u00e5et sukkersyge og har det skidt. Hun skriver, at de ikke kommer meget ud, for de skal leje bil, hvis de skal nogen steder – fader kan ikke mere g\u00e5 ret langt. Hun slutter brevet med flg. ord: “Alfreds er rask og slider jo i det, godt at B\u00f8rnene vokser til nu har de jo stor Hj\u00e6lp af dem iaar har de ingen fremmed Hj\u00e6lp. Tillykke med lille Sven Ankers F\u00f8dselsdag det er vel 2 Aar han fylder? Jeg kan snart ikke holde rede paa F\u00f8dselsdagene og Alderen l\u00e6ngere for de bliver jo saa mange. Marius og Anna venter jo efter at han skal faa en fast Plads saa vil de giftes, men de ved ikke noget bestemt endnu. Jeg har ikke godt ved at skrive da mine H\u00e6nder ryster nu haaber jeg Fader skriver det n\u00e6ste Brev. Tillykke lille Karen Johanne med din F\u00f8dselsdag er det 8 Aar du bliver i September? Vi faar vel ikke skrevet til den tid og tak Tove og S\u00f8ster for Eders smaa Breve og Tegninger jeg ser ofte paa dem og t\u00e6nker paa jer. Nu de k\u00e6rligste Hilsner til Drengene hvis i taler med nogen af dem eller skriver, vi skrev da til Jess F\u00f8dselsdag og skrev ogsaa nu til Jenss men dit kommer bagefter. K\u00e6rlig hilsen til eder alle baade store og smaa fra hele Familien i Danmark. Men mest fra Far og Mor. Levvel! <\/em>
\nSelv om Jes har gemt ovenst\u00e5ende brev, ser det ud, som om det er stilet til Mette og hendes familie.
\nDe to sidste breve er fra 1948. Det er to korte breve og hovedindholdet er vel erkendelsen af, at Johanne ikke f\u00e5r sine b\u00f8rn at se mere. I det f\u00f8rste, der er dateret 18 februar skriver hun: :”Tak for Julebrevet\u00a0fra Dig. Du kan tro, jeg blev glad ved det for det\u00a0ligesom Du slet ingen Forbindelse havde med mig uden igennem de andre S\u00f8skende det var\u00a0ogsaa godt men jeg var nu mere glad ved at h\u00f8re et Ord fra dig selv. Nu har du jo v\u00e6ret lidt ude at rejse men g\u00f8re en Rejse til Danmark er vel aldrig at t\u00e6nke paa. Jeg bliver nu Firsindstyve Aar hvis jeg oplever min f\u00f8dselsdag til\u00a0Sommer men nu vil jeg \u00e6rlig tilstaa, at jeg har opgivet at\u00a0se Jer mere som er saa langt borte … ” <\/em>I det sidste brev skriver hun igen om sin forest\u00e5ende 80 \u00e5rs f\u00f8dselsdag og siger bl.a. “Naar jeg nu oplever min F\u00f8dselsdag bliver jeg 80 Aar saa synes B\u00f8rnene herhjemme at jeg skal g\u00f8re et stort Gilde ….\u00a0Du indbyder ogsaa herved til at komme den Dag.”<\/em>
\nHelt opgav hun ikke h\u00e5bet om at se b\u00f8rnene i levende live, men det blev dog aldrig tilf\u00e6ldet.
\nJeg har ikke mulighed for at kortl\u00e6gge de fire s\u00f8skendes arbejds-ogfamilieliv i detaljer – det ville kr\u00e6ve meget mere tid i Argentina end jeg vil kunne f\u00e5, og desuden er det ikke en opgave, jeg p\u00e5 noget tidspunkt har stillet mig i fuld alvor. Dog vil jeg skitsere videre med de sparsomme oplysninger, jeg har.
\nSelv skriver Jes jo i sin lille beretning, at de kom til Anders ( eller Andreas ) Poulsen i Tres Arroyos og arbejdede der, men han giver jo ogs\u00e5 udtryk for, at han var en yderst bev\u00e6gelig arbejdskraft, der flyttede fra g\u00e5rd til g\u00e5rd og ikke slog sig fast ned nogen steder. Han ville \u00e5benbart leve som “en fri fugl”. Med Jens var det vel omtrent det samme. Vi kan se af for\u00e6ldrenes breve, at han p\u00e5 et tidspunkt flytter nordp\u00e5 ( til Corrientes?) og at bror Hans flytter med ham. Her arbejder de ogs\u00e5 hos en dansk godsejer. Det vil jeg vende tilbage til.
\nPedro har fortalt mig, at hans far i begyndelsen arbejdede hos Ambrosius, og ham ved jeg faktisk noget om, for der er skrevet om dem i b\u00f8ger om danskerne i Argentina.\u00a0Og hos en af dem arbejdede i al fald Hans en tid. Jeg har et billede af hr. og fru Ambrosius:
\n\"\"<\/a>
\nDe arbejdede sig op fra ingenting og endte med at eje mere end en estancia ( herreg\u00e5rd ) – Lars B\u00e6kh\u00f8j fort\u00e6ller i sin bog: Danskere i Argentina om dem og man f\u00e5r indtryk af nogle seje typer, der arbejdede ret hvilel\u00f8st. Her kommer et citat fra bogen: “De skulde ingen Hj\u00e6lpere have. Det fort\u00e6lles om dem, at de tog Suppegryden med i Marken om Morgenen og satte den ved Enden af Ageren. I Formiddagens L\u00f8b stak de under Pl\u00f8jningen nogle t\u00f8rrede Kokasser til sig, det kunde de g\u00f8re uden at standse, og smed dem hen til Suppegryden ved Agerenden. Naar det blev hen mod Middag, t\u00e6ndte de Ild og satte Suppegryden over. Det gjaldt om, at en af dem kunde passe at komme til Enden af Ageren til den Tid, da Suppen skulde skummes, lykkedes det ikke, maatte man jo finde sig i, at Grumset kogte ned igen. Naar det var Middag, sp\u00e6ndte de fra og slap Hestene l\u00f8s saa n\u00e6r som een; og mens den ene af Br\u00f8drene gjorde Middagsmaden i Stand, red den anden hen i Marken og samlede de Heste, de skulde have for om Eftermiddagen; de blev fanget og bundet ved Ploven; saa spiste man, og naar Maaltidet var til Ende, kunde man tage fat paa Pl\u00f8jningen igen.<\/em>
\n<\/em>Deres flid og heldet gjorde, at de blev velhavende godsejere, men de hjalp if\u00f8lge Lars B\u00e6kh\u00f8j ogs\u00e5 de nyankomne danskere med at komme igen med at f\u00e5 deres eget. Det skete ved, at de lod danskere “dyrke paa halvt” sammen med dem. De delte udbyttet af det, som den nyankomne havde dyrket p\u00e5 jorden, og det gjorde det muligt for den nye at spare op til egen jord. Som han s\u00e5 ogs\u00e5 kunne “dyrke p\u00e5 halvt” med en anden ny. Og s\u00e5 fremdeles. M\u00e5ske er det s\u00e5dan, at Mettes mand Ankjer fik sit eget – jeg ved det ikke. Men i al fald blev Jens ikke p\u00e5 egnen – han rejste op til Corrientes i det nordlige, hvor Hans sluttede sig til ham.
\nDet fremg\u00e5r af den samtale, jeg havde med Pedro ude i Campen, at Jens og Hans sammen skaffede sig en g\u00e5rd og fors\u00f8gte at drive den, men efter tre \u00e5rs slid m\u00e5tte de opgive den.
\nJens rejste m\u00e5ske fra egnen, men Hans blev i Corrientes og fik arbejde som forvalter p\u00e5 et gods ejet af en dansk godsejer. Vi ser her et billede af ham ved arbejdet:
\n\"\"<\/a>
\nHer var han i lang tid – og det var her han m\u00f8dte en ung smuk pige ved navn Armandina Silva. Nu fort\u00e6ller jeg historien, s\u00e5dan som Hans’ s\u00f8n Pedro har fortalt mig den engang i 2004, hvor jeg boede p\u00e5 Miriam og Pedros g\u00e5rd i 4 m\u00e5neder:
\nPigen tjente p\u00e5 godset og var s\u00e5 meget yngre end Hans, der efterh\u00e5nden var midaldrende, og han lagde jo slet\u00a0ikke m\u00e6rke til hende. Hun var imidlertid blevet forelsket i ham og fors\u00f8gte p\u00e5 forskellig vis at tiltr\u00e6kke sig hans opm\u00e6rksomhed. Det lykkedes f\u00f8rst, da hun gik til yderligheder og v\u00e6ltede en kop kaffe ned over ham. Da hun skulle t\u00f8rre op efter “uheldet” m\u00f8dtes deres \u00f8jne, og Hans blev forelsket. S\u00e5dan skal det g\u00f8res! De blev forlovede og gift. Herunder et billede af dem flere \u00e5r senere – de har her\u00a0f\u00e5et b\u00f8rnene Gregorio og Eliza:
\n\"\"<\/a>
\nMens Hans arbejdede som forvalter, fik han en del af\u00a0l\u00f8nnen i form af k\u00f8er, og det gik s\u00e5dan, at han p\u00e5 et tidspunkt kunne k\u00f8be sin egen g\u00e5rd, og nu fulgte nogle gode \u00e5r for\u00a0familien. G\u00e5rden var p\u00e5 680\u00a0hektar og alt tydede p\u00e5 fremgang. Der kom flere b\u00f8rn til: Carlos, Juan, Ana og Pedro.\u00a0Men s\u00e5 sker tragedien: da Armandina l\u00e6gger sig i barselsseng for at f\u00f8de tvillinger,\u00a0d\u00f8r b\u00e5de hun og b\u00f8rnene.
\nHans flytter tilbage til Tres Arroyos med sine 6 b\u00f8rn. Han k\u00f8ber jord\u00a0og starter et gartneri. P\u00e5 grunden bygger han et hus til sig selv og b\u00f8rnene og et hus mere til Jes og\u00a0Jens, som\u00a0skal hj\u00e6lpe ham med gartneriet. Det g\u00e5r ikke godt. Hans er nedbrudt af sorg, og Pedro har fortalt mig, at han d\u00f8de af sorgen over at have mistet.
\nJeg vil ikke forts\u00e6tte fort\u00e6llingen – ved ikke, hvad der blev af Jes og Jens. B\u00f8rnene bliver der taget h\u00e5nd om af familien: faster Mette og Ankjer, som har landbrug. Her er b\u00f8rnene Sven og Anita endnu hjemme. Tove er gift med Ramon, og de har deres egen g\u00e5rd. Karen gift med Gunde og ogs\u00e5 de har g\u00e5rd.
\nMin lille skitse til en fort\u00e6lling slutter her. Jeg vil dog f\u00f8je et par citater til fra en bog, der er skrevet i 1923 og handler om de danske udvandrere i den periode,\u00a0hvor de fire s\u00f8skende\u00a0kom.
\nDet var som sagt almindeligt, at man som ung og ubemidlet startede hos en veletableret dansk godsejer og\u00a0ved hans hj\u00e6lp opn\u00e5ede selvst\u00e6ndighed. I Einar Mikkelsens bog fra 1923:”Hvor Guldet gror, Liv og Virke i\u00a0Argentina,\u00a0Verdens Kornkammer”\u00a0fort\u00e6ller han om en Hansen, og det kunne s\u00e5m\u00e6nd godt v\u00e6re Hans Hansen – det foreg\u00e5r ogs\u00e5 oppe i det nordlige.
\n“Som nu f.Eks. Anders Hansen fra \u00d8lstykke, en Bondekarl, der arbejdede flere Aar ved Tres Arroyos uden dog at komme frem, men som ved et Tilf\u00e6lde h\u00f8rte Rygter om Don Frederico og om det herlige Land ( <\/em>= i det nordlige Argentina) \u00a0rejste derop og arbejdede p\u00e5 Estanciaen, blev uklar med Don Frederico og gode Venner med ham igen et Utal af Gange, men lejede Land af ham til Slut, 275 ha. ialt, hver Stump nu tilsaaet med Hvede og Majs.” <\/em>Mikkelsen f\u00f8lger ham p\u00e5 arbejdet og hjem igen til “huset”, der beskrives s\u00e5ledes: “Hans Hytte er h\u00f8jst primitiv, kun et enkelt Rum, som han leende viser frem: Se, det er hele Herligheden! Her i dette Hj\u00f8rne er mit Sovev\u00e6relse: kun en Dynge Skind. Derhenne ser De min Dagligstue: en v\u00e6rkbruden Gyngestol. Min Spisestue er ogsaa fin: en trebenet Stol og et haltende Bord – og mit Lager findes i V\u00e6relsets fjerde Hj\u00f8rne: S\u00e6kke og Selet\u00f8j, alskens Kram, n\u00f8dvendigt, men ikke pynteligt! – ikke sandt Landsmand, her bor jeg jo sk\u00f8nt! – Og Kampen for at komme frem er lettere heroppe end l\u00e6ngere mod Syd. Her er Plads endnu for en driftig Mand, kun er det lidt varmt og skralt med Selskabeligheden – men hvad, man klarer sig jo ogsaa det foruden. Og se bare, hvad jeg har naaet! mine Maskiner er betalte, jeg er g\u00e6ldfri, og alt hvad Afgr\u00f8den giver er mit.”<\/em>
\n<\/em>Man f\u00e5r det indtryk, at her er en, som nok skal blive “en holden mand” – for mange andre gik det ikke s\u00e5dan. Den eneste vej til velstand var et umenneskeligt slid, og dem, der var af den st\u00f8bning, at de holdt det ud, klarede sig. Resten gik det ilde.
\n 
\n 
\n 
\n <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Velkommen til min blog. Et vindue til mit forfatterskab \u2013 et forum for diskussion af emner, jeg finder interessante og aktuelle Hvis du har l\u00e6st mine tidligere indl\u00e6g, vil du genkende billedet af min mand Ole Hansens onkler og tante. … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[2],"tags":[65,124,125,469],"class_list":["post-3206","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-argentina","tag-argentina","tag-emigrant","tag-emigration","tag-udvandring"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3206","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=3206"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3206\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=3206"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=3206"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=3206"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}